Ida & Kamilla - Genkomst, del 3 Har du ikke læst tidligere afsnit findes de HER Resume: Efter mange års pause er Ida og Kamilla (se juleerotik.dk og de andre noveller om dem her på siden) sammen igen ----- Det var en rigtig sløv sommerferiemorgen. Langt om længe havde pigerne bekvemmet sig op af sengen. Ida var løbet til bageren, og Kamilla lavede kaffe, kogte æg og satte ting frem ligeså nøgen, som hun var skabt. Køkkenradioen var indstillet på en af de der reklamefinansierede stationer, som Kamilla hadede at lytte til. Hun indstilede den på P1. Da Ida omsider kom tilbage, bærende på rundstykker, sad Kamilla allerede og drak kaffe, mens hun læste i en ugeavis.

Kamilla lukkede bagerposen op, mens Ida smed sommerjakke og sko ude i entreen. ”Hvad, har du glemt wienerbrød? Ingen kage?" ”Hvis jeg nu siger 'ølmave', hvad siger du så?” svarede Ida ude fra entreen. ”At jeg egentlig er glad for, at DU afstår, fordi JEG er lasket. Det er ikke videre logisk, men jeg er glad for solidariteten.” ”Skal kærester ikke være solidariske?” ”Det skal de jo nok,” nikkede Kamilla, ”det ligger lidt i konceptet." Ida satte sig ved bordet, og de begyndte at spise. ”Ved du, hvad vi skal?” spurgte Ida? Kamilla rystede tyggende på hovedet.

”Vi skal huske at melde dig til Bjert IF håndbold, så vi kan nå at få dit tudegamle spillercertifikat fornyet, inden sæsonen starter.” ”Det er svært vigtig for dig. Jeg er ikke så god, som du tror, og jeg tror, at jeg aldrig har været det,” indvendte Kamilla. ”Uanset hvad, vil du være en klar forbedring,” replicerede Ida.

”Hvad er der i vejen med jeres målvogter da, når du nu er så sikker?” ”Ingenting, ikke det fjerneste,” svarede Ida, og efter en lang pause tilføjede hun, ”vi har bare ingen.” ”Så kan jeg se pointen; jeg skal nok få det gjort,” sagde Kamilla gumlende uden at løfte blikket fra avisen, ”men når jeg læser denne her avis, kommer jeg til at tænke på noget andet, vi også skal.” ”Ja?” ”Vi skal tænke på ferie. I de sidste tumultagtige dage har vi slet ikke tænkt så langt. Men skal vi ikke lave noget i ferien?” ”Ups ja. Jeg havde egentlig en løs aftale med Oscar.

Den må jeg aflyse.” Idas stemme fik en trist klang, da hun fortsatte: ”Det bliver han ikke glad for.” ”Bliver du?” spurgte Kamilla inkvisitorisk, ”for hvis du ikke bliver glad, må I jo tage af sted. Jeg er en stor pige. Jeg kan klare mig alene.” ”Næ, glad bliver jeg ikke,” Ida bed sig i læben, ”men jeg vil hellere på ferie med dig. Det kan han også forstå. Jeg må hellere ringe.” Selvfølgelig kunne Oscar forstå det, kunne Ida berette senere. Han var blevet oprigtig glad på Idas vegne og ønskede tillykke og lod hilse. Men Ida havde altså lavet en aftale, at hun den sidste sommerferieweekend skulle tage op til Oscar i Aarhus.

Kamilla nikkede og konstaterede, at der altså nu var noget, som de skulle finde ud af rimelig hurtigt. Ida havde mest lyst til en temmelig 'tosom' ferie, hvor der ikke var alt for mange forstyrrende ting. Og da Kamilla bestemt ikke havde indvendinger, blev det sådan. Ødegård i Sverige forekom dem overkommeligt, og efter halvanden time på internettet havde de fundet noget, der lignede det rigtige sted. Få dage efter sad de i Idas Kia Picanto, som Kamilla næsten konsekvent omtalte som ”det dér”, og var på vej nordpå. Da de mange timer senere nåede frem, måtte de konstatere, at der ikke manglede noget af det, de havde brug for. Vand fra pumpen og dasset skulle man vænne sig til.

Men der var el. Og lige udenfor huset var der natur, blandt andet en sø med badebro og en lille robåd. Og en gammel driftsbygning. Her ville der være talrige muligheder for at spænde ting fast, bemærkede Ida. ”Hvaffor ting?” ville Kamilla gerne vide. ”Modvillige målvogtere for eksempel,” oplyste Ida. ”Dem er der ikke særlig mange af herude. De må være fredede”, indvendte Kamilla. ”Fredet? Niks, vi er i Sverige. Her må man endda skyde ulve!” ”Må man?” undrede Kamilla sig, ”men så modvillig er jeg da heller ikke.” ”Altså Kamilla, jeg kan ikke rigtig finde ud af, om du spiller komedie, eller om du faktisk vil fortælle mig, at du ikke har lyst til at blive spændt fast.

Kan du ikke lige oversætte?” Det kunne Kamilla godt: ”A: Du bestemmer. B: Det er ikke særlig sjovt at tænke på noget, der i sig selv er ubehageligt. Men jeg er sikker på, at det, at være i det sammen med dig, er helt anderledes lystfyldt end at tænke på det. Det er jo noget af det pirrende ved magt og sex-cocktailen.” Ida nikkede. ”Tak. Nu forstår jeg.” De ti dage på ødegården blev nu ret fantastiske. Pigerne gik lange ture. Og Ida nød, uden at kunne forklare hvorfor, at hun bare kunne sætte Kamilla til at vandre med nederdelen oppe om livet, hvis det passede hende, eller at knappe kjolen op eller ligefrem at være helt nøgen.

Og Ida nød, at Kamilla skulle være helt nøgen på gården. Kamilla fik også forbud mod at vaske sig i huset, men måtte gøre det ved pumpen på gårdspladsen. Ida syntes, at det var overmåde erotisk og pirrende at se. Og selv om Kamilla i starten syntes, det var grænseoverskridende at skulle på vandretur kun i vandrestøvler og Fjällrävenrygsæk, nød hun Idas åbenlyse interesse, de små kærtegn og rammerne, som hun stortrivedes i. Og hun var helt sikker på, at Ida nok havde taget noget med, som hun kunne pakke sig ind i, hvis de stødte på andre mennesker. Begge nød de sommeren, ensomheden og hinanden. En morgen er Kamilla vågnet tidligt.

Solen stråler fra en skyfri himmel, og søen ser ualmindelig indbydende ud. Så indbydende, at Kamilla går målrettet ind i soveværelset, tager den sovende Ida i sine arme og begynder i raskt tempo at bære hende over gårdspladsen ned til søen. Kamillas skadefro smil går fra det ene øre til det andet, mens Ida, der selvfølgelig er vågnet og langt om længe har regnet ud, hvad formålet er, tiltagende hysterisk råber, at Kamilla skal sætte hende ned, og at hun i øvrigt kan vente sig. Men da er de allerede på badebroen, og med et højt plask slår det kolde vand sammen over Ida.

Kamilla ser lige, at Ida kommer op igen og griner, men da hun ser Idas ansigt, indser hun, at morskaben nu er ovre, og hun bliver betænkelig. Hun fortrækker op i huset. Lidt efter går døren op, og Ida kommer ind. Nøgen, våd, med pisken i den ene hånd og en rulle reb i den anden. Det er først, da Kamilla ser Idas ansigtsudtryk, at hun indser, hvor meget over stregen hun er gået, og hvor lidt sjovt Ida synes, det var. ”Ud!” brøler Ida. Og selv om Kamilla er større og stærkere end Ida, ved hun godt, at her bliver hun nødt til at adlyde, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om at rette op på det her.

Kamilla går ud, og Ida følger hende til ladens port, hvor Kamilla bliver spændt ud mellem portens hængsler og får bind for øjnene. Ét slag lander Ida på Kamillas numse. Så smider hun pisken og går ind i huset. Kamilla kan ikke andet end vente. Ida opdagede, heldigvis i tide, at man ikke skal bruge pisken, når man er oppe i det røde felt. Så hun sætter sig i køkkenet og damper af. Og nu, hvor hun er lidt mere vågen, kan hun måske oven i købet se en anelse af det morsomme i det.

Og samtidig er hun imponeret over Kamilla, der bare stiller op til den konsekvens, som det nu måtte give; uden at protestere eller at sætte sig til modværge. Halvandet knækbrød og en kop kaffe senere står hun hos Kamilla igen. ”Jeg skulle lige falde ned. Magt duer ikke, når man er oppe i det røde felt.” ”Det lyder klogt,” svarer Kamilla, ”min tanke var egentlig, at det skulle være sjovt.” ”Det ved jeg godt. Men det var det ikke. Og jeg mener også, at jeg flere gange bad dig om at slippe mig.

Du var altså virkelig groft ulydig.” ”Ja,” nølede Kamilla, ”men jeg slap dig jo også.” ”Jeg bad dig også, inden du stod yderst på broen, det ved du godt”; Ida kunne ikke lade være at smile over Kamillas sjove bemærkninger, men hun tog sig sammen og fortsatte: ”Jeg har pisk i den ene hånd, paddle i den anden. Hvad skal det være?” ”Lad mig bare prøve piskens anden ende!” ”Hvor mange slag, synes du, er passende?” spurgte Ida. ”10,” foreslog Kamilla. ”Det er for lousy, Kamilla. Du kan få 10 på røven; så fordeler jeg resten selv. Og husk at sige tak!” Kamilla nikkede uden en lyd.

Kamilla var temmelig hårdfør, hvad slagene på røven angik, selv om man kunne høre, at de sidste 2 trak tænder ud. Men hun sagde pænt tak. Bagefter undte Ida Kamilla en pause, hvor Kamilla på sin side kunne indstille sig på, at hun ikke anede, hvad der skulle komme bagefter. Ida begyndte blidt og nænsomt at nusse Kamillas ømme bagside, indtil hun stillede sig helt tæt op af Kamilla, der kunne mærke, at Ida stadig var nøgen, og begyndte at kæle for Kamillas mis og bryster bagfra. Nogle støn undslap Kamillas mund, og pludselig stoppede Ida og trådte væk.

Pludselig gik det op for Kamilla, hvad kæleriet skulle være godt for; Hendes brystvorter, skamlæber og klit skulle være tændte, blodfyldte og ekstra følsomme. I samme øjeblik hun indså det, ramte det første slag Kamillas venstre bryst. Kamilla våndede sig, men huskede at takke, før næste slag ramte højre bryst. Hun nåede lige at takke, da et slag strøg tværs over begge bryster. Straks ramte pisken hendes skridt. Smerten og fornemmelsen var ubeskrivelig. ”AVFORSATANTAKIDA,” råbte Kamilla, mens hendes krop klappede sammen i det omfang, rebene tillod. Ida tog fat i hendes hoved og rejste hende op igen, for straks at give hende et krævende kys på munden, som i et vist omfang allerede satte smerterne i relief for Kamilla.

Ida fjernede tørklæde og rebene og spurgte: ”Og ved du, hvad du nu skal?” Pludselig var det Ida, der smilede skadefro, ”Du skal i søen! Afgang!” Kamilla havde ikke noget imod at dyppe sine sviende kropsdele i søens kolde vand, så hun løb ud på badebroen og sprang. Da hun kom op igen, hørte hun Ida råbe ”BOOOOMMMBE!” og med et plask, der slet og ret var uforklarligt i forhold til kroppens størrelse, ramte hun vandet. Hun svømmede hen til Kamilla. ”Hey Ida, det var min straf at være i søen nu,” protesterede Kamilla smilende, ”hvad laver du så her?” ”Skal kærester ikke være solidariske?” spurgte Ida og lavede trutmund, som Kamilla satte et koldt og vådt kys på.

”Er du så øm, at du slet ikke har lyst til at blive rørt, skat?” ”Jeg har i hvert tilfælde ikke lyst til at blive rørt hårdt.” ”Kom, lad os gå ind i huset,” befalede Ida. Her blev Kamilla lagt i sengen med trusler om at blive bundet, hvis hun bevægede sig for meget. Og med så utrolig nænsomme berøringer på Kamillas ømme skamlæber, klit og mellemkød, som Ida kunne lægge for dagen og som Kamilla mente, at hun selv var alt for kluntet til, bragte Idas tunge og fingre Kamilla en langsom og dyb orgasme. Lidt efter faldt Kamilla i søvn. Ida dækkede hende til og gik ud og ryddede op.

Da Kamilla vågnede, sad Ida på terrassen og læste. ”Nu blev jeg i realiteten belønnet, fordi jeg smed dig i søen, ikke?” spurgte Kamilla. ”Nej, Kamilla. Du blev straffet, fordi du var obsternasig ud over grænsen. Jeg gav dig orgasme, fordi jeg elsker dig, og synes du er så lækker, at jeg har svært ved at holde hænderne i ro. Det er noget helt andet.” ”Ida, hvad ser du dog i mig?” ”Det var et interessant spørgsmål, Kamilla, men jeg synes et andet er langt mere interessant. Hvad er det, som jeg kan se, som du bare ikke ser?” ”Anyway,” svarede Kamilla, ”jeg er glad for, du ser det, du ser!

Jeg vil gerne se dig nu, herinde, uden tøj på, hvis det kan passe.” Ida blinkede koket med øjnene, rejste sig, trak sommerkjolen over hovedet og gik ind i huset. Kamilla rakte hende et tørklæde. ”Vil du?” spurgte hun. Ida nikkede uden et ord, tog imod tørklædet og bandt det for øjnene. I næste øjeblik blev hun presset hårdt mod væggen, og hendes hænder blev holdt fast over hovedet. En anden hånd banede sig vej mellem hendes ben, som hun beredvilligt spredte. Kamilla huskede stadig, hvordan Ida skulle fingerkneppes, det fremgik tydeligt af Idas lyde. Pludselig forsvandt fingrene, og Ida sukkede frustreret. Et øjeblik efter blev en dildo stukket op i Idas våde fisse.

Den var ikke stor, kunne Ida mærke, men da størrelse ikke er alt, bevægede Ida sig langsomt i retning mod klimaks igen. Men også dildoen blev fjernet. I samme øjeblik blev hun vendt om med hård hånd, og straks efter begyndte dildoen at presse sig vej forbi Idas ringmuskel. Det gik ikke hurtigt, Kamilla havde god tid, men det gik, og Ida gav sig lidt på grund af den blandede fornemmelse af nydelse og ubehag, som analsex altid gav hende i starten. Men da Idas ende havde vænnet sig til dildoen, puttede Kamilla noget andet i hendes fisse.

Og dette 'noget' begyndte minsandten at snurre lystigt inde i Ida og derved sende isninger og stød ud i hendes krops fjerneste kroge. Nu havde Kamilla hånden fri til at kneppe Idas røv med dildoen. Og Kamilla vidste, hvad hun gjorde. Efter alle årene kendte hun stadig alle de knapper, man skulle trykke på hos Ida, måtte Ida konstatere i et af sine sidste ”klare” øjeblikke. Og det varede ikke længe, før Ida kom. ”Du tørrer vel selv op?” spurgte Kamilla. Ida nikkede. ”Om et øjeblik,” stønnede hun, ”Tak.” ”Ved du godt, at du har verdens lækreste røv, elskede?” spurgte Kamilla.

”Måske den næstlækreste, men jeg orker ikke noget mundhuggeri om det nu.” ”Hvor var det nu, gulvkluden var?” spurgte Ida. ”Åh, er du tilbage i virkeligheden?” ”Ja, sådan da; og med en dildo i røven. Gider du slukke det der andet?” Kamilla måtte grine: ”Ej undskyld. Selvfølgelig. Det havde jeg glemt.” Ida grinede heldigvis med og faldt Kamilla om halsen. Sådan stod de længe. Rigtig længe. Ferier slutter desværre, og få dage efter skulle de hjem. På den lange biltur snakkede de om meget forskelligt.

”Nogle gange er jeg bange for, at jeg vågner en dag, og det hele bare var en drøm, og du er væk.” ”Det skal du ikke være bange for, Ida.” ”Nej, det ved jeg godt; men når det sker, er det, som om tankerne går helt i panik og slår kolbøtter med diverse totalt tåbelige ideer om, hvordan jeg kan sikre mig, at du bliver.” ”Ingen brugbare forslag?” spurgte Kamilla nysgerrigt. ”Ikke rigtig. En af dem, der går igen er, at jeg kan få dig tatoveret.” ”Hold da op. Så kan jeg få sådan en sømandsbørge på overarmen, bare at der står Ida i stedet for mor,” udbrød Kamilla med spillet begejstring. ”Den tatovering har min panikslagne hjerne aldrig frembragt.

Så er der måske håb forude.” ”Det er ikke til at vide,” grinede Kamilla, ”hvad har din panikslagne hjerne frembragt?” ”Jeg ved ikke lige helt, hvordan jeg skal forklare det. Løft lige op i nederdelen!” Ida stoppede bilen i rabatten. Og markerede med sin finger en streg lige oppe over Kamillas revne. ”Dér kan der stå ”IDAS” lodret, med en lille pil ned mod din revne bagefter, så der står ”IDAS>”.

Men det skal ikke være i en særlig fremhævende farve, det skal nærmest bare være en nuanceforskel, som man kan se, hvis man er tæt nok til at kigge.” ”Det lyder faktisk lidt pikant,” måtte Kamilla indrømme, ”men ville det give dig den sikkerhed, du ønsker?” ”Næ, og da slet ikke, hvis jeg bare bestemmer det.” ”Men hvis jeg bestemte det, så ville det betyde noget?” fortsatte Kamilla med at spørge. ”Ethvert offer eller kærlighedserklæring opbygger jo kærligheden, trygheden og tilliden,” filosoferede Ida sig frem til. ”Tja,” svarede Kamilla. Nu var hun i tænkeboks.

De havde kørt små hundrede kilometer, da Ida pludselig udbrød: ”Du må altså godt tage nederdelen ned igen.” ”Thought You'd never ask,” svarede Kamilla og ordnede sin nederdel, så de kunne komme påklædte og trætte hjem. Fortsættes HER