# Johannes graviditet

Del 4 - Forkælelse og straf

Jasmin, Johannes jordemoder og nu også vores legetøj, står i vores stue, nøgen og indsmurt i sperm. Hun ser en kende ensom ud, nu hvor hendes Jens lige er kørt.

"Jeg kan ikke lide, at du alt for ofte begynder dine svar med 'men'!" Min stemme vækker hende.

"Men.." svarer hun og fortsætter med "Shit!" og et fnis.

"Er det for meget at forlange, at du ikke sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi siger?" fortsætter jeg.

"Nej, det er det ikke," indrømmer Jasmin.

"Og derfor skal du selvfølgelig straffes," bekendtgør jeg. Jasmin åbner munden og lukker den igen med uforrettet sag.

"Har du haft klemmer i brystvorterne før?" spørger jeg.

"Nej, Stig," svarer hun.

"Har du haft klemmer i skamlæberne før?"

"Intet i den retning," svarer hun.

"Godt. Vend dig om og stil dig med armene på ryggen, sådan at albuerne er i dine håndflader!" befaler jeg. Johanne er kommet med den lille kasse med klemmer og lodder. Jeg tager den lille kæde, i hvis ende der er en brystklemme, en af dem med skruer. Jeg viser den til Jasmin.

"Hvilket bryst vil du mærke den på først?" spørger jeg.

"Må jeg spørge: Er du en meget alvorlig mand, Stig?" spørger Jasmin.

"Ikke normalt," svarer jeg.

"Johannes," svarer hun så med et lidt nervøst smil. Det går lige et øjeblik, før Johannes og min hjerne får vendt svaret. Så griner vi sammen. Jasmin er lettet.

Jeg tager blidt om Jasmins nakke. Jeg kan mærke uroen i hendes krop. Jeg trækker hendes hoved til mig, giver hende et florlet - og samtidigt grænseoverskydende kys på panden. Jeg kan mærke lettelsen sprede sig i hendes krop.

"Tak," mumler hun, "det trængte jeg til!"

"Jasmin," siger jeg, "jeg kan godt lide, at ting er sjove. Og jeg er faktisk lidt glad for, at du viser overskud til at lave lidt sjov. Men jeg talte altså om dine bryster," oplyste jeg.

"Så vil jeg have den i det bryst, hvor du allerhelst vil se det," svarede hun vist, "men jeg er lidt nervøs."

Jeg nikkede og tog ved hendes højre bryst og satte klemmen om vorten og begyndte at skrue. Jasmin peb lidt.

"Slemt?" spurgte jeg.

Jasmin nikkede. Trækkene omkring hendes mund røbede, at hun ikke havde givet los. Måske havde hun bare følsomme brystvorter. Jeg stoppede med at skrue. Til gengæld tog jeg ved den anden brystvorte, trak lidt og placerede klemmen. Jeg kiggede spørgende på Jasmin.

"Jeg skal nok være tapper," forsikrede hun, både med et smil og med et forpint udtryk. Anden klemme kunne jeg stramme noget mere end første, før Jasmin peb. Måske havde hun allerede lært at sortere den voldsomme fornemmelse.

"Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige om, hvad jeg fornemmer og føler," svarede Jasmin, der havde blik for dobbeltheden i fornemmelserne.

"Tag den plug, som Jens har haft i sig, vask den og skold den!" befalede jeg. Akavet og med forsigtige skridt gik Jasmin derhen, bukkede sig ned og samlede den op. Lidt senere kom hun tilbage med pluggen.

Jeg rakte hende glidecremen.

"Sæt den i selv!"

Kejtet smurte hun glidecreme på den. Forsigtigt rakte hun en indsmurt finger om bag sig. Hendes ansigt viste, hvornår den begyndte at trænge ind. Endelig tog hun pluggen. Udtrykkene i hendes ansigt, da hun famlende fik den bakset på plads, var guld værd.

"Næsten ud - og ind igen," hviskede jeg. Og øjeblikket efter viste hendes ansigt igen det bombardement af uvante sanseindtryk, hun udsatte sig for. Hun sukkede dybt.

"Nu tror jeg, den sidder som den skal," sukkede Jasmin henført.

"Spred benene, hænderne bag nakken!" befalede jeg med et tilfredst nik. Jeg gik på hug foran Jasmin. Nulrede den ene skamlæbe blidt - og Jasmin gav sig. Så satte jeg klemmen i, en ret tung metalklemme. Jasmins lyd skiftede karakter. Jeg lod hende vænne sig til fornemmelsen et øjeblik. Så satte jeg den anden klemme i.

"Løb lidt på stedet," befalede jeg stilfærdigt.

"Løbe," gentog Jasmin tænksomt for at sikre, at hun havde hørt rigtigt; "Ja, Stig."

Efter få skridt gik det op for hende, hvorfor hun skulle løbe. Klemmerne hev og sled på hendes følsomme steder, men hun blev ved, til jeg bad hende stoppe. Så satte jeg et lille lod i klemmerne i hendes skamlæber.

"Hop lidt!" sagde jeg. Hendes ansigtsudtryk allerede ved første hop var ubeskrivelig. Efter et par hop, hvor de dinglende lodder trak i hendes skamlæber, klynkede hun. Jeg stoppede hende.

"Hænderne i nakken. Spred benene," sagde jeg til hende. Mine hænder søgte ned mellem hendes langtrukne skamlæber. En lyd undslap hendes læber.

"Kan du lide, HVAD jeg gør mod dig?" spurgte jeg.

"Ikke lige nu," svarede hun. Jeg begyndte at fingerkneppe hende. Selvfølgelig forplantede mine fingres bevægelse sig til hendes skamlæber, hvor lodderne begyndte at svinge. Det medførte så, at Jasmin havde svært ved at stå stille - og det medførte igen, at det svingede og trak og dinglede endnu mere. Lodderne gjorde det smertefuldt. Fingerknepningen derimod gav Jasmin nydelse.

Jasmin stønnede, udspændt mellem smerte og nydelse. Hun lukkede øjnene for ligesom at kunne rumme det.

"Kan du lide, AT jeg gør, som jeg vil med dig?" spurgte jeg.

"Mmn... Ja, Herre?" svarede Jasmin. Hvor det 'Herre' kom fra, må stå i det uvisse.

"Kan du lide at Johanne ser på?"

"Nej, Herre. Men jeg ... jeg ... bliver ... tændt af det." Hun havde tiltagende svært ved at koncentrere sig om at svare.

"Uh," udbrød hun og måtte genvinde balancen. Stødvis vejrtrækning. Klynk og støn. Så sprøjtede hun over min hånd, mens hendes hænder søgte at finde et holdested om min nakke.

"Skulle jeg have spurgt om lov?" spurgte hun, da hun havde samlet sig.

Jeg rystede på hovedet. "Jeg tror ikke på konceptet at drive nogen til orgasme og så forbyde det. Men det havde da klædt dig alligevel."

Jasmin nikkede brødbetynget. "Min hjerne var vist et andet sted."

Johanne lagde armene omkring Jasmin.

"Det var smukt at se dig. Nu skal du tage klemmerne af, én efter én - og langsomt!"

"Tak," svarede Jasmin, uvidende om, hvad hun gik ind til.

"Hold fast, det gør ondt!" udbrød Jasmin lidt senere. Johanne nikkede.

"Jeg går ud og laver kaffe. Imens sætter du dig i sofaen og giv dit forpinte skød lidt vellyst. Onanér for Stig!"

"Men …" udbrød Jasmin. Johanne stoppede hende: "Han har altså en pisk, hvis du insisterer på at sætte spørgsmålstegn, hver gang du får besked på noget," oplyste hun.

"Har forstået. Undskyld. I må tro, jeg er dum," sukkede hun og satte sig i sofaen. Hun begyndte forsigtigt at pille ved sig selv. Det fik mig til at slå i bordet, så hun blev helt forskrækket; "Du er ikke nogen pæn og dydig pige! Så lad dog være med at bilde mig ind, at du er, når du piller ved din fisse, uden glød og gnist!"

Jeg rejste mig fra bordet og hentede et tørklæde og bandt det for Jasmins øjne. Så hentede jeg hørebøfferne og gav hende dem på. Et stykke Beethoven med passion og vildskab. Og tilsvarende udviklede Jasmins onani sig. Hun kunne nok næppe høre, tabt for omverdenen, hvordan hun skreg, da hun kom.

Sløvt sænkede hun hænderne, usikkert afventende, hvad hun skulle nu. Med en smidig bevægelse var Johanne over hos hende, løftede hørebøffen en smule fra det ene øre og hviskede: "Hvem har sagt, at du skal stoppe?"

Så kom hørebøffen på plads igen.

"Må jeg ikke nok stoppe?" nærmest råbte Jasmin bønfaldende, ude af stand til at bedømme sin egen lydstyrke. Johanne og jeg smilede. Johanne løftede hørebøffen igen.

"Nej," hviskede hun.

Modstræbende kom Jasmins hånd på plads og begyndte behandlingen af hendes køn igen. Imens tog Johanne Jasmins kaffekrus og førte det til Jasmins læber. Jasmin blev overrasket, men fortsatte lydigt behandlingen af sit skød, mens hun drak små slurke kaffe. Jeg vidste, hvad hun ville tænke på, når hun holdt kaffepause om mandagen. Johanne havde tydeligvis de samme tanker. Hun smilede i hvert fald stort.

Den tvungne onani førte, efter længere tid denne gang, til en ny orgasme. Men kunne se, at Jasmin var udmattet efter tre orgasmer i rap (efter en volleyballkamp og en endefuld). Alligevel stoppede hendes hånd ikke. Jeg gik hen og tog hørebøfferne af hende.

"Er der noget, du vil sige?" spurgte jeg.

"Må... må jeg ikke godt stoppe?" spurgte hun.

"Det må du godt nu," gav jeg nådigt lov.

Jasmin sukkede lettet.

"Tak," sagde hun.

"Og Johanne," henvendte jeg mig til Johanne, "af med klunset og op på bordet. Fissen helt ud til kanten!"

"Gerne!" svarede Johanne og var klar i et splitsekund.

Jasmin skulle knæle lige ved siden af. Johanne var ikke upåvirket af situationen, kunne jeg mærke, da jeg trængte ind i hende næsten uden modstand. Alt for hurtigt nærmede jeg mig højdepunktet, der ikke lod sig holde tilbage. Jeg trak mig ud og vendte mig mod Jasmin, der uopfordret åbnede sin mund. Jeg sprøjtede ladningen i hendes gab.

"Ikke synke, før du har delt med Johanne!" pointerede jeg. Johanne skulle lige mindes om sin plads, syntes jeg, så Jasmin krøb op på bordet. Lydigt lod Johanne deres munde mødes, så Jasmin kunne give Johanne hendes andel. Det så ekstremt sexet ud.

"Tak, fordi jeg må smage din sæd," sagde Jasmin, da munden var tom igen.

"Velbekomme Jasmin; brug nu hænder og tunge til at gøre Johanne færdig!" befalede jeg Jasmin, der lidt senere blev ramt af en skylle, da hun havde sit ansigt begravet dybt i Johannes skød.

Jeg tænkte et øjeblik over, hvordan man på en pæn måde får sagt til gæsten, at hun godt kan gå nu, men så kom jeg i tanker om, at jeg slet ikke behøvede pakke det ind - gæsten havde jo en lidt "særlig" karakter.

"Du kan godt gå nu," sagde jeg altså kort.

Jasmin stivnede. Et øjeblik så hun rådvild ud.

"Stig ... må... må jeg ikke nok ringe til Jens, så han kan hente mig. Jeg har altså ikke modet til at gå hjem kun i den undertrøje, jeg havde på, da jeg kom."

Hendes øjne så bedende på mig.

"Det havde jeg ikke lige tænkt på. Selvfølgelig må du det," svarede jeg.

Johanne var stadig nøgen, da Jasmin blev hentet. Jeg dirigerede hende tilbage til bordet.

"Hvad skal jeg, Stig?" spurgte hun.

"Lægge dig," svarede jeg uden at gøre hende klogere.

Hun lagde sig, lydigt og med et spørgende udtryk. Hun var stadig våd, kunne mine indtrængende fingre mærke. Jeg smilede. Hendes onde Herre havde lige bestemt, at hun nu skulle have orgasmer til hun klynkende bad om at slippe for flere. Men det vidste hun ikke endnu.

Fortsættes HER