NANNAS EROTISKE HISTORIER

Nanna Naye©

- Hvem helvede har bedt dig om at gå ind og sætte dig her?… Ridelæreren stod i døråbningen. Nanna snappede efter vejret. Hun stirrede på Ridelæreren – ude af stand til at sige eller gøre noget. Aldrig havde hun set en mand med en sådan udstråling som Ridelæreren, og så specielt i aften. Hendes blik gled op og ned af hans krop. Hun bemærkede at han havde skiftet sine daglige sorte bomuldsridebukser ud med et par i sort ruskind dertil en hvis skjorte uden flip. De øverste knapper i skjorten stod åben. Nanna kunne netop akkurat ane lidt mørkeblondt krøllet hår. Hendes næsebor sitrede, uhm en pirrende duft af en eksotisk aftershave. Hun huskede ikke lige navnet på den.

Brat blev hun revet ud af sin hypnotiske tilstand. - Hvem helvede har bedt dig om at gå ind og sætte dig her? gentog Ridelæreren. - Rejs dig op – vredt skridtede han over gulvet og tog hende hårdt i armen. Hun var hans maskulinitet meget bevidst da han stod så tæt ved hende, hans berøring fik hende til at sitre. Hun havde i det skjulte betragtet ham i hans dagligdag. Hans strikse væsen, hans kommanderen med eleverne og hans hårde tone overfor medarbejderne stod i stærk kontrast til hans blide strøg over hestenes flanker efter at de havde udført dagens arbejde.

At han indgød respekt om sin person var hun ikke i tvivl om, og at det var denne respekt som var smuldret overfor borgmesterfrue og datter – og på grund af hende – jo Nanna var nu klar over at der var lagt op til en stor skideballe. - Du var blevet bedt om at gå i pejsestuen – ikke i mit private gemak, snerrede Ridelæreren, - Og det var klokken syv du havde fået besked på at komme – så skal du ikke komme hverken 5 eller 10 minutter senere, fortsatte han imens han trak hende ud af rummet og ind i det ved siden af liggende lokale.

Nanna kastede et hurtigt blik over skulderen – nej det var jo rent faktisk ikke pejsestuen hun var gået ind i – hendes øjne nåede lige at få et glimt af et skrivebord med en Pc’er, et kors på endevæggen, nogle kasser samt reoler med masser af bøger. Inde ved siden af buldrede det lystigt i pejsen.- Sæt dig, Ridelæreren trak hende hen til en stol og skubbede hende ned på den. Ridelæreren skridtede frem og tilbage i lokalet. Nanna fulgte ham nervøst med øjnene. Pludselig var hun ikke så sikker på at hendes på klædning kunne hjælpe hende.

- Du må prøve at forstå at jeg ikke kan have at kvinder som dig kaster snavs over mit image som en af egnens mest velsete personligheder. Hvorfor i alverden havde du lejet de to sorte hingste ud til dem fra asylcentret? Jeg havde selv booket udlejningen – så jeg ved den var ok! Nanna sad med nedslåede øjne på stolen. - Se på mig når jeg taler til dig, Ridelæreren stod foran hende med sin trofaste følgesvend – ridepisken – i hånden. Skræmt så Nanna op på ham. Forbløffet så hun noget i hans øjne hun ikke før havde set. Var det vrede? Til forveksling lignede det lidenskab – men nej det kunne ikke passe.

- Nå, hvad bliver det til? Ridelæreren satte snerten af pisken under hende hage og løftede hendes ansigt opad - Jahhh ja jeg, jeg, stammede Nanna, - Jeg må være kommet til at slette bestillingen, men det var et uheld – på æresord. Nanna tænkte ved sig selv at hvis han vidste at hun var kommet til at slette hele programmet så var hendes sidste time kommet. - Hvad bruger du Pc'en til? Sidder du og skriver personlige breve? Der var et ildevarslende glimt i hans øjne. – Se på mig, igen satte han ridepisken under hendes hage. - Nej, nej, jeg må være kommet til at bruge F4 i stedet for F2 da jeg skulle booke.

At hun havde siddet og chattet med hendes netkæreste, vidste Ridelæreren gudskelov ikke noget til, hun havde sørget for altid kun at chatte når han ikke var til undervisning, men denne dag havde hun siddet og surfet rundt på nettet og pludselig var døren gået op, Ridelæreren kommet ind og i al hast havde hun trykket på F4 – slet tasten i stedet for F2 gemtasten. Da de havde ringet fra asylcentret havde der så ikke stået noget om nogen booking fra fru borgmester og datter. Nanna tænkte at hvis hun skulle bruge aftenens antræk – hendes beklædning til noget – så skulle det være nu.

Med et glimt i øjet trak hun jakken ud over skuldrene og af imens huns sagde: - Åh der et meget varmt herinde, er der ikke? Hun lagde jakken fra sig på gulvet. - Nanna, sagde Ridelæreren - Du må forstå at jeg bliver nødt til at straffe dig, at hestene ikke altid kan forstå os er én ting- vi taler ikke samme sprog, men det gør du og jeg, du kunne have spurgt mig hvis du var i tvivl, men du lod hånt om vort ry herude, det kan og vil jeg ikke acceptere. Hvordan synes du selv straffen skal være? Nanna tænkte hurtigt. - Jeg kunne jo tage nogle ekstra timer uden beregning!

- Det er ikke straf – det er selvpineri – men min gode følgesvend, han viftede med ridepisken, - den giver nogle gode rap, det gør ondt, men du har fortjent det, og så er det ovre! Nanna kiggede forbløffet op, nej det kunne ikke passe, i lang tid havde hun chattet om og med SM mennesker, nu havde hun selv muligheden for at prøve det. En svag kildrende fornemmelse i underlivet sagde hende at det var nu eller aldrig. Nanna kiggede op på Ridelæreren - Jeg tager imod straffen, næsten hviskede hun. Hun så Ridelæreren ind i øjnene, han fastholdt hendes blik. - Er du helt sikker? spurgte han. - Ved du hvad det indebærer?

– Ja, svarede hun, jeg forstår. Let rejste hun sig op og stillede sig foran ham.

- Nanna, hviskede han med hæs stemme, - kom med mig.

Han gik ud af pejsestuen og ind i det tilstødende lokale, hun fulgte ham, hjertet hamrede og hun fornemmede hvordan forventningens glæde forplantede sig i hele hendes krop. I lokalet hun uheldigvis havde valgt første gang blev hun nu ført ind. Ridelæreren tændte stearinlys rundt omkring og da han havde opnået den ønskede effekt, vendte han sig om mod Nanna.
- Nanna tag dit tøj af. Nanna rejste sig op med front mod Ridelæreren, med sine øjne fastlåst i Ridelærerens åbnede hun den øverste knap i nederdel, så en mere og endnu én, og nederdelen faldt på gulvet. Hun stod nu foran ham i højhælede sko, strømper med søm, strømpeholder og korset.

En svag bule var begyndt at tegne sig i de sorte ridebukser. Pludselig nød Nanna situationen. - Det hele, sagde Ridelæreren, nej behold skoene på. Nanna løsnede strømperne, sparkede skoene af sig, satte foden op på et armlæn og rullede den ene strømpe ned lidt efter lidt, dernæst den anden. Tilbage var nu korsettet. - Vil du hjælpe mig med at løsne det? Hun gik hen til Ridelæreren, hans blik var sløret – ikke mere uvenligt eller vrissent. Nanna stillede sig foran ham og drejede langsomt rundt. Forsigtigt løsnede han snørerne, og også korsettet gled ned på gulvet. Nanna stod nu foran ham – bar som Gud havde skabt hende – med undtagelse af de sorte højhælede sko.

- Gud du er skøn, stønnede Ridelæreren. Med spidsen af ridepisken kærtegnede han hendes krop, lod spidsen af pisken glide kærtegnende rundt om hende brystvorter, fra det ene til det andet og tilbage igen. Ned over kroppen, standsede ved hendes venusbjerg, et lille rap på indersiden af hendes ene lår fik hende straks til at sprede benene. Bulen i Ridelærerens bukser stod nu klart aftegnet. Spidsen af pisken gled ind mellem Nannas skamlæber. Nanna lagde hovedet bagover og klynkede svagt, hun mærkede varmen, lysten forplante sig mellem hendes ben. Et mellemhårdt rap på hendes lår fik hende imidlertid hurtigt tilbage til virkeligheden.

- Står du og nyder det, han smilede hånligt til hende, - det skulle være en straf ikke en fornøjelse. Hun så glimtet i hans øjne og vidste at han nød dette her. - Kom med, hun fulgte ham hen til endevæggen til korset. Op af en af kasserne trak han lædermanchetter og snore. - Frem med hænderne. Hurtigt påførte han hende manchetterne, satte snore i og satte dem i de øverste kroge på korset. Det virkede ikke som om dette var nyt for ham. Pludselig vidste Nanna hvorfor veninden ikke ville fortælle om sin overhaling, hun smilede til sig selv, vidste pludselig at dette ikke ville blive en straf, men en særegen fornøjelse, det håbede hun i hvert fald.

Forventningens glæde rasede i hendes skridt, og hun skubbede indbydende numsen bagud. Et hurtigt sus i luften og et smæld – Nanna for sammen, åhhhh, det gjorde jo ondt, pisken havde ramt hendes numse, hurtigt trak hun enden ind mod væggen men, svirpppp, endnu et rap af pisken ramte hende. En brændende fornemmelse bredte sig ud over hendes ende. Det både brændte og sved på én gang. Hun hørte suset af pisken før hun mærkede smerten denne gang, og endnu et, og et mere. - Fem Nanna, fem har du fået, kan du mærke det? Ridelæreren stod bag ved hende. Blidt lod han sine fingre glide ned over Nannas ryg, ned over lænden og ned til de brændende striber.

Nanna klynkede, tårerne glimtede faretruende i øjenkrogene.

- Åh gør det ondt

? Ridelæreren stod nu ganske tæt ind til hende. - Det gør også ondt at blive hånet af byens spidser, forstår du det? Nanna nikkede. - Fem mere Nanna, det må være passende. De efterfølgende fem slag kom ikke med samme kraft som de første fem, at de først fem havde gjort ondt på hende var Ridelæreren ikke i tvivl om, men da det var første gang turde han ikke give de sidste med samme styrke og så havde han jo heller ikke varmet hende op. Nanna som stod bundet foran ham med hænderne op til hver sin side, stod nu helt stille. Hende numse var stribet og rød, en enkelt stribe var let violet, nej hun havde fået hvad hun fortjente. Han gik hen og løsnede hendes bånd. Hun vendte sig om. Han havde forventet at se tårer, men i stedet var der et farligt glimt i hendes øjne. De lyste af indestængt lidenskab. - Kom og tag mig. Prøvende rakte hun armene frem mod Ridelæreren. Hele hendes krop brændte af trangen til at blive taget, her og nu. Ridelæreren gik hen til hende. - Åh Nanna, han trak hende ind til sig, vidste at dette havde han længtes efter lige siden den dag hun først gang stod i hallen og søgte arbejde. Blidt løftede han hende op, vidste at striberne kunne smerte og genere. Han bar hende ind i pejsestuen. På gulvet lå et stort blødt bjørneskind. Forsigtigt lagde han hende på skindet. - Lig helt stille, jeg er tilbage om et øjeblik. Han hentede en lille flaske med Aloe Vera. Forsigtig masserede han cremen ind i hendes hud. - Det køler og du vil ikke føle smerterne så slemme, sagde han. Han masserede cremen ind i huden på numsen, men lod hænderne fortsætte rundt på hele hendes krop. - Uhmmmmm, Nanna sitrede lidt. - Vend dig Nanna. Nanna vendte sig og Ridelæreren fortsatte med at smøre hende ind i creme. Blide cirklende bevægelser omkring brystvorterne, som nu strittede lige op i vejret. Nanna trak vejret hæst. - Mere, hårdere, ja – mere! Ridelæreren bøjede sig over Nanna og tog hendes vorte i munden. Bed blidt i den, men alligevel så hårdt at Nanna sitrede. Hendes vejrtrækning blev mere og mere heftig. Ridelæreren lod sine hænder glide ned til hendes skridt. Hun var våd, meget våd. Uendelig blidt masserede han hendes klit. Nanna lå med lukkede øjne, pulsen slog hurtigere og hurtige, varmen i hendes underliv blev mere og mere brændende. Hun mærkede Ridelæreren fjerne sine hænder og lidt efter fyldte han hende med sit lem. Forsigtig og blidt tog han hende. Nanna lå på ryggen med krydsede ben over hans læn. Hun fulgte takten som lidt efter lidt blev mere og mere heftig. Hun mærkede, hvordan han fyldte hende helt ud, hvordan at hver gang han stødte ind ramte det sted i skeden, hvor det gjorde, åhhhhh så godt. Musklerne i hendes underliv spændtes mere og mere, hovedet virrede fra side til side. Nu - nu - orgasmen rullede ind over hende, hun registrerede ikke at hun skreg, ej heller at hendes velplejede negle rev i Ridelærerens ryg. Ridelæreren mærkede, hvordan Nanna underliv malkede og pumpede omkring hans lem, og uanset hvor gerne han end ville, kunne han ikke holde sig tilbage, ville heller ikke. Med et brøl hev han sit lem ud og sprøjtede sin ladning op på Nannas veltrimmede venusbjerg. Han lod sig falde ned over hende. I flere minutter lå de tæt sammenfiltrede på bjørneskindstæppet, så rejste Ridelæreren sig op på albuerne, kiggede skælmsk på Nanna og sagde: - Og så passer du på med det ordrekartoteket fremover – ikke sandt! Nanna kiggede smilende op på ham kyssede ham og tænkte ved sig selv – hvad mon han gør ved mig når han finder ud af at jeg har slettet hele kartoteket. 16. juli 1999 /Nanna Fortsættes HER