Fred og fredning
En indirekte fortsættelse af Borgermødet kan læses HER

Hun smilede bredt og veltilfreds. Det var et godt læserbrev hun havde skrevet. Det var ikke fordi hun normalt blandede sig i debatten, ingen kunne sige om hende, at hun altid var på tværs, men her havde de ramt hendes hjerteblod. Som hun så konflikten, handlede den mindre om, at der skulle passes på Fællesmosen, for det var begge sider enige om, men en del mere om retten til jorden. Skulle alle perler ejes af det offentlige eller skulle de bevares som det de var, jord der var nedarvet gennem slægten, som man elskede og passede på? Det var vel også konflikten mellem by og land.

To verdener, der efterhånden var drevet så langt fra hinanden, at det lige så godt kunne være to forskellige nationer. Nu kendte man efterhånden kun til avisernes skræk overskrifter og begge sider gravede blot dybere og dybere grøfter. Hun plejede at være fortaler for, at man skulle arbejde sammen og tale sammen. Hun var jo selv endt langt fra jorden, selvom hun stadig nød duften af gylle på den første forårsdag, konsekvent vurderede på afgrødernes stand når hun passerede dem og da også havde sin egen lille have med lidt kartofler, persille og grønkål. Jordens rytme sad i hendes blod og glæden ved jorden, ved det hendes slægt havde skabt, sad dybt i hendes knogler.

Nej hun var ikke flygtet fra landet, havde blot måtte søge sit udkomme andetsteds. Hun drog ofte hjem for bare at gå en tur i mosen. Forår. Lærker og viber. De viber som de kloge nu påstod ikke fandtes, dannede underlægningsmusikken sammen med den syngende lyd af tromlerne, der knuste de stive lerknolde i markerne og duftene af vådt frodigt græs. Hun smilede ved tanken om kviernes krumspring når de blev sluppet løs i mosen. Ren Morten Korch romantik ville nogle måske sige, men for hende var det en reel del af virkeligheden. Retten til jorden. Retten til disse oplevelser ville hun ikke godvilligt slippe og nu var der krig.

Hendes pen var skarp og hun kunne mærke, at hun skulle passe på ikke at gå efter ham. Hun rødmede. Det nyttede trods alt ikke, at hun i ren frustration gjorde denne debat personlig. Guderne skulle vide, at han havde irriteret hende grænseløst den aften der var borgermøde. Specielt hans smil, men det havde hun jo fået en forklaring på senere. Hun rødmede dybt. Hvis ikke det havde været for den snestorm havde hun stadig levet i tryg uvidenhed om, hvad hun også var. Hun rejste sig brat fra sofaen lagde avisen væk og satte sig til computeren for at finde mere ammunition til den krig på ord, der nu rasede.

Hendes fingre gled nærmest af sig selv over tastaturet.
Landet som rekreativt område for byboer uden realitetssans og kontakt med virkeligheden..

Messenger vinduet poppede op. ”Hej min tøs” Hun rødmede og tøvede kort inden hun svarede. ”Hejsa.” ”Har du travlt?” Hmm hun skulle næppe fortælle ham, hvad hun var i gang med lige nu. Hun lo stille ved tanken. ”Nej slapper bare lidt af, er træt.” ”Nå. Jeg havde ellers regnet med at du skulle gøre noget for mig.” Hun mærkede, hvordan en varm rislen spredte sig i hendes krop. Hun hadede den evne, han havde til at sætte hendes fornuft ud af spillet og reducere hende til en Pavlovsk hund. ”Hent din dildo og klæd dig af.” Hun hang og sprællede på krogen. Nej hun sprællede end ikke lod sig bare villigt trække ind, hoppede vel nærmest selv op i båden. Ikke en fornuftig tanke var tilbage i hendes hoved, da hun satte sig nøgen foran computeren. ”Vil hun gerne tages? ” ”Ja tak.” Nu var hun derude, hvor hun kun kunne svare med enstavelsesord og da slet ikke sige ham imod. ”Gør dig varm og våd, men først klem dine vorter. Hårdt.” Hun adlød uden tøven. Klemte om sine brystvorter, mærkede smerten skyde gennem sin krop og at hun nød det. Nød at gøre det, fordi det var, hvad han ønskede. Hendes fingre gled ned mod hendes skød. Hun bed læberne sammen for at kvæle en stønnen. Ah hun var allerede drivvåd. Hun havde en anelse om, at hun blev våd, allerede når hun fik færten af, at han ville lege med hende. Hendes selvrespekt havde dog forbudt hende at tjekke det. ”Klar nu?” Ordene på skærmen rev hende ud af hendes søde drømme. Pokkers hun havde været tæt på at komme. Hun flyttede fingrene fra sit skød. ”Ja tak.” ”Godt så tag dildoen og før den ind, men kun lige spidsen.” Hun adlød omgående. Hun var sejlende våd. Nu var det bare nydelse. Hun havde givet slip på sig selv og lod sig villigt styre af ham. Spidsen af dildoen gled ind og hun skulle tage sig gevaldigt sammen for ikke bare at lade den glide hele vejen op. Hun stønnede hæst. ”Er det nok?” ”Nej.” ”Vil du gerne have mere? ” ”Ja tak.” ”Så stød den op i dig. Hårdt tøs.” Hun pressede dildoen hårdt op i sig. Det var så godt og hun stønnede højt. ”Stop så. Du kommer ikke tøs. Tag den ud.” Hun gloede vantro på skærmen. For pokker han var strid i dag. Hun adlød hans ordre og sukkede dybt. ”Liderlig?” ”Ja meget” ”Trist for du kommer ikke i dag.”

Hun stirrede rasende på skærmen. Det kunne han da ikke mene? Hendes krop skreg i protest, men han snakkede blot lidt om vind og vejr, fortalte en lille anekdote og hun måtte koncentrere sig om samtalen. Det var egentlig et af de store problemer ved ham, så længe de undgik emner som fredning og landbrug, ja så hyggede hun sig godt i hans cyberselskab. De havde samme sorte humor og nød begge at fortabe sig i lange samtaler om alt og intet. Der var bare lige det lille problem med mosen og med at han til hver en tid kunne tænde hende når han ønskede det.

Hun gik tidligt i seng den aften, men hun havde svært ved at falde i søvn og i hendes drømme var han overalt. Hans hænder, hans vilje, der bøjede hendes, som han lystede.

Hun vågnede tidligt og mens kaffen løb igennem besluttede hun sig for at tage en tur ud i mosen. Kaffen røg på termokanden med en god sjat mælk i og hun smurte hurtigt et par klapsammen madder. Håret blev samlet i en hestehale, de godt slidte cowboybukser på, en stor skovmandsskjorte, gummistøvler og så var hun ellers parat til at få ladet batterierne op. Hun kunne mærke, at hun glædede sig, og hun sang hele vejen i bilen. Hun kunne ikke forestille sig noget skønnere end mosen på sådan en forårsdag. Hun gik langsomt igennem den, mens hun sugede til sig med alle sanser. Fuglene sang, græsset duftede så grønt som kun græs kan dufte, vorterod stod næste skrigende gule på enhver lille forhøjning. Hun havde kurs mod sit yndlingssted. En lille forhøjning, som skjulte en poppel der var væltet for mange år siden. Nu lå den overgroet med mos og græs inde midt i en klynge af siv. Det mest ugenerte sted i verden. Af sig selv fandt hendes fødder vejen gennem mosen og snart efter stod hun midt i sit lille private paradis. Hun satte rygsækken fra sig, bredte et tæppe ud på forhøjningen og satte sig tilrette. Hun skænkede kaffe op og sad stille og nød solen bage. Det var varmere, end hun havde troet. Hun knappede skjorten op og lagde sig ned på tæppet med lukkede øjne, for at slikke sol. Hun var træt. Hun kunne høre et gåsepar diskutere, på den anden side af sivene, men hun kunne ikke se dem. Når hun åbnede øjnene, kunne hun, udover denne lille ugenerte plet, kun se poplernes endnu rødlige blade, som de stod der i kanten af mosen. Hendes øjne faldt i og hun sov.

En gråand landede med et plask i vandet forfulgt af tre ivrige andrikker. Hun vågnede og strakte sig. Det var varmt her i solen. Hun satte sig op og tog skjorten af. Bh’en røg samme vej. Hun skænkede sig igen en kop kaffe og sad med ryggen mod solen og nød foråret. To blishøns kom storkende henover hendes ellers fredelige plet, sanseløst rasende i deres jagt på en tredje, som vel havde forsøgt at slå en klo i parrets territorium. De opdagede hende ikke. Hun lagde sig smilende ned på ryggen og nød solens stråler på kroppen. Hun lod sine hænder glide kærtegnende henover de tunge bryster og så vorterne stivne.

Hendes tanker gled, som så ofte før tilbage til vinterens snestorm og, hvad den medførte.

”Du har ret. Der er sandelig smukt her i mosen.” Hun for op og greb skjorten, som hun knugede foran sig. Ham igen. ”Hvad laver du her?” Hun forsøgte at samle sig sammen og genfinde sin værdighed, om end det var svært. Hun rystede på hovedet for at klare sin hjerne fra de meget lidt dydige tanker, hun havde gjort sig om ham for få sekunder siden. En ting var hvad der skete i cyberspace og den ene gang i vinters, noget andet var her og nu. Han lo og nød tydeligvis hendes forvirring. ”Selv støvede papirnussere kan sætte pris på en forårsdag som i dag.” Han havde altså læst hendes læserbrev for det var, hvad hun havde kaldt dem. Hun rødmede. ”Vend lige ryggen til, så jeg kan komme i tøjet.” Hun forsøgte at gøre sin stemme fast og bestemt og han vendte sig da også. Hun stak hurtigt armene i skjorten og knappede den febrilsk. Bh’en røg ned i rygsækken. Hun kunne mærke sine kinder gløde og det var desværre ikke kun på grund af solen og den friske luft. Hun skænkede sig en ny kop kaffe og da han hørte lyden vendte han sig om. Han havde et bredt grin på og hun fik lyst til at tvære det af ham. Selv hendes mest private fristed havde han nu møvet sig ind på. Hun så rasende på ham. Han ignorerede hendes rasende blikke og satte sig uden at spørge om lov på tæppet ved siden af hende. Sådan sad de tavse lidt. ”Hvis I er så glade for denne mose, hvorfor er der så ingen der sørger for, at den ikke gror til?” Han pegede hen på en klynge nælder som stod i den ene side af lysningen. Hun lo stille. ”Måske fordi, at lige den klynge nælder, hvert eneste år gemmer på noget, og derfor har vundet hævd på at blive stående der. Kom men vær stille.” Hun rejste sig op og gik foran ham hen mod nælderne. Gemt inde mellem de endnu lyst grønne blade skimtedes en fasanhønes nervøse blinken. Hun smilede til den skræmte høne og trak ham med sig væk. ”Derfor. Det er jo det jeg har prøvet på at få dig til at forstå. Vi kender hver eneste krog af denne mose, ved hvor hvilke fugle ruger, hvor vi skal passe på og hvor man trygt kan sole sig i fred, uden at blive forstyrret.” Hun så rasende på ham og han smilede en smule flovt. Hun pakkede arrigt sine ting sammen. ”Kom så skal jeg vise dig en lille del af det I ikke aner findes.”

Han fulgte efter hende rundt i mosen og efterhånden glemte hun sin vrede og nød bare at vise frem, fortælle og i det hele taget at være ude i denne dejlige dag.

Da hun et par timer senere var på vej hjem sad hun og undrede sig over, hvordan det kunne være, at hun ikke havde brudt kontakten med ham i vinters, da hun opdagede, hvem han var. Men fakta var vel, at hun både nød de samtaler de havde og… hun rødmede dybt. Det sex som hun efterhånden var blevet afhængig af. For det var godt. Hendes mobil larmede i handskerummet og hun tjekkede den sms der var tikket ind. Hvis du savner din pung, ved du, hvor jeg bor.

Hun standsede bilen og ledte efter pungen i sin rygsæk. Den var der ikke.

Kort tid efter stod hun og bankede på hans dør. Hun havde bandet hele vejen ud til hans hus. Hun havde en anelse om, at det kunne risikere at blive en dyr findeløn og at hun måske ikke ville have så meget imod at betale den. I hvert fald ikke imens det stod på.

Hun havde haft ret. Det føltes som om der kun var gået ganske kort tid før hun lå nøgen henover hans knæ og mærkede en hånd glide rundt på sine balder. Hendes hud duftede af sol og forår. Hendes hår hang ned over hendes ansigt og hun kunne dufte græsset i det. Den anden hånd gled ind under hende og fandt hendes skød. Hun gispede sagte, hun var våd og klar. Hans hånd faldt på hendes balder samtidig med, at hans fingre gled op i hende. Hun jamrede højt i nydelse. Hånden faldt rytmisk og hun hørte sig selv klynke. Hendes balder begyndte at gløde og hun pressede sig mod hans fingre. Det sidste døgns opsparede liderlighed blussede nu i hende på fuld kraft. Hun jamrede højere og højere. Solen og den friske luft havde kærtegnet hendes krop og vakt den til live efter en lang vinter. Nu satte han trumfen på. Hun lukkede øjnene, overgav sig fuldstændigt til ham og til nydelsen. Hun skreg, da orgasmen rullede ind over hende. Slagene stoppede og hun mærkede hans hånd glide blidt henover hendes rødmende balder. En finger, der drev af væde fra hendes skød, begyndte forsigtigt at lege med hendes bagerste hul og hun stønnede hæst af nydelse. Det var så godt. Igen faldt hans hånd på hendes balder fingre gled op i hendes skød og han tog hende nu i begge huller på samme tid. Hele hendes krop rystede af nydelse. ”Kom så tøs. Kom for mig.” Han satte farten lidt op og hun skreg igen højt, da en ny orgasme rystede hendes krop. Han slap hende, strøg blidt over hendes krop og puffede hende så ned mellem sine ben. Hun så spørgende op på ham. ”Tag mig i munden.”

Han åbnede bukserne og hans lem sprang frem stenhårdt. Hun bøjede sig frem og fangede lemmet med sin mund. Holdt det stille og lod tungen pirre og sno sig. Gjorde det vådt. Mærkede hans hånd på sin nakke. Mærkede, hvordan han pressede på. Hun gav efter og lod ham glide helt ind. Hun sank og gjorde plads til ham i sin hals. Tårerne sprang frem i hendes øjne og hun lod tungen glide kærtegnende under hans pik. Han stønnede højt og begyndte at trække hendes hoved henover hans pik. Hun fangede rytmen og lod ham bruge sin mund som han lystede. Hurtigere og hurtigere.

Hun strammede læberne om skaftet og sørgede for at suge og slikke, mens han gled ind og ud af hendes mund. Så kom han. Han pressede pikken dybt ind i hende og holdt hendes ansigt fast, mens han sprøjtede ned i hendes hals. Hun kunne mærke hvordan hun manglede luft, men forsøgte at slappe af og tage imod. Så slap han og hun gispede efter luft. Hun så smilende op på ham, lænede sig så frem og slikkede de sidste dråber af ham. Hun nød smagen og hans tilfredse brummen.

Det blev sent den aften, før hun kunne sætte sig ved computeren og fortsætte det læserbrev, hun ikke var blevet færdig med dagen før. En ting var sikkert. Mange oplevelser havde mosen givet hende og den i dag var ikke en af de ringeste.