Hævnen er sød en fortsættelse af En sommerdag på Dueodde læs HER I ugen efter min nedværdigende oplevelse på Dueodde, hvor jeg var blevet voldtaget af fem kvinder, gik jeg på Torvet i Rønne. Jeg daskede bare rundt på må og få uden egentlig ærinde. Lige foran mig gik der en kvinde, jeg genkendte. Det var da Aase. Hende, der med stor autoritet havde styret hele voldtægten af mig den sommerdag på Dueodde. Hun styrede målbevidst mod en af boderne. Jeg fulgte efter hende i pæn afstand.

Da hun stillede sig op og ventede på, det skulle blive hendes tur, gik jeg hen bag hende og sagde stille: ”Dav, Aase!” Hun vendte sig om mod mig uden at røbe, at hun godt genkendte mig. Jeg tog solbrillerne af, smilede til hende og sagde: ”Du kan måske ikke kende mig?” Hun vendte sig om tydeligt meget uinteresseret i den mand, der var så formastelig at tiltale hende på den måde. Jeg lod hende foretage sit indkøb, men blev ved siden af hende. Da hun var færdig, gentog jeg: ”Aase, kan du slet ikke kende mig?

Du har da ellers været meget tæt på mig flere gange gennem længere tid.” Hun værdigede mig ikke et svar, men vendte sig demonstrativt om for at gå videre. Jeg gik efter hende hen over Torvet. Da vi nåede ned til hjørnet, gik jeg op foran hende og sagde lidt uvenligt: ”Jeg tror, du bliver nødt til at indrømme, du godt kan genkende mig. Du har voldtaget mig – endda flere gange. Er du så klar over, hvem der står foran dig?” ”Du må tage fejl. Det var ikke mig.

Jeg har ikke voldtaget nogen.” ”Nå, hvad kalder du så det, du og fire andre gjorde ved mig i sidste uge?” ”Jeg var ikke alene om det.” ”Nej, det var du ikke, men tror du ikke, det var en god ide, vi to satte os hen på pubben og snakkede sammen? Jeg giver en øl!” ”Jo, det kan vi da godt, men jeg har ikke meget tid, jeg har en aftale,” svarede hun tydeligvis irriteret. ”Ja, sikkert, men jeg tror, det er en god ide, du giver dig tid til at tale med mig.” Vi fandt et af de yderste borde. Jeg bestilte to store fadøl.

”Nå, Aase, hvad har du så at sige?” ”Ja, jeg må indrømme, at jeg var med. Vi gejlede hinanden op, og det blev mere, end vi egentlig ville. Er det så ikke i orden?” ”Nej, ikke rigtigt, men lad det nu være indtil videre. Har du slet ikke efterfølgende tænkt på, hvordan jeg mon havde det, og hvordan jeg siden har haft det?” Vi kom i gang med en rigtig god snak, og vi forlod også emnet voldtægten på stranden af mig, og kom ind på virkning af en voldtægt uanset om det var af en kvinde eller af en mand. På et tidspunkt skulle hun på toilettet.

Hun tog sin mobil i sin håndtaske og lod tasken ligge på bordet. Det var lidt ubetænksomt og dristigt. Det var i hvert fald fristende for mig. For fristende! Jeg faldt for fristelsen og kikkede i hendes taske. Hendes pung lå der. Jeg åbnede den, så på hendes dankort og indprentede mig adressen og tog så hendes kørekort og lagde i min egen lomme. Hun kom tilbage og sagde glad, at hun havde udsat mødetiden for sin aftale. Vi talte videre, og hun gav en lille fadøl. Jeg havde på fornemmelsen, at så mente hun, at vi var kvit, og så kunne hun bare gå.

Jeg spurgte, om hun ikke havde lyst til at komme hen til mig, så kunne jeg grille noget lækkert, og vi kunne hygge os. ”Nej, det vil jeg ikke, og jeg tør heller ikke! Jeg ved jo ikke, hvad du kunne finde på.” ”Nåh, nej, det er også sandt.” svarede jeg lakonisk, men jeg vidste i mit stille sind, at det ville hun komme til at revidere. Samtalen gik videre, og da den sidste fadøl var drukket, skiltes vi uden nogen form for aftale. Hun havde end ikke spurgt om mit navn. Næste formiddag ringede jeg til det telefonnummer, jeg havde fået oplyst via KRAK på nettet. Da den havde ringet et par gange, blev røret taget.

”Ja, det er Aase!” ”Hej, Aase, det er dit voldtægtsoffer! Gider du lige høre på mig et øjeblik!?” ”Jah,” kom det nølende, ”hvad vil du?” ”Jeg vil bare invitere dig på lidt grillmad i aften!” ”Der kan jeg desværre ikke,” kom det hurtigt. ”Nå, det var synd, for det er da ikke rart at køre rundt i længere tid og mangle noget meget vigtigt.” ”Hvad mener du med det?” ”Har du slet ikke savnet noget?” ”Næh, hvad skulle det være?” ”Ja, men du kan ringe, når du mener, du har tid til at være sammen med mig hos mig. Farvel så længe!” Jeg lagde på. Hen på eftermiddagen ringede min mobil. Jeg tog den uden at sige mit navn.

”Hej, det er Aase! Jeg kan godt komme i aften og hente det, jeg mangler. Det må bare ikke blive sent!” ”Javel, men det ved jeg ikke, om jeg kan love, det ikke bliver. Det kommer an på så meget. Jeg tror, du skal afsætte hele aftenen til besøget.” ”Hvornår skal jeg komme, og hvor bor du?” ”Nu skal du høre. Du kører ud til parkeringspladsen, der ligger ved Stærmose ved Boderne. Det er ikke så langt fra, hvor du bor. Du låser din bil og går op på landevejen, hvor du lige har kørt. Så henter jeg dig. Forstået?” ”Ja, men hvor bor du?” ”Skal vi sige, du sætter din bil der kl.

17?” ”Ja, men kan jeg ikke få lidt mere at vide?” ”Jo, du skal ikke tage for pænt tøj på, for vi bliver kun os to. Skal vi sige kl. 17?” ”Ja, men…” Jeg lagde på, så jeg hørte ikke mere. Lidt efter ringede telefonen igen, men denne gang tog jeg den ikke. Et stykke tid før klokken 17 samme aften holdt jeg på P-pladsen ved Boderne. Jeg så, da hun kom i sin lille smarte bil, parkerede og låste. Kikkede sig omkring, men så mig ikke. Hun vendte sig om og begyndte at gå tilbage ad landevejen. Da hun havde gået i ca. 10 minutter, startede jeg bilen og kørte efter hende.

Da der ikke var biler i nærheden, kørte jeg op på siden af hende, standsede og lukkede højre fordør op. ”Sæt dig ind her på forsædet! Du er sandelig præcis, må jeg sige!” ”Ja, det ville jeg være, for jeg har lidt travlt i aften, så jeg håber, vi kan blive færdige med at spise i ordentlig tid.” ”Ja, det må vi jo se, om vi kan! Er du meget sulten?” ”Nej, ikke særligt. Jeg fik sen frokost!” Hun var tydelig usikker og nervøs. Det var ikke længer den selvsikre og kommanderende Aase fra stranden. Jeg havde det derimod vældig godt. Jeg vidste, at nu var det mig, der sad med trumferne.

Jeg skulle bare spille dem rigtigt og have tålmodighed. ”Ja, men så venter vi med at grille, til vi er sultne begge to.” En lang pause fulgte. Hun sad og kikkede lige frem. ”Aase, prøv at lukke handskerummet op!” Det gjorde hun, og et par håndjern kom til syne. Hun skulle lige til at lukke igen, da jeg sagde: ”Nej, du skal ikke lukke. Du skal bare tage dem på nu, mens vi kører. Jeg bliver ved med at køre, indtil du har fået dem på. Så kan du selv om, hvor længe det skal vare. Tanken er fyldt op, og jeg har hele natten.” Hun stirrede vredt på mig. ”Det gør jeg ikke. Det skal du ikke byde mig.

Du er vel nok tarvelig. Det skulle jeg bare have vidst. Sæt mig af omgående. Jeg skriger, hvis ikke du standser. Jeg ruller vinduet ned og skriger, når vi møder nogen. Stands så.” Jeg lod hende snakke, satte farten en smule op og kørte mod Østermarie. Det er en vej, hvor der kun er lidt trafik. ”Kan du ikke finde ud af at tage dem på?” spurgte jeg let henkastet. Hun svarede ikke. Hun sad sammenbidt. ”Jeg gør det ikke!” ”Ja, ja, men så fortsætter jeg med at køre! Der gik vel et kvarters tid, så begyndte hun at famle med håndjernene. Hun tog dem op. ”Hvad skal jeg?

Kan du ikke standse og vise mig det?” ”Næh, det kan jeg ikke, men du kan høre min forklaring og så gøre som jeg siger, så skal du se, så finder du ud af det.” ”Begynd med at rette kæden ud. Åbn så dem begge.” Jeg ventede med næste instruks, til jeg så, hun havde gjort det, jeg havde sagt. ”Se så efter, at den lille split på siden af den lille plade ikke står ud for det lille s.” Hun vendte og drejede begge håndjern rundt flere gange, men til sidst var det rigtig, kunne jeg se. ”Så tager du det ene og lægger om dit venstre håndled og skubber det sammen, så det klikker.” Det gjorde hun.

”Skub det mere sammen, mere endnu. Et klik til så passer det vist. Så skubber du den lille split hen, så den står ud for det lille s.” Det gjorde hun og var stadig meget mut. ”Så gør du det samme på dit højre håndled.” Hun var ikke hurtig, men efter et par forsøg, sad håndjernene, som de skulle. ”Så ser du igen ned i handskerummet. Der ser du, der ligger et blindfold. Det tager du på. Du skal sætte det, så du ikke kan se noget. Jeg kontrollerer det, når vi står af!” Hun trak den frem og satte den over øjnene uden flere protester. Vi kørte mod det sommerhus, jeg havde lejet.

Jeg havde forberedt forskelligt til, at Aase skulle komme. Jeg var blevet meget overrasket, hvis ikke det var gået efter min plan. Da vi holdt udenfor, lukkede jeg hendes fordør op og kontrollerede, at håndjern og blindfold var, som jeg ville have det. Jeg ledte hende ind efter at have gået en omvej og vendt hende om et par gange, så hendes retningssans var blevet forstyrret. Vi stod i stuen. ”Ja, du har jo sagt, du ikke er sulten, så vi kan lige så godt gå i gang med det samme. Klæd dig af!” beordrede jeg uden omsvøb. ”Det kan jeg da ikke med dem her på!” protesterede hun.

”Ja, det er bare ærgerligt, så må jeg klippe tøjet af dig. Du får ca. 10 minutter! Jeg sidder herovre. Vil du for resten have et glas rødvin?” Der kom intet svar. Hun stod fuldstændig ubevægelig og foretog sig intet. Jeg satte mig, skænkede rødvin op til mig selv og satte mig i stuens bedste stol. ”Må jeg heller ikke tage det væk fra øjnene?” ”Nej! Der er gået 2 minutter!” Jeg nød en slurk rødvin, og det skal ingen hemmelighed være, jeg nød det. Sidst var det hende, der stod foran mig og havde bestemt over mig. Ydmyget mig. Nu var det omvendt. Jeg var optændt af hævn. Hun gjorde intet. ”Er du heller ikke tørstig?

Kan du ikke drikke lidt rødvin?” Hun svarede ikke. Stod bare. ”Det er da trist for din pæne kjole og bluse, at de skal klippes op, så du må sy dem. Du har sikkert også mere på, som så også skal syes, når jeg er færdig med at tage tøjet af dig.” Intet svar. ”Så har du kun fem minutter! Nu begyndte hun at knappe blusen op og løse nederdelen, som hurtigt faldt på gulvet. Så prøvede hun at trække blusen over hovedet. Det gik ikke. ”Jeg kan ikke. Tag dog de jern af mig. Så skal jeg nok!” ”Kan du huske, hvad du sagde til mig sidste tirsdag på Dueodde? Kom så bare i gang.

Der er sikkert mere, du kan tage af.” Hun krængede stropperne på bh'en så langt ned, de kunne komme for jernene. Mens hun kæmpede med tøjet, klædte jeg mig af, så jeg nu var helt nøgen. Sandalerne fik hun af. Det så lidt pudsigt ud, som hun stod der. Jeg tænkte på mig selv, stående med spredte ben i sand forleden dag. Jeg havde ikke medlidenhed med hende. Tværtimod. ”Du har to minutter til det sidste, så er jeg klar med saksen!” Hun tog hurtigt trusserne af. Hun forsøgte endnu engang med blusen. ”Ja, så er tiden udløbet!” Jeg gik hen til hende, klippede med saksen ved siden af hendes ører, så hun kunne høre, jeg havde den.

Klippede forsigtigt blusen op og tog den af, klippede stropperne over og løste spændet op, så bh'en faldt ned. Hun stod nu helt nøgen for mig. Jeg gik tæt hen til hende og sagde: ”Nu er du i samme situation som jeg var. Der er bare den forskel, at her har du ikke fem, der glor på dig. Men du skal ikke snydes helt. Jeg har prøvet at gøre det sådan, at du får erstatning for fire manglende mænd. Som aften skrider frem, vil du opdage, hvordan det bliver. Nu kan du begynde med at lægge dig på knæ, der hvor du står. Senere får du et par valg. Jeg tror, det bliver sent, før vi er færdige.

Vil du ringe nogen steder hen og fortælle, at du alligevel ikke kommer?” ”Nej, nej, det er lige meget. Men, men du slår mig ikke, vel?” ”Det vil vise sig. I tog ikke så meget hensyn til mig, så jeg synes, det er rimeligt, du får lov at mærke det samme. Du fortalte mig, din ven er på boreplatform og først kommer hjem om to uger, så du har også god tid. Hvad med dine fire andre veninder. Ved de, at du skulle møde mig?” ”Nej, det ved de ikke!” Der var ikke spor selvsikkerhed tilbage hos Aase. ”Så løfter du dine hænder og føler dig for, til du har min pik mellem dem og så skal du igen sutte.

Det kunne du jo så godt lide, og du var god til det. Kom bare i gang!” kommanderede jeg. Hun suttede igen dejligt, men jeg ville ikke have udløsning endnu, så jeg trak mig tilbage fra hende og ledte hende hen til spisebordet, vendte hende om, så hun stod med ryggen til bordet og bad hende om at sætte sig op. Da hun sad der, tog jeg hendes hænder og førte op over hovedet og trak hende så langt op, at hun lå helt udstrakt. Bandt hænderne fast til bordbenene. Hendes ben tvang jeg ud til siderne og bandt anklerne fast til hvert et bordben. ”Er du kilden?” ”Du må ikke kilde mig!

Jeg kan blive helt dårlig, hvis jeg bliver kildet!” Jeg svarede ikke, men tog min fasanfjer og en ny malerpensel og gik hen til hende. Jeg fornemmede, at hun bestemt ikke havde det godt. ”Kan du forestille dig, hvordan jeg havde det i tirsdags med jer fem om mig, hvor I gjorde lige hvad der passede jer?” ”Ja, det har ikke været rart, og jeg fortryder også, vi gjorde det. Jeg vil godt sige undskyld!” Mit svar blev, at jeg begyndte at føre fjeren let hen over hendes krop. Hun prøvede at vride sig. Men det var ikke langt, hun kunne. Jeg blev ved med at føre fjeren frem og tilbage.

Kørte op i armhulerne, ned over brysterne, ned i skridtet, op langs armene. ”Nej, nej ikke mere. Jeg kan ikke tåle det!” og pludselig skreg hun: ”Lad være. Jeg bliver vanvittig!” Jeg standsede. Gik hen til mit skab og tog to lommetørklæder, slog to knuder på det ene og gik op til hendes hoved. ”Jeg synes ikke, du skal skrige højt mere. Tænk, hvis der var nogen, der hørte det!” og i det samme proppede jeg lommetørklædet med knuderne ned i munden på hende og satte det andet hen over og bandt en stram knude i nakken.

”Prøv, om du kan skrige nu!” Så tog jeg fat med malerpenslen hen over hendes brystvorter, der meget hurtigt blev stive, så kom penslen op i hendes armhuler og ned i skridtet. Hun vred og vendte sig. Men så tog jeg fat med mine hænder. Jeg vidste, hvor jeg skulle tage på hende, hvor hun sikkert var allermest kilden. Hun virrede med hovedet, og jeg kunne høre, hun prøvede at skrige noget til mig, men jeg blev ved, til jeg ikke gad mere. Hvor var jeg egentlig modbydelig. Jeg gik op til hendes hoved og spurgte: ”Skal du have mere?” Hun virrede med hovedet. ”Godt så standser, vi det.

Nu løsner jeg dine fødder, og så vender du dig om på maven. Armene beholder du oppe over hovedet.” Jeg gik ned og løsnede båndene på anklerne, og hun vendte sig hurtigt om, så hun lå på maven. Jeg spredte igen hendes ben og bandt fødderne. ”Nu skal du høre her. Der er tre muligheder. Første mulighed er, at du får en endefuld med mine hænder med 80 klask. Anden mulighed er 50 klask med et bat og tredje mulighed er 30 klask med mit spanskrør. Er du klar over det og kan huske det?” Hun løftede hovedet lidt og nikkede.

”Godt, så viser du mig med antal fingre på din højre hånd, hvilken af de tre du vælger.” Hun viste mig tre fingre. Jeg tog spanskrøret og lod det svirpe i luften et par gange, så hun kunne høre det. Jeg stillede mig i tilpas afstand og lod det første klask ramme hendes bare ende. En rød stribe viste sig ret hurtigt. Hun gryntede lidt. Jeg gik hen og tog lommetørklædet ud af munden på hende. ”Så kan du bedre tælle højt! Hvad var det?” ”Et!” kom det spagfærdigt. ”Så tæller du højt, roder du med tallene, begynder vi bare forfra! Har du forstået?” Næste slag ramte. Hun gav sig. ”Hvad sagde du? Jeg hørte ikke, du sagde noget.

Hvor mange har du fået?” ”To!” Jeg lod slagene komme hurtigt efter hinanden. Hun nærmest gispede tallene ud. Jeg kunne også høre, hun begyndte at græde. Tallene blev sagt mere og mere stille. ”Jeg kan ikke høre det. Hvor langt er vi nået?” ”22” kom det hulkende fra hende. Jeg fortsatte, men kunne ikke høre hendes tællen. ”Hvor meget siger du?” ”Ni..ni. og og tyve!” ”Fint!” Det sidste slag kom. Jeg lod hende ligge lidt og komme til sig selv. Hendes ende var fyldt med røde striber. Hun ville nok blive mindet om det, når hun skulle sidde ned de næste par dage.

Da der var gået et stykke tid, stak jeg min hånd ind under hende og tog hende op i skridtet. Hun var tydeligt drivvåd. Jeg nulrede hende igen på klitten og pressede en finger op i hendes fisse. Hun sukkede. ”Vil du have et glas rødvin nu?” spurgte jeg. ”Ja, ja, tak!” snøftede hun. Jeg løsnede hendes fødder, derpå hendes arme og rejste hende op, spændte igen håndjernene og stak et glas i hendes sammenbundne hænder. Hun drak begærligt det meste af et halvt glas og sukkede dybt. ”Må jeg så godt slippe nu?” ”Aase, hvor længe var I fem om mig?

Kan du huske det?” ”Det var fordi, vi var fem!” ”Ja, og jeg vil være omtrent lige så længe om det, så står vi vist lige!” Vi drak mere rødvin uden at sige noget. Hun sukkede dybt flere gange. Jeg tog hendes glas, da hun havde tømt det. ”Læg dig så ned på ryggen.” Jeg tog og bandt et bånd på hvert håndled, åbnede det ene håndjern og førte en arm ud til hver side og bandt, så hun ikke igen skulle have dem over hovedet. Jeg efterså også lige om blindfolden sluttede tæt til.

Jeg spredte hendes ben så meget, at underbenet hængte ud over bordkanten og lod så fødderne hvile på hver en stol, som de blev bundet til. ”Jeg synes, du er lidt langhåret i din mis,” sagde jeg, mens jeg trak lidt i hårene. Det er da længe siden, den er blevet barberet!” ”Det må du altså ikke. Min ven bliver vred. Han vil ikke have, jeg barberer mig der. Vil du ikke godt lade være?” ”Du må bare sige, du måtte betale med barbering, fordi du og fire andre voldtog en mand på stranden.” Jeg hentede mit barbergrej og min elektriske barbermaskine. Jeg begyndte med langhårs-klipperen og klippede meget af det lange.

Derefter tog jeg den almindelige elektriske, og til sidst smurte jeg barberskum på og lod skraberen gøre det helt færdigt. Hun var fin og fuldstændig glat. Undervejs havde jeg set, hun var blevet mere og mere glinsende mellem skamlæberne. Jeg begyndte igen at lege med hendes skamlæber og nulre hendes klit. Hun vred og forsøgte at vende sig, sukkede og stønnede. Jeg var ikke i tvivl om, at hun nød det. ”Er det godt? Skal jeg ikke stoppe?” ”Nej, nej, det må du ikke!” Jeg fortsatte og tog samtidig på hendes bryster og legede med hendes vorter, som jeg klemte og hev ud i. ”Så vidt jeg husker, bad du mig også om det ude på stranden.

Jeg skulle lege med dine bryster. Ikke også?” ”Jo, jo, gør det endelig, Bliv ved med det der!” Hun stønnede højere og højere, og til sidst kom det næsten skrigende: ”Åh ja, åh ja, Det er godt. Det er dejligt. Bliv ved! Bliv ved! Jeg kan ikke få nok!” Jeg kom med to tøjklemmer og satte på vorterne, da de var blevet trukket langt ud. Så fortsatte jeg og stak fingrene op i hendes kusse. Hun blev kneppet med fingrene, så hun vred sig. Hendes krop stod næsten i en bue. Hun blev ved at stønne højt. Hele hendes krop rystede. Endelig slappede hun af, så jeg blev klar over, at orgasmen var ved at klinge af for denne gang.

Da hun havde ligget lidt, spurgte jeg: ”Har du lyst til lidt rødvin?” ”Ja, ja, meget gerne!” Jeg skænkede igen rigeligt i hendes glas og støttede hendes hoved, så hun bedre kunne drikke. Vi drak begge hele glasset uden at sige noget, men ind imellem smilede hun da til mig. Jeg skænkede igen glasset fyldt. Vi skålede og drak stille begge to. ”Nu har du da ikke mere, som du kan finde på, vel?” Jeg svarede ikke, men drak videre. Jeg havde endnu en plan. Der var jo også lige det, at jeg ville have hendes fisse, så hun ikke med det samme glemte, hun havde besøgt mig.

Da vi havde drukket de to glas, slap jeg hendes hoved og nakke, og hun måtte lægge sig tilbage igen. Jeg gik op, så jeg stod lige ud for hendes hoved og sagde: ”Da vi ikke er fem mænd, har jeg i stedet fire forskellige dildoer og mig. Du skal prøve de fire, som er meget forskellige i størrelse. Men jeg ved, du også kan lide at få rigtig pik, så det skal du nok få også. Jeg krøb op på bordet, lagde mig modsat hende, så min pik var over hendes mund, og min mund var lige ud for hendes fisse. En rigtig 69'er!

Jeg stak pikken ned i hendes mund og begyndte selv at slikke og suge på hendes klit. Begge dele var herligt. Hun gjorde det lige så godt som på stranden, og jeg stak den længere og længere ned i hendes hals. Samtidig suttede jeg hende. Safterne hos hende begyndte at komme igen. Jeg var tæt på at komme og fik bare lyst til, at det skulle være nu. Så kom jeg hele min ladning ned i hendes hals. Hun gylpede, men slugte min sperm og sukkede, og jeg fortsatte, så hun også fik orgasme igen. Vi lå lidt. Jeg gik ned fra bordet. ”Trænger du til en lille pause?” ”Ja, det vil jeg gerne,” sagde hun helt stille.

Det var tydeligt, at hun ikke trængte til mere sex lige nu. ”Ja, det må du. Aftenen er jo ung endnu. Du kan bare sige til, når du igen er klar. Du ved, der er en form for fem mænd, der venter på dig!” Hun smilte genert. ”Åh, ja, det havde jeg vist lige glemt et øjeblik!” ”Vil du have lidt at spise nu, måske?” ”Ja, det ville da være godt, men du behøver ikke grille.” ”Hvad kunne du så tænke dig?” ”Har du noget ost og noget leverpostej?” ”Ja, det tror jeg nok. Ellers er der noget andet!” Jeg løsnede hendes bånd, men gav hende håndjernene rigtig på igen. Samtidig tog jeg båndet af på hendes ene fod.

”Jeg vil så nødig have, du løber fra mig!” sagde jeg forklarende. ”Sæt dig på en af stolene, så skal jeg komme med lidt mad.” ”Har du en blød pude, jeg kan sidde på? Den er lidt øm!” Da vi havde spist - hun med besvær på grund af håndjernene, - bar jeg resterne ud. Hun sad stadig urolig på stolen. Jeg gav hende blindfolden på igen, hjalp hende op og førte hende hen til spisebordet, så hun stod med ansigtet vendt mod bordet. ”Læn dig ind over bordet. Stræk armene op, så langt du kan.” Jeg gik op, lagde et reb om kæden på jernene og trak yderligere til. Bandt det igen ned til bordbenene. ”Spred så benene.

Mere endnu!” Hun stod nu, så hendes ende vendte lige bagud. Jeg kom med massageolie og gned hele hendes røde ende ind og smurte rigtig meget omkring anus og stak engang imellem fingrene med olie op i den. Hun gav sig lidt. Jeg sagde intet. Så tog jeg et julelys smurte det ind i olie og stak det op i anus og lod det blive der. Så kom jeg med endnu et, smurte det ind og stak det op. Hun gav sig. Så kom jeg med endnu et og stak op på samme måde. ”Er du blevet kneppet i røven før?” spurgte jeg. ”Nej ikke rigtigt.

Jeg har aldrig villet.” ”Nå, men så skal du prøve noget nyt i aften!” svarede jeg. ”Nej, det vil jeg altså ikke!” protesterede hun. ”Det kommer du ikke til at bestemme!” Jeg tog fat i de tre julelys og førte dem hurtigere og hurtigere frem og tilbage. Hun sukkede lidt. Så tog jeg dem alle helt ud. ”Nu kommer den første mand!” Jeg tog den tyndeste dildo, smurte ind i olie og pressede den op i hendes anus. ”Det gør ondt!” sagde hun og åndede tungt. Jeg førte dildoen langt op i hende, trak den ud igen og fortsatte. Efter en stund.

Lod jeg den sidde helt oppe og gik hen og sagde til hende: ”Se, det var den første, den var ikke så stor. Men du bliver efterhånden udvidet, så du vil nyde det!” ”Nej, vil du ikke stoppe nu?” ”Nej da, vi må ikke snyde de tre andre, der venter på at bruge din dejlige røv!” Jeg smurte den næste lidt større dildo ind i olie og byttede med den, der havde siddet der. ”Av, det gjorde rigtig ondt. Lad være. Vil du ikke godt?” Jeg førte den hastigt frem og tilbage, langt op og næsten helt ud. Hun sukkede og stønnede højere. Jeg så, det drev lidt ned af hendes lår.

”Jeg vil lige mærke, hvor stor din klit er nu, og om du er godt våd!” Samtidig stak jeg min hånd op i skridtet på hende, legede med hendes hævede klit og stak flere fingre ind i hendes skede. Hun var drivende våd. ”Jeg kan da mærke, det er lidt godt.” Jeg tog igen fat med dildoen, mere stille og dybere ind. ”Åh, nej ikke mere, ikke mere!” sagde Aase. Jeg lod den sidde helt oppe i hende. ”Jeg kan sige dig, at den tredje er meget utålmodig, og jeg er også ved at være det, så vi må hellere lad den komme til nu. Den er større. Du vil rigtig nyde den!” Jeg løsnede båndene fra hendes ankler.

Hun samlede benene lidt mere. Du må godt prøve at løfte din mave lidt op. Hun gjorde det, og straks lagde jeg en pude ind under den, så enden stak mere i vejret. Hun stod næsten på tæer. Jeg trak dildoen lidt ud og førte den igen ind. Jeg smurte den sidste og største dildo ind i olie, så det drev fra den. Jeg tog nr. to ud og satte med det samme spidsen af den tredje hen til hendes anus og pressede lidt. ”Nej, ikke den. Jeg kan ikke. Det gør så ondt!” Jeg pressede mere på, men forsigtigt. Lidt tilbage, og så mere ind. Til sidst fik jeg presset den helt ind. Hun nærmest våndede sig. ”Åh, nej.

Åh nej, ikke mere!” ”Nu skal du få min pik også. Den vil ikke ad køkkentrappen! Den vil ind ad hoveddøren. Løft din røv lidt mere!” Jeg fandt hendes skede med min pik og trykkede til. Jeg kunne gennem skedevæggen mærke dildoen, og så pumpede jeg løs. Jeg gennempulede hende. Hun skreg og vred sig, stønnede og sukkede, og samtidig drev safter af hende. Jeg næsten løftede hende yderligere op, når jeg var helt i bund i hendes skede. ”Jeg kan ikke mere. Hold op. Jeg, jeg kommer. Åh nej åh ja, det er skønt!” Samtidig med jeg pulede, trykkede jeg den store dildo op i hendes endetarm. Hendes krop sitrede og rystede, og så blev hun helt stille.

Faldt ned på hælene og var næsten bare væk, men jeg skulle selv være færdig. Og blev det lige efter. Det var dejligt at få udløsning igen. Jeg stod lidt og trak mig tilbage. Tog den store dildo ud. Gik hen til hendes hoved og løsnede båndene og gav hende forsigtig et varmt kys, som hun bevarede med et stille smil. ”Tak, alligevel!” kom det stille fra hende. Hun sank ned på den nærmeste stol. ”Så skal du slippe for den sidste i aften!” ”Tak! Må jeg godt få noget rødvin?” Jeg skænkede et stort glas op til hende og til mig selv. Vi klinkede og så hinanden dybt i øjnene.

”Næste gang skal du besøge mig,!” sagde hun og drak begærligt igen. ”Jeg skal lige sidde et øjeblik, før du kører mig hen til min bil. Kan du i det hele taget køre med det, du har drukket?” ”Ja, vi har fået det over flere timer. Men du skal heller ikke gå endnu.” ”Nej, jeg skal vist sidde flere timer, før jeg kan slæbe mig af sted.” Vi sagde ikke noget. Engang imellem smilede hun til mig. ”Du er nu dejlig. Også selv om det er dig, der bestemmer,” kom det lige så stille fra hende og sendte mig et varmt smil. ”Jeg ringer en af dagene, så vi kan aftale dag og tid.

Ikke?” ”Ja, det er fint for mig. Kommer de andre fire også?” spurgte jeg. ”Nej, jeg vil have dig for mig selv!” Da klokken var ca. 23, sagde hun: Nu må du godt køre mig hen til min bil. Jeg tror godt, jeg kan køre!” Hun tog sit tøj på. Det var svært for hende at få blusen til at nå, så hendes bryster var dækket, og bh'en kunne ikke rigtig bruges, som den var. ”Hvis du nu ikke kan sy det, så køber du noget nyt. Jeg skal nok betale, når vi ses igen!” Jeg gav hende blindfolden på. ”Hvorfor nu det?” ”For en sikkerheds skyld. Kun derfor.

Kom, så skal jeg lede dig ud til min bil!” Vi kørte lidt omveje, for i grunden var vi ikke ret langt fra hendes bil på P-pladsen ved Boderne. Jeg tog blindfolden af hende, da vi nåede frem og satte hende af helt nede ved hendes egen bil. Men inden hun gik ud, kyssede vi hinanden varmt og meget længe. Det var lidt svært at tage afsked. Jeg følte, vi ikke længer var offer og bøddel. Jeg kørte derfra i stærk fart. Jeg ville nødigt have, hun kunne køre efter mig og regne ud, hvor mit sommerhus lå. Men jeg måtte også erkende, at hævnen ikke havde givet mig fred i sindet.

Hævn er der trods alt ikke noget ved, når det kommer til stykket, tænkte jeg. Hun havde for øvrigt glemt at få sit kort.