07.12.2015

Jul med Samson
Skrevet af Hairulf

Den dag Martin forlod læreanstalten med sit eksamensbevis i tasken, følte han ingen glæde. Bevares, han havde sit på det tørre, penge i banken, et godt job var allerede sikret, det lille hus på landet var totalrenoveret, men han frygtede ensomheden, som ville komme nu hvor hans studiekammerater spredtes for alle vinde. De studiekammerater havde i fem år været hans faste og eneste omgangskreds, og nu følte han han stod helt alene tilbage. Oplevelser i hans drengeår gjorde at han havde svært ved at knytte venskaber og over for piger, var han totalt usikker.

Heldigvis var jobbet både spændende og krævende, og han kom godt ud af det med sine kolleger, så ensomheden var der kun, når han var hjemme, overladt til sig selv.

Engang henne i december måned havde han arbejdet over med et projekt, som hastede, og da han endelig kom hjem, var han så træt, at han lige magtede at sluge et stykke brød, og så på hovedet i seng. Den nat kom drømmen atter til ham, en drøm som ind imellem førte ham tilbage til ca. femtenårs-alderen. I drømmen optrådte et uhyggeligt væsen, som aldrig helt viste sig, det var der bare, og det truede ham. Han prøvede at flygte ud af huset, ind i stalden, hvor hans ven ponyen stod og ville beskytte ham; men benene lystrede ikke og han kom ikke ud af stedet.

Sådan plejede drømmen at ende; men denne gang kunne han pludselig flyve ud ad vinduet, lige ned til ponyen, som med et velrettet spark sendte det farlige væk. Derefter havde de lagt sig tæt sammen i halmen, og alt var trygt og godt.

Da Martin vågnede næste morgen, traf han på stedet beslutningen: han ville afskaffe sig en hest som kæledyr. Det var lørdag, så han havde fri og kunne derfor komme på biblioteket, hvor han lånte en stabel bøger om heste og deres pasning, som han brugte hele weekenden til at pløje sig igennem. En stald var ikke noget problem, der var god plads i udhuset, det krævede bare en smule tømrerarbejde, og der hørte en stor brakmark til ejendommen, så græsning var også sikret, resten var noget som kunne købes.

Så var der bare det med at finde den rigtige hest, det var ikke så let. Han gennemstøvede alt hvad han kunne få fingre i af blade, som havde med heste at gøre, uden at finde lige det han søgte, så en dag tog han mod til sig og gik hen til den nærmeste gård, for at spørge om råd. Konen på gården tog venligt imod ham og da hun havde lyttet lidt, afbrød hun ham og sagde, at de skulle gå ud i stalden. Der stod han, en lille langhåret hest med store mørke øjne, der så alvorligt, spørgende på Martin. Ham skulle det være, koste hvad det ville.

Martin spurgte konen, om han var til salg, og det var han da, oven i købet billigt, for ligefrem raceren var han ikke, hans mor havde været på springtur og forlystet sig med en ukendt hingst, så han var et lille uheld.

Nu fik Martin travlt med at gøre klar i udhuset, indkøbe foder og udstyr, og så, en uge før jul, kom den store dag, hvor han kunne hente sin egen lille hest, som beredvilligt fulgte med ham og syntes ganske tilfreds med sit nye hjem.
"Hvad siger du til navnet: Samson?" spurgte Martin og Samson tog imod sit nye navn med et nik, og så fejrede de dåben med en ordentlig omgang med strigle-børsten, noget som Samson helt tydeligt holdt af.

Juleferien var begyndt og det gav Martin god tid til at være sammen med Samson, så de kunne blive fortrolige med hinanden, og Martin havde ikke travlt som alle andre i juletiden. Han skulle blot købe ind så der var mad i huset og lidt lækkerier til Samson også, gulerødder var voldsomt populære, havde han allerede opdaget.

Det blev juleaften, juleanden var en kylling; men den smagte fint og et glas god vin forhøjede nydelsen. Efter maden var der julehygge med Samson, med noget besvær fik Martin en nissehue til at blive siddende på Samsons hoved længe nok til at han kunne tage et foto, det skulle konen på nabogården have. Samson gnaskede med velbehag sine gulerødder og et par hestebolsjer mens Martin nød kaffen og lidt konfekt, og bagefter 'snakkede' de hyggeligt sammen en stund inden Martin gav Samson et kram og sagde: ”Godnat og sov godt min ven,” og gik for at lægge sig.

Den nat kom drømmen igen i en usædvanlig modbydelig udgave, Martin vågnede skrigende med sved og hamrende hjerte, det var kun et at gøre, han greb et tæppe og gik med rystende skridt ind i stalden til Samson. Der rullede han sig ind i tæppet og lagde sig i halmen, Samson kiggede lidt undrende på ham, så rykkede han nærmere, så de lå helt tæt, og snart faldt de to venner i dyb søvn. Igen var Martin i drømme tilbage til sine drengeår; men denne gang var det en god drøm.

Den handlede om hans skoletid i Jylland, den fantastiske klasselærer Rasmus og Jonas som var klassens ældste, største og stærkeste elev, der lige fra den første dag havde taget ham under sin beskyttelse. Han genoplevede den aften oppe på Jonas' værelse, hvor Jonas ligeud havde sagt: ”Jeg kan godt lide dig, vil du sutte pik på mig?” Hvordan han havde ladet sig overtale, og hvordan Jonas bagefter havde klappet ham på skulderen og sagt tak, mens Martin stadig havde siddet og kæmpet med den mundfuld sperm, som han ikke rigtig vidste, om han skulle sluge eller spytte ud.

Her vågnede han så op med en kanonstiv pik, der dryppede af liderlighed. Samson vågnede også og rejste sig, hvorved han afslørede en lige så stiv pik. ”Gud ved om drømme smitter?” tænkte Martin, mens han rakte ud og tog fat om det lange lem.
”Nu leger vi at du er Jonas,” sagde han og krøb ind under Samsons bug og tog pikken i munden. Han suttede og sugede, mens hans hænder masserede den del af pikhovedet, som han umuligt kunne få ind. Det varede kun et minut, så udstødte Samson et par pibende lyde, og hans sæd sprøjtede ind i Martins mund.

Det var meget voldsommere end dengang med Jonas, og Martin måtte med stort besvær trække hestepikken ud af munden, inden den løb over.

Samson så meget overrasket ud, det var vist hans livs første udløsning, og han forstod nok ikke helt, hvad der var sket. Martin tog en klud, løftede Samsons hale og tørrede ham ren omkring røvhullet, så prøvede han at presse sin pik ind. Det var ikke let, Samson kneb stramt sammen i begyndelsen; men så slappede han lidt af og det lykkedes Martin at trænge ind. To minutter senere lod han gispende sin sæd gå inde i Samson, han blev hængende lidt ind over hestens bag, inden han trak sig ud og gik hen til vandhanen for at blive ren i skridtet igen.

Efter et par forsøg lykkedes det ham at give Samson en slags kys på mulen, så hviskede han: ”Tak og glædelig jul lille ven.”

Kort efter sov de igen fredeligt ved siden af hinanden.

Rigtig glædelig jul