Konvolutter og konsekvenser, del 2 af Ham dér Skribenten deltager i september måneds skribentkonkurrence Vil du også være med? Se menuforsiden! Har du ikke læst del 1, kan du gøre det HER Resumé: Sarah har taget imod penge for til gengæld at bevidst at spille dårligt i en kamp. Desværre, for hende, er der et par som har filmet overdragelsen af konvolutten med penge, og de udnytter hende nu seksuelt til gengæld for deres tavshed. Sidste afsnit sluttede med at hun blev truet med analsex næste gang... Det var med en fornyet spænding, Sarah dukkede op. Som ventet lod de hende ordne huset, nøgen, først.

Hun fik sin spillerbluse på og blev placeret på sengen med enden i vejret. Ditte placerede sine ben omkring hendes hoved, og Sarah vidste, hvad hun skulle. Samtidig begyndte Morten blidt at berøre hendes køn. Fornemmelserne gjorde Sarah endnu mere forvirret. Liderlighed, ængstelse, skam over, at hun ikke engang var sur over, at hendes røv nu skulle voldtages. Hvad fanden var der galt med hende? At ligge der og næsten nyde det? Så mærkede hun noget hårdt mod sine skamlæber. Med et lille tryk smuttede det op i hende. Et øjeblik efter begyndte det at snurre i hendes underliv. Det var...' "Hey! Fortsæt med at slikke, tøjte!" sagde Ditte og afbrød hendes tanker.

Og mens hun koncentrerede sig om slikningen, kunne hun mærke en finger ved sin stjerne. Den banede sig vej ind og blev hurtigt fulgt af en anden. Det var ikke rart, men heller ikke slemt. Da fingrene blev afløst af Mortens pik gjorde det lidt ondt, men det kunne Sarah ikke dvæle ved; dels snurrede det dejligt i hendes fisse, dels skulle hun slikke. Det hele flød lidt sammen for Sarah, og det næste øjeblik, hun kunne huske tydeligt, var da hun vågnede af sit eget liderlige skrig. Kort efter holdt Ditte Sarahs hoved i et jerngreb til de sidste slik før Ditte kom med en gevaldig skylle.

Og så gik der ikke længe, før først Sarah og så Morten brølede deres højdepunkter ud i rummet. Og mens Sarah kom til hægterne, sammen med Morten og Ditte, undrede hun sig: hun var kommet, tvunget til sex og med en pik i røven. Og så kom den næste undren: hver gang Morten og Ditte ville, at hun kom, kom hun. Og det var hyppigere end hjemme med den mand hun elskede. Lidt foruroliget over sig selv tog hun hjem den aften, men også tændt over sin nye indsigt. Hendes mand gjorde i hvert tilfælde store øjne, da hun førte hans pik ind i sit velsmurte bagerste hul.

I det lange løb var det for upraktisk med spillertøjet, især når hun skulle spille hverdagskamp og skulle stille hos Morten og Ditte tirsdag aften og køre med holdbussen onsdag middag med rent tøj. Så Sarah fik lavet en kopi, som hun stillede med hos Morten og Ditte tirsdagen efter. Først rengøring - nøgen. Og dernæst knæle for dem i spillertøj. "Få det af!" vrissede Morten. "Tror du vi er dumme?" tilføjede Ditte, mens Sarah skyndte sig ud af klunset, vel vidende, at hun havde jokket i spinaten. Sarah benægtede spørgsmålet. "Hvordan kan du så tro, at vi ikke opdager, at det der ikke er ægte? Ikke én harpiksplet!" spurgte Morten.

Sarah kunne ikke svare, og Morten bøjede hende simpelthen forover og tog hende hårdt og nådesløst. Der var ikke megen fornøjelse i det, men alligevel blev Sarah temmelig liderlig. Så blev hun beordret til at knæle og slikke fruen til orgasme. Lydigt udførte hun ordren. Egentlig var hun tilfreds med sin præstation, da hun var færdig. Men ikke ret længe. "Nu skal du lære, at du aldrig, aldrig, aldrig skal lyve for os eller føre os bag lyset, din mær! Og når vi er færdige, skal du prise dig lykkelig for, at det er første gang!" Vreden i Mortens stemme passede til ordene. Sarah følte sig ikke kry. Hvordan kunne hun også få sådan en tåbelig idé? "Spred benene!

Hænderne i nakken!" Hastigt efterkom Sarah Dittes ordre. Ditte gik på hug foran hende. Sarah peb lidt over fornemmelsen, da Ditte satte tøjklemmer på hendes skamlæber. "Årh. Hold kæft! Det her er ingenting!" vrissede Ditte. Tøjklemmerne blev sat fast på hendes inderlår med gaffatape. Hun følte sig meget åben. Morten kom med en buksebøjle. Uden at kere sig om Sarah, satte han klemmerne fast på Sarahs brystvorter. Han trak lidt i den. Et "Fffff" pressede sig ud gennem Sarahs læber, da han fastgjorde et lod på den. "Hør: Forstår du ikke 'Hold kæft'?" brummede han. "Jo, undskyld!" skyndte Sarah sig at hviske. Han nikkede. Sarah mærkede en finger ved sin bagindgang.

Den var smurt, og hun gjorde sig umage ikke at modarbejde den. Ditte smurte Sarahs røvhul, og Sarah kunne kun gisne, hvad der skulle følge. Imens gav Morten hende en lille bjælde i hver hånd og gav hende bind for øjnene. Sarah følte sig ilde til mode. "Du er jo en muskuløs pige. Stå i skovskiderstilling og stræk armene fremad!" befalede Morten. At stille sig i skovskiderstilling uden at se noget er ikke nemt. Tilmed trak det i hendes skamlæber og brystvorter. Men det lykkedes hende at stille sig, som Morten ville. Hun mærkede igen noget ved sin bagindgang.

Det var ikke en finger og ikke en pik og føltes fremmedartet, men det blev langsomt skubbet op, og Sarah gjorde sig umage med at samarbejde. "Og nu: Ikke en lyd, før du får lov!" sagde Morten stille. Stillingen var umage. Muskler i ben og arme var spændt; det trak smerteligt i brystvorter og skamlæber; hun var berøvet synet og måtte ikke flytte sig. Og det begyndte, måtte Sarah sande, at svie i hendes ende. Uden at der egentlig skete noget nyt, voksede ubehagsfølelsen hos Sarah. Og måske var det ikke dét, der gjorde mest ondt, men den voksende svien bagi var det, som var mest modbydeligt. Sarah mærkede en tåre i øjenkrogen efter et stykke tid.

Musklerne var også begyndt at værke. "Det svier," peb hun. "Gab op!" hørte hun Morten sige, og turde ikke andet. Noget blev puttet i hendes mund. Til sin rædsel konstaterede hun, at det var et stykke sæbe. Sarah stod og led. Alt gjorde ondt eller spredte sit ubehag i Sarahs krop. Og hun havde ingen fornemmelse for tid. "Og nu til straffen," sagde Morten stille. Sarah nåede lige at tænke, hvad dét så var, hun oplevede nu, men Morten afbrød tankerækken: "Og hvis bjælderne ringer, får du bare én til." Inden Sarah kunne nå at tænke over, hvad han talte om, hørte hun et smæld, og en uvirkelig skarp smerte ramte hendes klit og bredte sig i hendes krop.

Selvfølgelig ringede bjælderne. Så ramte næste smæld. Hun skreg bag sæben og det ringede igen. Ved fjerde slag hulkede hun. "Nu er det nok," sagde Morten efter femte slag, "Du bliver lige sådan!" Bare hendes klit ikke skulle modtage flere slag, var hun tilfreds efter den tur. Hun stod lidt, alt gjorde ondt, sved eller smagte afskyeligt. "Slip sæben," sagde Morten stille. Og mens sæben blev taget ud af hendes mund, klemmerne fjernet og tingen taget ud af hendes ende, forklarede Morten stille, at hun havde oplevet ingefær og ridepisk. Og uden at vide hvorfor svarede Sarah "Tak". Bindet for øjnene blev fjernet og hun fik lov til at stå normalt. "Kaffe?" spurgte Ditte. Sarah nikkede stille.

Da hun kom forbi spejlet, så hun, hun så herrens ud. Røde øjne, mascaraen løbet. Stille satte hun sig ved siden af Morten, hvor Ditte stillede det dampende krus. Ditte viklede et viskestykke omkring en isterningepose og rakte hende den. Hendes køn smertede, hendes røv brændte. Sarah vidste nok, hvor hun skulle placere isen og tog taknemmeligt imod. "Behøver du nogen forklaring?" spurgte Ditte. Sarah rystede på hovedet. Nej, det havde hun lært; måske var ingen af delene virkeligt slemme i sig selv, men den samlede mængde af ubehag var så overvældende, at hun dér bestemte sig for, aldrig mere at lyve for Morten og Ditte. "Godt," sagde Ditte tilfreds, "så har vi dét på det rene."

De havde siddet lidt og drukket kaffe og virkelig snakket lidt om løst og fast, før Sarah tog hjem; og det var så dagens sidste udfordring. Hun fik lov til at tagge sokker og kondisko på. Så rakte Morten hende hendes jakke - og hendes tøj i en pose. Jakken kunne godt skjule det nødvendigste, og hun behøvede ikke nogen forklaring. Til gengæld måtte hun prøve at finde en forklaring til sin mand hele vejen hjem, men hun fandt ikke noget fornuftigt. Så det eneste, hun kom i tanker om, var at lege fræk pige og kaste sig over ham og lade sit forpinte køn få endnu en tur. Mønsteret i tiden, som kom herefter, var altid det samme.

Sarah kom til aftalt tid. Oftere og oftere var Morten og Ditte der ikke engang, så Sarah fik sin egen nøgle. Hun klædte sig af, tog de lyserøde gummihandsker på, begyndte at rydde op, ordne vasketøj og gøre rent. Tiden var knap, for Morten og Ditte kom klokken 19, hvor Sarah skulle knæle klar i spillertøj. Nogle gange nåede hun ikke sine pligter, og det fik hun som oftest lov at mærke bagefter. En endefuld, armbøjninger, klemmer, måske en udfordring til den kommende uge.

Det kunne være ting som: giv din mand to blowjobs dagligt, kom til at kæle dig selv i holdbruseren, hav g-streng på til næste kamp, så publikum kan se lidt lækkert, når du bliver flået i tøjet. Når det var hårdt, lod de hende slikke det, hun ikke havde nået; og så kan et toilet godt være en udfordring. Men der var absolut intet, som bare lignede den straf, Sarah havde fået for at føre dem bag lyset. Men straffene var fuldstændig uberegnelige. Sarah vidste aldrig, hvad der ville ske. Og selv om Sarah ikke var meget for at indrømme dette over for sig selv, blev det pirrende, spændende.

Og nu knælede hun altså her, i Morten og Dittes entré i spillertøj og ventede; og hun kunne mærke, hun var våd. Pinligt! På klokkeslættet hørte hun nøglen i låsen og Morten og Ditte trådte ind. "Hej Sarah!" De hilste velfornøjet. "Hvordan har din uge været?" Den slags smalltalk... Sarah ville gerne komme til sagen, men det var jo ikke hende, der satte dagsordenen. Uvægerligt kom samtalen ind på Sarahs sexliv med sin mand. Hun redegjorde, så godt hun kunne om omstændighederne, hvad de havde lavet, hvilket hul, var hun kommet og den slags. Sarah syntes, at dette forhør altid var grænseoverskridende, men hun ville hverken lyve eller fortie.

"Smid shortsene, hent glidecreme og middelstor plug og smut så i soveværelset!" Ditte omfavnede Sarah, kærtegnede hendes ansigt og hår, mens Morten sindigt og lækkert smurte Sarahs stjerne og næsten sart trykkede pluggen op i hende. "Du føles bare så lækker med plug," hviskede han. Hun smilede. Hun blev placeret på sengen, og Morten trængte problemløst op i hende. Blidt begyndte han at tage hende. "Mmmhhh," stønnede hun, inden Ditte svingede benet over Sarahs hoved og satte sig. Hendes stjerne var lige ud for Sarahs mund, og Sarah kendte sin opgave. Ditte begyndte at give sig, da Sarahs tunge begyndte at lege med hendes stjerne. "Knep mig med dine stærke fingre!" beordrede Ditte. Tre personers støn fyldte snart soveværelset.

Sarahs og Dittes støn gik langsomt over i klynk og siden skrig, mens Mortens gik over i brøl, da han tømte sig i Sarah, før først Sarah og kort efter Ditte kom. Uopfordret vidste Sarah, at pligten kaldte. Med ansigtet smurt ind i Dittes safter vendte hun sig mod Morten og slikkede ham ren. Det blev Dittes tur bagefter. Så fik hun et øjeblik at komme sig. "Har du nået dine pligter?" spurgte Morten så, og idyllen brast. "Nej," svarede Sarah spagfærdigt, "tiden var for knap." Morten nikkede. "Du når næsten aldrig dine pligter," tilføjede han. Sarah nikkede. "Nu må vi gøre noget ved det," fortsatte han, "fremover kommer du to gange om ugen!" "Men min mand..." indvendte Sarah. "Ti!"

afbrød han hende. Han rejste sig fra sengen og forlod rummet. Hans pik vippede ved hvert skridt, bemærkede Sarah. Hun hørte en skuffe lukke, og straks efter var Morten tilbage. Han smed et stykke papir foran hende. "Hvis det ikke passer dig, kan du tage det her og skride," sagde han. Hun læste: 'Dropbox. User: @, kode: deeyl-1848'. Hun kendte godt papiret; hun gjorde jo rent og ryddede op. Og inderst inde havde hun nok altid vidst, hvad det var. "Men…," sagde hun, uden at ane hvorfor. Så tav hun et øjeblik, før hun fortsatte: "...er det alle billeder?" Morten nikkede. Ditte strøg hende over låret; der gik ilinger gennem Sarahs krop. "Men ..." prøvede hun igen, men blev afbrudt.

"To gange om ugen eller gå!" afbrød Ditte hende skarpt. Det her ville blive svært at forklare sin mand, tænkte Sarah Storgaard, da hun lidt efter sad i sin bil. Men det måtte hun altså.