Ida & Kamilla - En weekend med følger del 3
Har du ikke læst tidligere afsnit findes de HER

Resumé:
Ida har tildelt Kamilla en straf som løber af stablen over flere dage, noget nyt hver dag. Straffen skyldes Kamillas måde at opføre sig på da de var i København – utroskab kan det vel nærmest kaldes.
Vi er kommet til den 3. straf…

Søndag - den tredje straf
Da pigerne havde spist en lang og svært hyggelig morgenmad, fortalte Ida Kamilla, at tiden til anden straf var kommet. Kamilla nikkede blot. Hun vidste jo, det ville komme. Uden at kny klædte hun sig af, da Ida bad hende om det. Og stadig, da hun fik en maske på, hvor der kun var huller til næse og mund, var hun forholdsvis rolig.

Uroen bredte sig, da hun opdagede, at Ida rent faktisk førte hende ud af huset. Hun slappede dog lidt af, da hun opdagede, at det kun var ud i skuret. Her mærkede hun, at hendes hænder og underarme blev bundet fast lige foran hendes ansigt. Der blev lagt noget omkring hendes hals. Og pludselig blev der også proppet noget i hendes mund. Hun kunne ikke mærke, hvad det var, men det var noget af metal, der nærmest tvang hendes mund op. Lidt efter blev hendes hoved trukket fremad. Et reb blev lagt om hendes hofter, der blev trukket skråt bagud.

Lidt efter blev der anbragt noget, der spredte hendes ben, og som reelt efterlod hende ubevægelig, blind, tilgængelig og ude af stand til at tale med vidtåben mund. Noget blev lagt over hendes hoved; efter et øjeblik gik det op for Kamilla, hvad det var: Hørebøffer! Og så begyndte musikken, Richard Ragnvald. Kamilla kunne skrige; men netop det kunne hun lige så lidt som at andet. Og hun vidste, at dette ville blive lige den straf, hun havde bedt om.

Ida stod og så på sit værk og på sine redskaber. Hun havde stået i supermarkedet og været vankelmodig mellem en mindre aubergine og en stor squash. Hun endte med at købe begge dele. Hun havde også et par persillerødder i forskellige størrelser. En bøtte stærk sennep, der bar betegnelsen med rette, fra delikatesseforretningen og lidt frisk ingefær. Desuden havde hun buttpluggen og en pakke latexhandsker. Ida vidste ikke, om hun ville bruge alt dette; nu måtte hun se. I første omgang ville hun bare lade Kamilla nyde situationen og musikken.

Ida tog latexhandskerne på. Nu skulle Kamilla sandt for dyden opleve udleverethed. Ida gik om foran Kamilla, og uden varsel stak hun et par fingre i den værgeløse Kamillas mund. Hun følte lidt på tændere, hev lidt i Kamillas tunge og strøg indersiden af kinderne hårdt.

Med venstre hånd trak hun Kamillas tunge ud mens hun dyppede to fingre af højre hånd i sennepsbøtten. Uanset lydene fra Kamilla smurte hun et jævnt lag over hendes tunge. Den stærke sennep berøvede Kamilla i realiteten også smags- og lugtesansen. Nu stod hun, ude af stand til at bevæge sig, og var intet andet end følesans. Men det var ikke det værste. Det værste var heller ikke senneppen, selv om den var fæl. Det værste var den skrålende Richard Ragnvald i Kamillas øre, der forhindrede hende i at tænke to sammenhængende tanker.

I mellemtiden havde Ida hentet pluggen, som hun lod Kamilla fugte med sin vidtåbne mund. Og Kamilla kunne intet gøre, uanset hvor langt Ida proppede den i munden eller hvor meget hun rumsterede med den. Da Ida syntes, den var våd nok, fjernede hun pluggen, men blot for bestemt at proppe den i Kamillas røv.

Kamilla gav sig, men Ida gav sig ikke. Nu havde hun fat i auberginen, som hun smurte omhyggeligt med glidecreme. Hun satte sig på hug foran Kamilla med grøntsagen, men det var Kamilla lykkeligt uvidende om. Hun mærkede bare pludseligt noget køligt og glat ved sine skamlæber. At det også var stort opdagede hun umiddelbart efter, da Kamilla langsomt og forsigtigt, men alligevel bestemt skabte det tryk, der var nødvendig, for at Kamillas fisse langsomt udvidede eller rettere udspilede sig. Denne udvidelsesproces var højst ubehagelig, men Kamilla kunne intet gøre. Ind kom auberginen. Nu havde hun plug bagi og aubergine foran.

Hun følte sig udspilet som aldrig før, og trykket på hendes blære blev enormt, da Ida havde fået grøntsagen op i Kamilla og nu trykkede let men målrettet på Kamillas underliv. Kamilla måtte opgivende se i øjnene, at hun ikke længere havde nogen form for kontrol med sig selv, da hun ikke længere kunne holde tisset tilbage. Ida smilede; dette måtte da være noget af en straf. Ida havde selvfølgelig ret; men hun tog også fejl. For det var på alle måder ubehageligt for Kamilla. Men midt i sin desperate afmagt måtte Kamilla, når hun kunne tænke en sammenhængende tanke, sande, at hun var tændt.

Musikken, der nu var gået over til at være noget basdrønende tekno, gav hende ikke en chance for at overveje, hvorfor og hvordan. Men udspiletheden, følelsen af at være totalt afmægtig og udleveret, tændte hende. Og hver gang Ida rørte det, der var i Kamilla gav det ukendte bølger i Kamillas hjerne og underliv. Og det var både en lettelse og en skuffelse, da Ida trak pluggen ud af hende. Disse følelser blev dog afløst af rædsel, da Kamilla, på en eller anden måde kunne mærke, at noget var på vej til hendes mund. Hvordan hun kunne mærke det, vidste hun ikke selv. Det var nok følesansen, der var skærpet. Men pluggen i munden var alligevel for ulækkert.

Kamilla rev og sled i sine fortøjninger, selvklart til ingen nytte. Pludselig gik det op for Kamilla, at det ikke var pluggen, men en eller anden grøntsag, der nu fyldte hendes mund. I det øjeblik blev hun ekstra glad for Ida.

Da persilleroden var anbragt - Ida syntes selv, det var lidt sjovt at lege med Kamillas frygt - tog hun ingefæren og trak den hen over Kamillas brystvorter. Straks øgedes blodgennemstrømningen, vorterne blev store og stive og, vidste Ida, ekstremt følsomme. For den efterhånden temmelig liderlige Kamilla var Idas efterfølgende pusten på hendes sensitive brystvorter ren tortur - og nydelse.

Efter en tid bemærkede Kamilla, at det store, som hun havde i fissen, langsomt blev trukket ud. Det var stort, da skamlæberne igen skulle yde deres yderste, da den tykke ende blev trukket ud. Så stoppede musikken - eller rettere larmen. Stilheden var som himmerige for Kamilla. Ida så, hvor slimet auberginen var af Kamillas safter. Da hørte Kamilla Idas stemme: "Nu er denne straf over. Men jeg er ikke tilfreds med måden, du klarede den på. Det var jo ikke tanken, at du skulle nyde det. Så du får en ekstra straf."

Kamilla ville ryste på hovedet, men kunne ikke; og de rallelyde hun kunne lave med metaldimsen i munden kunne ikke stoppe Ida, opdagede hun. Så kom der musik igen. Men det var ingen rædsler længere, tænkte Kamilla. Det her kendte hun og værdsatte hun: 1812 Ouverturen. Ida stillede sig tæt foran Kamilla. Hendes hånd søgte Kamillas udspilede køn - og gled ind uden besvær. Med hånden inde i Kamilla satte hun sig på hug og begyndte at fingerkneppe, og i dette tilfælde armkneppe Kamilla. Og ligeså voldsomt, som hele sceneriet så ud, lige så voldsomt som musikken, kom Kamilla, da Idas tænder pludselig, mens armen kørte inde i Kamilla, nappede hendes klit blidt.

Ida befriede hurtigt Kamilla for metaldimsen, der holdt hendes mund åben, for musik og hætte. Kamilla faldt næsten sammen, da Ida løsnede båndene. Ida måtte støtte hende på vej ind i sommerhuset. "Jeg mangler ord", nåede Kamilla at stønne, fuldstændig færdig og med et saligt smil. Så faldt hun i søvn på sengen.

Ida puttede dynen om hende og placerede Kamillas mobil hos hende. Så cyklede hun for at købe kage. Hun overvejede også, at Kamilla nok ville trænge til noget stærkere, så hun købte whisky til Irish Coffee.

Kamilla vågnede, da Ida låste sig ind. "Hej elskede", brummede hun søvnig fra soveværelset. Ordene gjorde Ida glad og tryg. Glæden blev ikke mindre, da Kamilla tilføjede: "Jeg vil se dig nøgen!"

Fortsættes HER