Fart, del 3 Dag 2 Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER Et gråligt lys trængte ind i soveværelset. Alt var, som det plejer, Intet var, som det plejer. Pia var nøgen, ved siden af ham i ægtesengen. Eller rettere: Det, der plejede at være deres ægteseng. Men i dag var det en seng, som hun, Pia, slavinde Pia, havde fået lov til at sove i. Nu var hun vågen. Klokken var halv otte. Hvad gør en slavinde, som er vågen og ligger nøgen ved siden af sin sovende herre, tænkte hun spørgende. Skulle hun kravle ned under dynen og tage ham i munden? Men så ville hun jo vække ham. Kunne hun det?

Skulle hun stå op og lave morgenmad? Men måske ville Søren jo hellere have sin slavinde i sengen? Måske ville han hellere noget helt tredje, som hun ikke vidste. Og det var problemet, at hun ikke vidste det; lige meget, hvad hun valgte, kunne det være en fejl, som han kunne straffe hende for eller lade være. Var det bare den udleverethed, der lå i at være slavinde, ingen magt at have selv? Var det hendes drivkraft? Var det dét, som fik hende til at fokusere på ham i en grad, hun ikke kendte? Var det dét, der tændte kilden mellem hendes ben?

Og hvorfor var den liderlighed så mærkelig og pinlig, at hun hverken ville fortælle om den til Lisa, sin veninde, eller til sin søster Dorete. Hendes hånd søgte per refleks hendes skridt, men hun nåede at stoppe den, før den havde nået sit mål. Besynderligt også: Hun havde gået med plug siden i går eftermiddags. Hendes røv var øm. Og hun var sååå tændt. Men: Havde han ikke sagt, at han forventede, at han ville få flere guffere, end han havde fået før? Det, mente Pia, udpegede retningen, og hvis hun skulle være ærlig, i det mindste over for sig selv, så var det, lige så mærkeligt det måtte være, også det, som hun havde mest lyst til.

Måske, måske kunne hun jo servicere ham så overbevisende, at hun snart ville få lov til at komme. Kunne man mon dø af uforløst liderlighed, tænkte hun. Man kunne i hvert tilfælde blive nærmest desperat, kunne hun fortælle. Så stille som muligt bevægede hun sig ind under hans dyne. Forsigtigt lindede hun på linningen til hans underbukser. Han sagde et tilfredst grynt, da hun tog spidsen af hans manddom i munden. Dér startede hun, mens hun langsomt arbejdede sig længere i takt med lemmet voksede, mens hun mindede sig om, at synkebevægelser var tricket. Hun havde ikke opdaget, at han var vågnet, men var ikke ligefrem forundret over det. ”God morgen, slavinde”, sagde han med morgenru stemme.

Hun havde i situationen ikke rigtig chancen for at svare, men mærkede så en hånd på sit baghoved. Hun måtte sande, at hånden ikke ville nusse hende, da han, langsomt og forsigtigt skal det siges, begyndte at støde sin pik længere op i hendes svælg. Hånden skulle ikke nusse, den skulle holde fast. Hun måtte kæmpe for sin vejrtrækning og for at forblive rolig. Og hun indså pludselig, at når hun havde læst om at ”mundkneppe” i en novelle, så var det ikke en guffer, der var tale om. Det var dette her. Som hun ikke fik noget som helst ud af, ud over, at det mindede hende om hendes plads. Og det var på en måde stimulerende.

Hun blev afgjort ikke tør af det. ”Rør ved dig selv. Du må gerne komme, du behøver ikke spørge. Det kan du jo alligevel ikke,” forklarede han. Det var et meget lille nik, det kunne blive til for hendes vedkommende. Men hvis hun kunne komme... det trængte hun til. Hun begyndte at kæle for sit køn. To fingre forsvandt i hendes varme hule, resten af hånden pirrede hendes skamlæber og klit. Hun måtte koncentrere sig om pikken i halsen og vejrtrækning og synkebevægelser. Det kom over hende enormt hurtigt. Og pludselig opdagede hun, at hun var midt i en orgasme, der bare rystede igennem hende som ved et lynnedslag. Det var en dårlig fornemmelse, der ligesom vækkede hende.

Hun havde glemt synkebevægelserne. ”Koncentrer dig om mig,” irettesatte han hende. Kunne hun huske, at hun nogensinde var kommet før ham? Det kunne hun ikke, konstaterede hun, da han skød sin ladning langt ned i hendes hals. Fuldstændig fortumlet trak hun sit svælg af hans pik, da han havde givet slip på hendes hoved, og væltede baglæns i sengen. Hun følte sig brugt, udmattet. Og selv om det ikke lige lød sådan, så var det en ret fed fornemmelse. ”Du har ikke sagt tak,” konstaterede han, ”jeg forventer af min slavinde, at hun er velopdragen og høflig. Men det tager vi fat i senere. Lige nu trænger du til rigtig mad,” fastslog han.

”Slik mig ren, så kan du hvile dig, mens jeg laver noget.” ”Undskyld, Herre, straf mig,” sagde hendes mund, inden hun igen tog hans lem i munden for at slikke det rent. Hun lænede sig tilbage, taknemmelig for den pause, han havde givet hende. Den trængte hun til, og så var dagen endda lige begyndt. ”Der er mad.” Hun vågnede, da han stak hovedet ind. Hun var nøgen. Han var påklædt. De gav sig god tid med morgenmaden. Det var temmelig bizart at læse Weekendavisen på denne her måde, men Weekendavisen hørte nu engang til de lørdage, hvor hun havde fri og de var sammen. Det gjorde nøgenhed så ikke. Han foldede avisen sammen.

Så så han på hende med et smil. ”Mens jeg ordner køkkenet, går du i soveværelset og lægger dit tøjforslag for i dag frem. Og det er ikke havearbejde, du skal tænke på.” ”Og jeg får ikke mere at vide, forventer jeg?” svarede hun. ”Tjoo, vi skal på tur,” oplyste han påtaget neutralt. Men hun kunne se fryden i hans øjne. Oppe i soveværelset slog det hende, at hun skulle lægge tøjforslag frem. Han havde ikke sagt til hvem. Med et smil lagde hun først sin cowboynederdel, den røde BH og den hvide, ærmeløse skjorte, hvor man kunne ane Bh’en igennem frem. Trusser regnede hun alligevel ikke at måtte have på.

Så fandt hun hans pæne cowboybukser, den nye stribede skjorte og hans lysegrå hørblazer. Det kunne hun da godt tænke sig at se ham i. Måske skulle hun som underdanighedssymbol også lægge et par underbukser til ham. Hun fandt et par boxershorts. Han var lækker i boxershorts, syntes hun. ”Åh, jeg elsker dig,” konstaterede han smilende, da han kom op. ”Du har gjort nøjagtigt, hvad jeg bad dig om, og alligevel er resultatet en overraskelse for mig. Lad mig se.” Han gav hende et kys i nakken og kiggede lidt. Lod hånden glide krævende ned over hendes nøgne krop og gnubbede blidt hendes revne. ”Det er dejligt, at du ikke har lagt trusser til dig.

Godt, du kender og vælger din plads.” ”Tak, Herre.” ”Det er også godt, at du kommunikerer. Du vil gerne se mig i det, du har lagt frem?” ”Ja, Herre, du er ret lækker, når du har det på.” Han smilede til hende. Så sagde han: ”Men nu, hvor morgenen forløb, som den gjorde, hvordan vil du så justere forslaget til dit tøj, hvis det skal afspejle, at du bliver straffet?” ”Skal... skal det … være mindre?” fik hun frem. Man kunne se, at det kørte på hende. Efter et øjebliks tavshed. ”Må... må jeg ikke nok bede om en anden straf, Herre? Du må give mig en endefuld eller … du må … tage mig i røven,” foreslog hun.

”Jeg skal nok tage dig i røven. Men når jeg senere gør det, skal det ikke være nogen straf. Og jeg håber faktisk, at du nyder det. Men er det her om, at du som sædvanlig føler dig som en fiasko som kvinde, hvis man kan se på dine bryster, at de ikke er 25 mere?” ”Ja, Herre,” indrømmede hun nødtvungent. ”Men hør nu, ” indledte han. Hun kunne høre, at nu kom den bestemte tone igen. ”Når vi er i bilen, har du skjorten og nederdelen på. Men nederdelen er oppe om livet, og stængerne er spredt.

Når vi er steget ud af bilen, trækker du nederdelen ned og du får din korte cowboyjakke til at dække din åbenbart pinlige patter. Og så er der ikke plads til yderligere fejltrin fra din side, forstået?” ”Ja, Herre,” mumlede hun. Hvad hun ikke vidste, var, at de skulle køre til København. Med vidt spredte ben, når de overhalede lastbiler og bussen hele vejen. Han fornemmede hendes utilfredshed, men fik hende fortalt, at alternativet var at tage hendes egen færge over til Langeland og derfra køre til Odense. ”Tak, fordi det kunne have været meget værre,” sagde hun i en sjov kombination af velopdragenhed og spydighed. Han smilede. På Amager kørte de af motorvejen og ind i indkøbscenterets garage.

Han var så venlig at finde et afsides sted. Og han stoppede hende, da hun tog fat i nederdelens søm. ”Pia. Ordren var: Når vi er steget ud af bilen,” oplyste han. Hun nikkede, sukkede, tog en dyb indånding og steg ud med bar røv. Så snart hun var ude, trak hun nederdelen ned. Der gik ikke et helt øjeblik, før han havde givet hende cowboyjakken. Pornobutikken først, konstaterede Pia, da han var på vej derind. Ikke, at han havde fortalt hende noget, men en slavinde skal vel bare følge med. Og så gik han ikke lige så stille og kiggede på udstillingen, men gik direkte hen til en ekspedient. Hun var ikke meget over 20.

”Vi skal bruge sådan noget, som løfter hendes barm uden at dække den, hvis du ved, hvad jeg mener,” oplyste han. ”Så må vi jo hellere måle,” konstaterede ekspedienten og trak et målebånd op af bukselommen. ”Men det skal vi gøre i en kabine,” fastslog hun, så det ikke var til diskussion. Han gik med i kabinen, og ekspedienten lod det ske. ”Så må du jo hellere smide jakke og skjorte,” konstaterede ekspedienten. Pia kunne mærke sig rødme, men efterkom lydigt ordren. ”Og når vi så er kommet hertil: Er der mere, du skal vise frem?” hun så Pia lige i øjnene. ”Det... det har jeg ikke fået besked på,” fremstammede Pia.

”Jeg fornemmer, at det er tit, at I sådan uforvarende bliver medinddraget i andres seksuelle leg?” spurgte han. Ekspedienten nikkede. ”Hvis man ikke kan tåle det, skal man nok ikke arbejde her. Nogle gange er det spændende, andre gange er det både akavet og kikset eller direkte væmmeligt. Og atter andre gange er det nok bare ikke den rigtige dag.” Så så hun på Pia: ”Du ligner ikke en kuet kvinde. I ligner nogen, der leger og nyder, selv om du står og rødmer. Og med jer har jeg en god fornemmelse. Hvad er din rolle så denne weekend?” ”Jeg... jeg er slavinde,” fik Pia frem. ”Nyder du det?” ville ekspedienten vide. Pia nikkede blot.

”Må jeg kalde dig det?” ville ekspedienten vide. Ekspedienten smilede vidende. ”Og du synes selv, at du er passende afklædt, slavinde?” Der var noget de to damer imellem. Pia smilede – og endnu mere blod skød op i hendes hoved, men hun greb om bag sig og åbnede nederdelen og tog den af. Så tog ekspedienten mål. ”Nu venter du her. Fødderne mindst fyrre centimeter fra hinanden og hænderne samlet bag ryggen. Så finder jeg og din herre på nogle modeller, som vi kunne tænke os at se dig i. Forstået?” forlangte ekspedienten krævende. Pia nikkede med et lidt betuttet udtryk, da de forlod hende.

De fandt et par åbne Bh’er, og det blev ikke ringere af, at der fulgte åbne trusser og strømpeholder til nogen af dem. Pia prøvede lydigt, før han bestemte sig for to af sættene. Det ene måtte hun beholde på. Strømperne kunne ekspedienten hjælpe med. Mens Pia tog skjorte og nederdel på igen over det nyindkøbte lingeri, fortalte han ekspedienten, at de også have brug for et fjernstyret æg – og noget glidecreme. Det varede ikke længe, før ekspedienten havde fundet det fornødne. ”Skal jeg lige vaske ægget?” spurgte hun, efter hun havde forklaret omhyggeligt. Ægget blev sat op i Pia, da hun kom tilbage.

”Nu skal det her være fair,” sagde ekspedienten så, og det lød som noget, hun havde måttet tage sig sammen til. ”Pia, du har ikke genkendt mig, vel?” Pia så mildest talt chokeret ud. ”Det tænkte jeg nok, og det er også forståeligt,” ræsonnerede hun, ”alle kender kaptajnen, men lægger ikke altid mærke til den pige, som står i cafeteriet. Men det er også halvandet år siden.-” ”D... Ditte?” sagde Pia stille. Ditte nikkede og smilede. Så sagde hun: ”Hvor er det skønt at se, at man ikke tørrer ind, når man bliver ældre. Og hvor er det skønt, at mennesker kan overraske. Jeg siger selvfølgelig intet.

End ikke kæresten vil få at vide, hvad det egentlig er, der har gjort mig så uartig i aften, at han bliver nødt til at give mig en rask lille endefuld – og så forhåbentlig også den store, hårde tur. Det er så fedt, når man ikke skal bestemme. Tak for oplevelsen.” Da Pia og han havde samlet sig, gik de til kassen og betalte. I bilen satte de sig og Pia skulle til at hive op i nederdelen, men han stoppede hende. ”Vi skal ikke på motorvejen lige nu. Og i Københavns trafik får du lige nu lov til at skjule din fisse.” ”Tak,” mumlede hun. Vel vidende, at hun ville have gjort det alligevel.

At hun drev over af liderlighed. Hvad havde han egentlig gjort ved hende? Eller var det noget, der var i hende selv? De havde ikke kørt mange meter, før en snurren i hendes underliv afbrød hendes tanker. Det var Pia en gåde, hvordan det altid lykkedes ham at finde en parkeringsplads, selv i København. Hun havde nok håbet, at han ville stoppe vibrationerne, når de nu gik ud af bilen. De var ikke stærke og ville alligevel ikke føre til noget som helst, ud over at holde hende liderlig. Men tilsyneladende havde han intet imod, at hun var hamrende liderlig, for ægget i hende forblev tændt. Han førte hende til en restaurant.

Det her tegnede til at blive en dyr weekend. Det almindelige ægtepar, hr. og fru Danmark gik på restaurant, sådan så det ud. Men det snurrede i fru Danmark. En lav og stilfærdig snurren, som hele tiden mindede Pia om sin fisse. Tjeneren kom med spisekortet. Og det snurrede fortsat, og det gjorde det faktisk lidt vanskeligt at træffe en beslutning. Men langt om længe fandt hun frem til, hvad hun ville have. Da tjeneren kom for at tage imod deres bestilling, begyndte det uden varsel at snurre helt hysterisk i hende. Hun tabte spisekortet af befippelse. Det pulserede på en så heftig måde, at hun kun med nød og næppe fik fremstammet, hvad hun ville spise.

Tjeneren så undrende på hende, da han havde taget begges bestillinger. ”Please,” hviskede hun. ”Please hvad?” spurgte Søren. ”Hvis det her fortsætter, så kommer jeg,” prøvede hun at sige så stille som muligt. Da han svarede ”Altså Pia, 'please' er ikke at spørge om lov,” indså hun, at det han intet ville gøre, for at hun ikke kom, og hun blev noget rædselsslagen for at komme herinde, hvor der også var andre gæster. Men så måtte hun jo, i stedet for at undgå det, prøve at være så stille som muligt. ”Må... må jeg komme,” spurgte hun stille. ”Skal du komme nu?” ville han vide. ”Det er lige før,” bekræftede Pia. ”Nej,” svarede Søren tørt.

Og der blev stille i hendes underliv. Smilet i hans ansigt var ikke til at tage fejl af. Tjeneren kom med de alt for lange forklaringer om maden, at grisen var var fra en eller anden gård på Djursland, hvor dyrene havde det godt, og fisken var selvfølgelig fanget af en langskægget vejrbidt fisker med de barkede næver. Ok, måske ikke helt, men retningen passer. Pia havde lige taget en bid af den perfekt tilberedte fisk, da Søren hviskede, at hun ikke måtte sidde på nederdelen. Hun så sig forskrækket omkring. ”Du kan sætte din taske for på bænken,” foreslog han. Det tog da lidt af udsynet.

Hun spekulerede, hvorfor hun mon gjorde det, da hun forsigtigt løftede numsen fra bænken og trak nederdelen nøjagtigt så meget op, at hun ville sidde på den bare mås. Og som om hun ikke havde andet at tænke på, begyndte det at snurre igen. Ikke så hektisk som til sidst, men heller ikke så harmløse, som dem, hun havde fået i bilen på vej til restauranten. Det var som om hun mistede koncentrationen til at spise. Det gik i hvert tilfælde ikke for hurtigt. Lige nu var hendes hjerne simpelthen ikke fyldt med mad, men med fritliggende, blank fisse, som snurrede og angsten for at blive opdaget. ”Koncentrer dig om din mad.

Det andet kan du alligevel ikke gøre noget ved,” bemærkede han. For så vidt havde han ret, men det var lettere sagt end gjort. Hun måtte virkelig tvinge sine hænder og sin mund til at lystre. Og hun talte sandt, da tjeneren tog tallerkenen og hun sagde: ”Jeg kunne ikke mere.” Men det var ikke hendes mave, men hendes hjerne, der ikke kunne mere. Havde hun håbet, at Søren ville betale og tage hjem, blev hun skuffet, da han bestilte en Café Cortado til sig selv og et glas vand til ”hende dér”. Tjeneren tog imod uden nogen kommentar. ”Du kunne lige så godt have sagt 'slavinden' – 'hende dér', altså!” hviskede hun.

”Det kan vi da prøve, men hvem er du, siden du kan gå i rette med mig?” svarede han. Og pludselig gik det op for hende, at han mente det alvorligt. ”Nej, please, undskyld,” prøvede hun febrilsk, mens hun inderst inde vidste, at hun havde tabt. Og det var hendes egen skyld. Det dér snurren i hendes fisse gjorde hende kulret. ”Må jeg bede om en latte til slavinden?” sagde Søren henkastet, da tjeneren kom med kaffe og vand. ”Slavinden” spurgte tjeneren og studsede et øjeblik, så fangede han sig. ”S'følgli’, den herre,” svarede han, mens han placerede koppen først foran ham og så foran Pia.

Han sendte hende et undersøgende blik, og med et stort smil sagde han næsten uhørligt ”Ikke grise,” da han gik forbi. Farven i Pias hoved var … ubetalelig. Til gengæld betalte Søren regningen og lagde en pæn sjat drikkepenge, før de gik. De var ikke gået mange meter, før han skubbede hende ind i en port. ”Nu får du lige en pause,” erklærede han, ”tag ægget ud og sut det rent,” forlangte han. Og så stod Pia i en port i det indre København og fiskede en vibrator ud af sin fisse. OG tog den uden at protestere ind i sin mund. Den var drivende våd og smagte af... sex. Lidt efter havnede den i hendes taske.

”Pia plejer gerne at ville se på tøj, når vi er herinde i København,” oplyste han. ”Slavinden her skal kun se på tøj, hvis herren ønsker,” svarede Pia og håbede, at det ville betyde, at de tog hjem. Søren smilede. ”En enkelt sommerkjole fra H&M, som får dig til at se lidt mere vulgær og billig ud, end min kone ville bryde sig om, skal vi nu alligevel kigge på.” ”Ja, Herre,” svarede Pia, mens det gik op for hende, at hun ville stå splitternøgen i prøverummet. Hun sukkede. Da det kom til stykket, viste det sig, at ingen af de ting, som hun havde forestillet sig, kunne ske i prøverummet, skete.

Pia kom virkeligt i tvivl om, hvem der mon havde den perverse hjerne i familien. Men i det mindste snurrede det ikke i hende. Hun kom ud af H&M i en kjole, hun syntes var lidt for kort, lidt for stram og lidt for skrigende. Men i det mindste havde hun stadig sin cowboyjakke. Og til hendes held gik de uden omveje til bilen. Pia vidste ikke rigtigt, om man kunne kalde hendes tilstand træthed. Men hun måtte erkende, at den konstante liderlighed, kombineret med den konstante vagtsomhed, men også med usikkerhed om, hvad det næste ville være, på en måde anstrengte hende ganske meget.

Da bilen var kommet ud af det værste trafik, rakte Søren hende ægget og fjernbetjeningen med ordren: ”Sut det vådt, sæt det op, og kør på højeste gear indtil lige før du kommer. Så tager du to minutter på laveste vibration, brug stopuret i din mobil, og så forfra! Forstået, slavinde?” ”Ja, Herre,” mumlede hun. Hvor meget liderlighed skulle hun opleve mere i dag, spekulerede hun over. Hvor meget mere fokuseret på sin kusse kunne hun mon blive; spekulerede hun, mens hun mere eller mindre mekanisk udførte Sørens ordre. De vilde vibrationer var ikke ligefrem lydløse. Men det var hun jo heller ikke. ”Og du kommer ikke! Og du skal ikke spørge!” mente Søren, han måtte præcisere.

Hun nikkede; jo, hun havde forstået ordren, men det var i hendes fisse, ting skete, og hun blev snart nødt til at koncentrere sig for at finde det rigtige tidspunkt til at geare ned. ”Åh,” klynkede hun. Så hørte han vibrationerne blive svagere. Pias vejrtrækning var hurtig, næsten skælvende. Hun havde vist ventet til sidste øjeblik, konstaterede Søren tilfreds. Pias vejrtrækning blev mere normal, men med et koncentreret blik på sin telefon tændte Pia for de voldsomme vibrationer igen. Afstandene mellem ”pauserne” blev kortere og kortere. Og det eneste, som Pia snart kunne tænke på, var at få lov til at komme. Men hun nærede sig at spørge. Pia tænkte, emmede og var kun sex, da de kom hjem.

”Klæd dig af, find glidecremen og ind i seng med røven i vejret,” kommanderede Søren. Det var en ikke helt nem opgave, når ens hjerne er så gennemvibreret, som Pias var, og det fortsat vibrerede for fulde hammer inde i hende, men det lykkedes. Søren var nøgen, da Pia kom med det og lagde sig i seng. Han tog fjernbetjeningen og skruede ned. Ikke helt ned, men mærkbart ned. Så hørte hun noget, som lød, som om han fordelte glidecreme. Siden det ikke var på hende, måtte det være på sig selv. Og så mærkede hun pluggen blive bevæget. Med små bevægelser trak han pluggen ud, og i samme øjeblik kunne hun fornemme glidecreme mod sin åbne numse.

Hun mærkede pikken blive sat imod. Hendes hjerne konstaterede, at hun spændte, da hun fik et par mærkbare klask på sin numse. Hun prøvede at huske, hvordan det var gået med pluggen og slappe af, i hvert fald mere af. Søren skruede op for vibrationerne og pressede på med pikken. Ikke presse, som i at tiltvinge sig adgang, men presse for at lade tiden åbne musklen. Ja, det gjorde ondt, formåede Pia at konstatere, men så var det heller ikke værre. Og vibrationerne var med til at fjerne Pias fokus på det. Og lige så stille gav hun sig og Søren banede sig vej.

Hun følte sig utroligt fyldt, da han var inde og med langsomme bevægelser begyndte at kneppe hendes røvhul. Han var i bund anden gang, da han skruede op for vibratoren. Helt op! Pia klynkede ved de pludselige indtryk. ”Nu må du spørge om lov,” sagde han, mens han langsomt pumpede hendes røv. ”Det sker ikke,” tænkte Pia, men havde gjort regningen uden slavinde. Om det var fornemmelsen i røven, vibrationerne, den opsparede liderlighed, om det var hele situationen eller noget helt andet, nåede hun ikke at blive klar over. Men ikke et minut efter måtte hun sande det.

”Må jeg komme?” nåede hun at skrige, før en orgasmebølge af en anden verden greb hende og druknede enhver rest af pæn pige, der måtte være tilbage. Hun brølede sin orgasme ud. Dette lignede ikke noget, hun havde oplevet før. Da hun kom til sig selv igen, hørte hun Sørens behagelige stemme: ”Resten af denne weekend kommer du kun, mens jeg knepper dig i røven, og hvis jeg kender slavinden ret, så kommer du både til at bede om at få den i røven og om orgasme.” Pia havde det, som man måtte have det, hvis man har oplevet et mirakel. Hun var på alle måder opfyldt. Hun nikkede med et samtykkende brum.

Det ville ikke engang komme bag på hende. De faldt udmattet i søvn. Det var lidt småsent, da Pia nøgen gik i gang med at lave aftensmad. Bagefter viste det sig, at Søren havde ret. Fortsættes HER Husk: Skriv i min gæstebog! HER Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL. Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?