Det begyndte så godt. Solen skinnede, og jeg lå i en gryde og nød livet. MEN så lød det oppe fra sommerhuset: "PETER kom her!" Jeg rejste mig og forbandede den dag da Mona kom ind i mit liv. Mona er min svigerinde der havde tilbudt at føre hus for mig og min stedsøn efter min kone Lises tragiske død. Mona viste sig hurtigt at være en heks, en sadist blandet med at stænk af indremissionsk moral, men samtidig uhyre energisk og effektiv. Til trods for at hun selv havde arbejde, kørte husholdningen på skinner.

Men der gik ikke lang tid før hun havde fundet alle de dunkle punkter i Lars og mit liv, ting som det ville være en katastrofe, hvis de rette personer fik kendskab til dem. Og det blev udnyttet skånselsløst!

Lars stod allerede i havestuen, barbenet og med sveden glinsende på den solbrændte overkrop. Den gule T-shirt lå pænt lagt sammen på bordet, Mona er ordensmenneske.

"JEG VIL IKKE tante Mona, du må ikke. Jeg er 18 år, jeg er voksen, jeg bestemmer selv, du må ikke".

Stemmen rystede af panik medens hans stirrede på spanskrøret, der lå på bordet. "Jeg er voksen gentog han", men ikke særligt overbevisende..

"Ja," sagde Mona roligt, "Det sagde ham kriminalassistenten også, da han var her. Han søgte efter nogle piller. Han fandt dem ikke, men jeg kan jo ringe og bede han se i brændeskuret"

"Jeg skal nok" næsten hviskede Lars, tårerne løb ned af ham.

"Godt, bukserne af"

Der lød et klik da han åbnede spændet, han lynede ned og et sekund efter lå bukserne pænt ved siden af T-shirten. Lars stod nu midt på gulvet kun iført et par små mandetrusser. De var sorte og jeg kunne se noget bule indenunder, en lille fugtig plet var ved at vise sig. Han var solbrændt over det hele, 3 års friluftsliv som tømmerlærling har givet ham gode muskler.

"Underbukserne"

"Nej, nej ikke medens Peter ser det. Lad mig beholde dem på. Søde tante Mona. Ikke på den bare"

Pletten blev større, noget vådt løb ned ad benet og dannede en sø på gulvet.

"Godt, jeg gider ikke høre på dig, hænderne op over hovedet. Peter træk de bukser ned.. helt ned"

Da jeg begynder at trække dem ned hvisker Lars "Jeg slår dig ihjel bagefter", men der er ikke noget at gøre. Hvis jeg ikke adlyder, bliver det værre... for mig. Jeg har stærkt på fornemmelsen at jeg ikke kun er her som tilskuer. Der kommer noget bagefter.. noget ubehageligt. De er drivvåde, og brune indvendig. Lars ryster over hele kroppen, han står helt nøgen. Hans lænder og den faste teenager røv danner et hvidt bælte mod den øvrige solbrændte hud.

"Bøj dig, tag fat om anklerne. Stive knæ!"

Lars er helt stille nu, han ved at der intet er at stille op, og han har prøvet det før.

AW. AW. Iiig... åågh. Også med et spanskrør er Mona systematisk. Det suser gennem luften og rammer med millimeters pression de små spidse baller. Mona giver sig god tid. Ofret får lov at føle den fulde smerte før det næste slag rammer.. lige ved siden af.. Det hvide bælte forvandles langsomt, men sikkert til noget rødt med striber, de fleste parallelle men også nogle på tværs. 8..9..10 Jeg tæller lydløst i baghovedet, vel vidende om at det giver et fingerpeg om hvor meget jeg selv kan forvente. Lars er alt andet end lydløs nu.

"AW..AW iiiigh. Nåde tante Mona, jeg skal nok lade være"

Han holder hårdt om anklerne og prøver på at stå stille.

"Nej... lad være… hold op." 12..13. Arme dreng, stopper hun da aldrig. Stop. ... Nej.. Du må ikke.. du har ikke lov... Jeg er voksen.. MOAR! 15!

Så stopper hun. Lars retter sig op, med besvær og stadig grædende begynder han at lede efter sit tøj. Men nej.

"Over til væggen. Ansigtet HELT ind... og tæerne. Hænderne over hovedet. OG DU RØR IKKE DEN ENDE!"

Alt er stille. Dødsstille. Jeg venter på det uundgåelige. Så kommer det kort og klart:

"Peter: STRIP... HELT"

Jeg er lammet. Det kan hun ikke. Det er bare en ond drøm, et mareridt. Om et øjeblik vågner jeg. Det kan hun simpelthen ikke. Jeg er 39 år, projektleder i et stort firma. Hun kan ikke behandle mig som en 18 års teenager.. Men jeg ER vågen og jeg har bare at adlyde. Hun ved for meget, især om hvad der virkelig skete den nat Lise døde i et biluheld og om hvem der førte bilen. Ting der måske ikke bringer mig i fængsel, men som ødelægger min karriere for tid og evighed.

Langsomt begynder jeg at knappe skjorten op. Den skal lægges sammen ved siden af Lars tøj. Så er det undertrøjen. Jeg ryster og armene klæber til kroppen, jeg sveder. Hvor meget bliver det? Mindst 15, 25 er maksimum... hidtil. Hvem ved? Jeg stirrer på Lars røv, den er dybrød og nogle af striberne er begyndt at hæve, andre er ved at blive blå. Han græder næsten lydløst medens hans skulderblade ryster. Det er fem uger siden jeg sidst smagte spanskrøret. Jeg var sendt i byen med en lang indkøbsseddel. Da jeg kom hjem begyndte Mona at stille tingene på plads, indtil hun udstødte en brøl: "Peter, din idiot. Der mangler det ene og det andet, hvor er senneppen?"

Jeg svor på at jeg havde købt alt, indtil jeg opdagede at der stod noget på bagsiden af sedlen som jeg havde overset.

"Tåbe. Knap dine bukser op.. og livremmen"

Inden jeg vidste af det lå jeg over hendes knæ med bukserne nede om knæene, medens Mona tævede løs på min bare ende med en grydeslev. Jeg sparkede det bedste jeg havde lært, men Mona er bomstærk og snart var mine bukser gledet helt af medens underbukserne dinglede om anklerne. Aldrig har jeg troet at en simpel grydeslev kan gøre så ondt, men jeg fik godt nok 30-40 slag. Jeg hylede indtil hun holdt inde.

"Tag underbukserne af og tag bukserne på. Så kører du ned i supermarkedet og køber resten. Når du kommer hjem venter der 10 rap med spanskrøret. AFSTED!"

Jeg kunne knap sidde i bilen, min røv glødede og medens jeg gik inde i supermarkedet kunne jeg mærke hvordan mine bukser gned op af mine stakkels baller, uden noget beskyttende tekstil imellem. Jeg følte at folk kunne se lige gennem de tynde bukser og ind på den bare røv. Da jeg kom hjem lå spanskrøret parat.

"Af med bukserne, læg dig over stolen"

Så kom de ti slag, hårde og ubarmhjertige. Jeg skreg i vilden sky. Heldigvis var Lars ikke hjemme så han kunne høre sin stedfader skrige.

"Nå, sker der noget?"

Jeg vender tilbage til virkeligheden. Sko, strømper... og så er det bukserne. Jeg løsner bæltet og tager fat i lynlåsen. Den sidder fast. Den vil hverken op eller ned. Panikken griber mig Fortvivlet flår jeg i den, til sidst giver den efter og jeg flår gylpen op. Bukserne daler ned, jeg samler dem op og lægger dem pænt sammen. Nu er der kun boxershortsene tilbage. Jeg trækker dem langsomt ned. Først forfra. Ned over pikroden, forbi nosserne. Så kommer turen til ballerne inden de falder til hvile omkring anklerne Jeg samler dem op og lægger den ved siden af det andet tøj. Så står jeg med bøjet hoved og hænderne foran skridtet.

NU SKER DET.

KLASK.. KLASK et par på siden af hovedet. KLASK KLASK et nyt par. Jeg hæver hænderne for at beskytte mig.

"Liderlige køter. Står du ikke der og leger med din pik?"

"Nej, det var bare mine hænder. Det var et tilfælde. Jeg er ikke liderlig. Mona jeg er ikke liderlig!"

En katastrofe lurer foran mig, og jeg ved det.

"Få de hænder ned langs siden. og Lars, vend dig om og se på din liderlige stedfader"

"Jeg er ikke liderlig, det var et uheld"

Jeg kan mærke hvordan mit lem begynder at rejse sig Det stritter ud nu.

"Liderlige køter, og så lyver du oven i købet. Men jeg skal lære dig. Jeg skal lære dig"

Hun går hen til skabet. Jeg kan mærke Lars stirre intenst på mig. Min pik stritter skråt op, den er stor og stiv.

"Nej Mona du må ikke. Jeg vil ikke. Jeg er ikke liderlig, Det var bare mine hænder, jeg kan ikke gøre for det. Mona jeg vil ikke have pisk"

Mona har fundet Lises gamle ridepisk som jeg troede hørte fortiden til.

"Hænderne om på ryggen. Lars hold ham fast, ellers får du selv pisken at smage"

Lars har dyrket kampsport og kan en masse tricks. Inden jeg har set mig om har han snoet sine arme ind i mine og presset dem mod min ryg, samtidig med at hans lår presser op mod min røv. Jeg kan ikke røre mig en tomme. Mona lader pisken glide ned over mit bryst, rundt om lårene alt i medens jeg jamrer "Skån mig. Jeg er ikke liderlig, det er en fejltagelse, omforladelse" Men jeg ved det ikke hjælper. Hvad bliver det nosserne eller pikken? Det blev pikken. Det første slag ramte helt ude på pikhovedet. Jeg udstødte et brøl og et langtrukket AUUUUUW da det næste ramte midt på. Samtidig mærker jeg noget andet. Det er ikke sandt!

"Lars du må ikke"

Men der er kun én forklaring. Lars pik er på vej op i mit røvhul. Jeg har aldrig prøvet det før, det gør vanvittigt ondt. Ingen af os har smurt noget, men Lars presser til med stor kraft, ringmusklen er ved at åbne sig. Samtidig får jeg endnu et slag. Denne gang på pikroden Min pik føles som et glødende søm.

"AUUUW... AUW LAD VÆRE, LARS, MONA HØRER I"

Endnu et piskeslag samtidig med at Lars er trængt helt ind. Pludselig kan jeg mærke det. Jeg skriger.

"Jeg kan ikke stoppe det. Jeg er liderlig, straf mig jeg fortjener det"

Samtidig med at spermen sprøjter ud af mig, mærker jeg hvordan Lars fylder mig op indefra.

"Slip ham Lars, køter ned på albuerne. Panden ned i gulvet."

Jeg ligger og venter på min straf, den føles retfærdig og fortjent. Jeg kan mærke det dryppe ud af mig, forfra og bagfra. Det blev til 15 slag ligesom Lars. Men med pisken på den bare ryg. Det gjorde ondt, men jeg følte at jeg havde fortjent det.

Bagefter var det.

"OP, bøj dig over bordet"

Jeg adlyder selvom det gør ondt. Jeg kan ikke se noget, men min ryg må ligne Lars røv, bare ti gange værre.

"Lars du er jo en mand. Bevis det! Giv Peter 25 slag med spanskrøret. For hvert slag der mislykkes får du selv to... med pisken"

Lars bøjer sig ned over mig, stryger mig over min glatte ende og hvisker "Hævnen er sød". Han brugte al sin ungdommelige kraft. De første slag var upræcise, men snart lærte han teknikken. Jeg viste at det ikke nyttede noget at bede om nåde, så jeg bare hylede og græd hver gang jeg fik en ny stribe. Ved det 18. sprang huden, men Lars fortsatte. Systematisk skrællede han huden af. Jeg kunne mærke blodet løbe ned af lårene. Lad mig besvime bad jeg, men nej så nådig var skæbnen (og Lars og Mona) ikke.

"25, stop," sagde Mona. "Der var 4 skæve. Lars læg dig over ved siden af Peter. Helt op til ham. Armene op på den andens skulder. Hvad er 2 gange 4 Lars?"

8 mumlede Lars forsagt.

Vi lå helt op til hinanden og tænkte begge: Hvem får først? Vi fik skiftevis. For hver gang Mona slog min ende en gang fik Lars to på sin bare røv. Ikke alene gjorde det ondt når pisken ramte en selv, men vi lå så tæt sammen at det gav et ryk i en selv når den anden vred sig samtidig med at han skreg.

Jeg ligger på maven. Lars har bredt et vådt badelagen ud over min stakkels ryg. Men fra mine skuldre til lårene er det hele én stor øm pude. Mit røvhul brænder som et Skt. Hans bål og selv om min pik er slap føles den som en fakkel. Inde ved siden af kan jeg høre Lars jamre.

"Det gør så ondt, jeg skal nok adlyde. Altid."

Jeg tror han har ret!

PS. Siden dag er jeg anbragt nederst i hierarkiet. Under selv Lars. Udadtil er jeg stadig husherren, men inden for hjemmets fire væge regerer Mona uindskrænket. Både Lars og jeg bliver regelmæssigt straffet, eller opdraget som Mona kalder det. Jeg er så langt nede at jeg ikke engang får prygl af Mona selv. Når jeg skal straffes tilkalder hun Lars. Medens jeg står nøgen siger hun: "Lars tag skjorten af jeg vil se sved på din ryg. Og han ved hvad der sker hvis han ikke får det!

Men det er en anden historie.