Julius vandrede tænksomt hen langs granerne på vejen væk fra den store herregård Bjørnsholm, som han netop havde besøgt. Madammen der havde stolt fremvist det levende træ, der stod pyntet i den fine stue. Det stod med kræmmerhuse og hjerter fyldte med godter, der var kagemænd og kagekoner. Små tællelys sad fast på grenene og ventede bare på at blive tændte. Men der hang også store tykke glaskugler i sjove faconer og tynde strimler af glitrende lametta i guld og sølv. Et sådant pyntet træ var noget helt nyt der på egnen, hvor det mest var hjemmelavede hjerter og godter der hang på træet.

Da Madammen et kort øjeblik vendte ryggen til, sneg Julius sig til at nappe en af de store kugler og en lille håndfuld lametta. Det skulle han nok kunne bytte til noget godt, om ikke andet så en god dram på den næste gård. Stormen var begyndt at trække op og Julius bestemte sig for at søge ly på den nærmeste gård, det var et sted han ikke havde besøgt før så det gjaldt om at gøre et godt indtryk. Som vanligt bankede han på i bryggerset og åbnede døren derind med et: ”Ho ho ho, goddaw i stuen - er der plads til en farende svend?”

Et kor af fnisende pigestemmer strømmede ham i møde fra køkkenet. Det viste sig at gårdmanden og konen var draget til julestue hos noget familie og først forventedes hjem dagen efter. Pigerne havde derfor samlet sig i køkkenet og fyret godt op i komfuret, for at lave pynten til træet i stuen. De bød ham fnisende indenfor og bænkede ham ved bordet med kaffe og en dram til. Drammen og varmen gjorde godt for Julius, og han kunne mærke det begyndte at boble indeni. Måske havde det også lidt at gøre med at pigerne sad i bare særke og uldne sorte strømper.

Julius berettede om det flotte træ han netop havde set på Bjørnholm, med hjerter så store så de kunne rumme pigernes barm, kræmmerhuse så lange og dybe så de kunne dække hans manddom og så det nye nede fra Tyskland – glaskuglerne i sjove farver og faconer. Nogle var runde og glatte, andre var lange og buttede med form som kogler og så var der lamettaen, de glitrende strimler i sølv og guld. Ja han havde da noget af det i lommerne, hvis pigerne var interesserede. Julius klappede let på lommen i den røde vams.

Malkepigen Ane stak modigt hånden derned og hev den farvestrålende glaskugle op sammen med lamettaen.
”Åhh” lød det fra alle pigerne, og de kæmpede for at få lov at se og røre. Jamen han havde da også noget i en anden lomme, som de kunne få lov at røre ved. Julius lindede lidt ved bukseklappen og køkkenpigen Thea var ikke sen til at stikke hånden derind. Julius mærkede hvordan pigens hånd lukkede sig om den lange kogle og prøvede at hive den ud. Med et sæt gik det op for pigen hvad hun havde fat i og rødmende skyndte hun sig at slippe. Jo der var både kogle, kugle og lametta derunder bukseklappen.

Skyndsomt lod hun de andre piger komme til for de skulle bestemt ikke snydes. Frida, den barmfagre vaskekone var den sidste der kom til, med et fast tag om både kugler, kogle og en god håndfuld lametta hev hun den frem i lyset så alle kunne se. Pigerne hvinede og fniste og slog hænderne op foran de blussende røde ansigter. Den lille malkepige Ane, dånede næsten og måtte ned og sidde. De andre piger var mere modige og rakte hænderne frem og følte på den. De blev enige om, at når de nu havde den fremme, så kunne de lige så godt måle om deres kræmmerhuse var store nok.

Kækt satte køkkenpigen et kræmmerhus på, men ak det sad bare og dansede på toppen af koglen, nej der måtte større sager til. Julius mærkede hvordan koglen voksede og voksede under pigernes nærgående undersøgelse, og sagde at de da vist også lige måtte se om hjerterne havde den rette størrelse. Frida løsnede beredvilligt særken og ud væltede en enorm barm. Julius greb et hjerte og under megen morskab forsøgte han at proppe et af de enorme hvide bryster derned. Ritsj, sagde det og hjertet sprak. Så måtte de videre i rækken for at se om der var nogen der kunne passe ned i hjertet.

Snart stod alle pigerne med julehjerter på brysterne som små juletræer, kun Frida var ikke blevet pyntet. Gavmildt tilbød Julius at hun da så kunne få lov at sidde på julemandens skød lidt. Det kunne Frida ikke sige nej til, og kiltede særken op om livet og hoppede op. Dengang gik pigerne på landet ikke med bukser, så da Frida satte sig gled hun lige så fint ned over den stive kogle. Frida gispede, da den gled helt i bund og gav sig til at hoppe op og ned som et uartigt barn, der ikke fik sin vilje. Julius lod hænderne glide op omkring Fridas balder og strammede grebet, så hun ikke faldt ned.

Thea, Rie og Ane stod måbende og så på med store øjne. Fridas store bryster svingede hid og did omkring Julius’ hoved, indtil Thea sprang op og satte sig på langbordet bag hende og holdt dem fast. Julius søgte med munden efter vorten og diede snart som et lille barn ved Fridas bryst. Rie og Ane stod med armene omkring hinanden og stirrede lystent på Julius, Frida og Thea. Frida åndede tungt og hurtigt og med et skrig, kom hun i en forrygende orgasme som sendte kaskader af safter ud over Julius, der endnu ikke havde fået nok. Hurtigt skubbede han Frida ned på slagbænken og trak Thea ned på sit skød.

Hun var noget mindre og strammere end Frida så Julius måtte lempe lidt med koglen før han kunne komme ind. Men ind kom han, og det varede ikke længe, inden han så både sol, måne og stjerner. Så dejlig stram en grotte havde han ikke haft længe. Julius mærkede hvordan alle safter strømmede ud af koglen og op i Thea. Han greb fat i Theas små bryster og klemte til mens han tømte sig i hende. Småklynkende bevægede Thea sig rundt på Julius kogle, for hun havde slet ikke fået nok. Hurtigt løftede han Thea op på langbordet bag hende og skubbede hende ned på ryggen. Julius løftede Theas ben op på sine skuldre og satte munden til skrævet.

Thea klynkede højere og højere, og hun pressede skrævet op imod ham. Julius så noget glimte ud af øjenkrogen og greb efter glaskoglen som nu kom rullende hen over bordet mod ham, det var Rie der havde skubbet den hen til ham, han havde godt set at de to piger havde hygget sig med hinanden, da han havde gang i Frida og Thea. Glaskoglen var fedtet af pigernes safter, og Julius forstod hvordan de havde brugt den. Den nubrede kolde glaskogle lå godt i hånden og forsigtigt førte han den ind i Theas skræv. Den var en smule mindre end hans egen kogle, men den gjorde gavn. Thea gispede da det kolde glas gled ind.

Julius havde igen munden over den lille ært der gemte sig i Theas krøllede lametta hår. Brutalt sugede han sig fast og lod tungen glide hårdt henover ærten, mens han hurtigt og dog forsigtigt førte glaskoglen ind og ud af Theas drivvåde skræv. Rie og Ane stod på hver side af bordet og kærtegnede Theas bryster mens de kyssede hinanden. Synet af pigerne der stod der kun iført sorte strømper og kyssede, fik igen safterne til at stige i Julius’ kogle. Han mærkede en fast hånd lukke sig om sine julekugler og en varm mund glide ned over koglen.

Det var Frida der var vågnet op til dåd igen, hun var gledet ubemærket ned under bordet og sad nu mellem Julius’ ben og smaskede løs. Et øjeblik havde Julius svært ved at koncentrere sig om Thea, der lå og vred sig på bordet foran ham, men det måtte jo gøres og Julius brugte glaskoglen i den ene hånd godt på Thea, mens han forsigtigt lod en lille finger glide ind i hendes stramme stjerne. Det blev alligevel for meget for den lille Thea, orgasmerne rullede ind over hende som bølgerne derude på havet. Jamrende og hulkende, krampede hun sig sammen på bordet.

Frida krøb frem fra sit skjul under bordet og tog fat om den hulkende pige, hun trak hende med sig ned på slagbænken ved siden af Julius og holdt moderligt om hende til kramperne fortog sig.

Nu sad Julius så der alene med koglen strittende ud i luften. De to piger, Rie og Ane stod fnisende og rødmende ved bordet. Julius spurgte dem om de også havde lyst at lege ride ranke på julemandens skød. Ane sprang straks til og satte sig med ryggen til Julius, oh – hellige guds moder hvor var hun stram, med et skrig røg hun op igen og tilbød Rie pladsen. Rie satte sig med ryggen til Julius og begge ben godt plantet på gulvet. Stille og roligt gled hun ned over Julius’ kogle, men så var freden også forbi.

Så snart pigebarnet mærkede at han var gledet i bund begyndte hun at rotere, både op og ned og fra side til side, så Julius næsten blev helt svimmel. En overgang fornemmede han endda englene synge, men det var Rie der udstødte små glædes hyl hver gang han ramte hende de rigtige steder i grotten. Ane stod lænet frem over langbordet foran dem, de hvide balder lyste fristende og forsigtigt klaskede Julius hånden imod dem. Det gav et sæt i Ane, men hun blev stående og ventede på mere. Igen løftede Julius hånden og slog til, fem røde striber begyndte nu at træde frem på de lysende hvide balder.

Rie havde sat farten lidt ned på Julius’ skød og sad nu med glaskoglen i hånden. Julius skubbede betydende til Ries hånd hen mod Anes grotte og Rie skubbede glaskoglen ind så langt hun kunne. Julius greb fat om Anes balder med begge hænder og holdt hende fast mens Rie pressede glaskoglen længere og længere ind. Ane stønnede højt i smerte, både fra presset fra glaskoglen men også fra slagene der i en lind strøm faldt på de hvide balder. Rie roterede igen på Julius’ skød, hurtigere og hurtigere, indtil hun faldt sammen med et gisp. Julius mærkede hvordan Ries grotte strammede sammen i kramper mens orgasmen skyllede ind over hende.

Slatten som en klud gled hun ned på gulvet under bordet. Julius sad nu der med sin stive og sprængfyldte kogle og havde udsigt til en stor hvid- og rødstribet røv og en glinsende grotte der var blokket ud af en glaskogle. Snarrådigt rejste han sig op og hev den kolde glaskogle ud af grotten, han erstattede den med sin egen varme og pulserende kogle. Uden hensyn hamrede han den ind igen og igen. Ane skreg på en gang i smerte og nydelse, mens Julius skiftevis lod slag regne ned over ryg og balder og lod koglen glide helt i bund.

Julius kunne mærke at han var ved at eksplodere og trak sig derfor ud og lod sin hånd gøre Ane færdig, hun var nu så stor så han kunne have næsten hele hånden i grotten. Julius mærkede hvordan Ane nu strammede grotten i orgasmens kramper og sendte så hele ladningen af sin kogles hvide glasur ud over Ane, pynten og godterne på bordet. Udmattet sank Julius tilbage på slagbænken og sukkede tungt. Nu skulle det gøre godt med en dram.

Frida skænkede en dram til dem alle og sendte herefter Ane og Rie til køjs, Ane og Rie bad om lov til at beholde glaskoglen og lamettaen, for som de sagde, at pynte lidt op til jul på kammeret hvor de boede. Med et lumsk ”Ho ho ho” gav Julius dem gaverne, hvorpå de forsvandt fnisende ind til sig selv. Frida skænkede dem endnu en dram og erklærede derpå at det var på tide at gå til køjs og hvis Julius ville være med, var han mere end velkommen til at dele sengen med hende og Thea for natten. Julius sank drammen og mandede sig op, spændt på om hans kogle og julekuglerne ville være intakte når dagen gryede.

”Ho ho ho, hvor er det dejligt at være Julemand,” tænkte han i sit stille sind, da han trissede efter de to halvnøgne piger ind i gårdmandens dobbeltseng.

Det var en meget glad og fornøjet Julemand, der næste morgen med tømte julekugler traskede ud over de sneklædte marker med et klingende: ”HO HO HO!!” Bag ham, nede ved stalden kom de to trætte og udmattede malkepiger, jamrende vraltende ud med deres spande og skamler for at malke de ventende og brølende køer. Julius tænkte fromt på alle de gange han var blevet malket i nattens løb. ”HO HO HO” brølede han ned til køerne fra bakkens top, og vandrede videre ud i den frostklare morgenrøde.

Skriv i Mizze Munthers gæstebog HER
Andre historier af Mizze Munther klik HER

LÆS FLERE FRÆKKE JULEHISTORIER PÅ
JULEEROTIK.DK -