Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER Søndag var det Søren, som vågnede først. Ikke at han havde travlt med at komme op, for det havde han ikke. På et liggeunderlag ved siden af sengen lå Pia og sov. I nat havde han bestemt, at hun skulle mærke, hun var slave. Det skulle hun også i dag, i hvert tilfælde til formiddag. Han smilede ved tanken. Det var med taknemmelighed, at hans tanker vendte tilbage til det, der var sket. Hvad var det sket, hvis Pia ikke havde fået den fartbøde? Eller rettere: Hvad var der ikke sket?

Og hvad, hvis Pia ikke havde været den modige kvinde, hun viste sig at være, men havde reageret med snerpethed og surhed? Han havde i hvert tilfælde opdaget nogle sider hos Pia, som han ikke kendte, og hvis han havde anet dem, så havde han ikke anet, hvor udpræget de var. Søvnig og alligevel lysvågen strakte han sig i den seng, hvor han lige nu kunne fylde, som det passede ham. Han kunne høre Pias vejrtrækning ved siden af. Hun sov stadig, og det trængte hun nok også til. Også Søren faldt lidt hen igen. Søren vågnede ved at han kunne høre, at Pia rørte på sig. ”Godmorgen, Herre,” brummede hun og bevægede sig op i hans seng.

Hun kravlede målrettet mod hans pik, men han stoppede hende. ”Jeg vil altså starte dagen med at give min kone et godmorgenkys,” oplyste han. Pia ændrede retning. Det blev et temmelig intenst og dejligt kys, som på en eller anden måde virkede, som om det gjorde Pia godt i alt det her slaveri. ”Nu vil jeg have, at slavinden vender sig om og med røven i vejret onanerer sig selv plaskvåd. Og det skal være lige dér, hvor jeg kan se det uden at røre mig,” kommanderede han. ”Mmm,” sagde hun samtykkende, og Søren vedtog, at han ville gøre noget ved formerne. ”Hvad hedder det, slavinde,” spurgte han brysk.

”Ja, Herre, undskyld, Herre, jeg vil prøve at forbedre mig,” svarede Pia hurtigt, og det lød jo godt i Sørens ører. Men hun skulle alligevel ikke slippe så nemt. ”Ja, dét manglede bare. Jeg tror nu nok, at jeg har det ene eller det andet pædagogiske værktøj, som kan få dig til at lære hurtigere.” ”Ja, Herre, tak, Herre,” sagde hun. Det var skønt at se hende onanere på kommando, med frit udsyn til de fyldige skamlæber, klitten, der strittede og den lille stjerne, som han havde erobret i går. To gange var hun kommet med pik i røven.

Søren håbede, at den taktik ville gøre, at hendes hjerne på en eller anden måde kom til at koble analsex med voldsomme orgasmer. Og hvis ikke, så gjorde det jo ikke noget. ”Herre, må jeg komme,” afbrød Pia den behagelige tankerække. ”Du skal ikke plage. Du ved godt, at det kun er, når jeg knepper dig i røven, at du må komme denne weekend,” forklarede han. ”Ja, Herre,” medgav hun kortåndet. ”Har du min pik i røven?” ”Nej, Herre,” medgav hun. ”Så lad da vær med at spørge, du er ikke nogen teenagetøs!” ”Nej, Herre. Men jeg … kan … ikke … holde. Vil du ikke nok kneppe mit ømme røvhul,” bad hun. Søren frydede sig. Indeni.

Men hans planer var andre. ”Nej, slavinde. Ikke nu!” ”Herre?!” klynkede hun. Desperationen var tydelig, selv om hendes hånd lydigt vedblev med at onanere. ”Du må stoppe nu,” sagde han stille. Lettet takkede hun. ”Skal jeg sutte din pik nu, Herre?” ”Tak som byder,” svarede han, og Pia gik lydigt i gang med at tage hans pik i munden. Temmelig langt ind i munden. Det var også en af de ting, som han var taknemmelig for. Det føltes lækkert, lige indtil hun blev stiv som et bræt, da Søren stak tre fingre ind i Pias ganske rigtigt drivende våde fisse. ”Hvad er det for noget?

Glemmer du at sutte din Herre, bare fordi jeg har lyst til at røre din slavindekrop?” Hun prøvede at genoptage aktiviteten. Vildreden og desperationen lyste ud af hendes øjne. ”Tror du, du bestemmer, hvornår jeg må røre din krop,” spurgte han. Med pikken i munden kunne det kun blive en antydning af en hovedrysten, hun kunne klare. Så øgede han hendes desperation ved at tage fingrene ind og ud et par gange. ”Men du vil gerne have, at jeg tager fingrene ud?” Hun svarede med antydningen af et nik. Og Søren fjernede fingrene. ”Men det er ikke det, du helst vil?” hævdede han, og hun rystede en lille bitte smule på hovedet.

”Siden du blev slavinde, tænker du ikke rigtigt på andet end orgasmer,” sagde han. Helt rigtig var det jo ikke, men der var noget om det. Hun nikkede igen, samtidigt med, at hun forsøgte at fortsætte med sutteriet. Hun kunne mærke, at han var ved at nærme sig. Ikke lang tid efter, havde hun hans sperm i munden. ”Ikke synke,” forlangte han, ”smør det ud i dit ansigt og i dit skridt. Du må gerne kunne mærke det.” ”Ja, Herre.” Ordene blev lidt utydeligt, men hun spyttede i sine hænder og smurte den klæbrige masse mellem sine ben og i sit ansigt. Duften var meget præsent.

”Og nu vil jeg gerne have, at du skriver dagens forseelser op på tavlen i køkkenet,” forlangte han. ”Ja, Herre,” svarede hun. Da hun havde rejst sig, stoppede Søren hende. ”Hvilke forseelser mener du, at du skal skrive?” ”At jeg manglede den korrekte tiltale, at jeg plagede og at jeg glemte min opgave, da Herren stak nogle fingre ind i sin ejendoms fisse, tror jeg, Herre,” svarede Pia. Søren nikkede. Den glemte opgave havde han ikke på sin indre liste, men det behøvede han jo ikke genere Pia med. ”Og, Herre; din slavinde er taknemmelig for, at du viste hende nåde.

Jeg er fuldt ud klar over, at jeg slap billigt, og det havde du ikke behøvet.” ”Mon ikke jeg får straffet dig det, som jeg mener, du skal straffes med?” spurgte han. ”Det har du jo altid ret til, Herre,” svarede hun med et koket smil, før hun vendte sig om og gik mod køkkenet. Imens samlede Søren sig og fandt dildoen og satte den i brusekabinen. Så kom han også i køkkenet. Sammen tilberedte de morgenmaden. Pia havde sperm i hovedet. Hun var nøgen. Og det lod ikke til at genere hende. Hvor meget mere kunne man egentlig udfordre det der slavindekoncept, spekulerede Søren på.

Indtil nu, havde han da på fornemmelsen, var han ikke for alvor stødt ind i Pias grænser. Som de sad det og spiste, fór der noget i ham. Han skar et stykke af sin ostemad. ”Åbn munden!” forlangte han. Pia så, hvad han havde i fingrene og så helt forkert ud. ”Det er ost, Herre,” bemærkede hun. Nogen egentlig protest kunne man jo ikke kalde det. ”Det ved jeg godt. Og du er en slavinde, som ikke gør, hvad hun får besked på. Rejs dig, tilføj ulydig på tavlen og kom så tilbage og gab op!” forlangte Søren i en barsk tone. Omgående rejste Pia sig med et ”Ja, Herre”, skrev ”ulydighed” på tavlen og satte sig igen.

Modstræbende åbnede hun munden, men hun åbnede den. Mens han nærstuderede Pias mimik puttede han ostemadsbidden i Pias mund og nikkede. Modvilligt og med alle tegn på væmmelse begyndte hun at tygge ostemadden. Dette, tænkte Søren, kunne være en afstraffelse, som Pia virkelig ville føle som en afstraffelse. ”Hvad siger man så?” spurgte Per og var helt klar over, at han spændte elastikken hårdt. Pia sank. ”Tak, Herre,” fik hun frem, ”må jeg spørge, hvilken forseelse jeg lige er blevet straffet for?” ”Det var for at plage. Du må godt slette det på tavlen.” Det gjorde hun ivrigt. Da de var blevet færdige med morgenmaden, blev Pia sat til at finde et par halvhøje sko og den nye halvskåls-BH.

Nu skulle hun gøre rent. Her var så et punkt, hvor Søren virkeligt også nød at have en slavinde. Det plejede de nemlig for det meste at gøre sammen. Men denne søndag ville han se sin de facto nøgne slavinde gøre det og blot ind imellem klapse hende på numsen eller afbryde hendes rengøring med at trykke hende ned på knæ og lige støde sin pik ind i hendes mund og mærke den varme og fugtige hule lidt. Ind imellem mærkede han også lige fugtigheden i hendes fisse og tilføjede et ekstra stød med fingrene eller 10. Åbenbart kunne han sætte hende til alt, og hun blev ikke tør.

”Du er stadig drivvåd,” konstaterede han, da han igen kontrollerede fissens gangbarhed. ”Ja, Herre, og jeg forstår heller ikke selv, at jeg er så tændt af at skulle vise mig frem for dig, så vulgært og ydmyget og alligevel gør det mig så liderlig,” svarede hun. Der gik nogle minutter, før hun tilføjede: ”Jeg... jeg vidste jo godt, at jeg havde den side i mig. Jeg... jeg... anede ikke, at den var så stærk. Jeg... det... det har heller aldrig haft en chance for at … udvikle sig som nu. Jeg er nok lidt rystet over mig selv.” ”Læg lige gulvskrubben og rejs dig op Pia,” forlangte han. Pia gjorde som befalet. ”Er det dårligt?” ville han vide.

Pia smilede og rystede på hovedet. ”I … i virkeligheden er det ret fedt, at jeg kan give mig hen. Uden ansvar, uden skyld. For du straffer mig da for mine forteelser, det gør du da, ikke?” ”Det kan du bande på,” svarede han. På en eller anden måde havde han også lyst til det. Tænk at have lyst til at slå sin kone. Det var dog en irriterende tanke, der kom på tværs. Men på den anden side var det jo ikke for sin egen skyld, kunne han sige til sig selv. For Pia havde jo brug for det.

Brug for det til at kunne være det tøjlsesløse, liderlige væsen, der trængte til at blive styret, som var kommet ud af skabet denne weekend.” ”Og Pia,” sagde han, ”det gør jeg, når slavinden er færdig med at gøre rent. Men det behøver slavinden ikke at vide. Hun skal bare gøre rent.” ”Tak, Søren... eller Tak, Herre,” sagde hun stille og forsatte med rengøringen. På et tidspunkt dukkede Pia op uden rengøringsudstyr. ”Herre, jeg er færdig.” ”Og vil jeg være tilfreds med rengøringen?” spurgte Søren. ”Herre, jeg har været husmor nok til at vide, at det altid vil være muligt at finde fejl,” oplyste Pia. ”Så du indrømmer sådan set, at du har lavet fejl. Det er jo nemt så.

Men hvis du ellers er tilfreds med dit arbejde, så afslutter du rengøringen med at kravle til vores to toiletter og slikke brættet og den dersens knop, man skyller med. ”Øh... Herre,” sagde Pia og lød pludselig brødebetynget, ”den der knop tror jeg ikke, at jeg har gjort rent.” Søren overvejede et splitsekund, om han bare skulle takke for oplysningen og lade Pia sejle sin egen sø, eller om han skulle hjælpe hende med at stille det spørgsmål, som hun havde lagt op til, men ikke havde stillet. Han valgte det sidste: ”Og?” spurgte han. ”Herre, må jeg gøre dem rene, før jeg slikker dem?” fik hun frem. ”Ja, slavinde. Det må du. Og du må hellere gøre det ordentligt.

For den i badeværelset skal du ikke bare slikke. Den skal du forgude. Sensuelt og erotisk. Som når de slikker pik i en pornofilm. Det skal du underholde din Herre med, før du får din straf. Er det forstået? Og kan du så kravle af sted?” På alle fire kravlede Pia afsted mod gæstetoilettet. Lidt senere dukkede hun op på badeværelset. På alle fire. Hun gjorde sig stor umage med rengøringen. Så faldt hun på knæ igen. ”Beder om tilladelse til at slikke toilettet, Herre.” Søren nikkede. Hun begyndte med toiletbrættet. En tunge på et toiletbræt er ikke synderligt erotisk.

Men de forførende smil, som hun sendte mig indimellem og de kokette vrid med kroppen, som fik hendes bryster til at dingle indbydende, mens hun holdt sine balder adskilt med hænderne, vidnede om, at hun fuldt ud var klar over, at det skulle være underholdning. Hun kom op at stå, da hun gik i gang med knoppen, men stillede sig sådan, at vi kunne få øjenkontakt. Hun bøjede overkroppen ned, så hendes bryster udfoldede sig igen, og hun begyndte at slikke knoppen med en genert tunge, mens hun sendte mig kokette øjne, men så blev hun mere og mere vovet og tog den helt i munden.

Blidt kredsede hendes læber om den glatte porcelænsknop, og så var det, som om den voksede (og wc'et skyllede) og det endte med, at hun voldsomt mundkneppede knoppen. Da knoppen forlod munden sendte hun mig et smilende og spørgende blik. ”Det var virkelig underholdende, slavinde. Det ville min kone ikke have kunnet,” bemærkede jeg. ”Slavepigen er glad for, at hun kan bruges til noget, skal slavepigen hjælpe dig med din rejsning, Herre?” ”Ikke nu. Nu skal du nemlig straffes. Har du styr over, hvad du skal straffes for?” ”Det tror jeg, Herre. Ikke korrekt tiltale. Glemte min opgave. Været ulydig ved morgenmaden. Sjusket med rengøringen,” remsede hun op. Jeg nikkede.

”Klæd dig af!” ”Det er hurtigt gjort, Herre,” oplyste hun, mens hun mere eller mindre i samme bevægelse åbnede sin ikke-BH og trådte ud af sine sko. Jeg slog toiletbrættet ned og satte mig på det. ”Over mit knæ” forlangte Søren og tilføjede: ”Slavinde, du skal straffes for fire ting. Du råber min kones navn, hvis du for alvor mener, at jeg bør drøfte straffen med min kone. Er det forstået?” ”Ja, Herre, og tak, Herre. Slavinden er spændt, men overraskende tryg.” Det var dét, Søren havde brug for at vide, før det første slag med flad hånd ramte Pias venstre balde.

Med de erfaringer, han havde gjort, skulle Pia ikke tjattes til – når hun var slavinde altså – og han kunne da omgående se håndaftrykket. ”Tak Herre, ønsker du, at jeg skal tælle?” indvendte slavinden. Søren havde end ikke bedt hende om at takke. Han var lidt imponeret. ”Ja tak. Det var meget betænksomt, slavinde. Måske kan du jo alligevel bruges til noget, når det kommer til stykket,” sagde han. Og Pia talte til ét. De første par slag takkede og talte hun. Men som tiden skred frem, begyndte hun at vride sig og sige smertenslyde.

En enkelt gang, da de var nået til 34, kom der også et lille skrig – og Søren måtte i ramme alvor fjerne hendes hånd. ”Hvis du så meget som én gang til modarbejder din straf, vil jeg supplere din endefuld med en fissefuld,” sagde han i en tone, hvis hårdhed overraskede ham selv. ”Undskyld Herre. Jeg prøver. Vil du ikke nok fortsætte til du synes det er passende,” svarede hun hurtigt. På dette tidspunkt tænkte Søren, at efter to slag ville han stoppe. Men ved det andet slag var hånden på vej igen, før det lykkedes Pia at stoppe den. Den nåede denne gang ikke helt at komme på tværs. ”Herre, vil du ikke nok binde mine hænder.

De har tilsyneladende deres eget liv lige nu,” udbrød Pia med en vis fortvivlelse. Og helt ærligt, hvis ens kone beder om at blive bundet, så er man da et skarn, hvis man ikke gør det. Så Pia fik en lille pause, hvor Søren fandt håndjernene og kæden med brystvorteklemmerne frem. Hvis han førte kæden gennem håndjernene, ville Pia betakke sig og ikke flytte hænderne uoverlagt. Pia våndede sig over, da han satte klemmerne på. Det overraskede ham noget. Men han forsynede hendes røv med yderligere seks slag og erklærede så, at ulydigheden var ude af verden. ”Tak, Herre. Og jeg tror Pia gerne vil snakke med dig nu,” stønnede hun.

Og allerede mens han rejste hende op udbrød hun: ”De der klemmer skal af! Nu! Og så skal du gemme dem et sted langt væk. Det kan godt være, at jeg bare er megafølsom der, fordi jeg har været så liderlig så længe. Men dem der skal du end ikke fantasere om at sætte på mig igen, ikke der i hvert tilfælde.” På det tidspunkt havde Søren allerede fjernet klemmerne, hvilket så havde pint Pia mere. ”Nu har jeg sagt, hvad jeg ville sige,” sagde Pia så. ”Jeg tror, slavinden er klar igen.” Og så stod Pia klar. Med håndjernene på og en tydeligt lyserød røv. Næste straf gjaldt sjusk ved rengøringen, bekendtgjorde Søren.

Han fik fat i vibratoren, som han satte op i Pia, som kiggede en lille smule forfærdet. Søren smilede indvendigt. Hun havde lige fået seriøse tæsk uden at kny, men var bange for at fejle ved at få orgasme uden lov. Dette var vel nærmest tæt på lykkelig. ”Straffen består i, at jeg denne gang tager din røv, uden at der har været plug i,” fortalte han, ”og jeg giver mig selvfølgelig god tid,” prøvede han at berolige hende. ”Herre, jeg ved jo, at den kan være der,” prøvede hun at berolige ham. Han nikkede.

”Og hvis du i stedet for at plage, kan finde din søde mund frem, og kan fortælle mig, hvor dejligt det føles og sådan noget, så kan det være, at du får lov til at komme. Og jeg kan oplyse, at chancen er forbi, når jeg er kommet – og jeg føler mig ret trængende. Men først skal du smøre dig og mig.” ”Tak for info, Herre.

Jeg ser frem til at mærke din lækre Herrepik i min stramme røv,” lagde hun ud med, da hun krammede glidecremen frem, ”At kunne mærke dine tunge nosser kærtegne mine følsomme skamlæber med deres blide klask.” ”Det kunne være en god ide at vente med det der,” oplyste Søren, ”for jeg tør ikke udelukke, at jeg bare kommer af at høre på det.” Der var et gran af usikkerhed, da Pia spurgte: ”Må... må jeg prøve?” og havde nøjagtig det samme ansigtsudtryk som Sørens kone, når hun er allersjovest. Han nikkede bare. ”Jeg elsker fornemmelsen af nosser, som kærtegner mine allermest følsomme steder.

Men nu putter jeg creme i mit frækkeste hul for dig og din fantastiske kæp, så dit pikhoved får en silkeblød, sensuel og feminin modtagelse det sted, som jeg har gemt kun for dig. Nu gør jeg mig gangbar med to fingre. Jeg udvider mig for dig. Jeg længes efter at mærke dit stærke køn tage mig i besiddelse, langsomt men ubønhørligt indtrængende i mit allerhelligste. Jeg er helt syg for at opleve fornemmelsen, at du trækker dig tilbage, blot for bagefter igen at tage i besiddelse, hvad der er dit. Tre fingre. Men hvad er det mod at mærke en rigtig mandepik.

Men det skal være lækkert, når mandepikken kommer...” Med et støn måtte Søren konstatere, at han ikke havde mere modstandskraft. Pia havde slet og ret talt ham til udløsning. ”Det er løgn,” udbrød Pia måbende og underholdt. ”Undskyld, Herre. Men nu har jeg set det med”. ”Det er i orden, slavinde. Ja, det må være løgn,” bifaldt Søren, ”men jeg er bange for, det er sandt. Men du kendte jo prisen.” Hun nikkede. ”Har du set i brusekabinen,” spurgte Søren. Pia drejede blikket. ”Nydeligt, Herre,” svarede hun, da hun fik øje på dildoen. ”Jeg havde tænkt, at du efter næste straf skulle bruse, men samtidigt give mig et lækkert show. Det skal du stadig.

Men hvis du kan og vil bruge den bagi, må du gerne komme. ”Jeg vil prøve, Herre, Hvad er den næste straf?” ”Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville give din røv et par slag med pisken. Men når jeg ser din røv, så er jeg kommet i tvivl, om ikke hellere jeg vil prøve dine bryster,” forklarede han tvivlrådig. ”Du spørger om slavindens mening, Herre?” Søren nikkede. ”Slavinden kender pisken lige så lidt som du, Herre, antager jeg. Vi kan prøve begge dele.

Jeg skal nok kalde på Pia, hvis der er noget, I skal tale om.” Søren nikkede, og Pia vendte sin bagdel mod Søren og bøjede sig lidt forover, så hun støttede sig mod væggen med de bundne hænder. Søren tog først og slog et par slag mod sin arm for at få lidt fornemmelse. Så ramte hans slag Pias venstre balde. Der kom en sammenpresset lyd fra Pias mund. ”Det går”, sagde hun så. Den sammenpressede lyd gik igen ved de næste tre slag. ”Færdig,” sagde Søren. Pia vendte sig om og samlede hænderne bag hovedet. ”Jeg mente, du var færdig,” fastslog Søren. ”Jeg...

jeg skal hilse fra din kone og sige, at hun faktisk også er nysgerrig efter, hvordan slavinden mon tackler pisk på sine patter,” sagde Pia så. Det måtte Søren lige tænke over. ”Du skal fand’me ikke misbruge min kone på den måde, din lille, smerteliderlige tæve. Hun kan komme og redde dig, ja, men hun skal aldeles ikke bestemme, hvordan jeg ellers straffer dig!” Søren gav hende lige et splitsekund til at mærke chokket. Så spyttede han en fed gul spytklat lige midt på hendes pande, gik et skridt frem og sagde: ”Er det forstået” og understregede hver stavelse med et kraftigt slag med flad hånd på hendes i forvejen forpinte balder. ”Av... Av... Jeg har forstået... jeg har forstået.

Undskyld Herre,” skreg hun. Var det en tåre i hendes øjenkrog, spekulerede Søren. Det lignede, at han nærmede sig en grænse. Han tog en hånd i hendes nakke og pressede hendes mund mod sin. Tungerne gled velvillige ind i den andens mund. ”Mhhhh;” stønnede Pia henført og skubbede sit underliv frem mod hans. Han lod det ske og førte en enkelt finger op i hendes kusse. Den var fortsat våd igen. Hun stønnede igen. ”Herre, jeg... jeg er ikke sikker på, at jeg kan lade være med at komme, hvis du ikke stopper. Og... og jeg ved ikke, om jeg kan bære endnu en straf lige nu.

Men det var dejligt at mærke dine læber og din blide hånd,” sagde hun stille, da deres læber havde sluppet hinanden. Søren kunne godt høre, at nu skulle han træde lidt gelinde. Men hvad, hun skulle jo alligevel i bad. Og levere et show. Det ville være lige så blidt, som hun selv bestemte. At se hende onanere, det var altså også kinky og lidt småforbudt. Indtil i forgårs. Men fascinerende var det. De tog ægget, som de jo ikke var kommet til at bruge, ud af Pia, før han skubbede hende i bad. Pia bestemte sig for at starte med et vådt slikkeshow.

Den fyldte noget, den dildo, men hun ville give den en chance i røven bagefter, men nu, mens hun suttede, ragede hun sig demonstrativt i skridtet og forsøgte diskret at undgå at ramme de allermest følsomme steder, mens hun prøvede at vride sin krop på en lækker måde og sende ham frække blikke. Hun ville jo gøre det godt for sin Herre. Det skulle slavinder. Selv hvis Herren var mild og ikke straffede dem, så skulle slavinder sørge for deres Herre, det var selve ideen med slavinder. Hun så ham se tilfreds ud. Hun prøvede med sensuelle bevægelser at smøre vægdildoen og sig selv. Så vendte hun sig om. Bøjede sig forover og begyndte at bakke. Det føltes stort …

og dødt. Men hun vidste jo, at hun kunne give sig dér. Så mens hun stod og egentlig bare prøvede at lade dildoen finde vej ind i sig med et langsomt og blidt pres, fangede hun hans blik og begyndte igen at rage sig i skridtet. Eller rettere, at trykke sig på sin ikke eksisterende trekant, som var lige ovenover der, hvor det helst ikke skulle ske. Men det så sikker frækt ud. Søren sad med åben mund. OG så kom dildoen i hus. Langsomt begyndte hun at bevæge sig frem og tilbage, igen og igen at lade sig spidde af gummipikken.

Og gummipikkens bevægelser i hende, dens riflede overflade, som hver gang måtte passere nogle enormt følsomme steder i hendes anus, sendte fornemmelser rundt i hendes system. Hænderne i skridtet blev mere vovede igen. Sammen med bruservandet skyllede den længe savnede orgasme ind over hende. Hun måtte støtte sig mod væggen. For ikke at falde sammen. Brusedøren gik op og Søren kom ind. Han holdt hende lidt. ”Ikke stoppe,” formanede han. Med et suk mobiliserede Pia lidt flere kræfter og begyndte at kneppe gummipikken med sin brugte røv. Men Søren gik i knæ foran hende og trykkede hende blidt tilbage, så pikken fyldte mest muligt i hende. Så begyndte han at slikke.

Med pikken så langt oppe, at man ville kunne se den, hvis hun åbnede munden, og Sørens erfarne tunge mod sit køn, var der intet andet at gøre end at lade den næste bølge opsluge sig. Pludselig var der ingen bølger mere. Kun et badeværelse, hvor Søren forsigtigt trak hende af gummipikken og tørrede hende blidt. Så nærmest bar han hende gennem huset. ”Jeg skal gøre pikken ren, Herre,” protesterede hun. ”Det tror jeg ikke,” fejede han hendes indvending af bordet. Som jeg ser det, skal du hvile lidt. Så skal du drikke noget friskpresset æblejuice og spise noget røræg med bacon. Og så bar han hende og lagde hende ind i Herrens seng, måtte slavinden konstatere.

”Tak, Herre,” hviskede hun. Hun havde blundet lidt, da Herren kom med mad og juice. ”Helt uden ost.” ”Jeg mader dig, så behøver du ikke komme op og sidde,” hviskede han og kyssede hendes nakke. Det var hun vist lidt glad for. Det var så dejligt og fredeligt og blidt, at hun helt kom i tvivl. ”Hvad er jeg nu?” spurgte hun. ”Denne weekend er du slavinde. Men jeg har hørt, at det sker, at dygtige og opmærksomme og velvillige slaver og slavinder godt kan få lidt frynsegoder og forkælelse. Der skal nok blive brug for din krop på et andet tidspunkt. Men nyd det nu bare. Jeg nyder at se dig sådan,” sagde Søren. ”Tak, Herre.

Jeg er en uerfaren slavinde. Jeg forstår ikke altid alt. Og så er jeg også lidt blond.” Han smilede og strøg blidt over hendes krop, efter han havde givet hende en tår juice og en bid mad. Det gjorde godt. Selv om det lette strøg over hendes følsomme forslåede numse føltes sært og pirrende. Hun fik mere af det hele og blev nusset i håret. Hun spiste lidt mere og sov lidt mere, og følte sig som et nyt menneske, da hun vågnede igen. Bag hende lå Søren, Herren. Så snart han mærkede, at hun var vågen, løftede han hendes ben og trængte uden problemer op i hendes kusse. Fra søvn til liderlig på 0 sekunder?

Hvad var der sket med hende? Hun vidste, at hun ikke skulle komme, men Søren tog hende bare på den der måde, du ved, blidt og krævende på samme tid. Hård og stor og dog så uendelig følsom. Og hun følte sig så uendeligt attrået, heldig, kvindelig og tilfreds, at hun ikke opdagede orgasmen, før den var der. ”Undskyld Herre, jeg mærkede det ikke,” mumlede hun, så hurtigt, som hun nu kunne samle sig til det. ”Jeg sætter pris på, at du erkender din fejl. Men selvfølgelig vil du blive straffet, når du gør det modsatte af, hvad jeg forlanger. Det er du vel klar over?” ”Ja, Herre. Jeg ville gerne være en bedre slavinde, end jeg er,” sagde hun.

”Nu skal du ikke tale dig ned, slavepige! Alle mennesker laver fejl. Også slavinder. Forskellen er, at slavinder bliver straffet, så de ikke behøver gå med dårlig samvittighed alt for længe, Jeg er sådan set udmærket tilfreds med min slavinde,” forklarede han. ”Spot on, Herre,” konstaterede hun, mens han gjorde sig færdig i hendes – eller skulle vi kalde det hans – fisse. Med besked på ikke at vaske sig, blev Pia sendt for at hente tøj. Top og nederdel eller kjole. ”Ikke mindst for din egen skyld kort og med god vidde,” tilføjede Søren. Og så et par strømper til strømpeholder. Hun overvejede et sekund at spørge, hvad de skulle, men opgav.

Hun kom tilbage med en plisseret nederdel, en top, samt strømpeholder og strømper. Og blev sendt tilbage for at lægge strømpeholderen på plads. ”Det kunne være blevet strømpeholder, hvis der havde være færre forseelser på tavlen,” forklarede Søren, ”men du har stadig to forseelser, du ikke er blevet straffet for, og den ene løser vi med de her.” Han holdt noget op, fire remme, som Pia studerede med en vis bekymring. Der var en klemme i den ene side. Og i den anden side sad sådan en klemme, som hun kendte fra strømpeholderen, og det begyndte at gå op for hende, at det vist gik ud på, at hun skulle holde strømperne oppe med sine skamlæber. ”Åh åh”, stønnede hun.

”Hør godt efter, tøs,” fortsatte Søren, ”klemmerne kan indstilles i tryk og remmene i længde, og jeg vil indstille dem sådan, at du mærker trækket i dine skamlæber, når du går. Du skal føle dig åben og tilgængelig hvert øjeblik, for sådan vil jeg have dig. Men de skal ikke klemme så faste, at selve klemmen gør dig forpint. Så klemmerne skal sidde så løse, at de ikke piner dig, men faste nok til at holde ved. Du bliver nødt til at kommunikere klart. For sidder de for faste, så har jeg ikke tænkt mig at løsne dem, uden at det vil give en mærkbar ekstrastraf. Og sidder de for løse, er det heller ikke gratis.

Pia måtte medgive, at Søren gav sig god tid med at sætte klemmerne fast. Hive i hver enkelt for at høre, hvad hun sagde og for at se om de holdt, justere dem osv. Da klemmerne sad, skulle hun tage strømperne på. Remmene blev sat fast i strømperne. Nu blev remmenes længde justeret, så det trak en smule, når hun flyttede benene. Så stod hun med spredte skamlæber og afventede yderligere. Og Søren havde ret: Hun følte sig uendeligt åben. ”Og nu hænderne bag hovedet,” forlangte Søren og gik. Så stod hun der. Han kom tilbage med pisken, stillede sig foran hende og slog uden yderligere dikkedarer tre gange på hvert bryst.

”Tak,” sagde hun, tydeligt uimponeret, da hun fornemmede, at han var færdig. ”Må jeg sige noget, Herre?” Han nikkede. ”Dette er en serviceinformation: Din hånd er ti gange værre. Den der føltes indtil videre mest som et legetøj. Om det er pisken eller det faktum, at du er uerfaren med den. Men hvis formålet er at få mig til at makke ret så er den indtil videre en fiasko.” Det havde også været Sørens indtryk, kunne han bekræfte. ”Tag sko på, din top og en sommerjakke. Nederdelen over armen. Vi tager bilen til Nykøbing og går søndagstur,” tilføjede han.

”Ja, Herre,” kvitterede Pia, og lidt efter stod hun med åben fisse, rumpen bar og nederdel over armen ved entredøren og ventede. Og lidt efter sad hun med bar røv i bilen til Nykøbing. ”Du kan trøste dine skamlæber lidt med din vibrator, som stadig ligger i handskerummet,” oplyste Søren. Pludselig blev det langt til Nykøbing, tænkte Pia, men fandt vibratoren frem og tændte den. ”Vær nu sød ved dem. De har det vist hårdt,” formanede Søren. Så det blev stilfærdig vibration, som ikke kunne bruges til andet end at holde Pia liderlig. Som om det var nødvendigt. Følsomheden i den forslåede numse sendte også mærkelige impulser til hendes fisse og hjerne.

Pia fil lov til at tage nederdelen på i bilen, da Søren parkerede ved brandmuseet. Og herfra gik de til gågaden. De promenerede frem og de promenerede tilbage. Pia var hele tiden på stikkerne. Gå ordentligt, prøve at tænke på noget andet end trækket i skamlæberne, og egentlig regnede hun med, at der ville komme en eller anden ond lille opgave, men det gjorde der ikke. Så promenerede de frem igen og satte sig ind i en café for at få en kop kaffe. ”Hvordan har skamlæberne det? Og hvordan går det med at sidde?” spurgte Søren. ”Tak, det går begge dele, Herre,” oplyste hun. ”Er fissen våd?” ville han også vide ”Ja, det er...” sagde Pia.

Så stoppede hun og kiggede spørgende på Søren: ”Jeg skal mærke efter, ikke?” Søren nikkede med et smil. Det var godt, at Søren havde sagt, at nederdelen skulle være kort og vid, ellers havde det nok ikke været så problemfrit at sidde her i cafeen og fingre fisse. ”Den er våd, som ventet, Herre,” oplyste hun og var lige ved at tørre fingre i en serviet. Hans blik stoppede hendes bevægelse. ”Sut dem rene,” forlangte han. I forgårs ville hun ikke have fundet det særligt let. Nu var det utrolig nemt. Det var heller ikke noget problem at bøje sig over fryseren, da de bagefter tog i Føtex for at handle aftensmad. Så tog de den lige vej hjem.

Begge var de nok lidt brugte og ikke særligt sexhungrende mere. Søren nød Pia nøgen og tjenstvillig omkring sig. Rørte hende også indimellem ret krævende. Mens Pia på sin vis, måtte hun sande, bare nød hans stilfærdige krav på hendes krop, som hun ikke kunne og i øvrigt ikke ville modsætte sig. Senere på aftenen var Søren dog så meget i vigør igen, at han tog hende i røven igen. Det var næsten problemfrit at åbne op for indtrængning bag. For fjerde gang den dag kom Pia. Og Søren bidrog med en undselig klat i Pias tarmes dyb. De faldt tidligt i søvn. Søren havde stillet vækkeuret ti minutter tidligere end ellers til om mandagen.

Han skulle lige have det sidste med. Selv om morgenen nu forløb helt som den plejede. Ti minutter før hun skulle ud af døren, allerede med kaptajnsuniformen på, stoppede Søren hende. ”Bukser og trusser om anklerne, og tag så fat om anklerne!” forlangte han. ”Men...,” prøvede Pia. ”Du er stadig slavinde! Adlyd!” befalede Søren bryskt. Opgivende trak Pia bukser og trusser ned og bøjede sig forover. Uden varsel slog han tyve kraftige slag på hendes stadig sart rosa balder. De fik genopfrisket en mere lyserød kulør. ”Men…” fremstammede hun, forvirret over den pludselige straf.

”Bare en reminder om, hvad for en liderlig tøs du inderst inde er, som du vil kunne føle i dag og i morgen, forklarede han, og så kunne hun allerede mærke, at han smurte hendes bagindgang. Han så på uret. ”Du har seksethalvt minut til at komme. Du må onanere eller synge eller hvad du vil. Men senest dér er jeg ude og du skal stå med bukser på.” Før hun havde sagt ”Tak, Herre”, var Søren allerede trængt næsten helt ind i hende. Hun kunne selv mærke, hvor hurtigt hun var blevet bedre til at tage imod.

Og igen sendte følsomheden i hendes forslåede bagdel, fornemmelsen af Sørens pik i det forbudte hul og hendes egne fingres arbejde hende afsted. Det var ikke en bølge... det var mere... et skarlagensrødt lyn, som ramte hende, selvom hun syntes, at hendes forsøg på at beskrive det ubeskrivelige ikke var særlig godt lige nu. Alt for hurtigt skulle hun have bukser på og afsted. ”Kom, jeg kører dig,” sagde Søren, ”så kan du måske på en eller anden måde sidde mere behageligt.” Det tilbud tog hun gerne imod. ”Du, Søren,” sagde hun, da de var kørt et par minutter, ”måske kunne vi ind imellem aftale en weekend, hvor jeg er slavinde.” ”Nej,” svarede Søren.

”Nej?” gentog Pia, overrasket over dét svar. ”Jeg kender også kone Pia, begyndte Søren, ”Der vil altid komme et eller andet på tværs og det vil aldrig blive til noget. Jeg kender også gennemliderlige slavetøs Pia. Det var et ret entydigt bekendtskab. Og hun vil ikke have en aftale. Hun vil tigge og bede om lov til at blive beordret til at være slavinde. Jeg foreslår, at vi efter hver weekend, hvor du har været slavinde, trækker lod blandt de næste 4 friweekender du har – og vi gennemfører det, uanset øvrige planer.” ”Det kan vi da godt sige,” sagde Pia tøvende, da hun havde tænkt. ”Det kan vi da godt sige,” efterabede han.

”Du får det til at lyde som en narkosepille. Hvis det ikke er mere, så gider jeg ikke. Prøv igen.” ”Må jeg ikke nok være din slavinde en af de næste fire weekender,” startede hun forsigtigt. Søren så opmuntrende på hende. Så fortsatte hun: ”Jeg vil gerne adlyde. Tages i røven. Føle din magt. Holdes på plads. For helvede Søren, du får mig til at sige alle de grimme ting, pæne piger ikke siger! Tag mig! Sig ja!” ”Det er i orden. Vælg et bogstav, A, B, C eller D?” opfordrede Søren. ”Hvad... øh... B,” fik hun frem. Søren fandt noget i sin brystlomme og rakte hende det. Ud fra hvilken weekend har jeg skrevet B?” Pia studerede papiret.

”Den 27. -28. svarede hun. Men … men der kommer tvillingerne og Freja jo.” ”I rest my case,” sukkede Søren. ”Du har nok ret. Der er altid noget i vejen for kone Pia,” medgav hun. ”Det er bestemt ikke min favoritweekend at være slavinde.” ”Jeg ved snart ikke,” sagde Søren muntert, ”jeg ser muligheder. Men der er noget, jeg skal gennemtænke. Måske kan jeg jo vende noget af det med min kone, før JEG træffer beslutninger for min slavinde.” ”Tak,” mumlede Pia. Lidt bleg. Og samtidig var Søren ikke i tvivl om, at hun ville gennemføre. Den årlige nevø-nieceweekend, hvor Sørens nevøer Andreas og Kasper, som nu er 18 og Pias niece, som nu er 20, samles hos dem.

Der skulle virkelig tænkes. Husk: Skriv i min gæstebog! HER Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL. Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?