Resume:

Efter igen at have haft en spontan oplevelse med dominans (find oplevelserne HER og HER) beslutter Iben og hendes udlejer Rebekka sig for, at det er på tide at tale om det.

--------------

Selvfølgelig nåede Iben og Rebekka ikke at tale om morgenen, før Iben skulle af sted. Iben stod allerede i gangen i de stramme cykelshorts og en kort vindjakke, der tilsammen afslørede, hvor muskuløs og alligevel feminin Iben var. Hun havde en rygsæk med ting og tøj, hjelm på hovedet og var parat til at kaste sig ud i cykelturen til Aarhus i solskinsvejret.

"Men vi ses 14.30," sagde hun, "der er jeg hjemme."

Rebekka havde bagt boller, dækket bord ud i haven og blandet noget af hendes hjemmelavede hyldeblomstsaft. Vejret var vidunderligt. Dansk sensommer når den var bedst. Rebekka både glædede sig til - og frygtede lidt - den samtale, som Iben og hende skulle have. Klokken var lidt over tre, da hun pakkede det hele sammen igen, nærmest skummende af vrede. Hun blev mere kølig i løbet af de næste tre kvarter, der gik, før Iben kom. En plan tog form i hendes hoved. I vaskekælderen fandt hun et passende antal tøjklemmer, og i redskabsskuret fandt hun nogle møtrikker i den værktøjskasse, hun brugte til sin gamle Citroën BX. Sammen med lidt pakkesnor skulle de nok udøve et vist træk.

Velfornøjet trådte Iben senere ind i præstegården. Det var 15.50.

"Ved du, hvad klokken er?" spurgte Rebekka spidst.

Og inden Iben nåede at svare, fortsatte Rebekka: "Det kan godt være, at du kan få lov til at dominere mig. Det kan godt være, at jeg ikke stiller store krav og er ret nem. Men jeg er ikke dum. Jeg kan godt sige fra og sige nej. Og det gør jeg, når det ene ultimative krav jeg stiller, ikke bliver opfyldt: Du skal respektere mig! Og når du sådan kommer dalrende hjem uden at have ringet eller sms'et eller noget som helst halvanden time efter et aftalt tidspunkt, så tager jeg det som udtryk for, at det her er grundlæggende vilkår, det skal vi have på plads.

Så hvis du skal andet og mere her i huset, end lejeloven giver dig ret til, kommer du ud af tøjet i en fart - og uden diskussion!"

Iben, der syntes, hun kunne ane dampen komme ud af Rebekkas ører, begyndte at åbne sin vindjakke, mens hun mumlede en undskyldning. Pokkers også! Hun havde glemt aftalen, da læsegruppen trak ud. Hendes cykeltrøje røg af og straks herefter strejfede hun cykelshortsenes seler af og trak bukserne ned. Nu stod hun i sportsbh og matchende trusser. Pausen var nærmest umærkelig og Iben fornemmede også med det samme, at Rebekka forventede, at hun fortsatte afklædningen. Straks efter stod Iben nøgen og ydmyg foran Rebekka, svedig efter cykelturen på knap 15 kilometer.

Rebekka tog blidt om Ibens håndled og trak hende igennem huset. Iben blev betænkelig, da de nærmede sig terrassedøren. Ikke desto mindre trak Rebekka hende ud i haven. Heldigvis var Rebekkas have temmelig lukket.

"Spred benene! Hænderne bag nakken!" kommanderede Rebekka.

Iben var lidt mismodig og havde svært ved ar finde hoved og hale i situationen, da hun adlød. Den lette brise blev pludselig meget nærværende og føltes næsten ubehagelig skarp.

"Luk øjnene!" kommanderede Rebekka.

Iben stod med lukkede øjne og vidste ikke, hvad hun afventede. Først hængte Rebekka to tøjklemmer med møtrikker i hver af Ibens ydre skamlæber. Det gav et sæt i Iben, da Rebekka gav slip ved den første, sådan at møtrikkens vægt med et ryk trak ubarmhjertigt i Ibens følsomme kød. Rebekka hængte en klemme med møtrikker i hver af Ibens brystvorter. Først da Rebekka gav slip på møtrikkerne, hun havde fæstnet til den klemme, der var anbragt på Ibens klit, hviskede Iben et stille "please", som Rebekka ikke efterkom.

"Kom, vis mig nu, at jeg ikke er den eneste, der er villig til at give!" opfordrede Rebekke.

Iben bed tænderne sammen og nikkede anstrengt. Hun vidste godt, at hun havde kvajet sig, og at Rebekka havde god grund til at være skuffet, og til at være i tvivl om, hvorvidt Iben bare syntes, at Rebekka var en sjov fritidsbeskæftigelse - når det ellers lige passede Iben. Hvad Rebekka så bød hende, var alligevel en overraskelse for Iben. En ond og tilsyneladende endeløs cocktail af englehop, høje benløft og 20-meter-spurter, hvor møtrikker svingede, dinglede og trak, og klemmerne hev og sled i Ibens mest følsomme steder. Det hamrede og dunkede i Ibens skridt og bryster. Hendes skamlæber var opsvulmede og hun havde tårer i øjnene, da Rebekka bad hende stoppe.

Smerterne, da Rebekka fjernede klemmerne og blodet masede sig tilbage, var ved at tage pippet fra Rebekka.

Og alligevel var det ikke særlig blidt, da Rebekka førte hende til et hjørne i stuen og lod hende stå dér med hænderne bag nakken. Iben syntes, Rebekka var hård. Og alligevel turde hun ikke andet, end at blive stående. Hun sank hen i egne tanker. Pludselig kunne hun mærke Rebekka stå lige bag sig. Og mærke, at det kildede på numsen. Rebekka skrev på hende!

"Hvad skriver du?" turde Iben lige spørge.

"Bogstaver!" svarede Rebekka tørt.

"Nysgerrig?"

Iben nikkede. Pludselig kunne hun mærke et kys i nakken.

"Så find et spejl og kig, slemme pige!" hviskede Rebekka.

Iben var lettet. Rebekka lavede sjov og var blid igen.

"Fantastisk pige," gengav Iben smilende, hvad hun havde læst, da hun et øjeblik efter kom tilbage i stuen. Hun gik med meget forsigtige bevægelser.

"Er du ikke det?" spurgte Rebekka.

Iben prøvede at lave en bevægelse, der kombinerede skuldertræk og nik. Det blev ikke elegant, men Rebekka forstod det.

"Vi skulle snakke om mine regler. Jeg har købt den kinabog til at skrive i, som du befalede," meddelte Rebekka smilende.

"Ja. Og hvor vi egentlig skal hen herfra," supplerede Iben, "det er nok vigtigere. Jeg skal bare lige have tøj på."

"Jeg ville sætte pris på, at vi blev, som vi er, så undgår vi måske at tænke i alt for stereotype baner," indskød Rebekka.

Iben kiggede fra den fuldt påklædte Rebekka ned ad sig selv, stadig nøgen; og da hun opdagede, hvor sårbar hun følte sig, kunne hun se Rebekkas pointe. Iben nikkede. Rebekka trak en spisestol ud til Iben og lagde en pude på.

"Tak," sagde Iben, "Din pointe er sivet ind."

"Det var også meningen!" Rebekka smilede. Hendes øjne var fulde af forventning.

Fortsættes i næste uge

Glæder du dig til fortsættelsen - så tilmeld dig s nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Tilmeldingen foregår på menu-siden.