Serie:

Frække fortællinger af fædrelandets historie

Fra svenskerkrigens tid

På et loppemarked fandt jeg for nogen tid siden en stak lasede, gamle bøger. De var smidt ned i en kasse og havde tydeligvis ikke været åbnet i mange år. Et hurtigt kig på titlerne afslørede, at der var tale om andagtsbøger fra forrige århundrede.

Nu er det ikke fordi jeg er specielt religiøs, men da jeg fik prisen ned på en tyver og der fulgte en bærepose med, ja så slog jeg til. Da jeg kom hjem blev bøgerne lagt i reolen og så må jeg tilstå, at jeg glemte alt om dem for en tid.

En aften manglede jeg læsestof og fik derfor fat i bøgerne. Jeg tog dem frem og da jeg åbnede en tilfældig midt i stakken faldt der en lille stak breve ud. Faktisk viste det sig at være en slags dagbog over en ung adelskvindes oplevelser under svenskekrigen.

Jeg læste fuldstændig opslugt hele natten og da morgenen gryede, sad jeg med en stak notater i hænderne. Historien var for god til at holde for mig selv, men af hensyn til eventuelle efterkommere har jeg valgt at sløre navne og steder. Hvorfor dette hensyn er nødvendigt vil fremgå af historien.

Jeg vil lige kort ridse historien op, for de af jer, der ikke er helt hjemme i den.

Året er 1658. Landet stander i våde. Svensken har på det skammeligste nægtet at opfylde betingelserne ved den ellers rigeligt ydmygende Roskildefred og har besat hele landet. Hele? Nej oppe i det nu nordøstlige hjørne af landet holder vor Hovedstad stadig tappert ud omgivet af de svenske belejrere på alle sider.

Under disse, for vort land så alvorlige tider, udspiller historien om Anna Kalv sig.

"Klæd dig af!"

Greven til Valkenborg så savlende på hende og hun stirrede bønfaldende på Grevinden og den svenske officer. Grevinden rejste sig og gik hen foran hende.

"Hvis du vil være her, så klæder du dig af i en fart."

Hun snerrede lavmælt. Anna begyndte langsomt at klæde sig af. Hendes hænder sloges med hægter og maller og tilsyneladende gik det for langsomt, for med et rejste svenskeren sig tog fat i hendes kjole og flåede den itu. Hun jamrede og forsøgte at dække for sin barm med hænderne.

Grevinden trak hendes arme om bag hendes ryg og holdt dem fast. Svenskeren trak en kniv og hun troede kort, at det nu var ude med hende, men han skar blot gennem hendes undertøj, så hun nu stod nøgen foran dem. Grevinden slap hendes arme og trak de sidste pjalter væk fra hendes krop.

Hun lod skamløst sine hænder glide rundt på den unge kvindes krop, klemte hendes bryster og kneb hårdt i vorterne. Anna jamrede højt. Smerten skød som lyn gennem hende og hun gik i knæ. En grov hånd gled ind imellem hendes ben og hun rettede sig op med et sæt.

"Neeej."

Hun jamrede bedende.

"Stop. Hun kan være jomfru, selvom jeg ikke tror det."

Grevinden smilede ondt til hende. Hånden forsvandt og Anna åndede lettet op.

"Og det vil du så frivilligt undersøge min kære?"

Greven lød stakåndet og Grevinden smilede lumskt.

"Ja hvis ingen af jer har noget i mod det, men få hende ned at ligge og hold hende fast."

Anna stirrede stumt på de tre personer i salonen. Hvad var det dog for mennesker, hun var kommet i kløerne på? Havde hun anet noget om dette havde hun næppe sagt ja, da Dronning Sophie Amalie havde bedt hende om, at rejse til parret på Valkenborg, for at finde ud af, hvad der foregik i det svenske hovedkvarter på syd Sjælland.

Anna var langt ude i slægt med Grevens første kone og da hendes forældre var døde og det dejlige Rugholm brændt ned af svenskerne, ville det være naturligt om hun rejste til Valkenborg. Der var ingen varme følelser mellem Kongeparret og greveparret på Valkenborg. Grevinden var gammel slyngveninde med Ulfeldterne, der nu rejste rundt sammen med den svenske hær og arbejdede med at rage til sig af gods og gårde, mens de overtalte de danske "haremænd" som bønder og borgere kaldte den kujonagtige adel, der burde have forsvaret dem mod de hærgende og plyndrende hære af svenske og pommerske soldater, til at arbejde for den svenske sag.

Havde der været krig på kniven mellem Dronningen og svigerinden før krigen, så var den ikke blevet mindre efter den forsmædelige fred, som var blevet forhandlet på plads af Ulfeldt i Roskilde. Der var altså mange gode grunde til at Anna nu befandt sig på Valkenborg. Lige nu føltes det dog som om, at der var endnu flere gode grunde til, at hun ikke skulle befinde sig her.

Greven og svenskeren tog fat i hende og tvang hende ned på gulvet. Hun måtte passivt lade dem holde hende nede, men da de spredte hendes ben, forsøgte hun alligevel at kæmpe imod. Det nyttede ikke og til sin rædsel så hun nu grevinden lægge sig ned på maven mellem hendes ben.

Svenskeren greb fat i hendes bryst og klemte det hårdt. Hun bed sig i læben for ikke at give ham den fornøjelse, at hun gav sig i smerte, men det fik ham blot til at smile og tage hårdere fat. Han holdt hendes blik fast mens han klemte hårdere, men slap så og trak i stedet hårdt i hendes brystvorte. Hun skreg, da den skarpe smerte jog gennem hendes krop. Hun lukkede øjnene for at skjule de tårer, der piblede frem, men spærrede dem op, da Grevindes brutale fingre trak i hendes skamlæber.

Kvinden smilede ondt til hende, før hun sænkede hovedet over hendes skød. Anna gispede højt, da hun mærkede en varm tungespids på hendes skøds mest følsomme punkt. Det var dejligt og hun opdagede til sin rædsel, at hun kunne li det. Det her var forkert og hun forsøgte at samle benene. Grevens hånd landede med et sviende klask på hendes inderlår.

"Lig stille tøs."

Hun klynkede sagte og lå stille. Grevindens tungespids dansede igen i hendes skød og hun sukkede sagte af nydelse. Greven og svenskeren slap taget i hendes ben og greb i stedet fat i hver deres bryst. De klemte hendes bryster og trak i de følsomme vorter.

Grevinden lod forsigtigt en finger glide op i Annas skød og blev belønnet med en hæs stønnen. Hun ville ikke nyde det her, men Grevinde vidste, hvad hun gjorde og snart mærkede Anna, at en orgasme var på vej. Hendes brystvorter blev nulret mere og mere hårdhændet, mens den travle tunge satte farten op.

Hendes krop gik i bro, da en voldsom orgasme gik gennem hende og hun skreg hæst. Grevinden så op og smilede tilfredst.

"Hun er ikke jomfru og hun er lysten som få."

Anna rødmede flovt. Det passede ganske vidst, at hun ikke var jomfru, men lysten? Nej det syntes hun ikke hun var. Hendes mødom var røget ved en midsommerfest hjemme på Rugholm, hvor hun havde været lidt for tæt på en af de unge grever fra nabogodset, men det havde ikke været noget at skrive hjem om. Senere var det bare blevet til lidt kys i krogene ved Hoffet.

Greven og den svenske kommandant stod og hviskede sammen. Svenskeren slog en høj latter op og forsvandt ud af rummet. Greven trak ned i bukserne og hans lem sprang stenhårdt frem. Han stillede sig mellem Annas spredte ben, hvorfra grevinden modvilligt havde rejst sig.

Hun stirrede op på ham med et rædselsslagent blik i øjnene og krabbede sig baglæns hen over stuegulvet. Grevinden satte sig hurtigt bag hende og holdt hendes arme fast i et jerngreb.

"Du ligger stille tøs."

Grevinden nærmest hvæste. Anna kunne ikke andet end at jamre af skræk, mens greven langsomt knælede ned mellem hendes ben. Han lagde sig tungt henover hende, bed hårdt i hendes bryster og trængte så brutalt op i hende. Det gjorde ondt selvom hun, til sin forbløffelse, var drivende våd. Hun var slet ikke klar, og han tog hende uden nogen form for nåde. Hendes skød sved og brændte, men han fortsatte bare med at banke sit lem op i hende igen og igen. Hun jamrede i takt med hans hårde stød, det gjorde så ondt.

Grevinden lænede sig frem og kyssede hende hårdt på munden. Anna var lamslået. En kvinde, der kyssede som en mand? Hvad var det dog for et sted, hun var kommet til? Greven stønnede højt, så trak han sig endelig ud af hendes ømme skød. Hun sukkede lettet.

Grevinden tog et fast tag i Annas hår og trak hendes hoved bagover så hendes mund åbnedes. Greven kom op til dem og gned på hans glinsende lem lige foran Annas mund. Han brølede højt og hans lem begyndte at sprøjte. Den tykke sæd landede i Annas mund og grevinden hvæsede.

"Synk. Synk det så eller du vil fortryde det."

Anna sank. Hun hadede smagen. Grevens ene hånd gled rundt på hendes bryster og kneb skiftevis i vorterne. Hun vred sig i smerte. Så stoppede han uden varsel sit lem ind i hendes mund og grevinden slap taget i hendes hår.

"Slik mig ren tøs."

Han klemte hendes bryst hårdt og Anna suttede på hans lem. Hun kunne smage hans sæd og noget, der måtte være smagen af sig selv. Han stønnede tilfreds, mens Anna fik mere og mere kvalme. Endelig trak han sig ud og slap hendes bryst.

Anna så ned af sig selv. Hendes bryst var rødt og ophovnet. Hun græd stille.

"Stop det tuderi tøs."

Grevinden så ondt på hende.

"Du vil lære at nyde det og du vil opdage, at dette var en ganske blid behandling. Bare vent til Leijonskjöld får sin vilje med dig."

Hun lo hårdt.

"Og nu er det vidst på tide, at du gør lidt gengæld, i stedet for bare at ligge der og nyde det."

Hun lagde sig ned på gulvet trak op i skørterne og spredte sine ben. Anna så undrende på hende, hvad var det hun mente.

"Kom så i gang tøs!"

Greven trak Anna i håret, så hun måtte rejse sig op på knæ. Langsomt trak han hende hen mellem grevindens spredte ben og pressede så hendes ansigt ned i hendes skød.

"Slik tøs."

Han holdt hende fast og lod den anden hånd lande på hendes bagdel med et sviende klask. Anna kæmpede fortvivlet for at slippe fri. Det her kunne hun bare ikke, men der var ingen nåde. Han holdt hendes hoved presset mod grevindens skød, mens han lod slagene hagle ned over hendes bagdel.

Der lugtede sært mellem grevindens ben og til sidst måtte Anna give sig og stikke tungen frem. Grevinden stønnede.

"Ja kom så i gang tøs. Gør som jeg gjorde ved dig og gør det godt."

Anna forsøgte at gøre som hun fik besked på. Slagene stoppede i takt med at grevinden stønnede højere. I stedet for mærkede hun, hvordan hans fingre gled ind i hendes ømme skød. Nu tog han hende med tre fingre. Anna jamrede og slikkede hårdere for at få det overstået.

Grevinden greb med begge hænder fast i hendes hår og styrede på den måde, hvor der skulle slikkes. Hun gned sit underliv mod Annas ansigt, men Anna slikkede bare løs. Hendes balder og bryster brændte og varmen spredte sig på forunderlig vis til hendes skød, hvor fingrene nu kørte ind og ud i rasende hast.

Anna slikkede hurtigere og dybere grebet af varmen i sit eget blod og Grevinden skreg hæst, mens hun pressede Annas ansigt hårdt mod sit skød. Så kom Anna. Hun fandt sig selv gispende mellem grevindens ben, med ansigtet smurt ind i hendes safter. Hun jamrede flovt.

"Dejligt. Det er næsten synd, at Leijonskjöld vil have hende for sin egen mund, men han bliver vel træt af hende her også."

Greven lo og gav Anna et klask bagi.

"Op med dig."

Anna rejste sig langsomt og flovt, mens hun med hænderne forsøgte at dække sine bryster og sit skød.

Fortsættes HER