Turen herop havde taget et par timer, men jeg havde valgt området, fordi jeg vidste at det var øde. Jeg ville bestemt ikke have, at nogen skulle opdage mit forehavende. En svensk skov kan være meget øde, og passede godt til min plan.
Jeg parkerede bilen på en rasteplads, tog tasken fra bagagerummet, låste bilen, og gemte nøglen ved det bageste dæk. Så vandrede jeg op ad skovstier, dybt ind til det sted, som jeg havde fundet en måned forinden. Turen tog en times tid, hvilket ville give mig tid til at nå tilbage før mørkets frembrud.

Jeg satte tasken ned, og åbnede den. Den indeholdt kun en lille hængelås, et halsbånd, og et par håndjern. Jeg hældte tingene ud på den bare jord. Jeg kiggede mig en sidste gang omkring, og klædte mig så hurtigt af. Tøj og sko ned i tasken, hængelåsen på tasken - nu var jeg nødt til at finde vej tilbage til bilen nøgen, for nøglen til hængelåsen lå i bilens handskerum. Med dirrende hænder satte jeg halsbåndet på. Uden at give mig selv tid til at tænke, smækkede jeg håndjernene om mit ene håndled, og låste dem fast til mit andet, bag min ryg. Nøglerne til håndjernene lå også i bilen, sammen med nøglen til hængelåsen.

Jeg var alene, dybt inde i en svensk skov, nøgen, lænket, forsvarsløs!

Jeg begyndte at gå tilbage til bilen. Jeg opdagede hurtigt, at jeg havde begået en fejl: Jeg havde ikke tænkt på, at jeg ikke var vant til at gå barfodet, og slet ikke på en svensk skovsti, der bestemt ikke var så ryddet som en dansk. Der var faktisk ikke meget forskel på stien og så den vilde natur. På grund af min forglemmelse, ville turen tage meget længere end jeg havde regnet med. Da jeg havde 3 kilometer tilbage til bilen, var solen allerede på vej ned. Det tog derfor ikke lang tid, før jeg opdagede, at jeg var faret vild.
Som et ekstra krydderi fandt myggene hurtigt min nøgne krop i skumringen.

Snart havde jeg adskillige myggestik, på de mest infame steder, som jeg ikke kunne nå.

Natten kom listende. Jeg var ikke kun nøgen og lænket, jeg var også sulten, tørstig, og var begyndt at fryse. Hvis jeg ikke snart fandt frem til bilen, måtte jeg overnatte i skoven. Den tanke var bestemt ikke tiltalende. Eller var den? Var det i virkeligheden ikke dette jeg egentlig havde fantaseret om? Hvis jeg ville være forsvarsløs, så måtte jeg gå linen ud. At situationen så havde ændret sig, uden for min kontrol, var jo det, jeg søgte: Det uforudsigelige, det farlige, det spændende. Det, der virkelig tændte mig. Selvom jeg kun kunne tage forsigtige skridt, vandrede jeg i mørket naturligvis lige ind i en stor klynge brændenælder. Jeg nåede først ud, efter at være faldet adskillige gange. Min krop skreg efter lindring, fra myggestik og nælder. Månen stod op, hvilket hjalp mig til at finde en skovsø. Vandet var iskoldt, og lindrede kun midlertidigt. Jeg rystede derfor endnu mere af kulde, mens jeg fortsatte min vandring. Til min skræk opdagede jeg, at jeg ikke længere var på skovstien, men havde forvildet mig ind i en tæt nåleskov. Nålene stak mig, det var som at blive pisket konstant. Jeg måtte knibe øjnene sammen, og bare fortsætte, mens nåle piskede min nøgne krop, og grene stak mig alle vegne.

Klokken må have været 3 om morgenen, da jeg til sidst udmattet nåede ned til vejen. Jeg var langt fra rastepladsen, så jeg måtte nu vælge om jeg skulle gå nedad, til højre, eller opad, til venstre. Jeg trak vejret dybt, og gik opad vejen. Jeg syntes, at jeg var gået så meget ned ad bakke på min tur, at rastepladsen måtte være et stykke oppe.

Det gik hurtigere på asfalten, men jeg måtte flere gange hurtigt søge skjul for biler. En enkelt gang blev jeg fanget i lygterne, men bilen stoppede heldigvis ikke. Måske gik føreren ud fra, at han blot havde set et forvildet dyr - hvilket han sådan set også havde! Til min usigelige lettelse kom jeg til rastepladsen og fik med besvær fundet nøglen og låst bilen op. I handskerummet fandt jeg nøglerne til håndjernene. Endelig blev jeg fri!

Jeg brugte mine sidste kræfter på at masturbere flere gange, uden at bekymre mig mere om eventuelle iagttagere. Jeg kom, som jeg aldrig er kommet før.

Efter en hvilepause, fandt jeg skiftetøj i bagagerummet, og kørte hjemad. Jeg var snavset, min krop var mørbanket og med utallige mærker efter myg, grannåle og brændenælder - men jeg var et eventyr rigere.