Finanskrisen - del 1

Lotte stod på rastepladsen lige efter Lillebæltsbroen og stak opgivende tommelfingeren ud, hver gang en bil langsomt trillede forbi hende. Hun frøs i den bidende kolde vind og tårerne løb ned ad hendes kinder. Det var nu ikke fordi hun græd, selvom, det kunne det nu lige så godt have været. Dagens tur til Århus havde været spildt og ligesådan de penge hun havde givet ud til togbilletten derover. Nu måtte den stå på havregrød og pasta resten af måneden.

Hendes mave begyndte at rumle ved tanken om mad. Hun hadede at være fattig, men efter snart to år på dagpenge var reserverne ved at være brugt op, og hun måtte snart flytte fra sin elskede lejlighed. Ja faktisk skulle hun hjem og sige den op. Nu måtte hun så bare se hvor pengene til flytningen skulle komme fra, banken ville næppe hjælpe hende. Hun sparkede til en snavset klump sne, der lå i vejkanten. Møgvinter. Hun havde frosset i to måneder nu, for at spare på varmen. Endelig var tøvejret sat ind, og foråret på vej og så skulle hun flytte fra den pragtfulde altan, hvor hun ellers ville have kunnet sidde og slikke sol.

Hun mærkede, hvordan vægten fra hendes taske pludselig forsvandt og hørte sjasket, da den landede i en pyt af beskidt smeltevand. Hun vendte sig om og flåede den opad vandpytten. I det samme stoppede en stor Audi op og vinduet blev rullet ned.

"Vil du have et lift østpå?"

Hun nikkede og hoppede hurtigt ind i bilen og tog den dryppende våde taske på skødet, så den ikke ville snavse den pletfrie bils indre til.

"Hvor langt skal du?" Chaufføren så spørgende på hende, mens han trillede bilen ud på nedkørselsrampen og ud på motorvejen.

"Jeg skal til København, men bare at komme ind i varmen er fint." Hun smilede taknemmeligt til ham og noterede sig, at han var en pæn midaldrende mand, der bestemt ikke så ud til at udgøre nogen fare. Ikke at man kunne bedømme det på udseendet alene, hun var klar over, at hun var fordomsfuld, men alligevel. Hun lænede sig tilbage i sædet og nød varmen i bilen. Hun var blevet gennemkold derude i vinden og nu hun kom ind i varmen kunne hun rigtig mærke, hvor meget hun frøs.

Hun lukkede øjnene og gennemgik i tankerne den fejlslagne jobsamtale. Hvorfor pokker kunne hun bare ikke få et job? Hun var jo en god tegner? Denne gang havde afslaget, som hun endda havde fået inden hun var nået ud af Århus, lydt på, at de ikke var sikre på hun ville flytte efter jobbet. Bilen slog et slag og hun åbnede øjnene. Typisk nu var det begyndt at sne igen. Kunne denne vinter da ikke bare få en ende. Hun sukkede dybt.

"Hård dag?" Hun nikkede og fortalte om den fejlslagne jobsamtale.

Snefoget tog til og linjer af fygesne dansede hen over vejbanen. De var nået til Langeskov, da trafikken nærmest gik i stå. Chaufføren tændte for bilradioen.

"Lastbil med grise væltet på Sprogø… Forventer ikke broen åbner før efter midnat…"

Lotte så på uret. Klokken var 16.00. Hun sukkede dybt. 8 timer inden hun kunne gøre sig det mindste håb om at komme over broen og så ville mulighederne for at få et lift være begrænsede. Hun talte i tankerne pengene i sin pung. Skulle hun lave det overtræk på dankortet? Nej det gik ikke når hun skulle låne til indskud om ikke så længe.

Chaufføren drejede hovedet og så på hende.

"Skal jeg sætte dig af på stationen i Nyborg?"

"Tak men det duer desværre ikke." Hun følte sig flov. Hun hadede at skulle indrømme at hun ikke havde en rød reje.

Chaufføren kiggede nærmere på hende.

"Du vil altså fortsætte på stop?" Hun nikkede lidt flovt.

Der var stille i bilen en tid.

"Det kan jeg ikke lade dig gøre. Du vil ikke kunne komme over før efter midnat og så er det altså for farligt for dig. Så enten kører jeg dig til stationen og ser dig stige på et tog, eller også må du leve med mit selskab til de åbner broen igen. Jeg har et sommerhus ikke ret langt herfra, der er varme på, og jeg handler gerne ind til en god bøf på vejen. Så hvad vælger du?"

Lottes mave slog en kolbøtte af sult. En bøf? Måske salat? Det var bedre end at vente i mange timer på en skål havregrød. Hun smilede til chaufføren.

"Ja når du stiller det sådan op, må jeg jo takke pænt ja til at sidde inde i varmen i stedet for at vente herude i sneen. Jeg hedder i øvrigt Lotte."

Hun rakte hånden pænt frem og han tog den. Hun bemærkede kort at han havde et fast og rart håndtryk.

"Og jeg hedder Ole."

Trafikken sneglede sig uendelig langsomt af sted, men endelig nåede de en afkørsel og Ole drejede af motorvejen. Det tog tid at køre gennem driverne til sommerhuset. Ole gjorde holdt ved en Brugs, der lå i en lille landsby og smuttede ind. Han kom hurtigt tilbage med to tunge poser i hænderne.

Lottes mave begyndte at rumle højlydt. Faktisk så højt, at Ole kiggede på hende, men han kommenterede heldigvis ikke noget.

Snart efter nåede de frem til sommerhuset. Det var en kæmpekasse med havudsigt og Lotte måtte tage sig sammen for ikke at fløjte beundrende. Ole banede sig vej gennem den drive der var ved at dannes foran døren og fik låst op. Vinden strøg isnende kold gennem Lottes tynde jakke og hun nåede at komme til at fryse på vejen ind i huset.

Hun så sig beundrende om i huset. Det var flot og han havde ret, der var dejlig varmt. Hun satte tasken på en måtte indenfor døren og kom så til at se på sine bukser. De var møgbeskidte. Ole stod i døren ud til køkken/alrummet og så på hende.

"Der står en vaskemaskine ude i bryggerset. Der er også en tørretumbler og der hænger en morgenkåbe ude ved spaen. Du er velkommen til at benytte alle tre dele, så begynder jeg på maden imens."

Lotte stod en smule vægelsindet men fik så øje på tasken. Den var gennemblødt. Hun åbnede den og hev mappen med sine tegninger frem. En sammenklistret masse af vådt papir dukkede frem, da hun åbnede mappen.

"For Satan I det hede hele hule HELVEDE!! Det er bare løgn ikke også det!!"

Hun trampede i gulvet og kylede mappen ned på tasken. Så kom tårerne trillende. Det var bare dråben. Hun lænede sig ind mod væggen og hulkede. Så mærkede hun en hånd på sin skulder. Hun for sammen. Hun havde glemt, hvor hun var. Hun tog sig sammen og forsøgte at stoppe gråden midt i et hulk.

"Undskyld. Det er bare… mine tegninger er ødelagte og det er så mange måneders arbejde…" Hun snøftede ulykkeligt.

Ole så på hende, så smilede han.

"Ved du hvad? Gå ud og put dit tøj i vaskemaskinen, tag dig et varmt bad og gå så i spaen til vi skal spise. Du trænger i den grad til det."

Hun så snøftende op på ham. Det kunne hun da ikke tillade sig? Han nikkede bare og lod ikke til at være åben for en diskussion og i øvrigt frøs hun stadig.

"Hov bør du ikke lige ringe til en eller anden og sige, hvor du er?" Han smilede skævt. "Du er trods alt langt ude på landet og jeg tror ikke på, vi kommer herfra før vinden lægger sig, så mon ikke nogen godt vil vide, at du er ok?"

Hun nikkede hun havde faktisk lovet sin mor at ringe når hun nåede hjem. Hun fandt sin mobil frem og fik kort forklaret sin mor, hvad der var sket.

Kort tid efter lod hun sig glide ned i spaen. Hun nød fornemmelsen af vandet mod sin krop og så nedover den. Hun var ved at blive for tynd. Der var lidt for mange måneder med havregrød og pasta og det satte sine spor. Hun lod sine hænder glide nedover kroppen og mærkede, hvordan den begyndte at vågne op. Det varme vand slappede musklerne af og gjorde hende bevidst om alle dele af kroppen. Hun var sulten, men der var også en anden sult der ikke var blevet stillet. Hun lagde hænderne på sine bryster og klemte dem blidt.

Det var længe siden hun havde haft en mand. Hun havde ikke råd til at gå i byen og lede efter en og desuden var hun kræsen. Den højre hånd gled ned mellem hendes ben. Det var nu lidt frækt det her. Hun drejede hovedet og så ud af de store ruder. En snedrive havde lagt sig opad den ene side og hun kunne se, hvordan sneen føg derude, mens hun lå her i det varme vand. Hun smilede ved tanken om, at en hundelufter ville kunne få sig et overraskende syn om vedkommende kom forbi ruderne nu.

Hånden mellem hendes ben gled kærtegnende hen over hendes skamlæber. Hun lukkede øjnene og forestillede sig, at en mand stod uden for ruden. Hendes bryster blev presset op over vandoverfladen. Vorterne stod stive og strittende lige ud i luften og hun klemte dem skiftevis, mens hun i tankerne bød sig til for manden uden for ruden. Den anden hånd skilte skamlæberne og hun lod en finger cirkle rundt om klitten. Det var dejligt. Hendes underliv begyndte at rotere mod fingeren. Hun elskede når en mand lavede dette nummer og drev hende til vanvid. Selv kunne hun ikke holde inden længe nok til at åbne en rigtig voldsom orgasme. Hun kneb i brystvorter og stønnede sagte.

Hvor hun dog trængte til sex.

Hun tog sig selv i nakken og lod to fingre glide op i sig hårdt og hurtigt. Hun klynkede. Det var dejligt. Hun lod fingrene glide ind og ud mens den anden hånd på skift kneb brystvorterne. Hun forestillede sig manden på den anden side af ruden. Hvordan han ville stå der frustreret og ikke kunne gøre andet end at se på hende. Fingrene gled igen op til hendes klit og hendes krop spændte sig i en bue, da hun kom.

Smilende lod hun sig glide længere ned i vandet. Det var lige det hun havde trængt til.

Hun lå stille og vuggede mens hendes puls og åndedræt fandt tilbage til den normale rytme. Et dybt suk gav genlyd i rummet. Hun havde egentlig kun to virkelige talenter. Hun var god til at tegne og god til at dyrke sex, men begge dele måtte hun udfolde på egen hånd. Tanken om de ødelagte tegninger ramte hende og hendes mave trak sig sammen. Hvordan skulle hun få tid til at lave nye tegninger, når hun sikkert ville blive smidt i aktivering på kontanthjælp om en måned? Det var virkelig til at tude over, selvom det var ret flovt, at hun havde stået og tudet som et lille barn, midt i forstuen. Nå det havde han da taget pænt, heldigvis.

Penge. Penge. Penge. Hun havde ikke engang råd til en lottokupon. Hvis hun bare kunne skaffe 10.000 kroner. Det var ingen ting, når man havde job, men når man stod uden en øre på lommen, var det en fantasiformue. Hun havde brug for tid til at tegne og penge til at leve for. Skulle hun virkelig? Hvor slemt kunne det være? Hun behøvede jo ikke lige frem at trække på gaden og hun kunne jo sige nej, hvis hun ikke brød sig om manden. Hun prustede ved tanken. Lotte Fris. Prostitueret. Sikken et visitkort, men var der andre muligheder?

Denne novelle er i 2012 nomineret til årets novelle 2010 - afgiv venligst din stemme. 3 stjerner for den rigtig gode novelle, 2 for den gode novelle, og 1 stjerne for en jævn præstation Stem kun 1 gang, du kan altid klikke på "STEM" for at se resultatet. Dobbeltstemmer fjernes.
Fortsættes HER