Kan vi ikke godt lade være? Hun så på mig med store øjne der var lige ved at fyldes med tårer. Hennes make-up var ved at gå i opløsning, mascaraen flød ned af kinderne.

Hun var omkring 35 år, pænt påklædt, lidt over det normale. Vielsesringen røbede hvorfor hun var her. Jeg havde fået en opringning på min anonyme mobil fra en mand der kort og godt sagde: "Min kone har foretaget et sidespring, men vi er blevet enige om at fortsætte efter en passende afstraffelse. Hårdt, men ingen striber. Er det noget De kan påtage Dem?" Jeg opgav adressen på mit lille firma Rattan, import/eksport og et tidspunkt.

Nu stod hun her altså, bange… meget bange.

Det er forbløffende så mange der gennem tiderne har fået kendskab til hvad det foregår i mine to beskedne lokaler og for adskillige har det været en smertefuld oplevelse. Det begyndte for mange år siden da jeg rådgav et par venner og foreslog en solid endefuld... til dem begge. Derfra udviklede det sig og jeg lejede et par lokaler under det beskedne navn Rattan import/eksport.

Noget der ligger langt fra mit virkelige erhverv. Kun meget få kender mit virkelige navn, og jeg spørger ikke selv om mine "klienters" selvom jeg sommetider får det at vide ad omveje.

"NEJ. Du har en aftale med din mand. En god og solid endefuld, men du slipper for spanskrør, det giver striber. I stedet får du med denne paddle. Den slår lige så hårdt, men giver dig kun røde baller Vil du ikke, sender jeg dig bare tilbage, og så må din mand klare det, det bliver sikkert ikke godt for dig."

"Jeg skal nok, De må ikke slå hårdt... Ikke med den der rædselsfulde tingest.

Hun stirrede på padlen som jeg havde taget frem Den er lavet af træ ca 30 cm lang, flad og forsynet med et håndtag. Træet er smidig ask, og den glinser af lak og flittig brug.

Læg dig over bukken, stræk armene frem. Før end hun kunne ane var hende håndled bundet sammen med en snor der førte over til en krog nederst på væggen

Jeg begyndte at løsne hendes nederdel. Hun udstødte et vræl.

"Nej nej ikke den bare, Jeg vil ikke have tøjet af."

Jeg trak den ned, indenunder var der et par strømpebukser, og nogle små yndige trusser, begge i silke. De røg også ned. Blusen blev knappet op og trukket helt ud over hovedet, næsten ned på armene, Bh'en blev løsnet og gik samme vej.

Hele tiden hylede hun: "De må ikke, jeg vil ikke være bar... hører De?"

"Hvad vil du helst? At jeg gør det eller at jeg kalder på Mustapha, han vil sikker hjælpe med glæde?"

Mustapha er min grønthandlers søn og min hjælper. Han adlyder mig, fordi jeg har en klemme på ham, en stor klemme Han ved også at gør han noget galt er det ham selv der kommer over bukken. Han HAR prøvet det! Hvordan han kom ind i mit liv kunne der skrives en spændende historie om... og det bliver der nok engang.

Hun stoppede og lå bare og snøftede. Så manglede der kun at spænde anklerne ud til hvert sit ben af bukken og jeg havde synet af en perfekt kvindekrop med en røv der lå vandret, lige til at få den omgang hende mand havde bedt om.

Hun havde lukket øjnene, men jeg kunne se at hun var klar over at jeg havde udsigt til begge hende huller.

AUGH! Åaaaah. Det første slag ramte midt på.. AUUGH! Iiiiigh, åååååh. Først et skrig da padlen deformerede ballerne, så ekstra jammer og klynken efterhånden som smerten trængte ind i hende.

Jeg gav mig god tid, lange pauser mellem slagene, hun skulle have lejlighed til at tænke over sine misgerninger, hvad de så end var, noget med sidespring.

NEJ. AUV, Stop NEJ. Jeg havde ikke bundet henne stramt, hun kunne vride kroppen, og især røven, hvilket hun gjorde i høj grad. Den gik op og ned, fra højre til venstre, men lige lidt hjalp det. Padlen fandt sit mål hver gang.

Et pragtfuldt syn. Klask, klask. Kvinden hylede og enden vred sig. Den var rimelig stor og kødfuld, hvilket fik ballerne til at dirre hver gang. Farven skiftede fra hvid til rød og over i det mørkerødt, men der kom ingen striber.

Jeg flyttede min energi ned på lårene. Det medførte nye højder af vræl. Jeg priste mig lykkelig over at rummene er kraftigt lydisolerede.

Da jeg tog fat på indersiden af lårene skreg hun: Nej ikke der, De må ikke. Ikke der. Hendes smerteskrig blandede sig med noget andet. Lyden af en begyndende orgasme. Hun stønnede medens hun vred og vendte sig medens noget vådt viste sig mellem benene.

50 slag, og jeg syntes at det var nok. Jeg løste hendes bånd.

"Rejs dig og tag dit tøj på."

Hun stod bare og holdt sig om ballerne, medens hun åbenbart forsøgte at dulme smerten. Gråden kom nu som en stille løbende strøm samtidig med at et eller andet løb ned af hendes lår.

Pludselig faldt hun mig om halsen.

"Tak, jeg skal aldrig gøre det igen, det lover jeg."

Hun knugede sig ind til mig. Omsider fik hun dog tøjet på, fik tørret ansigtet og det sidste jeg så var at hun med stive skridt stavrede ned ad trappen, stadig med hænderne på bagen, denne gang udenpå nederdelen.

Jeg satte mig ud i forkontoret og slappede af. Jeg nyder når jeg har gjort en god indsats med en retfærdig straf.

Men i dag var der mere. Normalt kan der gå uger, sommetider op til en måned mellem at jeg har "klienter", men i dag skal jeg have en ny "klient" kl. 16. Det er en ungersvend på 25 som tilsyneladende har været lidt for smart med værdipapirer.

Jeg fik et brev, håndskrevet fra hans chef, eller snarer principal, gamle vekselerer Nussplant Jeg kender ham ikke, kun at han er seniorchef i vekselererfirmaet Adam Jakobsstadt, et af vores ældste og mest respekterede.

Hvor han har fået mit navn fra ved jeg ikke, måske gennem ejendomsmægler "R", på hvis vegne jeg for nogen tid siden måtte belære en ung advokat om den korrekte måde at omgås pantebreve på. Straffen medførte at han trods alt kunne fortsætte sin karriere, men i 14 dage gik han rundt med en oppustet ring som han brugte hver gang han skulle sidde ned.

Nussplant skrev med sin sirlige håndskrift: "Det er med stor sorg at jeg beder Dem om at tildele den unge mand 2x 40 spanskrørsslag med fradrag af 2x1 slag. Sidstnævnte er en tradition i vor tro, for det tilfælde at De skulle have talt galt under afstraffelsen, men unge hr. David har begået et så groft tillidsbrud at jeg ikke ser anden udvej. Han er underrettet og De bedes selv træffe de fornødne aftaler. Med venlig hilsen..."

Nu sidder jeg og venter medens jeg spekulerer på: HVAD TÆNKER DEN UNGE MAND PÅ LIGE I DETTE ØJEBLIK på vej her hen?

Og hvad han tænker og hvad der sker, kan du læse HER