"Det er da let: Du er for sød!" Mathilde smilede, mens hun sagde det. Thorbjørn tyggede på det, Mathilde havde sagt. "For sød? Hvad mener du?" Selvfølgelig havde Thorbjørn sagt ja til den vagt, ingen andre ville have. Og selvfølgelig havde Mathilde også. De stillede jo altid, når gruppen havde brug for det. Og derfor stod de foran spejderhytten den 23. december og solgte juletræer, pakket varmt ind. Men spejdertørklædet var selvfølgelig synligt ud over det tykke overtøj. Klokken var snart 19. Snart kunne de lukke. Resterne af den varme kakao, som en af spejdernes mødre, som påskønnede indsatsen, var kommet forbi med, var ved at være lunken.

Der var længere mellem kunderne, og de havde fået tid til at snakke sammen. Thorbjørns kæreste var lige gået fra ham. Det var ved at ske alt for tit for ham, syntes han. Og han kunne ikke rigtig få hoved og hale i det. "For sød? Hvad mener du?" spurgte han Mathilde, som med sine 20 år alligevel kunne virke ligeså livserfaren - eller skal vi sige gammelklog - som hun var spinkel og fin, selv i sit tykke vintertøj. "Jamen, alle ... De fleste kvinder drømmer om en sød mand," prøvede Mathilde at forklare, "men jeg tror, at alle også drømmer om en mand med kant, én, hvor man kan mærke, hvad han vil, som gerne siger ja.... Men...

Men jeg tror, vi har brug for et nej ind imellem. Ellers bliver det for kedeligt." Han kiggede tænksomt på hende. "Måske handler det om at mærke, at du er der," filosoferede hun, og det er sikkert godt at kramme og holde om, men så mærker man jo kun, at kroppen er der." Hun kunne se, at det havde sat tanker i gang hos Thorbjørn, som var rigtig sød. Utroolig sød faktisk. En kunde skulle ekspederes og afbrød samtalen. Da han var draget afsted med juletræet, kiggede Thorbjørn på klokken. Lidt over 19. "Kører du de der tragter til at nette juletræer ind?" spurgte Thorbjørn. Og Mathilde gik i gang med de to tingester. Heldigvis havde de hjul.

Den lille først, så kunne de være der. Så baksede hun den store ind. Ikke så snart hun var færdig med det, før en storsmilende Thorbjørn puttede hende ind i den. Overraskende hurtigt tog han hende ud i den anden ende, og pludselig var hun i nettet, måtte hun erkende. "Hey, dit pjathovede!" protesterede hun grinende, men fik blot det ud af det, at Thorbjørn også skubbede hende igennem den lille tragt også. Nettet strammedes. Og en mærkelig uro, der gik hånd i hånd med stor tryghed og tillid, begyndte at vokse i hende. "Du er skør," var, hvad hun kunne få frem, og hun smilede ovenikøbet, da Thorbjørn bandt sit tørklæde foran hendes øjne.

Han fik lagt hende på et bord. Hun kunne mærke nettet blive revet op ud for hendes mund. Da hun kunne mærke hans læber, spidsede hun sine. Et flygtigt kys, så var han væk. Hun kunne høre ham rumstere. Det næste, hun kunne mærke, var en finger. Igen spidsede hun læberne. Fingrene smagte af kakao. Hun slikkede det af og spekulerede med en vis munterhed over, om hun mon havde oplevet noget lignende før. Fingeren forsvandt men kom tilbage, denne gang med flødeskum. Også denne gang forsvandt den igen. Da hun mærkede, den kom tilbage, åbnede hun munden. Det smagte af kakao igen, men hov, dette var ikke nogen finger!

Og da den først var i hendes mund, kunne hun ikke protestere mere. Men ville hun egentlig det? Hendes mund svarede helt selvstændigt på det spørgsmål ved at begynde at sutte. Mathildes hjerne prøvede et eller andet sted stadig at forarbejde situationen, at hun lå her uden at kunne gøre ret meget ved det og slikkede Thorbjørns pik - og det føltes ikke forkert, kun frækt. Så var det måske, fordi det ikke var forkert? "Åh, Mathilde," stønnede Thorbjørn anstrengt, og hun konstaterede tilfreds, at hendes læber og tunge åbenbart gjorde arbejdet godt nok. Der kom nogle ryk i hans pik, så skød han med et støn sin ladning i Mathildes svælg.

Pludselig gik det op for hende, at hun ikke bare kunne rejse sig og spytte det ud et sted. Med et gys traf hun en beslutning: Hun sank - og det var slet ikke så slemt som ventet. "Og nu må vi hellere tage os af dig," forkyndte Thorbjørn. "Hey," protesterede Mathilde, da han gennem nettet åbnede hendes bukser. "Er det en protest eller er det bare småsnak?" forhørte Thorbjørn sig. "Det... er bare småsnak," måtte Mathilde erkende. Og Thorbjørn fortsatte sit forehavende med hendes bukser og trusser, som han under nettet fik trukket så langt ned som til hendes knæhaser. "Så kan de da vist også komme helt af," konstaterede han overrasket til Mathildes frydefulde rædsel.

Og et øjeblik efter lå hun i nettet med bar mås. Han trak hendes underliv hen til bordets kant og løftede hendes ben op med en fast hånd omkring hendes ankler. Den anden hånd rev et nyt hul i nettet. Og pludselig havde Mathilde en finger i sig. "Du er da vist en fræk pige," konstaterede han, "så våd, uden at jeg har rørt dig." Mathilde rødmede. At hun kunne blive så tændt af den behandling, dét havde hun ikke forestillet sig om sig selv. Men det kunne hun ikke bortforklare. "Mmh," brummede hun bekræftende. Thorbjørn udforskede hendes grotte med sine fingre. Det føltes mærkeligt og spændende at mærke uden at kunne gøre noget. "Giv mig pik!"

hørte hun sig sige. "Vil du da tale ordentligt!" sagde Thorbjørn med påtaget alvor. Samtidig fik hendes ende et venskabeligt klask. "Må ... Må jeg godt få din pik?" rettede Mathilde ind. "Det kan du gøre bedre," konstaterede Thorbjørn. Det var tydeligt, at det morede ham at holde hende på pinebænken. "Vil ... du ikke nok være sød at tage mig med din pik?" forsøgte Mathilde. "Når du spørger så pænt," svarede Thorbjørn grinende. Og Mathilde kunne mærke hans pikhoved skubbe hendes skamlæber til side, glide ubesværet ind, kunne mærke hvordan han langsommeligt gled ind og ud, hvordan hans fingre pirrede hendes mellemkød, hendes klit, hendes skamlæber, kunne mærke den brusende bølge komme.

Ekkoet af hendes skrig hang stadig i rummet, da hun opdagede, at nu generede nettet hende pludseligt og tørklædet for øjnene. "Slip mig ud!" sagde hun. "Gerne, men juster lige tonen," svarede han. "Vil du ikke nok? Det er nok nu," sagde hun. Og så hørte hun allerede saksen. Lidt efter sad hun påklædt på bordet ved siden af Thorbjørn. Han holdt om hende, og hun trykkede sig helt ind til ham. "Jeg er helt forvirret," konstaterede hun. "Det ... Det var ... en overraskelse." Og efter en kort pause tilføjede hun: "Det var også dejligt." "Mm" brummede han samstemmende og tilfreds. "Skal du noget nu?" ville Mathilde vide. "Låse hytten. Bringe kassen over til kassereren. Ellers ikke," oplyste han.

"Nu ... Nu er det jo snart jul ... Og måske er jeg ikke julemanden. Men en tur i kanen i mere komfortable forhold kan jeg godt tilbyde," sagde hun med et smil. "Du kan. Men vil du også?" spurgte han drillende. "Ja. Jeg vil!" Skriv i Ham Dér's gæstebog HER Andre historier af Ham Dér klik HER LÆS FLERE FRÆKKE JULEHISTORIER PÅ JULEEROTIK.DK -