- Stooooop… pruuh! De to heste strakte forbenene ud, støvet stod om dem. Rytterne hev i bidslerne så skummet stod ud af mundvigene. Bringerne var dækkede af skum, øjnene stirrede vildt til siden, og hele kroppen rystede. Alt dette stod i modsætning til skiltet ”KUN SKRIDTGANG” der hang foran stalden. De to ryttere kravlede ned. Unge mennesker omkring 25 år. Den ene begyndte at gå over mod en Porsche der var parkeret ved gavlen medens han råbte, - Staldknægt! Ud af ingenting dukkede en person, ca. tyve år, ikke særlig høj men bred og kraftig, iført en ikke særlig ren arbejdsskjorte og et par snavsede gummistøvler, der stod i skærende modsætning til de to rytteres blankpolerede læder ridestøvler med sporer på hælene. - Få dem væk, vi er færdige med dem, lød det fra rytter no. 1. Den anden havde endnu ikke sagt noget. Staldknægten så på de to dyr, så råbte han noget og ud af det samme ingenting dukke der to drenge, yngre udgaver af staldknægten. - Jens og Peter få dem vandet, men forsigtigt så de ikke forsluger sig. Derefter skal de vaskes og strigles, inden I sætter dem ind i båsen, og jeg vil have at vide, hvis I finder den mindste skramme eller sår på dem. - Javel Felix. De to drenge trak af sted med hver sin hest over mod vandtruet. De viste helt præcist, at en stalddreng gør, hvad staldknægten siger… uden indvendinger. Ellers vanker der med ridepisken.

Sådan var hierarkiet på rideskolen Hingstegården. Øverst berider Poulsen, så 3-4 staldknægte og nederst… langt nede, de to stalddrenge, Peter og Jens. Men faktisk måtte drengene indrømme, at Felix var den af staldknægtene, der slog mindst, der skulle virkeligt meget til, før det var ned med bukserne og op til 25 rap over den bare ende, slag der kunne føles. Men som de trøstede sig med, Felix har selv været stalddreng og sikkert fået sin del af pisken.

------------------------------------------

- Nå så, slog jeg dig alligevel Hans, sagde no. 1. Åbenbart den lykkelige ejer af Porschen. Medens han åbnede bildøren og smed sin ridepisk ind på bagsædet. - På den måde du driver din hest, ja. Det ender galt en dag, Niels, og hesten har ikke godt af det. - Du var da ikke for god selv, replicerede Niels. Ingen af dem havde lagt mærke til Felix, staldknægten. Men pludselig åbnede han munden. - Hvad er det for en måde at behandle hestene på? I har skamredet dem, begge to! Og især Diana der havde et gult kort, hvilket betyder, at hun skal behandles blidt. Han så på Niels. De sorte øjne lynede og det var lige ved at der var fråde om hans mund som på Diana. - Hvad kommer det dig ved? Du skal bare sørge for at de heste kommer i stald. Hvad tror du, du er her for? Hvad bilder du dig ind? Var svaret. Men Felix var ikke til at stoppe. - Jeg er hamrende ligeglad. Det er enten berideren eller fru Memel, hvis drengene finder så meget som en rift på dem eller et mærke efter sporene. De to ryttere blev tavse. Fru Memel var en magtfuld dame, formand for diciplinærkommiteen og tæt på bestyrelsen. Hende var det ikke godt at lægge sig ud med. Niels forsøgte at muskle sig igennem. - Du ved vist ikke hvem min far er. Han kan så let som ingenting få dig smidt ud, ned på møddingen hvor du hører hjemme. Det hjalp ikke. Felix var rasende, - godt så må Poulsen og fru Memel afgøre det. I burde have samme omgang som I selv har givet hestene! Begge ryttere var nu klar over at de var ude på meget tynd is. Hans forsøgte at mægle. – Ok, vi beklager. Vi skulle ikke have reddet så hårdt, men vi lover ikke at gøre det igen. Men så ødelagde Niels det, - Kan vi ikke glemme det hele? Der må være noget vi kan gøre for dig? Han stak hånden ind i bilens handskerum og fiskede en tegnebog frem. Det fik staldknægten til at eksplodere. -Tror I at I kan betaler jer fra at mishandle to levende væsner, der ikke engang kan forsvare sig?… Nu skrider jeg. - Hov, vent lidt! Hans forsøgte desperat at få situationen under kontrol. Dels ønskede han hverken berider Poulsen eller især fru Memel involveret i det, dels var der noget ved den unge staldknægt der greb ham. Her var en der desperat forsvarede sine heste, der ikke selv kunne tage til genmæle, men som vitterligt var blevet dårligt behandlede, for ikke at sige mishandlede. Bl.a. af ham selv. - Vi vil ikke have Poulsen eller andre rodet ind i det. Vi HAR sagt undskyld. Hvad foreslår du selv hvis du skal være fair? Felix trak vejet dybt, det var klart at han virkelig overvejede sit forslag og prøvede på at være fair Han hadede de overklasseløg, som havde skamredet hans heste, men han prøvede at tænke klart. Hvad ville hans forbillede Poulsen have gjort, hvis det havde været ham, Felix, der havde mishandlet en hest? Hvad ville han selv have gjort, hvis det havde været de to stalddrenge, Jens og Peter? - Godt, I får samme behandling som Athos og Diana. I stiller ved det gamle maskinskur nederst ved folden på engen. Er I der ikke om 10 minutter, ved I hvad der sker!

Han vendte omkring og gik over mod staldene

---------------------------------------

Ti minutter efter holdt der en Porsche ved det gamle maskinskur. Niels og Hans skændtes så det bragede.

Niels rystede af skræk. - Vi får pisk, jeg ved det fra nogle af stalddrengene. De har fået røvfuld hvis de har dummet sig og tænk på rygtet om fru Jessen og Kathrine (Se

“Intern Afgørelse“ ). Hvad har du rodet os ud i? Han var bleg i ansigtet og stemmen var ved at knække over. Hans så heller ikke glad ud. “Samme behandling som Athos og Diana”. Det kunne kun betyde én ting. At Niels havde ret. - Det er den eneste udvej. Jeg vil ikke have fru Memel og bestyrelsen rodet ind i det, jeg vil ikke smides ud, så hellere få det overstået. Desuden HAR vi jo ødelagt de to heste. Felix har på en måde ret.

- Til helvede med Felix. Niels rystede over det hele. Der var intet tilbage af det overlegne medlem af rideklubben, kun en ung mand der rystede og svedte som den hest, han lige havde skamredet.

------------------------------------------------

Felix ankom på motorcykel. Han så helt afslappet og afklaret ud. Han låste døren op. Indenfor stod der kun en urgammel traktor. Gulvet var fyldt med halmballer der lå spredte overalt. - Hør nu, Niels forsøgte en sidste gang, - du kan ikke… vi er voksne mennesker… Jo mere han talte, jo mere desperat blev han. Felix var helt rolig. Han vendte sig mod Hans. - Gå ud til bilen og hent en pisk der er frit valg. Og du, han så på Niels. - Tag bukserne af! Du behøver ikke støvlerne, læg dig over en halmballe med røven opad! Hans kom tilbage med en pisk, hans egen. Han sank noget da han så sin ven på knæ med ridebukserne nede om anklerne, underbukserne stod spændte over ballerne. -Tag de underbukser af! Niels stak i et vræl. - Nej, nej, ikke på den bare… Det må du ikke, lad mig beholde dem på… Augh aug.. Han skreg da de første to slag ramte ham. - FÅ DEM AF! Grædende strakte Niels hænderne bagud og begyndte at trække sine underbukser ned til knæene. Felix trak hans skjorte op til armene. - I får 40 hver, det er sikkert mindre end I har givet Athos og Diana. Og du får 10 ekstra tilføjede han og lod pisken hvile på Niels bagdel. Auuuuuuuuuugh… auuuuuuuugh. Niels hylede da Felix begyndte. Han kastede sig rundt på halmballen, medens han forsøgte at beskytte sin nøgne ende med hænderne. Det hjalp ikke. Felix pisk fandt et ubeskyttet sted hver gang. - Ohhhh, iiiiih, lad være, skrigene nåede til himlen, men skuret lå så afsides at ingen kunne høre noget... AUUUGH… Undskyld! Efter 25 slag holdt Felix pause. Niels bare lå på halmen medens han græd. - Anden halvdel, spred benene. MERE! Pisken susede igen. Hans så hvordan Felix stod lige bagved Niels. Det første slag ramte revnen, Niels udstødte et brøl af smerte. De næste den tynde hud på indersiden af lårene. Nye hyl og bønner, - Åågh, nej, stop det. Ikke mere… Jeg gør det ikke igen! Omsider holdt det da op, de 50 slag var nået.

- Bliv liggende, medens din ven får sine klø. Niels adlød. Hans hænder søgte igen ballerne eller det der var tilbage af dem. Han knuge dem medens han stadig vred sig.

- Du ved hvad du skal gøre. Felix så på Hans. Hans havde haft rigelig tid til at se og høre Niels. Han havde aldrig tænkt at sådan noget skulle overgå ham. 25 år, god stilling og en karriere på vej. Han så på Niels. Hele hans bagparti fra hoften ned til ridebukserne var én stor rød plamage af striber. De lå tværs over ballerne og lårene og på langs af dem så de dannede et zik-zak mønster. Niels vred sig, medens kan klynkede: - Min røv… min arme røv. Hans følte en rædsel i mellemgulvet, medens han så på Felix, der stod afventende. Den fyr gik virkelig i forsvar for sine heste. Hans måtte inderst inde indrømme at han havde ret. Både han selv og Niels havde forbrudt sig over for nogen, der ikke kunne forsvare sig. Så lukkede han øjnene og løsnede sin livrem. De tætsiddende ridebukser blev krænget af sammen med underbukserne. Hans havde set hvordan det skulle være. Han følte kulden på de bare baller og mærkede til sin skam, hvorledes hans pik rejste sig… udenfor hans kontrol. - Find selv et sted hvor du vil ligge. Hans valgte den første den bedste halmballe, den ene kunne være lige så god som den anden. Ned på knæene, kroppen strakt ind over halmen. - OP MED RØVEN! Han følte atter skammen, da han mærkede Felix grove hænder trække skjorten op, den sidste rest der havde beskyttet ham. Nu var der inter tilbage. Han kunne føle gåsehuden brede sig. Han lukkede atter øjnene og ventede... Han kunne mærke, hvorledes noget varmt løb ud af hans pik. - OOOOOOOOOOGH! OOOOOOOGH! Det første slag kom lige 1/10 del sekund før, han havde ventet det. Det skar sig ind i det bløde kød, efterfulgt af endnu et AAAAVVVVVVV… ÅÅÅÅGH! Det var ikke til at holde ud. Det var hele tiden. Suset af pisken, smældet og til sidst smerten. Hans var sportsmand... og ærekær. Han prøvede at få slagene under kontrol. Jeg må få min vejrtrækning under kontrol sagde det inde i ham, medens han fortsatte med at skrige. Han forsøgte at sparke, men de tunge ridebukser og de langskaftede støvler forhindrede ham i at bevæge benene ret meget. Hans ende lå som et perfekt mål for hans egen ridepisk! Felix fortsatte systematisk. Det var samme omgang som Niels. Indvendig, udvendig, på lårene, på ballerne. Alle steder ramte piskens snert. Hans prøvede på at beherske sig, men der var ikke stor forskel mellem ham og Niels. Han havde dog en fordel. Felix gav ham ”kun” 40 rap, men for Hans føltes det som 100, inden han blev færdig.

- Rejs jer, begge to, og tag tøjet på. Og I vover på at skamride eller mishandle en hest igen, det er levende væsner!

To sæt bukser blev forsigtigt hevet på plads. Først underbukserne. De udstødte begge et gisp, da stoffet ramte de rå baller. Så fulgte ridebukserne. Det var næsten værre, rideelastik, der var syet til at slutte stramt over bagpartiet. Ejermændene holdt stadig hænderne fast knyttet på bagen. - Ud med jer! Felix låste døren igen og forsvandt på sin motorcykel.

Hans sidste råd var: - Jeg tror ikke at I skal nævne det her til nogen andre, heller ikke til berider Poulsen. Det vil bare gøre ondt værre… for jer.

Porsche reklamerer bl.a. med stive, hårde førersæder til racing. Det lød endnu to skrig da Niels og Hans satte sig ind i specialsæderne. Så begav bilen sig op af den knoldede markvej, stadig under lydelige kommentarer fra passagererne. De tog først af da de nåede den asfalterede hovedvej.

Jens og Peter aflagde rapport til Felix. Athos og Diana stod nu roligt i deres bokse og gumlede på gulerødder.
De to drenge så hvordan Felix gik hen til dem og slog armene om deres hals, medens han mumlede: - Det sker ikke for jer igen.

------------

- OP i stigbøjlerne, stræk knæhaserne… NED i sadlen. Helt ned med rø… sædet. Berider fhv. ritmester Poulsen huskede i sidste øjeblik på, at det ikke var en samling rekrutter på dragonkasernen, men 14 civilister der i skridtgang bevægede sig rundt i Hingstegårdens ridehus. Deriblandt 4 damer af byens bedre borgerskab, hvis sarte ører han måtte tage hensyn til. - Jensen! HELT ned. Han så på den unge mand, Hans Jensen. Hver gang hans bagdel ramte sadlens hårde læder, gik der et jag igennem ham. Poulsen var ikke dum, og han havde erfaringen. Han vidste, hvad det betød, men hvorfor unge Jensens ende var i en sådan tilstand, og hvem der havde gjort det, vidste han ikke. Nok var Poulsen øverst i herakiet, men det betød også at informationer og rygter ikke nåede helt op til ham. Og alligevel. Stalddrenge kan ikke holde tæt. Jens og Peter havde intet set eller hørt, andet end Felix udbrud da han havde set de to heste. Heste som de selv havde badet og striglet og taget sig af. Heste som havde været ude for en grov behandling. Berideren lagde to og to sammen og fik resultatet: Felix. Felix, med den næsten fanatiske kærlighed til heste. Felix som han selv havde trænet, da han som en ung plag kom til Hingstegården. Poulsen tænkte. Hvad ville han selv som ung mand, med et brusende temperament have gjort hvis han var kommet over to mishandlede heste? Han besluttede sig til at gøre… ingenting. Hvad ingen ser, har ingen ondt af, og så længe han ikke havde fået nogen klage, vidste han intet.

Derfor kunne han med rolig samvittighed udfylde anmodningen om Felix’s optagelse på beriderskolens første modul ved årets slutning.

------------------------------------------------

Niels opgav hurtigt at ride. - Det siger mig ikke noget, fortalte han. Hans derimod, viste talent, som han udviklede. Efter 4 år vandt han sit første mesterskab og blev, siddende højt til hest, interviewet af det lokale fjernsyn. - Hvem har trænet Dem? lød reporterens spørgsmål. - Berider Alex Poulsen, men det vigtigste lærte jeg af hans staldknægt.

- Øh.. øh hvilket? spurgte intervieweren, der havde tabt tråden ved dette uventede svar.

--- ALTID AT BEHANDLE HESTEN MED RESPEKT!