Ida & Kamilla En weekend med følger 4 Tidligere afsnit finder du HER

Ida og Kamilla, der er kærester, læser på Assens seminarium. Du kan læse de første episoder om dem I julekalenderen for 2010 på www.juleerotik.dk. Som bonushistorie på samme side kan du læse historien "Charter som eksamensgave", som også sker nogle måneder før denne weekend.

----------

Resume:
Ida er meget utilfreds med Kamillas utroskab, og som straf får hun at vide at hun dagligt i en periode vil blive straffet som fortjent – vi er kommet til den 4. straf…

Mandag - fjerde straf
Kamilla var mildest talt chokeret over omgangen i går. Ikke at Ida havde givet hende den eller over, at det havde været hårdt. Nej, det, der rystede hende var, hvor tændt hun var blevet i sin totale afmagt og over, hvor voldsomt hun kom - vel at mærke efter kun en halv time, som hun havde stået bundet i skuret.

Kort sagt, hun var i vildrede. Var dette virkelig hende? Også om formiddagen i seminariet havde hendes tanker fascineret kredset om disse spørgsmål. Ud over sang kom der stort set kun enstavelsesord ud af hendes mund. Så de andre oplevede hende som endnu mere fjern og utilnærmelig, end hun sædvanligvis var. Også da hun cyklede ud til Ida for at modtage tredje straf, var hun ikke færdig med dagen i går.

Dagens straf var kedelig, syntes Kamilla, mens hun senere gik og tørrede støv, og den var nok heller ikke tænkt til at være underholdende, ræsonnerede hun. Ida havde sagt, at der skulle gøres rent. Og det var ikke fordi rebet, som Ida havde anbragt omkring hendes talje og imellem hendes ben - oven i købet med en knude lige ved skedeåbningen, - ikke strammede og generede. Det gjorde sammensnøringen af hendes bryster også. Og også de justerbare klemmer, som hun havde i vorterne, holdt hende i et eller andet omfang liderlig. "Man indstiller dem efter gehør", havde Ida smilende sagt. Kamilla ville ønske, hun havde givet sig mere.

Ida sad bare i en lænestol med sine læsebriller på næsen og læste. Pludselig synes Kamilla, at de fik Ida til at se ufattelig sexet og myndig ud.

Da Kamilla havde tørret støv af, fik hun besked på at støvsuge. "Også hynderne" som Ida pointerede. Og alt imens blev Kamilla mere og mere liderlig, ikke på grund af reb og klemmer, men bare ved tanken om, hvad hun nu vidste, at Ida kunne finde på med hende.

Da huset ikke var stort, tog støvsugningen ikke længe. Da Kamilla bagefter hentede vand og gulvskrubbe, fik Kamilla at vide, at hun kunne droppe skrubben. "Gulvvask sker på alle fire og med sexede vrik med numsen," havde Ida bemærket. Mens hun kravlede på gulvene og var ved at få ømme knæ, var rebet igennem skridtet og omkring hendes dinglende bryster faktisk ikke bare generende, men det gjorde også ondt. Men også gulvvasken blev overstået; og med uforløst lyst satte Kamilla rengøringstingene på deres plads og meldte Ida, at hun var færdig. Ida kiggede på hende over kanten af sine briller og tilbød hende en plads på sofaen. "Kvalitetskontrollen tager vi senere. Nu kan du lige holde en lille pause." Da Kamilla havde sat sig. fortsatte Ida: "Hvorfor har jeg det indtryk, at du har noget, du skal snakke om?" "Det er omkring i går... jeg forstår ikke rigtig mig selv..." "Kunne du da lide det?", ville Ida vide. Kamilla rystede bøjede sig forover i sofaen, mens hendes øjne fokuserede et sted langt borte: "Nej! Det var forfærdeligt. Det var ubehageligt. Men alligevel nød jeg det..." Kamilla kiggede på Ida, der havde lagt brillerne og havde bøjet sig interesseret frem, og fortsatte: "..det kunne jeg vist heller ikke skjule for dig, eller?" Ida smilede sit varme smil. "Jeg tror, at jeg har antydningen af en idé af, hvad jeg snakker om. Legen med magt og afmagt synes jeg jo også er fascinerende og stimulerende, det ved du. Men i går var ikke en leg, var det?" Kamilla rystede på hovedet i tavshed. Og sådan sad de lidt. "Kunne du tænke dig at prøve igen?", spurgte Ida. Kamilla rystede på hovedet, men da hun havde mærket efter, blev hendes hovedrysten afløst af en mere vedvarende men forsigtig nikken. "Det tror jeg nok, jeg vil." "Så må vi jo tænke over, hvordan vi finder en ordning til det, som ikke er en leg, og som vi begge kan stå inde for. Jeg må jo indrømme, at jeg nød magten. Men samtidig var min medfølelse med dig næsten ikke til at bære." Kamilla kiggede taknemmeligt på Ida: "Jeg har været lidt i tvivl om, hvordan du egentlig har det med det her arrangement, som jeg mere eller mindre mod din vilje har manøvreret dig ind i. Jeg er glad for, at du ikke kun synes, at det er en belastning." "Ikke kun, Kamilla. Og så har det nogle indlysende praktiske fordele...", Ida rejste sig og rakte ud efter Kamilla, "... fordele, som vi nu skal kvalitetssikre. Rejs dig." Kamilla rejste sig. Det var efterhånden ikke helt problemfrit med hendes forpinte skridt. Ida så problemet, rakte bag om Kamilla og åbnede knuden, og fjernede rebet mellem Kamillas ben. "Du er helt rød, skat!", konstaterede hun. Og mens hun gik på Hug foran Kamilla mumlede hun med et smil: "Stakkel. Lad mig puste." Den blide luftstrøm fra Idas lækre mund, der ramte Kamillas nu ekstremt følsomme klit og skamlæber var næsten nok til at bringe Kamilla i en anden verden. Men så stoppede Ida og sagde med et drilsk smil: "Vi må hellere stoppe her. Der er jo noget, vi skal." Og da Ida rejste sig op, mumlede Kamilla et stille "Øv". I en skuffe tog Ida et par hvide handsker frem. Ida begyndte at gå gennem huset og røre overfladerne med sin handske. Det varede ikke længe, før der kom en støvplet på handsken, da hun førte handsken hen over en gardinstang. Uden varsel slog hun Kamillas venstre, indsnørede bryst, i hvis vorte der stadig sad en klemme. Det gav et sæt i Kamilla, der gispede højt af smerte og forskrækkelse. Men igen måtte hun konstatere, at det trods ubehaget gik lige i hendes underliv. På en dørkarm fandt Ida mere støv, og Kamillas højre bryst fik samme tur. "Begge mine handsker er beskidte nu Kamilla. Det var ikke pointen med rengøringen. Derfor får du en ekstra straf." Kamilla nikkede urolig, men hun vidste jo, at det var reglerne; hun havde selv accepteret dem. Ida fjernede besnøringen om Kamillas bryster. Hun tog også klemmerne af vorterne. Kamilla jamrede lidt, da blodet vendte tilbage i dem. Straks efter tog hun sit tørklæde af og bandt det for Kamillas øjne. "Må jeg spørge...", begyndte Kamilla.

"Du må ingenting!" lød det bestemt, men samtidig varmt fra Ida, der også gav Kamillas numse et kærligt klem. Kamilla følte sig straks mere tryg, især, da Ida også kyssede hende på munden. Men Idas kys forsvandt hurtigt, og Kamilla blev bugseret rundt i stuen. Hun blev stillet med ryggen til noget hårdt, der måtte være den stolpe, der var tilbage af den væg, der ifølge Ida engang havde delt rummet i to. Hun blev stillet helt tæt op ad den med ryggen imod. "Bliv sådan!" befalede Ida. Kamilla turde egentlig heller ikke andet, selv om hun nu mest havde lyst til at røre sig nænsomt i skridtet. Hun kunne høre, at Ida rumsterede i skufferne i køkkenet.

Hvad mon hun ledte efter, tænkte Kamilla, paletkniv? grydeske?

Men Kamillas forslag var ikke engang i nærheden. Da Ida kom tilbage, arrangerede hun Kamillas arme, så hendes håndflader rørte det nederste af hendes røv. Pludselig opdagede Kamilla, at hun blev viklet ind i noget; først overkrop og arme. Det slog hende, at det var plasticfolie. Samtidig blev folien også viklet rundt om stolpen. Nu sad hun fast igen! Dernæst blev det benenes tur, fra ankler til over knæene blev Kamilla og stolpen omviklet. Endelig viklede Ida folie om det øverste af Kamillas hoved. Næsen og munden var fri. Dernæst viklede Ida stramt fra toppen af hovedet rundt om hagen. Da hun var færdig kunne Kamilla næppe åbne sin mund. Kunstfærdigt samlede Ida noget plastikfolie over Kamillas hoved, som hun bandt til stolpen. Nu var også Kamillas hoved fikseret uden at hun skulle stramme noget om Kamillas hals og nakke. Det synes Ida i hvert fald selv var meget smart. Kamilla tænkte ikke noget. hun konstaterede bare, at hun stod urokkelig fast, og at det eneste, der vist ikke var pakket ind i plastik, var hendes næse, mund, hals og underliv. Ida var gået helt tæt på Kamilla. Deres ansigter var kun nogle få centimeter fra hinanden; "Kamilla, er du liderlig nu?" "Mh", lykkedes det Kamilla at sige. "Det er vel derfor, du sjusker med rengøringen, fordi du er en liderlig so, der kun tænker på én ting." "Mmh", sagde Kamilla. Det betød vist hverken ja eller nej, men det hængte Ida sig ikke i. "Heldigt for dig", sagde Ida, "for så slipper du for at få en tør plug op i din liderlige bollerøv." Ida masede pluggen op i Kamillas fisse, hvor den ganske rigtigt blev våd. Hun tog den ud og gik om bag Kamilla, og begyndte at trykke den op i Kamillas stjerne, der efterhånden havde en vis træning i at give sig. Da Kamilla havde vænnet sig til indtrængningen i sit bagerste hul kunne hun høre, at Ida rumsterede lige foran hende, men hun kunne ikke høre, hvad det var. Ida morede sig til gengæld over sin opfindelse. Hun var ved at kombinere gulvskrubben med hendes gyngestol ved hjælp af noget reb. Og med gulvskrubbens skaft oppe i Kamilla, måtte man, hvis man ikke lavede alt for voldsomme bevægelser, kunne langtidsbolle Kamilla uden store anstrengelser.

Ida fnisede; det var ellers Kamilla, der stod for at skabe tvangsorgasmerne i deres forhold. Nu var hun pludselig blevet udsat for sin egen mikstur to gange på to dage.

Konstruktionen blev, som Ida have forventet den. Skaftet blev anbragt i Kamilla, der igen intet kunne gøre, bare kunne modtage og lægge krop til. Lænestolens placering finjusteret. Ida hentede bogen og læsebrillerne. Hun begyndte at vippe med stolen, mens hun prøvede at læse; men hun kunne ikke koncentrere sig om bogen, men så fascineret på Kamillas reaktioner, når hun vippede stolen voldsomt og mindre voldsomt, og at det faktisk virkede forskelligt, hvis man rykkede stolen en centimeter frem eller to tilbage. Det måtte, tænkte Ida, have noget med vinkel og g-punkt at gøre.

Og sådan legede Ida lidt med sin gyngestol, og dermed med Kamilla, som trak vejret stødvist i samme rytme, som de stød, som stolen stødte i hendes skød. Efter et stykke tid havde Ida nu fundet en metode, der ikke bare fik Kamilla til at stønne, men til ligefrem at klynke af lyst, af begær, af liderlighed. Da forbarmede Ida sig over den fastspændte og brugte sin opdagelse til at få Kamilla til at komme i løbet af ganske kort tid. Kamillas orgasme var igen et brag af purpurrød, eksploderende liderlighed og forløsning. Og i det omfang hun kunne, sank Kamilla sammen.

Ida kyssede hende på munden. "Du er altså fantastisk", hviskede hun. Så løsnede hun Kamilla og fjernede pluggen. Pigerne holdt om hinanden. "Det er altså vildt", sagde Kamilla, "er straffen ovre nu?" "Ja, det er den." Ida nikkede. Efter et øjeblik spurgte hun: "Går jeg over stregen? Jeg er bange for at gå over stregen!" Kamilla aede nænsom Idas hår og tog hendes læsebiller af. "Ligner jeg en, der er gået over stregen med? Nej, du går ikke over stregen. Der er et andet spørgsmål, der optager mig nu: Går du med mig i bad?" "Det vil jeg gerne," Ida smilede glad op til Kamilla, "men jeg gider ikke bestemme mere i dag."

"Det får du så sandelig heller ikke lov til!" Kamilla kyssede Ida krævende og intenst, og et øjeblik efter var de begge på vej ud på badeværelset; Kamilla stadig nøgen og Ida med sine bukser og trusser om anklerne - og hænderne bundet bag ryggen af det tørklæde, som kort forinden havde været for Kamillas øjne. Et eller andet sted var de tæt på lykkelige sammen.

Fortsættes HER