Serie: Frække fortællinger af fædrelandets historie Fra svenskerkrigens tid del 2 Har du ikke læst del 1, kan du gøre det HER Resume: Hun er en fin frøken, men i krigstid gælder alle kneb. For at finde ud af hvad der sker, kommer hun til godset eller slottet for at komme ind bag facaden, om det så er med sin krop som prisen for at få den viden. Sidste gang blev hun misbrugt af greven og grevinden, og de varslede hende at når hun blev overladt til svensken så… For Anna kom de næste timer til at stå sløret. Hun var blevet overladt til Grevindens Kammerpige og måtte lide den tort at blive slæbt nøgen ned af trapperne til køkkenet.

Her havde hun måtte vente mens pigerne havde fyldt et kar med varmt vand, hvorefter kammerpigen havde skrubbet hende. Det havde været i orden, så længe det var ryggen, armene og benene, hun havde brugt børsten på, men desværre var det også gået ud over hendes bløde bryster og inderlår. Anna havde efterfølgende den tanke, at den anden kvinde havde nydt at tilføje hende smerte, blot fordi hun var hjælpeløs i hendes hænder. De andre piger i køkkenet havde enten ignoreret hendes skrig eller kommenteret med en fnisen, og to af dem havde velvilligt hjulpet, da kammerpigen havde spredt hendes ben og særdeles ublidt havde vasket hendes skød, med den hårde børste. Hun krympede sig ved tanken.

Det havde gjort så ondt og ydmygelsen ved, at det havde foregået så offentligt, havde været stor. Hun var blevet tørret med et gammelt laset håndklæde og havde fået en ren særk, som hun kunne dække sin glødende og smertende krop med. Hun var blevet efterladt i en krog ved ildstedet og havde fået at vide, at hun skulle blive siddende der. Hvor længe hun sad der, anede hun ikke. Pigerne havde haft travlt med at forberede aftensmaden og ingen havde ænset, om hun var sulten eller tørstig, før en lille museagtig kvinde, sidelæns havde krabbet sig hen til hende, med en humpel brød og et krus tyndt øl.

Anna havde taknemmeligt taget imod, men kvinden havde lagt en finger over hendes læbe, da hun ville takke. ”Ikke tale. Ravnene kommer. Ravnene kommer.” Hun lo skingert og Anna så forbavset på hende. Kvinden blinkede til hende og krabbede igen væk. Anna stirrede efter hende, men begyndte så at hugge i sig af brød og øl. Det hjalp at få noget at spise, og hun begyndte at se lidt mere optimistisk på tingene. Det var ganske vidst nogle mærkværdige lyster grevinden havde, men de ville sikkert bare skræmme hende, og i øvrigt lød det jo til, at svenskeren ville have hende for sig selv.

En mand kunne hun nok styre, hun var trods alt ikke en lille troskyldig bondepige, men en selvbevidst adelsfrøken, som nok skulle kunne sørge for at komme igennem dette uden for mange problemer. Hun rettede ryggen og besluttede sig for at hun nok skulle kunne charmerer denne svensker. De var alligevel grove og simple folk og muligt hun ville blive nødt til at yde ham visse tjenester, men Dronningen havde lovet hende, at det nok skulle blive rigt belønnet og havde endda antydet, at et ægteskab med den unge holstenske greve Brisselfeldt af Wesserwald, sagtens kunne komme på tale. Anna følte en varm rislen gennem kroppen ved tanken om den unge og velhavende greve.

Der var travlt i køkkenet, kunne hun se, ikke bare skulle de klare maden til herskabet og folkestuen, men de mange svenske soldater skulle også have mad. Det var muligt, at herskabet nød beskyttelse af deres sauvegarder, datidens pæne omskrivning af, at de mod forplejning og ganske betydelige kontante summer, blev fritaget for plyndringer, men folkene havde ikke megen glæde af dette. Arbejdet blev hårdere, når så mange skulle bespises, og den menige soldat lod nødigt en køn pige gå i fred. Ville hun ikke med det gode, ja så voldtog han hende. Anna gøs ved tanken og frygtede kort for sin egen fremtid.

Der var vidst ingen tvivl om, at Leijonskjöld ønskede en ung kvinde til at holde sin seng varm. Hun bed tænderne sammen og tænkte igen på det holstenske giftermål. Hun måtte og skulle klare denne opgave. Ret beset ville hun også have den bedste placering overhovedet, for at klare den, når hun nu blev placeret direkte i Leijonskjölds favn. Så manglede hun sådan set bare at få etableret forbindelsen til snaphanerne og Svend Poulsen og så skulle den sag være klaret. Forudsat altså, at Københavns forsvarere ville kunne slå svensken tilbage, men med hendes hjælp ville de da være forberedte. Hun smilede tilfreds. Hun fik lov til at sidde i fred længe.

Travlheden i køkkenet voksede efterhånden som tiden nærmede sig for at aftensmaden skulle serveres. Piger løb rundt med blanke sølvfade til herskabet, og koner slæbte lerfade og træskåle ud i folkestuen. Hun fik selv stukket en træskål med byggrød i hånden af en køkkenpige, der ellers for fortravlet rundt. Hun kiggede betuttet på grøden. Der var hverken smør eller anden dyppelse til. ”Spis nu. Det varer sikkert længe, før du får noget igen.” En slidt gammel kone så venligt på hende, men der var et sørgmodigt glimt i hendes øjne, som om hun havde ondt af Anna. Travlheden i køkkenet var ved at stilne af, og konen så sig om, før hun satte sig ned ved siden af Anna.

”Hvor gerne jeg end ville, kan jeg ikke hjælpe dig. Han er barsk og mere end en køn ung pige er blevet ødelagt for livet af ham, men du kan få et par gode råd, som måske vil gøre ham træt af dig hurtigt. Lad ham ikke se, at du er bange. Føj ham uanset, hvad han kræver af dig. Lad være med at spille stolt. Skrig af smerte, for han bliver ved, til du gør det. Og kan du på nogen måde, så lad som om du nyder, det han gør.” Hun strøg blidt Anna over håret. ”Det gør mig ondt for dig.

Du ser ud til at være en sød pige, men i dette hus holder søde piger ikke længe, hvis ikke ham spradebassen deroppe ødelægger dem, gør Herren eller Fruen. Har du slet ikke et andet sted du kan være?” Anna rystede på hovedet. Hvad i al verden var det dog hun var havnet i? Konen nødte hende til at spise den nu kolde og seje grød. Anna mærkede, hvordan grøden voksede i munden på hende. Hun hadede kold byggrød og den var knapt saltet og kogt på vand. De undte tydeligvis ikke folkene kosten her på gården og det lovede ikke godt.

Annas mor havde altid lært hende, at kosten til folkene måske ikke behøvede at være fin, men den skulle være rigelig og god. Hun tvang sig selv til at synke et par skefulde af den kolde stive grød. Hun kunne mærke, at hun havde en klump i halsen af skræk, men hun spiste endnu et par skefulde af grøden. Hun måtte have noget at stå imod med. En pige kom hen til dem, med en bakke. På bakken stod en kande vin, et krus med natøl, et bæger til vinen og en lille skål med noget der lignede andefedt, selvom Anna ikke forstod, hvordan det hørte hjemme sammen med drikkevarerne.

Konen, der havde siddet sammen med hende, så medlidende på Anna. ”Husk nu, føj ham.” Pigen med bakken gjorde tegn til at Anna skulle følge med hende, også i hendes øjne var der medlidenhed at spore. Anna fulgte efter hende op af de kolde trapper. Hun frøs på sine bare fødder, da ingen havde sanset at give hende et par sko eller bare et par sivsko, som kunne skærme hendes fødder lidt mod kulden i de rå stengulve. Allerede mens de gik op ad trappen, kunne de høre rå latter og stumper af drikkeviser. Anna gøs men holdt hovedet rankt. Det skulle gå. Hun skulle klare det her. Pigen bankede på døren ind til værelset, hvorfra lydene kom.

En brøsig stemme råbte, ”det var på tide.” Hun lukkede op og de trådte ind i et værelse der emmede af druk og røg fra utallige lys. De svenske officerer, sad omkring et bord, der dels var dækket af papirer, dels af flasker og pægle, der havde indeholdt vin, øl og dramme. Stanken var overvældende og Anna tøvede kort i døren. Pigen nejede dybt og gik gennem rummet og ind gennem en anden dør med bakken. Leijonskjöld rejste sig og gik hen til Anna, der stadig stod som lammet i døren. Med en kraftanstrengelse tvang hun sig selv til at neje for ham. Hvor var den mand dog ækel at se til.

Hans uniform nåede knapt sammen om ham, så tyk var han, hans ansigt var blussende rødt af druk og hans sorte hår hang fedtglinsende om hans ansigt i lange uredte krøller. Hun så ned i gulvet og kæmpede for trods alt at se værdig ud. ”Rejs Dem bare op, lille frøken. Mine officerer er netop ved at gå, og så får vi tid til at lære hinanden at kende.” Hun rejste sig op og knejsede ubevidst med nakken. Han skulle få at se, hvad hun var. Hun lagde mærke til, hvor de lagde de papirer, de åbenbart havde siddet og kigget i, før drikkelaget tog overhånd.

De var sejlende fulde og mere end en af dem kom med kommentarer om, at de da gerne ville hjælpe med at ride den hoppe til om nødvendigt. Det blev dog afvist og snart stod hun alene overfor ham. Han lod en hånd glide ned under hendes hage og stak hendes så pludseligt en syngende lussing. Hun skreg forskrækket og mærkede, hvordan det sved i hendes kind. Han smilede ondt, tog fat i hendes særk og flåede den af hende. ”Løft dine arme op og drej dig rundt” Hun adlød omgående. Manden måtte jo være syg. Hvordan kunne han dog behandle en pige af god familie på denne måde?

”Langsomt.” Hun drejede sig langsomt rundt foran ham, til hun igen vendte fronten mod ham. Han rakte hånden frem og kneb hende i den ene brystvorte til hun måtte skrige af smerte. Hun fik tårer i øjnene. Smerten skød som lyn gennem hendes krop og hun var bange nu, rigtig bange. Han trak hende i brystvorten og hun måtte følge efter ham ind i det tilstødende kammer. ”Hjælp mig nu af tøjet. Selvom du er en fin frøken, kan du vel bestille noget.” Hun stod rådvild et øjeblik, men bed så tænderne sammen og løsnede det brede bælte om hans uniform. Hun trak jakken af ham og løsnede med rystende hænder hans halsbind.

Huden på hans hals var svedig at røre ved og han stank langt væk af uvasket krop og mange dages druk. Nu stod han i skjorte og bukser. Hun knælede ned for at hjælpe ham af med skoene. Hun trak dem af ham og så så op på ham. Han smilede ondt til hende. ”Fortsæt!” Hun tog fat i hans bukser og trak dem ned. Hun gøs da hans pik sprang frem. Den var tilsyneladende ikke ret stor, hun havde heller ikke så meget at sammenligne med, til gengæld var den tyk. Han lo.

”Ja det er ham, du skal fornøje.” Han skubbede hende hen over sengen så hun lå med overkroppen inde over den og bagdelen strittende lige i vejret. Hun mærkede, hvordan hans hænder gled rundt på hendes balder og ind imellem dem. Hun stivnede, hvad var det dog han gjorde? Han rakte prustende ind over hende og bandt hendes hænder fast til sengen. ”Sådan. Nu ligger frøkenen stille, mens vi lærer hverandre at kende.” Hans hånd landede på hendes balder med et sviende klask. Hun jamrede forskrækket. Det fik ham nu bare til at slå hårdere. Anna vred sig i smerte. Så stoppede han, og hun sukkede lettet kun for at stivne, da hans finger gled hen over hendes bagerste hul.

Den føltes fedtet og hun kunne mærke hvordan hendes krop blev splittet mellem en følelse af nydelse og skam. Hans finger gled rundt og hun bed sig i læben for ikke at sukke af nydelse. Hvad var det her for noget? En finger pressede sig på og gled ganske lidt ind i hende. Hun sukkede højt, hvilket fik ham til at presse yderligere på. Det her føltes jo godt. Hans finger gled ind og ud af hende og hun kunne mærke en forunderlig varme i sit skød. Nej det kunne da ikke passe. Fingeren forsvandt blot for at blive erstattet af to fingre. Det strammede og gjorde lidt ondt, men ikke ret længe, så nød hun det igen.

Han lod den anden hånds fingre glide nedover hendes skød. ”Hun er jo våd.” Han holdt sine våde fingre op foran hende og øgede imens farten på fingrene oppe i hende. Hun stønnede højt. Hans fingre forsvandt og han tykke lem pressede sig på. Nu var det slut med tålmodigheden og han bankede sit lem op i hende. Hun skreg mens hans pik gled op i hende. Det gjorde så ondt og det føltes som om hun skulle flække i to. Han stødte igen for at komme helt i bund i hende og hun skreg og kæmpede for at komme væk fra hans pik. Hans hånd gled frem og holdt fat i hendes ømme brystvorter. ”Kan hun så stå stille.

Bare nyd det som den tæve du er.” Hun jamrede i smerte og skam, men kunne mærke, hvordan hun langsomt vænnede sig til hans tykke lem. Han begyndte at støde op i hende. Han stønnede højt af nydelse og slap hendes brystvorter. Den ene hånd lod han glide ned til hendes skød og fandt det mest følsomme sted. Han gned det i takt med stødene. Hun kunne til sin rædsel mærke, at hun nød det. Smerten bagi var nu til at overse og på en underlig måde gjorde den hendes lyst større. Han gned hårdere og hun måtte give efter og jamrer højt, mens hun kom.

Dette fik også ham til at komme og med et højt brøl kom han oppe i hende. Sveden fra hans ansigt dryppede ned på hendes ryg og hun krympede sig flovt. Han satte sig tungt prustende på sengen og drak dybt af kruset med natøl. ”Havde jeg vidst, at de fine frøkener var sådan havde jeg aldrig spildt tiden på bondepiger. Du er jo så god som en mand. Stram og fin lille røv og lige så let ved at komme. Her. Slik mine fingre rene for dine egne safter.” Han stak sine fingre ind i Annas mund og hun måtte sutte dem rene.

Hun væmmedes ved tanken om, at det var saften fra sit eget skød, hun nu måtte slikke i sig. ”Ja der kan frøkenen ikke være med. Intet slår udtrykket på en ung soldats ansigt, når han er blevet taget, tvunget til at komme og derefter må slikke sin egen sæd i sig.” Anna gøs. Var han da ligeglad med om det var mænd eller kvinder han brugte? Hans hånd gled vurderende hen over hendes ømme balder og en finger legede med det ømme hul. Hun krympede sig. ”Bare rolig frøken om nogle uger vil du se frem til denne leg.

Du nyder det jo, du skal bare lige rides godt til først.” En finger pressede sig ublidt op i det ømme hul og Anna måtte bide i puden for ikke at jamre af smerte. Uger? Det ville hun ikke kunne holde til. Han fjernede igen fingeren gav hende et klask bagi og løste hendes arme. Fortsættes HER