En helt, stod der om mig i lokalbladet. En heldig, syntes jeg personligt ville have passet bedre; men læs selv beretningen (også den del der aldrig kom i bladet) og døm så:

Jeg var i gang med en videregående uddannelse, og var så heldig, at vi boede i nærheden af universitetet, så jeg sparede en masse penge ved at være hjemmeboende. Vores hus var ret stort og lå på kommunens bedste grund, lige ned til søen, der hvor de rige og smukke boede. Mine forældre var rimeligt velhavende; men hvis ikke min far havde arvet huset efter min farfar, havde vi nok ikke haft råd til at bo lige der.

Det var vinter ind under jul, og jeg var alene hjemme, de gamle turede rundt på familiebesøg i Jylland. Jeg sad med en lærebog i stuen; men det blev ikke til så meget læsning, det var mere spændende at kigge ud på søen og de folk som lod hånt om de røde plakater med "Færdsel på isen forbudt," som stod med 100 meters mellemrum. Problemet var, at en tøvejrs-periode havde gjort isen temmelig tynd, og navnlig lige ud for vores hus, hvor der var en stærk strøm. "Hvis der er en af jer, der går gennem isen, så vil jeg ikke kunne gøre noget," tænkte jeg, mens jeg iagttog skøjteløberne derude.

Der stod en redningspost lige nede på stien, desværre var den som altid totalt hærværket. Rebet var skåret i stumper, stigen splittet ad, og redningsbæltet var der højst en tredjedel tilbage af.

Så var det at jeg blev opmærksom på en pige, som kom løbende direkte hen mod vores lille bådebro, der hvor isen var helt usikker. Jeg åbnede havedøren og råbte så højt jeg kunne, mens jeg fægtede med armene. Hun hverken hørte eller så mig, et par store ørebøffer med høj musik gjorde hende døv, og hendes blik var rettet ned mod isen. Fem meter fra broen begyndte isen at brække under hende, hun nåede lige et par meter længere, så forsvandt hun i det iskolde vand.

Uden overhovedet at tænke mig om løb jeg ned mod broen, undervejs greb jeg helt automatisk vores æbleplukker, som ikke var blevet stillet på plads endnu, og så snart jeg stod på broen rakte jeg den lange stang ud og råbte at hun skulle tage fat i den. Det holdt hende oven vande og hun fik hevet sig et stykke indad, men så tror jeg kulden lammede hendes fingre og det virkede som om hun ikke kunne klare mere. "Kom nu, du mangler kun to meter," råbte jeg, og hun forsøgte virkelig, men gled så tilbage. Ok, så var der ikke andet for, end at jeg måtte springe i vandet fra broen.

Jeg vidste fra om sommeren, at jeg kunne bunde et lille stykke ud, og isen var så tynd, at jeg let kunne brække den og få fat i hende og trække hende i land, hvorefter vi vaklede tilbage mod huset og ind i varmen.

Hun kunne ikke selv få det iskolde, våde overtøj af, så jeg måtte hjælpe hende, ja faktisk helt til hun kun var iført trusser og bh. Så frotterede jeg hende med et stort badehåndklæde og fik hende rullet ind i et varmt uldtæppe, inden jeg selv forsvandt ud på badeværelset for dels at tage et varmt brusebad, dels få tørt tøj på, inden jeg viste mig for hende igen. Hun sagde nej tak til et bad, men ville gerne have noget varmt at drikke, så jeg lavede to store glas varm hyldebærsaft.

Da de var tømt, bad hun om et glas mere, og nu ville hun godt låne telefonen, så den gav jeg hende, inden jeg igen gik ud i køkkenet. "Jeg har ringet til min søster, hun kommer og henter mig, må jeg beholde tæppet, til jeg har fået tørt tøj på?" spurgte hun.

Selvfølgelig måtte hun det. Vi drak vores saft i tavshed, hun virkede for chokeret til at ville tale ret meget, så dyttede det udenfor, og søsteren ringede på døren.

Da de var forsvundet sad jeg tilbage med en underlig tom fornemmelse. Hvem var hun? Hvad hed hun? Intet havde jeg fået at vide. Nå, hun kom vel tilbage med tæppet på et eller andet tidspunkt.

Netop som jeg skulle i gang med at skaffe noget aftensmad, ringede telefonen. "Hej, det er Cecilie," lød det muntert, jeg nåede lige at overveje om jeg kendte en Cecilie, så fortsatte hun: "Det var mig, der kom og hentede min søster Bente. Du må undskylde at hun ikke fik sagt tak, hun var helt ude af sig selv, nu er hun faldet ned igen og er frygtelig flov. Vi er blevet enige om, at vi vil invitere dig på en bid aftensmad, så vil vi drikke dig fuld og voldtage dig som tak."

"Det lyder rigtig væmmeligt, hvornår skal jeg komme, og hvad er adressen?," svarede jeg grinende og tilføjede, at det der med spritten kunne de godt glemme, jeg havde en aftale med min far om nul alkohol, før jeg var færdiguddannet, så ville han betale for et flyvecertifikat, og den aftale holdt jeg strikte. "Så sparer I de penge," tilføjede jeg, "og jeg kan sikkert også voldtages eller forføres i sober tilstand."

Jeg morede mig over samtalen, men mente nu nok at hun bare sagde det for sjov; alligevel vaskede jeg for en sikkerheds skyld mine ædlere dele grundigt og tog mine nyeste underbukser på, inden jeg sprang på cyklen og kørte hjemmefra.

Det startede også helt fredeligt, da jeg var nået frem. Bente modtog mig iklædt en lang hvid kjole, der var så tilpas løsthængende, at jeg kun anede hendes krop indenunder. Cecilie, derimod, var i et par jeans, der var så stramme, at de virkede, som var de malet på hende, og hendes bluse skjulte heller ikke ret meget. Vi satte os og spiste, og efterhånden kom der god gang i snakken. Jeg fandt ud af, at Bente var et par år ældre end mig, mens Cecilie var atten år gammel, hun så yngre ud, syntes jeg.

Da vi havde spist, blev Bente alvorlig og gjorde et stort nummer ud af at takke mig og undskylde, at hun ikke havde husket det noget før. Hun var stadig noget chokeret, fortalte hun og beklagede, at hun nu var nødt til at gå ind og lægge sig, Cecilie ville underholde mig, lovede hun, inden hun forsvandt ind på sit værelse.

"Så må jeg jo se, om jeg alene kan klare at takke dig," Cecilie kom hen og satte sig ved siden af mig i sofaen. Hun så mig lige ind i øjnene og spurgte, om jeg syntes det var i orden. Jeg måtte lige rømme mig en gang, inden jeg kunne få frem, at det var jeg helt med på, så fulgtes vi ind på Cecilies værelse.

"Vil du klæde mig af, eller skal jeg selv?" hviskede hun, og efter et øjebliks tænkepause besluttede jeg at jeg ville se hende gøre det. "Det hele?" spurgte hun, da hun stod foran mig kun i et par meget små tynde trusser og en T-shirt. Jeg pegede på T-shirten og nikkede stumt. "Ja, det er Bente, der har brysterne, her i familien," sukkede hun trist; men jeg rystede på hovedet og forsikrede hende om, at hendes små bryster var de smukkeste, jeg havde set. Så smukke, at jeg blev nødt til at rejse mig og omfavne hende og trække min trøje og undertrøje af, så jeg kunne mærke brysterne mod min bare hud.

Vi stod længe sådan, mens vores kys blev stadig mere grådige, så hev jeg hendes trusser ned, mens hun fik løsnet mit bælte og flået bukser og underbukser af mig. Mine hænder gik på opdagelse med ad hendes ryg og endte på den lille faste røv, samtidig med at vi kyssede vildt. Da hendes mund og tunge havde fået nok, flyttede jeg min mund ned til hendes brystvorter, som begge blev kysset, slikket og nippet, indtil hun begyndte at stønne.

Det var mit signal til at gå videre, jeg fik hende lagt ned på det bløde tæppe, skilte hendes lår, så der var fri adgang til alt det spændende i skridtet, og pressede min tunge ind mellem skamlæberne, først bagerst, så arbejdede den sig længere frem, indtil den ramte klitten. Hendes skrig var lige ved at gøre mig forskrækket; men så blev jeg klar over, at det var et råb om mere, og det lod min tunge sig ikke sige to gange, den cirklede snart den ene så den anden rundt, og med mellemrum prøvede jeg at suge så meget af hende som muligt ind i munden.

Da hun kom, var det som blev hun ramt af lynet. Kroppen stivnede totalt, så begyndte hun at ryste og hyle højt, indtil hun faldt sammen som en kludedukke og skubbede mit hoved væk. "Det var mig der skulle glæde dig og ikke omvendt," sukkede hun, da hun atter fik vejret, "hvordan vil du helst?"

Inden jeg nåede at svare, gik døren op, og Bente trådte ind nu uden en trævl på kroppen. "Det er jo ikke til at sove, sådan som I hyler op," hævdede hun med en påtaget moralsk mine, "vi må se at få det overstået, så der bliver lidt nattero. Hvad skal vi gøre ved ham?"

"Han har endnu ikke sagt, hvad han helst vil; men de fleste drenge, jeg har kendt, er helt vilde med at få suttet pik," svarede Cecilie. Det morede mig lidt, at høre dem sådan stå og diskutere nærmest som om jeg slet ikke var der, for at give mit besyv med, nikkede jeg energisk til Cecilies forslag og satte mig på sengekanten. Bente lagde sig på knæ mellem mine ben og nærmede hovedet til min strittende, noget våde pik. "Først pungen," bad jeg hende, og hun slikkede begejstret på min pung, tog den helt ind i munden og klemte mine testikler netop så meget, at det tangerede grænsen til smerte, men ikke mere.

"Så er det nu, sut den af på mig," gispede jeg og lagde mig bagover på sengen. Der lå jeg så og kunne se hvordan Bentes mund slap min pung, lige gav den et sidste strejf med tungespidsen og så sugede min pik ind. Jeg var så liderlig at jeg kunne mærke, at det her ikke ville vare længe. Med lukkede øjne lå jeg bare og koncentrerede mig om nydelsen. Jeg mærkede at Cecilie var krøbet op på sengen og at hun først slikkede min ene armhule og så min venstre brystvorte.

Det kunne jeg ikke klare, med et brøl kom jeg, så sæden sprøjtede ind i Bentes mund, som uanfægtet fortsatte med at sutte, til den sidste dråbe var presset ud.

Mens jeg lå og pustede ud, kravlede Bente også op i sengen, hviskede noget til sin lillesøster, som nikkede og vendte sig med hovedet den anden vej, hvorefter de to søstre kastede sig ud i en vild 69'er med hinanden. Jeg satte mig op og kiggede forbløffet på, hvad der foregik, egentlig syntes jeg, det var lidt underligt; men min pik kunne lide, hvad den så, den strakte sig for at få det hele med. De må have øvet sig på det, for de præsterede at komme næsten samtidigt, deres slubren og smasken blev totalt overdøvet af deres hyl, som varede indtil de begge stønnede, at nu kunne de ikke mere.

Cecilie lå tættest på mig, og vendte den rigtige vej, så jeg prøvede at krybe på hende og mase pikken op i hende; men hun stoppede mig og rådede mig til at bruge Bente i stedet, "hun er mere skruk, end jeg er," grinede hun, og sandt nok, Bente lagde sig til rette med spredte ben og hjalp min pik ind med hånden. Mens jeg lå der og vrikkede med røven, nåede hun at komme to gange mere, inden det var min tur. Jeg nåede lige at advare hende, jeg vidste jo ikke, hvordan det lå med prævention, men hun gispede, at jeg bare skulle komme i hende, så det gjorde jeg med et højt brøl.

Så var jeg også brugt op for den dag.

Cecilie inviterede mig til at overnatte, hendes seng var rigelig stor til to, og jeg tog mod tilbuddet. Mens vi stod og sloges om pladsen under bruseren, prøvede hun at få liv i min pik med munden, men vi måtte begge indse, at den var skudt tom. "Jeg prøver i morgen," lovede hun mig, og ti minutter senere sov vi begge dybt.

I lokalbladet stod der en lang smøre om mit heltemod. Hvordan jeg uforfærdet havde kastet mig ud i det isfyldte vand for at redde Bente, og at jeg burde have en medalje for min dåd. Der stod ikke, at vandet rent faktisk kun nåede mig til navlen, eller at jeg højst havde været femten sekunder i søen, og der stod naturligvis ikke en dyt om den tak, jeg fik at de to søstre bagefter, og som er fortsat på den måde, at Cecilie nu er min kæreste.

Helt eller heldig; døm selv!

Glæder du dig til andre noveller af samme forfatter - så tilmeld dig s nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.