2012 Julebukken, del 2 af Natteravn Resumé: Ida har fået lejlighed hos Claus, som ønsker at hun kalder ham Herre når der er andre til stede. Men der sker noget underligt i huset når Claus har dame-besøg. At det er noget seksuelt er Ida ikke i tvivl om men hvad? Lad os se om hun finder ud af det i dette kapitel… Ida spiste middag med ham de følgende dage, uden der var andre til stede, men så fredag morgen fortalte frøken Mortensen, at der ville være en ekstra til middag om aftenen. - Er det Jeanette? spurgte hun forventningsfuldt, men frøken Mortensen henviste til Herren, hvis hun ville vide mere.

Da han kom ned for at spise, spurgte hun henkastet, om Jeanette allerede ville komme på besøg igen. Han så intens på hende. - Nej Ida, min gæst i aften hedder Iben. Hun måtte have set skuffet ud, for han slog en latter op og så drillende på hende. - Du så vist gerne, at det var Jeanette, men jeg tror nu også, at du vil synes om Iben. Fredagen slæbte sig af sted, og hun havde mere end svært ved at koncentrere sig i skolen. Hun sad bare og kiggede ud af vinduet. Hvem var mon Iben, og skulle hun også i kælderen.

Hun begyndte at sidde uroligt på stolen, og til sin forbavselse mærkede hun, hvordan hendes brystvorter blev spændte. Hun sad midt i undervisningen og blev mere og mere liderlig. På vej hjem bestemte hun sig for at slå et smut forbi et par forretninger. Nu hun sjældent købte mad, havde hun overskud på kontoen. Først købte hun et par sorte stiletter, dernæst en ny kjole lidt a la den Jeanette havde haft på. Hun havde pænt store bryster, så det med kavalergangen var ikke noget problem. Til sidst købte hun et ret dyrt sæt sort undertøj, g-strengstrusser og en bh, som bare sad perfekt. Hun løb op ad trapperne, tog et langt bad og iførte sig undertøjet og skoene.

Normalt ville hun have følt sig billig eller direkte dårligt tilpas i den mundering, men på en eller anden underfundig måde følte hun sig … sexet. Pigen i spejlet sendte hende et tilfredst smil, og hun tog kjolen på. Hvorfor gør du det her, Ida? tænkte hun. Det er jo ikke dig, der er gæsten. Jeg ved ikke hvorfor, hun lukkede øjnene, jeg gør det bare. I god tid nåede hun ned til middagsbordet. De øvrige var ikke kommet, og da hun kunne høre frøken Mortensen rumstere ude i køkkenet, satte hun sig på sin sædvanlige plads. Pludselig gik døren op, og ind kom Herren efterfulgt af en kvinde, som selv sagt nok var Iben.

Ida rejste sig, og om det var den gestus eller hendes nye outfit, stod hen i det uvisse, men han stoppede op et kort sekund ved synet af hende. - Frøken Ida, han så anerkendende på hende, vil De ikke hilse på min gæst, frøken Iben? Ida gav hende hånden, og de hilste på hinanden, inden de satte sig til bords. Ida smugkiggede på hende. Hun var også smuk, men på en anden måde end Jeanette. Sandsynligvis omkring de 40 år, slank og med nogle ret store bryster, som hun gjorde en del for at fremhæve, det lyse hår klippet i en smart frisure og et aldeles smittende smil fik hende til at udstråle vitalitet og energi.

Idas blik fæstnede sig dog først og fremmest til Ibens halssmykke, som bestod af en tynd sort læderrem med en lille stålring foran. Det var snarere et halsbånd end et smykke. Hun tvang blikket opad og fik øjenkontakt med Iben, som med et lille nik understregede, at hun havde læst Idas tanker. Hun blev varm i kinderne, men inden situationen udviklede sig yderligere i pinlig retning, kom frøken Mortensen ind med hovedretten. Iben fortalte, at hun var sygeplejerske, og at hun havde været gæst i huset mange gange de sidste tre år. Frøken Mortensen ryddede væk efter desserten, og Ida var ved at gå ud af sit gode skind af spænding over, hvordan det følgende ville komme til at foregå.

Hun så, at Iben kiggede mere og mere nervøst over på Herren, som pludselig rømmede sig. Iben rejste sig hurtigt. - Hvis De, Herre, og De, frøken Ida, vil have mig undskyldt, så vil jeg gøre mig klar. Hun gik, efter Herren havde nikket ok. Ida vendte blikket over mod ham. - Vil Herren ikke nok indvie mig i, hvad der skal ske? Hun så bedende på ham. - Nej Ida, det er ikke noget, der kommer dig ved. Han sad med et lumsk smil. - Kalder studierne ikke? Hun så slukøret og skuffet ud, og på vej op mod 1. salen voksede hendes nysgerrighed mere og mere.

Her sad hun, all dressed up and nowhere to go, som en kendt sang vist hedder. Spændingen over det, som måske udspillede sig et andet sted i huset lige nu, fyldte hele hendes hoved og virkningen var ikke til at tage fejl. Hendes nye trusser nærmest sejlede, og da hun førte hånden hen over brysterne, gik der et elektrisk chok gennem hele hendes krop. Hun så sig i spejlet. Nej, tænkte hun, det her holder jeg ikke ud. Hun tog stiletterne af, og på bare fødder listede hun ned ad trappen. Spisestuen lå hen i halvmørke, og der var ingen at se, hverken Herren, frøken Iben eller frøken Mortensen.

Hun listede over mod den dør, som hun mente måtte føre ned til kælderen. Forsigtigt trykkede hun håndtaget ned og åbnede døren på klem. Hun vendte sig om for at sikre, at ingen så hende. Alt åndede fred og ro. Frøken Mortensen stod i det dunkle mørke halvt gemt bag et gardin. Hun smilede. Herren havde haft ret. Den unge frøken Ida kunne ikke styre sin nysgerrighed længere. Netop som Ida begyndte at liste ned ad trappen, trykkede frøken Mortensen på en sort knap. Nede i kælderen så Herren straks den lille grønne lampe blinke. Nuvel, tænkte han, vi får nok en lille voyeur på besøg. Han lo for sig selv.

Så måtte han jo sørge for, at hun fik noget at se på. Ida kunne skimte et svagt lys længere nede, så hun regnede med, at hun ville finde en dør, der stod på klem. Stille lukkede hun døren lidt mere op og sneg sig indenfor. Hun forstod, at hun befandt sig på en repos, hvor hun gennem tremmerne i et gelænder kunne se et stort rum. Lokalet havde sorte vægge overalt, men det dæmpede lys var kraftigt nok til, at hun kunne se alt. Hun gispede. Kælderen var indrettet som et torturkammer, med kæder hængende ned fra loftet, en gabestok, masser af hylder med forskellige remedier og et stort trækryds på væggen.

Rummet var domineret af en kæmpemæssig smedejernsseng beklædt med røde silkelagner og puder. På et åbent område foran sengen gik der en tyk sortmalet træpæl fra gulv til loft. Hun holdt vejret. Iben stod tæt op ad pælen. Hun var nøgen, og en lænke om livet holdt hende fast. Armene var strakt over hovedet og spændt fast i et par lædermanchetter. Hendes ben var spredte og låst fast til nogle kroge i gulvet. En sort lædermaske forhindrede hende i at se noget, så hun var overladt til de øvrige sanser. Herren trådte hen til Iben. - Som jeg forudsagde, hviskede han i hendes øre, så har vi fået besøg af den unge frøken Ida. Hun sidder gemt oppe på reposen.

Generer det dig? Iben havde nået at tænke over, hvad hun ville svare i den situation, så hun hviskede stakåndet tilbage: - Nej Herre, jeg finder det yderst pikant og pirrende, hvis den unge frøken finder glæde og ophidselse ved at se på. Ida kunne se, at Herren hentede noget, der lignede et afkortet kosteskaft. I den ene ende var der monteret en stor sort gummipik, og lidt længere nede sad et apparat, som måtte være et massageapparat, fast med kraftig tape. Selv på den afstand kunne Ida fornemme den olieglinsende piks størrelse, og hun holdt instinktivt vejret, da han kørte spidsen frem og tilbage et par gange i Ibens våde revne, hvorefter han skubbede den op.

Ibens stønnen nåede helt op til hende. Herren satte stangen i spænd mod gulvet, således at massageapparatet blev trykket op mod Ibens klitoris, hvorefter han tændte for det. Iben udsendte et dyrisk hvin, der fik benene til at ekse under Ida, og selv om hun sad på hug, måtte hun gribe hårdt fat i tremmerne. Herren begyndte at piske Ibens struttende bryster med en lille pisk, hvilket fik hende til at klynke højlydt. Ida tog sig selv i at være dybt misundelig på den fastbundne Iben, som tydeligvis var på randen af at miste kontrollen over sig selv.

Med en hurtig indgriben hev Herren den glinsende pik ud af hende, tog masken væk fra hendes øjne og løsnede hende fra pælen. Det kan da ikke allerede være slut, tænkte Ida, og hun blev næsten lettet, da Herren førte Iben over til gabestokken. Hendes hoved og arme blev låst fast, og inden han fæstnede fødderne til gulvet, nev han i de strittende brystvorter. Hun sukkede dybt. Ida ventede i åndeløs spænding på, hvad der nu skulle ske. Herren trak sine boxershorts ned og ud vippede den største pik, Ida nogensinde havde set. Hun stirrede som hypnotiseret på Herren, som gik om foran Iben og trådte op på en lille skammel.

Han slog hende et par gange på hver kind med pikken, og da hun villigt åbnede munden, stødte han den dybt ind. Kort efter gik han om bag hende, og nærmest brutalt hamrede han det spændte lem i bund i hendes villige grotte. Han havde godt fat om hendes hofter, og for hver gang han stødte til, jamrede hun højere og højere. Ida havde tre fingre i heftig bevægelse mellem sine ben, og hun måtte bide sig i læben for ikke at gispe højt. Netop da Herren trak sig ud og sprøjtede ud over Ibens svajende ryg, kulminerede oplevelsen for Ida, og orgasmen buldrede igennem hende.

Efter at have sundet sig et øjeblik listede hun lydløst op i stuen og videre op på 1. sal. Forpustet faldt hun om på sengen. Wow, tænkte hun. Ikke i sin vildeste fantasi havde hun troet, at hun kunne bliver så ophidset. Næste morgen sad både Herren og Iben ved bordet, da hun kom ned. - Godmorgen frøken Ida, sagde Iben, - fik De så lært noget i aftes? Ida blev paf. - Øh, lært noget? spurgte hun spørgende, mens hun desperat tænkte, om hun var blevet opdaget. - Ja, smilede Iben, sad De ikke og studerede? Hun så Ida direkte i øjnene. - Jo …

selvfølgelig, svarede hun lettet, selv om hun syntes, hun kunne spore et eller andet mystisk i Ibens øjne. Iben fik sagt farvel, og da hun var kørt, tog også Ida af sted i skole. Forinden bad hun frøken Mortensen om at dække op til hende om aftenen. Da de var færdige med at spise, holdt han en kunstpause og så intenst over på hende. Umærkeligt krympede hun sig lidt, og en prikkende fornemmelse bredte sig på hendes kinder. - Nå, Ida, er du glad for at bo her? spurgte han henkastet. Jeg tænker, selv om der er visse regler forbundet med lejemålet. Hun tvang sig til at gengælde hans stirrende blik. - Ja, …

Herre, svarede hun og tog sig selv i at tænke, at Herre pludselig lød mere rigtigt end Claus, det er jeg. Og jeg undskylder, at jeg plagede for at få at vide, hvad der skulle ske i aftes. Atmosfæren var bare så … elektrisk, og jeg blev nysgerrig. Han smilede til hende. - Jeg bemærkede, at du havde gjort lidt ekstra ud af din påklædning i aftes. Hvorfor? Hun rødmede let og fik hakkende fremstammet, at hun havde syntes, det føltes rigtigt på en eller anden måde. - Du brød en af de vigtigste husregler i går, Ida, da du var nede og lure i kælderen.

Han så meget alvorlig ud, og hun mærkede, hvordan blodet forsvandt fra hovedet, og hendes hænder blev klamme. - Hvordan vil du forklare, at du kunne finde på at gøre noget sådant? Han så afventende på hende. Svimmelheden gjorde hende usikker, og hun var så flov, at hun ikke anede, hvad hun skulle sige. Langsomt begyndte hendes hjerne dog at fungere. - Jeg er frygtelig flov og ked af det. Jeg var bare så nysgerrig, og hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg dybt misundelig på Iben. Hun ventede at få et ordentligt møgfald, men han lod hende sidde og riste lidt. - Er du stadig misundelig, efter du så, hvordan Iben blev behandlet?

Hun blev overrasket over, at han valgte den indgangsvinkel og kiggede ned i bordet. - Ja, det må jeg indrømme, jeg er. Det er det frækkeste, jeg nogen sinde har set. Hun så op, og da han bare sad og smilede, var det som om klumpen i hendes mave forvandlede sig til en prikkende varme, der spredte sig rundt i hende. Forvirret over sin egen reaktion og at hun uden skam sad og indrømmede, at hun var jaloux på Ibens underkastelse, sad hun bare og stirrede lige frem. - Nu du ved, hvad der foregår nede i kælderen, når jeg har besøg, sagde han og brød tavsheden, skal du gøre op med dig selv, om du vil flytte.

Hun så forskrækket på ham. - Nej, nej, fløj det ud af hende. Det er helt ok. Dine gæster ser unægtelig ud til at nyde det, de kommer efter. Hun rødmede igen, men tog sig mod til spørge, om den tidligere logerende, Sofie, også vidste, hvad der skete i kælderen. - Ja, Ida, det vidste hun godt, og hun var også en hyppig gæst dernede. Ida gispede, og inden hun nåede at tænke nærmere over det, fløj det ud af munden på hende: - Æh, hvad skal der til, for at man kan blive inviteret med derned? Hun bed sig selv i læben. Hvad var det lige, hun rent faktisk sad og spurgte om? tænkte hun forfærdet.

- Nu skal du gå op til dig selv og tænke tingene grundigt igennem. Hvis du ender med at beslutte, at du gerne vil med derned, skal du vide, at det bliver på samme vilkår som mine gæster, altså nogle aftener om måneden, og at du resten af tiden er almindelig logerende som hidtil. Hvis ikke du vil med derned, så kan du blive boende indtil videre eller flytte, når du finder noget andet. Hun nikkede. Det var blevet sent, inden hun rejste sig fra sengen for at børste tænder. Tanker og scenarier var blevet vendt og drejet. Hun havde kun haft sex med to fyre indtil nu, og det havde ikke været noget at råbe hurra over.

Hun havde aldrig prøvet at være bundet og da slet ikke pisket eller slået i det hele taget. Han virkede uhyre reel, og hun var på ingen måde bange for, at han ikke ville passe på hende. Frøken Mortensen vidste jo også, hvad der foregik, og både Jeanette og Iben kom jo igen og igen frivilligt. Også Sofie havde opfordret hende til at sige ja tak til at bo hos ham. Hun måtte jo desuden indrømme, at hun havde været liderlig som aldrig før, da hun lurede i kælderen. Beslutningen var truffet, og hun faldt i søvn med et tilfreds smil på læben. Fortsættes i morgen