Læs del 1 her

"Hvordan har mit legetøj det", spørger du mig samtidig med, at du tager fat i min slavindepik. "Den har det ikke så godt", svarer jeg "- den er noget øm". "Hvad er der da galt, den ser da ikke ud til at være syg", siger du.

"Frue, det er nu to uger siden, du satte en hængelås gennem forhuden og låste min slavindepik fast gennem et hul i det bagerste af huden på mine nosser. Min slavindepik har i hele den tid været trukket bagud. Det er temmelig ubehageligt, og den er blevet noget øm. Samtidig er jeg nødt til at sidde ned, hver gang, jeg skal tisse", siger jeg.

Inden jeg når at fortsætte, afbryder du mig: "Sidde ned, ja men det gør alle piger da – også slavetøser, når de skal tisse. Hvorfor skal det så være anderledes med dig?".

"Det er også rigtigt Frue. Det er også i orden, at jeg som din slavetøs skal sidde ned, når jeg skal tisse", siger jeg "- den bliver bare så øm dér, hvor hængelåsen er sat gennem huden. Og så kan den ikke blive stiv. Jo den kan godt, men ikke rigtigt alligevel, for begynder den at blive stiv, så gør det endnu mere, ja faktisk temmelig meget ondt, og så skrumper den igen".

"Det lader til at være den perfekte situation for en slavetøs. Hvis jeg vil have, at din slavindepik, som jo er mit legetøj, skal blive stiv, så skal jeg nok låse den fri. Det er noget jeg bestemmer", siger du og spørger: "Er det ikke både rigtigt og rimeligt?".

"Jo Frue. Det er dig, der ejer min slavindepik. Den er dit legetøj. Det, at den sidder på mig, giver mig ikke rettigheder over den. Derfor er det også både rigtigt og rimeligt, at du har låst den fast, så den kun kan blive stiv, når du ønsker det, men hvor ville jeg gerne prøve igen at have en stiv pik og prøve at få udløsning", svarer jeg.

Jeg er min Frues slavinde – hendes transvestitslavinde. I øjeblikket sidder vi og har det rart i hver sin lænestol. Jeg er iført en stramtsiddende og snæver rød kjole, der kun når til midt på lårene, når jeg sidder ned. Inden under har jeg et stramt snøret mørkeblåt korset, som giver mig en flot talje, men som er meget ubehageligt at have på i længere tid. Men det er min Frue lige glad med. Hun ønsker at se mig med kvindelige former.

Min BH er også mørkeblå og holder mine kunstige bryster på plads. Så har jeg sorte nylonstrømper og sko med høje tynde stilethæle på. Til at fuldende værket har jeg min paryk på og en omhyggelig lagt make-up. Parykken er mørkeblond, let bølget og når ned over mine skuldre.

"Er du liderlig min lille slavetøs", spørger du. "Ja Frue", svarer jeg.

"Du er jo min slavetøs. Derfor bestemmer jeg også over dig", siger du, "- men jeg kan forstå, at du gerne vil have lov til at få låsen taget af din slavindepik".

"Ja Frue, det vil være dejligt, særlig hvis du også vil give mig lov til at få udløsning", svarer jeg.

"Du kunne måske også tænke dig, at få din slavindepik ind i fissen på din Frue, at få lov til at kneppe hende?", spørger du.

"Åhr Frue. Det har du aldrig givet mig lov til. Må jeg?", siger jeg.

"Måske. Men det er noget du først skal gøre dig fortjent til", siger du.

"Kom her over og læg dig på knæ foran mig og slik mig", siger du samtid med, at du løfter din kjole op, så jeg kan se, at du ikke har trusser på.

Jeg skynder mig at lægge mig på knæ foran dig. Læner mig frem og lader min tunge trænge ind i dig og slikke dig. Under en pause spørger jeg: "Hvad skal jeg gøre Frue", hvorefter jeg straks genoptager slikningen.

"Du skal vise mig hvor store smerter, du kan tåle. Nu skal du høre. Du får lov til at lægge en lænke om livet på mig og en anden lænke fra den mellem mine ben fra min mave til min ryg og så låse dem sammen med en hængelås. Derefter må du gemme nøglen.

Hvis jeg ikke inden for den næste time kan få dig til at røbe, hvor du har gemt nøglen, ja så har du gjort dig fortjent til at få låst din slavindepik og få udløsning ved at kneppe mig", forklarer du, "- på den måde bestemmer du selv, hvor store smerter, du vil udholde, og hvor meget du ønsker at få løst din slavindepik og få udløsning. Jo flere smerter du tåler, jo større chance har du for at få udløsning".

"Men Frue, hvad så, hvis jeg ikke kan holde til det og røber for Dem, hvor nøglen er, inden der er gået en time?", spørger jeg, idet jeg holder inde med slikningen imedens.

Du svarer: "Ja så har du forspildt din chance for at få udløsning. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke låser hængelåsen op, men så er det for at fornøje mig med mit legetøj og absolut ikke for at give din slavindepik udløsning".

Tavs ligger jeg på knæ foran dig. Sutter og slikker dig og smager dine safter. Tænker samtidig på min slavindepik, dit legetøj, som ligger tilbagetrukket og fastlåst mellem mine ben uden mulighed for at blive stiv.

"Nå", siger du, "- hvad synes du om den ide? Ikke at det egentlig betyder noget. Det vil under alle omstændigheder komme til at gøre ondt på dig i dag, for jeg er lige i humør til at lege med dig".

"Jo Frue. Jeg vil godt være med. Når du leger med mig på den måde, som du lige har sagt, at du vil, så plejer det jo at gøre ondt på mig. Så kan jeg jo lige så godt prøve, om jeg kan gøre mig fortjent til at få låsen af min slavindepik og kneppe dig, så jeg kan få udløsning."

"OK, så rejs dig, så går vi ovenpå.

Ovenpå i legeværelset får jeg besked om at tage min kjole af, hvorefter du siger: "Du skal blot sige til, hvis du ikke kan tåle mere, så stopper jeg og mit legetøj forbliver låst fast mellem benene på dig. Er det forstået?".

"Ja Frue", svarer jeg ikke fri for at være bange for den næste times tid.

Du binder mig med mine arme strakt op mod loftet og noget spredte. Mine ben bliver også bundet i spredt stilling. Så tager du hængelåsen af min slavindepik, idet du siger: "Det er ikke for, at den skal sprøjte, at jeg låser den fri, men for at få det til at gøre ondt på den. Den er jo mit legetøj".

Du sætter klemmer på min slavindepik. Rigtigt mange. Om mine nosser binder du en snor. I snoren hænger du en 1½ liters tom Cola-flaske, som du derefter fylder ca. halvt med vand. Det er noget, som trækker nosserne nedad og gør ondt. "Kan du tåle mere, så har jeg flere tomme flasker, som jeg kan binde fast i snoren og fylde vand i", siger du.

Jeg stønner og bider smerterne i mig. Du er jo kun lige begyndt at lege med mig. Hurtigt mister jeg fornemmelsen af tid. Det er ikke, som om du havde travlt. Det virker som om du nyder det, som om det egentlig ikke er så afgørende, om jeg holder timen ud eller ej.

Det ene påfund fra dig afløser det næste. Du pisker mig i røven, på maven og på lårene. Du skubber til Cola-flasken, så den gynger frem og tilbage. Du tager klemmerne af, hvilket er mindst lige så smertefuldt, som da du satte Dem på. Du kæler ikke og gnider mig ikke, hvor du havde slået. Din leg med mig er helt tydeligt kun at påføre mig smerte.

På min tunge sætter du et par klemmer med nogle små takker, så de ikke glider af og hænger små lodder fast i klemmerne, så min tunge hænger ud af munden. Du slår mig på min slavindepik, så jeg af mig selv kommer til at gynge frem og tilbage i rebene, hvilket kun sætter Cola-flasken i yderligere svingninger, så det på den måde kommer til at gøre mere ondt i nosserne. Sige noget kan jeg ikke med tungen trukket ud af munden, som den er på grund af vægtene i klemmerne, men jeg stønner af smerte.

Flere gange er jeg klar til at opgive, men holder ud. Ønsket om at få lov til at få udløsning efter at have slavindepikken lænket under benene i to uger er stor.

Du har et lille redskab – et skaft med et hjul med sylespidse takker, som du kører hen over min hud. Da du kører dette spidstakkede hjul på undersiden af min slavindepik, er det høje gisp af smerte, som kommer fra mig. Flere klemmer følger – mange steder på kroppen. I huden i armhulerne, på inderlårene. Du fylder mere vand i Cola-flasken. Smerterne er ved at nå min yderste grænse.

Jeg har ingen anelse om, hvor lang tid, der er gået. Du holder et tændt stearinlys foran mig – tæt ind mod min mave. Du blæser kraftigt på lyset. Det går ud, men stearinen sprøjter ind på mig og brænder og stivner på min hud. Du tænder lyset igen og gentager det flere gange.

Det er nok dette, der får mig til at mumle ud af munden: "Frue – stop". Du tager klemmerne af min tunge og spørger: "Hvad siger du min lille slavinde?".

"Frue Stop, jeg kan ikke tåle mere", svarer jeg.

"Det er da i orden. Du bestemmer. Fortæl mig, hvor du har gemt nøglen", siger du.

Da du kort efter kommer tilbage, ser jeg, at du har låst kæderne af dig. Du siger: "Nu vil jeg lige låse mit legetøj fast igen mellem dine ben, inden jeg løsner dig". Du fjerner klemmerne, binder snoren af mine nosser. Smerterne, da blodet igen kan løbe frit er voldsomme, og jeg fortryder ikke, at jeg har givet op. Jeg kan ikke klare mere.

Hele tiden har jeg også ligesom haft på fornemmelsen, at jeg ikke har haft nogen chance for at klare mig gennem denne time. Du har jo magten. Du vidste, hvor lang tid der hele tiden var gået. Du kunne vælge måden at tildele mig smerte på. Jeg havde blot håbet, at jeg kunne klare det. Og – så var jeg jo din slavinde, din ejendom. Når du ønskede denne time, så havde jeg jo ikke nogen mulighed for at sige nej.

Da min slavindepik er låst fast igen, gør du mig helt fri.

"Jeg klarede ikke timen; Frue, men jeg håber du nød det, men hvor lang tid gik der, Frue", spørger jeg.

"53 minutter", svarer du, "- ja, jeg nød det. Og du klarede det næsten. Ærgrer det dig ikke, at du ikke holdt ud de sidste 7 minutter?".

"Jo Frue, men jeg vidste jo ikke, hvor lang tid, der var igen, og jeg kunne ikke klare mere."

"Sådan er livet. Man kan ikke vinde hver gang", siger du.

"Jo Frue. Du vil vinde hver gang over mig. Det ved jeg", siger jeg.

"Nå, læg dig på knæ med hovedet ned i madrassen, benene spredt, så din slavindefisse er klar. Jeg vil kneppe dig med min dobbelte dildo."

Derefter kneppede du mig hårdt og voldsomt, medens jeg lå på knæ og blev brugt af dig.