- Tag dine bukser af Felix… også underbukserne! - Javel, hr. Poulsen. Langsomt trak Felix sine jeans ned, underbukserne fulgte automatisk med. Han var en kraftig bygget ung voksen, 19 år. Nu stod han der kun iført en T-shirt, der vidnede om hans arbejde som stalddreng. Den var møgbeskidt af arbejdet i stalden. Felix selv var om end ikke møgbeskidt så dog temmelig snavset både i ansigtet og på armene. - Bøj dig ind over hesten, Mellem Klaus! Hverken Mellem Klaus eller dens to brødre Store Klaus og Lille Klaus var egentlige heste. De var lavet af træ og beregnede til at man kunne lægge en saddel på dem og lære nye studerende at sidde rigtigt, at havde den rette holdning og holde fødderne rigtigt i stigbøjlerne. De stod alle tre i saddeldepotet, et lille aflåst rum bag ved selve staldene og det store saddelrum. I øjeblikket var der ingen saddel på Mellem Klaus, kun den nøgne træbjælke der gjorde det ud for en hestekrop. Felix drog et dybt suk, han viste hvad der skulle ske. Han følte det nøgne maveskind presse sig ned mod bjælken. Den bare røv strittede op, lige i den rette højde for hr. Poulsens ridepisk. Han kunne allerede høre den suse, medens Poulsen prøvede den af. Men sådan var reglerne på hestepension og rideskole "Hingstebakken" en ombygget bondegård ejet af den lokale rideforening. Øverst stod bestyrer, berider Alex Poulsen, forhenværende ritmester ved dragonerne. Under ham svævede 3-4 staldknægte og under dem, langt under, 2 stalddrenge, Niels og Felix. Det betød i praksis at alle kunne straffe Felix… og de gjorde det. For den mindste fejl var det: Bukserne af og bøj dig. Der var naturligvis en begrænsning, højst 25 rap, men det var også rigeligt til at frembringe dybe røde striber på en følsom ung røv.

Alligevel holdt Felix det ud. Han elskede heste. 'De er de eneste, der ikke slår mig', plejede han at sige.

----------------------

AAAAVVV. Det første slag. ÅÅÅGH! Nummer to. Felix hoppede op og ned. Ballerne rystede. De var store og muskuløse, næsten en voksen mands. OOOH… OOOH! Nummer tre. Felix havde svoret at han ikke ville skrige. Poulsen holdt inde: - Hvorfor får du straf? - Jeg har stjålet benzin til min motorcykel (og det er blevet opdaget mumlede han i baghovedet). - Korrekt. Og nu falder straffen. 50 slag med pisken. Så lærer du vel at lade være med at stjæle. 50 rap, det var meget, men Poulsen havde uindskrænket magt, så det nyttede ikke at protestere. For et par uger siden var der en staldknægt, der havde fået samme omgang for sløseri. Hele ridegården havde kunnet høre hvordan den arme fyr skreg, og den følgende uge kunne det tydelig ses på ham. - Vil du bindes? Spurgte Poulsen. - Nej, hr. berider. - OK, som du vil. - Ohhhhhhh!… Ohhhhh! Felix lukkede øjnene. Inde i hans hoved roterede to spørgsmål: Hvordan er tyveriet blevet opdaget, og hvem har fortalt Poulsen det? - Neeeej! Auuuuugh! Poulsen ramte præcist hver gang. Felix røv begyndte at forvandle sig til et stribet stykke kød. Blodet var begyndt at pible ud af små sår. En ridepisk er beregnet til at give en hest et enkelt eller to rap over de bagerste lår, hvor huden er tyk, ikke til at mishandle en guts sarte endeballer. - Godt. Pisken stoppede. - Rejs dig op. Felix prøvede at stå lige. Hele rummet svajede for ham. Smerten var over hele kroppen, men især røven og lårene føltes som om han sad på en vulkan. Han så på Poulsen. Han følte ingen rigtig vrede. Berideren havde været i sin gode ret til at straffe ham. Han HAVDE jo stjålet, og inderst inde nærede han en respekt for ham og et stort ønske om selv engang at blive berider. Poulsen så på ham, en ung mand som var flittig og hårdtarbejdende. En plag som bare skulle dresseres. Ritmester Poulsen havde et forenklet syn på menneskeheden. Den skulle opdrages lige som heste, fast og bestemt, men retfærdigt. Det havde han anvendt overfor sine sønner og nu overfor sit personale. Det indbefattede bl.a. en ridepisk, men på rette tid og sted. - Du har fået din straf. Tavlen er visket ren, men lad være med at gøre det igen. Hvornår får du dit kørekort? - Om to måneder, jeg har bestået køreprøven. Felix så forbløffet ud. - Godt, til den tid får du lov til at trække 30 liter om måneden fra gårdens tank, men Gud nåde trøste dig hvis du stjæler igen. - Tak hr. Poulsen. Felix prøvede for et øjeblik at glemme smerten. - Må jeg spørge om noget? Hvordan fandt De ud af det, eller var der en der røbede mig. Jeg troede ikke at nogen vidste noget. - Pas på pigerne, smilede Poulsen. - Det var en pige fra rideskolen, men jeg ved ikke hvem. Brevet var ikke underskrevet.

Felix lignede et stort spørgsmålstegn da han forlod saddeldepotet med hænderne knuget om sin røv og stadig med tårer i ansigtet. Han kendte ingen piger på rideskolen. De stod langt over en gemen stalddreng.

----------------

De følgende to uger tilbragte Felix hver nat liggende på maven. Uden dyne, men med vinduerne åbne så vinden kunne køle de røde baller mest muligt. Han spekulerede som en gal: En pige fra rideskolen og anonymt. Der var kun én mulighed. Kathrine Jessen.

For to måneder siden havde situationen været en anden (Kan læses HER)
Da var det Felix, der havde svunget pisken over Kathrines mor Sophie. 60 rap over den nøgne røv.

Begivenheden havde fundet sted i et udhus, lidt væk fra gården, som brugtes til opbevaring af halmballer. Det var ikke hans egen ide. Han var blevet tvunget til det af "de tre damer" Fru Memel, frøken Tordrup og fru Ottesen. De tre damer udgjorde diciplinærkomiteen, et magtfuldt organ der tog sig af brud på reglerne og den indre disciplin. Intern afgørelse som det kaldes. Det var frøken Tordrup, der havde haft en klemme på Felix og tvunget ham til at føre pisken. Sophie havde vredet og vendt sig, medens hendes bare røv strittede op fra den halmballe hun lå over. Hun havde hylet og tigget om nåde for sin po-po, som hun kaldte det, men damerne havde tvunget Felix til at fortsætte. Tvunget var nu så meget sagt, for Felix foragtede Sophie af et godt hjerte. Et overklasseløg, der aldrig havde lagt skjul på hvor langt stalddrengene stod under hende. Nu lå hun der og vrælede, hendes fede røv lignede bagpartiet af en hoppe. Felix havde ikke haft nogen vanskeligheder med sit arbejde! Bagefter var det meningen at Kathrine skulle have haft 50 tilsvarende. Tårerne havde strømmet ned af hende, da hun klædte sig af og gjorde sig parat, men i sidste øjeblik havde de damer forvandlet straffen til 3 gange røvfuld, a 25 slag, en omgang fra hver af dem… plus en bonus på 25 fra Felix! Hun havde allerede været godt tilredt af 75 slag da hun lagde sig over Felix knæ, med benene spredte, medens mor Sophie hylede i baggrunden og bad om forladelse for sin datter. Han kunne endnu huske den sprællende ungpigseskikkelse over sine egne lår… hvordan hans pik havde truet med at bryde ud af bukserne. Hun var vel omkring samme alder som han selv. Han havde nydt at føre fingeren ind i hendes hul og mærke, hvordan hun ufrivilligt havde måttet overgive sig.

Men de 25 slag havde hun fået, for til sidst at stå tudbrølende mellem halmballerne.

------------------------------------------

Kunde det være Kathrine? For de tre damer kunne det ikke være. Dertil var de for gamle, og hvad der end kunne siges om diciplinærkommiteen, så var den uhyre diskret og tavs udadtil. Men Kathrine kunne have overhørt frk. Tordrups trusler om at gå til Poulsen og udnyttet det bagefter. Poulsens smil om det havde været en pige, han havde haft på bagsædet, duede ikke. Han havde aldrig haft nogen forbindelse med nogen fra rideskolen, dertil var en stalddreng alt for simpel.

Efterhånden som nætterne gik, svandt smerten i hans egne baller, men han lå stadig vågen og tænkte på hævn. Var det virkelig Kathrine. Han ville holde øjne og øre åbne. Og samtidig huske sin fars ord: Hævnen er ligesom kaviar. DEN BØR NYDES KOLD.

-----------------------------

Lykken smilede til Felix allerede efter en måned. Der skulle være et stort stævne med konkurrence fra samtlige landets rideskoler.
Sophie havde tilmeldt Kathrine i klassen for unge ryttere. Hun havde endda lejet en af skolens heste, ikke Ariel som var absolut den bedste, men allerede optaget, men Sunwind, en hest som var noget af en outsider, men som passede til Kathrines krop. Sophies egen hest Hannibal var alt for stor til den spinkle unge kvinde, der var dem der påstod, at Sophie snarere skulle have købt en elefant end en hest til sig selv.

-----------------

Stævnet skulle finde sted søndag, med transport lørdag morgen. Berider Poulsen var med hele sin familie til sølvbryllup i Jylland og ventedes først hjem lørdag middag. Alle staldknægtene og stalddrengene arbejde desperat fredag for at få alt i orden. De vidste, hvad der ville ske, hvis noget manglede. Først en kæmpe skideballe til staldknægtene fra Poulsen, og ligeså straks han var gået: - Niels og Felix tag bukserne af og læg jer over trækhestene! Ved 18 tiden gik knægtene og overlod det til Niels og Felix at rydde det sidste op. Drengene sagde JA, vel vidende hvad var på spil. En stribet røv, som især Felix ønskede at undgå. Nu var ballerne lige faldet til ro! Kl. 21 var de færdige, og Niels gik hjem. Felix lovede at slukke og låse for natten. Pludselig hørte han lyden af en bil, der med slukkede lygter kørte ind på gårdspladsen.

Ud steg to kvinder, der begav sig ind i stalden. De gik hen til Ariel og trak noget op af en taske.

---------------------------------------

Felix tændte al lys samtidig med at det første flash fra hans mobiltelefons kamera glimtede. FLASH, det næste. De to kvinder stod lammede af skræk, samtidig med at de tabte noget. Det var Sophie og Kathrine Jessen. - VEND JER OM… HÆNDERNE PÅ RYGGEN. Enhver god stalddreng har altid et stykke reb på sig, og i løbet at sekunder var begges hænder bundet på ryggen med samme reb. - Ind i saddeldepotet med jer. Han samlede det op, de havde tabt. - Er I gale? APROX, det er et dopingmiddel der gør hesten langsommere. - Det var mors ide, mumlede Kathrine. - Var det også din mors ide at melde mig til Poulsen? Kathrine nikkede. - Hun syntes at vi skulle hævnes. Det havde gjort så ondt. - Ok det lader vi politi og Poulsen afgøre, men først vil I tilbringe en nat I aldrig glemmer. For første gang åbnede Sophie munden. - Nej, nej du må ikke. Ikke politiet. Vi vil gøre alt hvad du forlanger. Vi vil give dig penge! Det var ikke meningen. Jeg ville bare så gerne have at Kathrine vandt! - Det finder vi ud af. Hvis jeg ikke ringer, gør Poulsen det nok. Husk på at vi har både billederne og ampullen som bevis. Først skal I have jeres straf for at have meldt mig i sin tid. Han bandt Sophie til en ring i væggen. - Kathrine STRIP! Du har prøvet det før! Og du Sophie kan se til, medens du tænker på, at det bliver din tur! Der var intet at gøre. Kathrine begyndte at klæde sig af medens Sophie rød i hovedet så hjælpeløst til.

Det var den samme ungpigseskikkelse som for nogle måneder side. Små faste bryster hvor vorterne nu strittede ud og en forførende røv.

------------------------------------------

- Hvad skete der sidst? - Jeg fik røvfuld, hviskede Kathrine. - 100 slag. - Godt så starter vi med det. Læg dig over mine knæ! Han satte sig på en bænk der stod midt i rummet. - Du kan hyle lige så meget, du vil. Der er ingen på gården. De kommer først i morgen, så vi har en lang nat. KLASK... KLASK. Felix's hånd var stor og grov. Kathrine sprællede så meget hun kunne, men Felix holdt hende fast. - STOP… STOP. Aldrig havde hun følt noget der gjorde så ondt. - Auuuugh! Auuuugh Oooooh. Stop det! Både Katrine og Sophie skreg for fuld kraft, men Felix bare fortsatte. Efter 50 holdt han en pause, mest for at komme til kræfter selv, inden han startede på ny. Han fortsatte ud over de 100, først ved 150 holdt han inde. På det tidspunkt lignede hendes røv et bundt fuldmodne chilier. Den var dybrød og fulde af fingeraftryk. De faste lår så lige sådan ud. Fingeraftryk overalt! - Færdig… I første omgang! Nu skal du ud at ride. Sæt dig op på Mellem Klaus. Han har ganske vist ingen saddel på men jeg skal give dig et dækken. Han tog en gulvmåtte, en af disse moderne af plastik, med små pigge til rigtigt at gøre sålerne rene. Den blev lagt over "hesten" og Kathrine blev tvunget til at sætte sig ovenpå. Hun udstødte et brøl, da de hudløse baller ramte piggene. - Du mangler stigbøjler, men det klarer vi. Han tog to små sandsække og bandt en til hver ankel. Så nu sidder du godt. Hænderne bundne på ryggen, og benene strakt helt ned..

Kathrine græd uafbrudt. Hun følte at hendes skridt og resten af kroppen var ved at blive flækket. Den eneste måde hun kunne finde støtte på var ved at klemme lårene ind til siden, men også det gjorde afsindigt ondt.

------------------------------

- Nå, fru Jessen. Det er din tur. Ud på gulvet med dig. Stå med spredte ben… din hoppe! Felix løsnede hendes hænder. Sophie var hvid i ansigtet. Hele hendes fede krop rystede. - Nej nej du må ikke. Jeg vil give dig penge. Vi vil betale din motorcykel. Du må ikke gøre noget ved mig. Lad os gå igen. Felix var iskold. - Vis os dine patter! Kathrine se på hende. Hvis du drejer hovedet går det ud over dig selv. Med lukkede øjne knappede Sophie blusen op og begyndte at krænge Bh'en af. To kæmpe bryster væltede ud …størrelse D+ - Begynd at lege med dem. Du ved hvordan. Og du Kathrine ser stadig til... Husk på, at når du bliver stor, ser dine nødder ligesådan ud! Tårnene flød ud af Sophie da hun begyndte at pille ved dem på de følsomme steder. - Glem ikke gajolerne. Den ulykkelige Sophie klemte de brune brystvorter næsten flade. Bukserne af… og strømpebukserne. NU! Tøjet gled af. Nu var der kun et par ikke særlig flatterende bomuldstrusser tilbage. - Af med dem! Den sidste bastion forsvandt. - Spred så de ben… Himmel sikke en urskov! Sophie var dybrød i hovedet medens hun forsøgte at dække skridtet med hænderne. - Onaner! Tårerne strømmede ud af hende da hun begyndte at bruge sine fingre. Felix gik hen til væggen og tog noget ned. - Ved du hvad det her er? Det er den pisk som jeg fik 50 slag med, fordi I havde røbet mig til Poulsen. Nu får I det tilbage… med renter. Sophie, læg dig på maven på bænken. Stræk armene frem. Han bandt hendes håndled sammen og trak dem op til enden af bænken. - Træk dig frem, så du ligger på knæ med røven op. HOLD SÅ, DE BEN SPREDTE! Aldrig havde Sophie følt sig så ydmyget. Hun lå på knæ med rumpen strittende lige op og benene spredte. Felix havde frit udsyn og adgang til begge hendes huller, og ved siden af sad hendes datter højt til hest og så på. Schwich - Ouuuuugh... Ouogh! Nej. Sophie skreg. Hun huskede, hvordan det havde været for et par måneder siden, da det var diciplinærkomiteen, der havde beordret Felix til at give hende pisk. - Nej... nej. Stop det… Ikke mere Felix. Hun havde ingen anelse om hvor mange slag hun havde fået. Felix blev bare ved. Huden revnede og noget varmt løb ud af hende, ned ad lårene. - OWWW…OHHHH! NEEEJ! Hun skreg og skreg medens hun mærkede at hun pissede som en hest… en hoppe.

- Skrig bare løs. Der er ingen der hører det, og natten er lang! Grinede Felix.

------------------------------

Til sidst var der ikke flere skrig tilbage, bare en stønnede fru Jessen. - Læg dig fladt ned igen. Hendes mave registrerede at bænken var våd. Af noget der klæbede, og noget der lugtede. Og det var alt sammen kommet ud af hende, vidste hun. - Drej dig om, så du ligger på ryggen. Lød den næste ordre… - HOLD SÅ DE BEN SPREDTE. Du skal parres din hoppe! Sophie så uforstående på ham. Så gik det op for hende, hvad han mente. - NEJ... NEJ... Det må du ikke. Det kan du ikke. Hun vred og vendte sig i båndene, medens hun så Felix lyne sine bukser op. - NEJ, NEJ. Jeg vil ikke bolles. La' vær'. Jeg vil ikke kneppes. Du må ikke... Alle de udtryk som havde forsvoret, at hun nogensinde ville tage i sin mund flød ud af hende. Hun klemte desperat lårene sammen i et forsøg på at undgå det uundgåelige. Fra sin træhest ser Kathrine hvad der sker. Helst vil hun lukke øjnene, men en ukendt magt får hende til at holde dem åbne, stift rettet mod bænken. Hun ser hvordan Felix presser Sophies ben fra hinanden. Hun hyler, - Nej, nej, du må ikke. Nej jeg vil ikke have pik! - Ti stille, nyd det din hoppe, medens jeg leger med dig. Træk knæene op. Så lyder der et skrig. Kathrine ser hvordan hendes mor sparker vildt op i luften, samtidig med at hun begynder at klynke. - Åhh. Åh ikke så hårdt. Tag mig blidt… jeg skal nok. Felix tog sin tid. Så rejste han sig. - Nu har du vel lært det! For fremtiden opfører du dig ordentligt. FORSTÅET?

Sophie sagde ingenting, hun bare lå og klynkede.

--------------------------------

- Så er det din tur. Felix løste Kathrines reb. - Ned med dig. Læg dig på tværs over Lille Klaus! Lille Klaus er den mindste træhest. For at kunne lægge sig på tværs måtte Kathrine ned på knæ. Hun var stiv af skræk og adlød automatisk. På bænken er Sophie ved at komme til sig selv. Hun ligger på ryggen og kan ikke se Kathrine, men er ikke i tvivl om hvad der skal til at ske.. - Nej, Nej. La' vær'! skriger hun. - Ikke min datter. Hun er 18 år. Hun har aldrig gjort det. Skån hende hun er jomfru. - Er det rigtigt. Har du ikke gjort det før? - Jo, mumler Kathrine. - Fortæl din mor det. - Det var med Erik fra klassen… til en fest. Sophie bider sig i læben. - Skal det være det store hul eller det lille? - Nej nej du må ikke, hyler Kathrine. - Jeg skal nok være artig. Jeg skal gøre alt hvad du siger, bare du ikke… - Ikke hvad? - Tager mig bagfra. Sophie kan intet se, men hører hvor desperat Kathrine er. - Auuuugh! AUUUUGH! Sophie lukker øjnene og ønsker, at hun kunne lukke ørene. Nu er det altså sket, men hvad? Kun hendes fantasi sætter grænser.

- Åååågh. Iiiiigh. Kathrine fortsætter, - jeg er sød. Hører du. Stop det. Ikke pik! Du må ikke bolle mig. Jeg vil ikke parres. Hører du?… NEJ!

-------------------------------

Igen tog Felix sin tid, inden han efterlod en grædende pige over hesten. - På knæ igen. Slik min pik ren! - Jeg skal nok, hviskede den grædende pige. - Har du også prøver det før? Kan du lave et blowjob? - Jeg skal nok. Jeg skal nok. Jeg ved godt, hvordan man gør. Jeg har prøvet det. Liggende på ryggen lyttede Sophie med rædsel. Hvor var den uskyldige pige, hun havde prøvet at beskytte mod verdens ondskab. Hendes datter.

Kathrine slikkede og slikkede. Hun startede fra roden og arbejde sig ned mod pikhovedet. Hendes egne safter, hendes mors og Felix's, alle sad de på stalddrengens store pik. Til sidst tog hun den i munden og suttede som hun havde set sine veninder gøre.

---------------------------------------

- Færdig. Put den tilbage i bukserne. Han løste Sophies bånd. - Ud i stalden med jer.. Forvirrede tumlede de nøgne ud til hestene. De knugede hænderne til deres røv der stadig brændte efter slagene. - Stil jer op ad væggen. Felix greb den store spuleslange. Vandet var iskoldt. Både Kathrine og Sophie skreg og prøvede at dukke sig, men vandet gjorde dem rene og kvikkede dem op.

- Nu galer hanen snart. Se at få noget tøj på og kom hjem. OG PRØV ALDRIG AT LAVE NUMRE, HVERKEN MED MIG ELLER HESTENE!

-------------------------------------

Kathrine stillede ikke op til stævnet. Hun havde fået halsbetændelse. Hendes mor blev hjemme for at passe hende.
Kort tid efter meldte de sig ud af rideklubben, og Sophie solgte sin hest. Nu spiller de golf.

Felix har fået sit kørekort og nyder sin motorcykel med 30 liter gratis benzin. Men samtidig er han begyndt at gå på aftenskole. Målet er at blive berider, og Poulsen støtter ham. - Det er en flink og arbejdsom ung mand siger berideren. Han har forfremmet Felix til staldknægt, og bemærker i sit stille sind at Felix er den staldknægt der næsten aldrig bruger ridepisken overfor de nye stalddrenge. Kun hvis de på en eller anden måde har gjort hestene fortræd.

- Har han lært noget? mumler Poulsen for sig selv.