De tolv stjernetegn

Jeg er lektor på en højere læreanstalt, hvilket bringer mig i kontakt med en del kvinder, især yngre. Da jeg har en god appetit, har det kastet en del oplevelser af sig, jeg har samlet tolv af mine seksuelle eventyr i serien om de tolv kvinder, kaldet "Dyrekredsen" efter de tolv stjernetegn. Hver historie fortæller om en ny kvinde og en ny erotisk oplevelse, som jeg beskriver med et bestemt stjernetegn.

Dyrekredsen 4

Carl Wilhelm, kaldet "sømanden" eller "kaptajnen" underviser på en højere læreanstalt og benytter sig af sin position som vejleder til at sælge ekstra kvalificeret vejledning til yngre kvindelige studerende mod betaling i "naturalier". Her er Carl Wilhelm rykket ud i en direktørvilla, hvor fruen i huset, Helene v. Bieritz, har valgt at træde i stedet for sin datter Mille, der er jomfru (deraf titlen). Men den fisefornemme og arrogante direktørfrue har det lidt svært med Carl Wilhelms lidt direkte sømandsfacon:

Jomfruen

Mor ordner betalingen, afsnit 2

Jeg trådte om bag direktørfruen, lagde hænderne på hendes bryster og gnubbede mit underliv mod fruens luksusrøv. Hun kunne ikke undgå at mærke, hvad for en stor og hård tingest, jeg havde til hende i bukserne og stivnede om muligt endnu mere. Jeg kælede blidt og omhyggeligt for brysterne og kyssede hende på halsen. Flyttede hænderne ned indenfor strømpebukserne og trusserne og ragede på hendes baller. Efter at have følt mig lidt for, trak jeg trusser og strømpebukser lidt ned på hende, så jeg kunne betragte hendes nøgne halvkugler. Kvinders haleparti fascinerer mig, så jeg tog hårdt fat i overklassenumsen og masserede den grundigt. Måske var Helene v.

Bieritz kold i røven, men det forekom mig, at hun begyndte at trække vejret en smule dybere efterhånden, som ballerne blev varmet op. Jeg slap et øjeblik, og det forekom mig, at hun faktisk skød underlivet en smule tilbage, som om hun var lidt skuffet over ikke at blive raget mere på.

Fruen gav mig dræberblikket. Så her var fruen åbenbart delt. Hendes fikse bagdel bød sig til og sagde "tag på mig", men øjnene så stadig lige iskoldt og foragtfuldt på mig. Det tog jeg roligt. Et livs erfaring har lært mig, at i det lange løb vinder et sexhungrende underliv altid over en nok så kølig hjerne. Jeg morede mig, satte hånden om på Fruens forside, lod hånden glide over venusbjerget, satte fingrene ind mod strømpebukserne og med et brutalt "ritsch" flåede jeg en åbning i dem foran, lige i trekanten. Fruen gispede af skræk, men jeg lod højre hånd smutte ned i de dyre dametrusser og lod fingerspidserne glide over kussehårene.

- Jeg troede, at De havde barberet Dem for mig, frue, når De vidste jeg kom, men det bruger man måske ikke i bedre hjem? sagde jeg med forstilt skuffelse.

Hun fnøs forarget, men jeg havde gennemskuet hende. Hendes krop var tændt, bagdelen skudt bagud, stive brystvorter, let opsvulmede læber og store pupiller. Spillet gik på, at hun ikke ville indrømme det, men hun var allerede godt liderlig. Efter mange års begivenhedsløs kedsomhed i de fine stuer trængte Fruen åbenbart til en vild og uregerlig sømand, der ville bringe hende ud til kanten, tage hende og bruge hende, til hun ikke vidste hvad der var op og ned på hende. Men inden i hende var der stadig en stemme, der sagde, at pæne overklassefruer ikke gør sådan noget.

- De skuffer mig, frue, sagde jeg med en streng stemme. – Her har jeg købt en overklasseluder, og så spiller De pludselig kostbar. Jeg er nødt til at straffe Dem, De slemme pige.

Jeg satte mig ned på en stol, greb fru v. Bieritz og trak hende ned over mine knæ. Hun hylede og sprællede med benene, men jeg var langt den stærkeste, da jeg trak trusserne ned og blottede hendes søde numse.

– Nej, slip mig, skreg Fruen.

Men det var ren komediespil fra hendes side. Hvis hun virkelig ville have været fri, havde hun sagtens kunnet smutte fra mig. Kiddets brægen ægger tigeren, direktørfruens protester ophidsede mig kun mere, så min højre hånd faldt med et ordentligt klask ned på fruens frække og sexede haleparti. Fruen hvinede, men jeg slog igen, så de ellers blege baller blev røde. Det var på tide at nogen lærte fru v. Bieritz, at store piger også kan have godt af en ordentlig endefuld.

- Du er en luder, råbte jeg til hende. Du har solgt din kusse til mig. Hvad er du så? sagde jeg, og da hun ikke svarede, smækkede jeg hende igen.

- Jeg er en… luder, klynkede hun. – Højere! brølede jeg.

– Jeg er en luder, hylede hun.

Mens hun stadig lå og hev efter vejret på mine lår, lagde jeg hånden ind mellem hendes fine fruelår og følte mig for. Ingen tvivl. Skamlæberne var hævede og tævens fisse var pjaskvåd.

- Nå, hvad så, luder. Vil du have en sømand? spurgte jeg og satte hende ned på gulvet.

Hun nikkede med blanke øjne. Jeg trak bukserne ned og hev jernet frem:

- Så, luder, her er en sømandspik. Vis mig, hvad du kan!

Skræmt og liderlig tog Fruen den i munden. Hun var nøgen nu, bortset fra stiletterne, der fik det hele til at se endnu mere luderagtigt ud. Hun tog den rigtig langt ind, længere end de fleste kvinder kan, virkede helt tændt og vild, vidste vel nok dårligt hvor hun var eller hvem hun var for bare liderlighed, alting var bare min dunkende pik og hendes egen fissekløe. Hun gjorde det godt og længe. Jeg hev hende op ved håret og trak hende ind til mig og kyssede hende hårdt, hun slikkede ivrigt tilbage.

- Hvad så, din luder, skal du have rigtig sømandspik?

Hun nikkede stumt.

- Hvad skal du have? spurgte jeg barsk igen.

- Pik, sagde hun henført. - Giv mig din pik, sømand.

- Det hedder tak!

- Giv mig din pik, tak!

Jeg tog isbjørneskindet på gulvet, smed det hen over sofabordet og lagde den nøgne Helene von Bieritz på ryggen over det. Der var ikke meget kontrolleret overklassefrue over hende mere, kun en liderlig og piksyg kvinde. Og jeg var den brunstige sømand, der stødte op i hende. Hun stønnede, jeg pulede løs, hårdt og brutalt, hun råbte på "mere", "hurtigere" "hårdere" og det fik hun, indtil hun skreg og hylede en udløsning ud, hun kom og kom og kom, mens jeg pumpede hende fuld af sæd.

Da jeg forlod huset en halv time senere, svansede Helene v. Bieritz stadig rundt med bar røv, et fjollet, liderligt grin og nynnede en gammel sjofel sang om sømænd og piger.

Ja, Jomfruen fik jeg ikke, men hendes mor var nu ikke helt ringe.