2013 Julemysteriet skrevet af Ham dér og Nanna Naye Gæsteskribent: Natteravn - Julehjælp JULEMYSTERIET, DEL 17 Eftersyn - af Ham dér Vibsen havde travlt. Et kvarter var ikke meget, men mere tid var der altså ikke fra fyraften på stationen til hendes tandlægetid 16.15. Så hun havde stadig uniform på, da hun klokken 16.13 smed bilen i en ulovlig parkering - sådan måtte det så være - og styrtede op af trappen. - Og der kommer så vores sidste patient, konstaterede tandlægen, som tilsyneladende var klar, - og tak for sidst for øvrigt. Vibsen havde siden oplevelsen i swingerklubben været i tvivl; nu var det klart: kvinden med pisken i swingerklubben var hendes tandlæge Annette.

- Du kan straks komme ind, sagde hun til en befippet Vibsen, der lige nu tænkte over, at hun aldrig havde anset sin tandlæge som sadist på dén måde. Men Vibsen fulgte opfordringen og lå lidt efter på tandlægestolen med åben mund, mens Annette rumsterede i hendes mund med redskaber, som skrabede, pustede og prikkede. - Det må være lidt underligt, sagde Annette. At tandlæger mente, at de skulle snakke, havde Vibsen aldrig forstået. - Ja, jeg ved jo godt, at du ikke kan snakke, sagde Annette, - måske skal vi gøre det samme som i swingerklubben, når nogen ikke kan snakke. Dem her kaster du, når vi skal stoppe.

Og pludselig lå Vibsen med en håndfuld vattamponer i hånden og vidste ikke rigtig, om hun brød sig om, hvad der skete. - Du har to huller, der skal bores og fyldes, konstaterede Annette med et smil. Vibsens associationskæde hoppede af. Hendes tanker var tilbage i swingerklubben, hvor hendes huller blev fyldt. - Ja, i munden altså, oplyste Annette, der lige nu ikke havde noget i Vibsens mund, - jeg vil ikke have ansvaret for, hvad du ellers tænker på. - Det har du nu i høj grad ansvaret for, sagde Vibsen til sin egen overraskelse. Annette kom med et kort, tilfredst grin, før hendes redskaber igen invaderede Vibsens mund. - Var det nu et ønske ?

spurgte Annette, uden at Vibsen havde en chance for at svare. - Nå, du kan jo altid smide, hvad du har i hænderne, hvis jeg tager for meget ansvar. Annette tog sit redskab ud af Vibsens mund. - OK, sagde Vibsen usikkert. - To huller; skal du bedøves? spurgte Annette. Det skulle Vibsen, selvom sprøjten i sig selv var ubehagelig. - Skal du have noget lækkert at se på imens, ville Annette vide. Inden Vibsen nåede at svare, fortsatte Annette: - Så mød min nye klinikassistent. Thor! kaldte hun, og ind kom George Clooney, lidt yngre, lidt mere muskuløs, med et smil, der kunne gøre selv de stærkeste knæ svage.

- Åh, kvinder i uniform, udbrød Thor med en dyb behagelig stemme. - Ja, ikke? grinede Annette, som bad Thor blande til to fyldninger og finde det passende udstyr frem. - Og så må du gerne få Vibeke her til at slappe af. Hun er en rigtig fræk tøs. Og mens Vibsen rødmende overvejede, om hun havde hørt rigtigt, gav det et sæt i hende, da hun mærkede ham pille ved bæltet i hendes uniformsbukser. Med stærke arme løftede han hendes numse, og Vibsen kunne mærke, hvordan bukser og trusser gled ned af hendes ben. Med én hånd løftede han hendes ankler op, mens Vibsen kunne mærke den nederste del af tandlægestolen forsvinde under sig.

Annette begyndte at arbejde i hendes mund. Borets skingre hyl i den ene ende og pludselig en lækker tunge i den anden, katapulterede Vibsens krop og hjerne i et virvar og et spændingsfelt, hvis mage hun ikke havde oplevet før. Først, da boringen var færdig, og Vibsen kunne mærke at hendes krop egentlig gerne ville klynke af lyst, men dårligt kunne på grund af grejet i munden, stoppede tungen. Nu begyndte fyldningen. Og mens Annette begyndte at putte plastikmasse i de borede huller, havde Thor smidt bukserne og begyndte at bore sit spyd ind i Vibsens grotte - og gled så ubesværet ind, at Vibsen syntes, at det var pinligt.

Thor havde ikke travlt, hans stød ind i hende var næsten sløve og fastholdt hende i en uforløst spænding, som var så lækker, at Vibsen en stund troede, at det ville drive hende til vanvid. - Bid sammen, sagde Annette så pludseligt og kaldte Vibsen tilbage til jorden igen i et øjeblik. Åbenbart var Annette tilfreds. Med et - Værsgo', Thor! fik hun Thor til at rulle sig ud og slå helt andre takter an. Vibsen følte sig som en stor, koncentreret masse af liderlighed, der eksploderede i en bølge af velvære. Da hun blev nogenlunde bevidst igen, kunne hun mærke noget løbe igennem sin revne. Thor og Annette smilede. Vibsen gled ned fra tandlægestolen.

Hun skulle lige til at samle sine bukser op, da Annettes stemme smældede: - Og hvor skal du hen, tøs? Jeg har sagt, at du skulle bores i to huller! Ned på knæ og gør ham klar igen! Tre kvarter efter nærmest vaklede Vibsen ud af bygningen på svage ben. Det snurrede i hendes kind, det snurrede i hendes underliv, det snurrede i hendes hjerne. Hun følte sig brugt på en sær dejlig måde. Selv om hun følte sig nøgen under uniformsbukserne. Inden Vibsen havde fået lov til at tage bukserne på igen, havde Annette givet Thor lov til at tage sin souvenir. Hvor mange trusser mon han havde, tænkte Vibsen.

Men hun fik andet at tænke på, da hun opdagede sedlen under vinduesviskeren på sin bil. Irriteret tog hun den. Hun åndede lettet op, da hun så, at det ikke var en bøde. Så læste hun: - Jamen Vibs! Du som ellers er så ordentlig! Det her kommer til at koste. :-) . Hilsen Poul. Hun tænkte, om hendes kollega Poul mon havde kage i tankerne. Hun skuttede sig i sin uniformsjakkebog låste bilen op. Hjemme på Blåmejsevej sad Jensen og læste hvad Ulla havde sendt ham i går aftes ...... Julehjælp - af Natteravn Peter havde bestemt sig for at prøve noget nyt i år.

Han ville være færdig med at købe julegaver i god tid før selve juleaften, og til formålet havde han sat hele søndag eftermiddag af til at shoppe. Fem gaver, det var, hvad han skulle købe. Mor og far, lillesøster og så selvfølgelig bedstemor og bedstefar. Vejret var for så vidt godt nok, men det var pivkoldt, og da han kastede et blik ud ad vinduet fra sit køkken, kunne han se folk nede på fortovet kæmpe for ikke at falde på de glatte fliser. Han tænkte på, at det hele var lidt specielt i år, det med julen.

Højtiden skulle fejres hjemme ved forældrene som altid, men da han for et par måneder siden var flyttet hjemmefra og ind i egen lejlighed, var det denne gang som gæst. Fast overbevist om, at det hele kunne klares på en tre timers tid, sprang han propfyldt af energi ned af trapperne. Den lille kilometer ind til centrum ville han tage til fods. Hans fokus var rettet mod huskesedlen, som han gik med i hånden, så han nåede knapt at registrere, hvordan benene forsvandt under ham på de spejlglatte brosten. Han måtte have været væk et øjeblik, for pludselig registrerede han, at der stod mennesker rundt om ham og så bekymret ned på hans ben.

Da han ville flytte sig for at se, hvad de gloede på, skar smerten som ild fra knæet og op mod lysken. - Lig stille, sagde en ældre mand medfølende og lagde sin hånd på hans skulder. - Jeg tror, du måske har brækket benet, så det er bedst at holde det i ro, til ambulancen kommer. - Ambulancen? Peter stirrede forvirret på manden. Hvorfor det? En pige måske på hans egen alder beroligede ham. - Du er nødt til at få tjekket, om det er brækket, og du kan jo ligesom ikke selv gå ud til sygehuset, vel? Hun smilede. - Lig nu bare stille.

Ambulancefolkene kørte ham ind på skadestuen, hvorefter de hjalp et par portører og en sygeplejerske med at få ham over i en anden seng. Selv om redderne havde givet ham noget smertestillende, fik smerterne i knæet Peter til at få kvalme, og han følte næsten, at han skulle kaste op, da han mærkede en varm hånd på sin arm. - Nu får du lidt mere mod smerterne, sagde en blid stemme et sted. Et kønt, smilende ansigt tonede frem i hans synsfelt. Den lyshårede sygeplejerske kiggede ned på ham. - Jamen er du ikke den unge fyr, der lige er flyttet ind i nummer 46? Nede på tredje? Han nikkede uforstående.

- Jeg syntes nok, jeg kunne kende dig, lo hun. - Jeg hedder Fie, og jeg bor oppe på fjerde sal, bare til venstre. Peter, er det ikke? Han rettede blikket mod hendes navneskilt, som ganske rigtigt fortalte, at hun hed Fie. Lidt omtumlet tænkte han, at det var underligt, hvis ikke han havde lagt mærke til en som Fie, hvis hun boede i samme opgang som ham selv. - Ja, jeg hedder Peter. Smerten fik ham til at skære ansigt, og han forsøgte desperat at finde overskud til at finde på noget begavet at sige, men inden han fik tænkt tanken til ende, afbrød hun ham. - Slap nu bare af, sagde hun smilende.

Nu bliver du kørt ned til røntgen, og så snakkes vi ved bagefter. Han nikkede og mærkede, hvordan sengen begyndte at køre. Peter anede ikke, hvilken afdeling han befandt sig på, så han lå bare og stirrede op i loftet, da Fie kom ind på stuen sammen med en læge. - Nå Peter, lægen kiggede kortvarigt ned i papirerne, vi har set billederne af dit ben, og det var som forventet brækket. Han sank opgivende tilbage i sengen, men Fie gik hen og tog hans hånd. - Du får gips på, og så får du nogle piller med hjem. Vi regner med, at du kommer hjem allerede i aften. Har du nogle, der kan komme og hente dig?

Han nikkede og fik ringet efter sine forældre. Selv om der nu kun var fire dage til jul, var han lettere desperat efter at komme hjem til sig selv et par dage. Næsten en uge hjemme hos mors kødgryder havde været vidunderlig, men han fik forældrene overtalt til at køre ham hjem, så han kunne få godt et par dage for sig selv. Dog måtte han forsikre dem om, at han nok skulle klare sig. Med et par krykker kunne han humpe rundt, han havde mad nok, og han havde lovet at ringe med det samme, hvis det ikke gik. Gipsen begyndte at gå ham på nerverne, men heldigvis kunne han holde smerterne nede med pillerne.

Bukser kunne han ikke have på, så boxershorts og T-shirt var det foretrukne, og det var også det, han havde på, da han fik sig væltet om på sengen. Pludselig bankede det sagte på døren. - Kom ind, råbte han, mens han undrede sig over, hvem det kunne være. Fie dukkede frem i døråbningen til soveværelset. - Hej Peter. Hun sendte ham et varmt smil. - Jeg vil bare høre, hvordan det går med patienten. Han stirrede skiftevis på hendes ansigt og på nissehuen, der klædte hendes lyse lokker fortrinligt. Hun lo, da hun fornemmede hans forbavselse.

- Nu er det jo jul, så jeg mente, at jeg godt kunne få tid og overskud til at lege hjemmesygeplejerske, nu du er min underbo. Er det ikke ok? - Øh, selvfølgelig, fik han fremsagt, mens han nikkede. Jeg kan jo ikke gøre så meget andet end at ligge her eller humpe rundt i lejligheden. Fie fangede hans øjne, da hun langsomt begyndte at gå hen mod sengen. - Det er jo det, jeg ved, nærmest hviskede hun, så jeg tænkte, at du måske kunne bruge lidt hjælp til et eller andet. Hun satte sig på sengekanten.

Helt tør i munden så han på hende, og nærmest per refleks gled hans blik ned mod hendes bryster, som tydeligt kunne anes gennem trøjen. Da han nåede op til hendes øjne igen, kunne han med det samme se i hendes blik, at hun fuldstændig var klar over, hvad han havde gang i. Han rødmede. - Jeg kan se, at min patient er i bedring, lo hun og lagde en hånd på hans gipsben. Pludselig gik det op for ham, hvad hun mente, for han mærkede pikken rejse sig, og han blev pludselig yderst bevidst om, at han kun havde underbukser på. - Må jeg mærke, om gipsen strammer nogle steder?

Fie ventede ikke på svaret og begyndte at mærke rundt om kanten nede ved ankelen. Alt var tilsyneladende i orden dernede, så hun satte sig tættere op mod han lår. - Så er det heroppe. Hun ignorerede den nu hastigt voksende bule og begyndte at lirke et par fingre ind under gipsen tæt på lysken. - Hmm sagde hun bestemt. Det ser ud til, at gipsen sidder, som den skal, men nu er det jo også vigtigt, at patienten generelt er velbefindende. Hun holdt en kunstpause: - Er det ok med dig, hvis jeg lige sikrer mig, at resten af dig fungerer. Han nikkede uden at sige noget.

Fie rejste sig og gik om på den anden side af sengen, hvor hun begyndte at kilde ham under foden, hvilket fik ham til at udstøde en ubestemmelig lyd og trække foden lidt til sig. - Reflekser tip top, grinede hun og klemte sig videre op ad benet. Da hun nærmede sig buksekanten, kunne han mærke, hvordan det gibbede i pikken, så den nærmest var ved at sprænge stoffet. Bevidst kørte hun udenom og videre op under hans T-shirt. Han stønnede svagt, da hun lod fingrene cirkle rundt om brystvorterne. Fingrene forsvandt, da hun trak hænderne ud og rejste sig op. Hun så ned på ham. - Jeg kan kun finde et sted, hvor tilstanden er kritisk.

Han kunne ikke lade være med at smile af hendes ordvalg, da han kunne se, at hendes blik hvilede på bulen. Hun satte sig på knæ mellem hans ben. - Inden jeg forsøger at hjælpe dig af med det alvorlige tryk, bliver jeg nødt til at klæde mig mere hensigtsmæssigt. Hun lagde nissehuen på gipsbenet og trak trøjen op over hovedet, så hendes hår knitrede. Peter stirrede mundlam på de bare bryster, som åbenbarede sig. Hun smilede, da hun kunne fornemme hans begejstring, hvorefter hun tog nissehuen på igen. Nænsomt lod hun fingrene glide hen over bulen og tog fat i buksekanten. Overdrevet langsomt trak hun ned, så den dunkende pik sprang op mod hende.

- Uha, fniste hun, trykket er da vist værre end først antaget. Hun svingede håret over til den ene side og førte i en glidende bevægelse hovedet ned mod ham. Han gispede, da hun i små bidende ryk lod læberne omkranse den følsomme hud på pikhovedet. Peter lod hovedet falde tilbage på puden og stønnede, da hun begyndte at køre tungespidsen rundt om ham. Langsom gled hun længere og længere ned over det hårde skaft, hvorefter hun begyndte at køre op og ned. Wow, tænkte han og lukkede øjnene i nydelse. Fie var godt klar over, at hun skulle trække den lidt, så hun trak sig væk og rejste sig op at stå, stadig mellem hans ben.

Hun borede sine blå øjne ind i hans brune, og mens hun fastholdt hans blik, begyndte hun at knappe bukserne op. Langsomt vrikkede hun dem ned over røven og trak dem helt af. Peter fulgte dem med øjnene, da de røg på gulvet. Trusserne forsvandt samme vej, og han holdt vejret af spænding, da hun trådte op mod hans ansigt, så hun stod med spredte ben over han. Med et frækt smil lod hun sig dale ned, så hun sad på hans mave. - Mon ikke, vi skal tjekke, om du kan bevæge dine hænder? Hun bevægede sig lidt fra side til side, så han ikke kunne være i tvivl om, hvad hun mente.

Mens han nikkede, lagde han blidt de let svedige håndflader rundt om hendes bryster. Fie stønnede svagt, da han begyndte at massere dem, og han kunne mærke, hvordan hendes brystvorter blev hårde. Hun klynkede, da han klemte sammen om dem, hvorefter hun lænede sig frem, så han kunne nå hende med munden. Han lod hænderne hvile på hendes hofter, mens han fangede den ene vorte med læberne. - Uhh, hviskede hun stakåndet, hænder og mund fungerer også yderst tilfredsstillende på min patient. Det må vi udnytte, lo hun og drejede sig rundt, så han havde frit udsyn til hendes skridt. Den umiskendelige duft fyldte han næsebor og fik pikken til at dunke, så det næsten gjorde ondt.

Langsomt spredte han hendes skamlæber og lod tungen glide hele vejen gennem den fugtige revne. Fie skælvede af fryd, da han fortsatte, og hun måtte tvinge sig til ikke bare at falde hen i nydelse. Hun tog om den bankende pik og lod hænderne glide op og ned, mens hun kørte tungespidsen rundt om glansen. Tungen mellem hendes ben fokuserede mere og mere på hendes klit, men hun ville mere, så hun drejede sig atter rundt, kyssede ham på panden, og med den ene hånd styrede hun ham ind i den varme grotte. Med et smil gled hun i bund. Aldrig havde han oplevet noget så frækt og så dejligt.

Fie prustede og stønnede, mens hun red ham, og nissehuen dinglede ind foran hendes gyngende bryster. Han prøvede at nå dem, men hun lænede sig frem og kyssede ham hårdt og krævende, mens hun stakåndet hviskede noget til ham. Overrasket så han på hendes smil og lod så hænderne glide om på hendes baller. Hun satte farten lidt op, da han klemte dem, hvorefter han lod en finger glide om til hendes bagerste hul. Hun gispede og hev fat i hans T-shirt. Shit, hun er den vildeste sygeplejerske, jeg har mødt, tænkte han og pressede fingeren forbi ringmusklen.

Orgasmen buldrede gennem hende, og han kunne mærke, hvordan hun klemte hårdt om pikken, ja det virkede nærmest som om, hun malkede ham. Fie lagde sig tæt ind til ham, og hun skulle lige til at sige noget, da hans mobil, som lå på natbordet, ringede. - Hej mor … jo jo, jeg har det fint. Benet? Bare rolig, jeg har haft besøg af en hjemmesygeplejerske, og hun har tjekket, at alt fungerer, som det skal. Fie smilede og gav hans arm et klem. - Ja, ja mor, jeg skal nok ringe, hvis der er noget, og ellers ses vi jo om et par dage, ikke? Hej, hej. Mens han lagde telefonen, kravlede Fie op på maven af ham.

Hun lod den hvide dusk på nissehuen kilde hans næse. - Jeg tror, det er nødvendigt, at jeg tilser dig i morgen igen. Hun tog hånden om bag ryggen og gav hans pik et klem. - Vi skal jo være sikre på, at alt tryk har fortaget sig, inden det bliver juleaften, ikke? Peter gav hende ret uden at protestere, mens han tænkte på, at julehjælp og velgørenhed kan være mange ting. Læg en hilsen i Natteravns gæstebog HER Læg en hilsen i Ham Dér's gæstebog HER LÆS FLERE FRÆKKE JULEHISTORIER PÅ JULEEROTIK.DK -