Egentlig har jeg mere end travlt med at mase mig gennem mylderet i stormagasinet, men et hurtigt kig ud af øjenkrogen får mig til at stoppe op midt mellem alle de forventningsfulde børn.
Vi kigger nu ikke på det samme, ungerne og mig - de kigger med store øjne i retning af julemanden, der sidder oppe på et podie og lytter til juleønsker ét barn af gangen, mens mine store øjne derimod har fanget julemandens hjælper.

Hvis ikke det er fordi synet af ham får det til at føles som om, litervis af blod fosser ned og får det til at stramme mellem mine ben, så ville jeg nok holde på, at det er uanstændigt, at han kan have med børn at gøre. Det må være hans fritidsjob, for han er ikke vildt gammel, men hans kostume får ham til at se helt uanstændigt fræk ud. Hans nissetøj er lavet af noget helt tyndt silkelignende stof, som falder let ned over hans tynde markerede krop.

Han har tøj på, og alligevel fornemmer man næsten alle detaljer af ham, de helt stramme og markerede brystmuskler, maven, man kan se hvor lårmusklerne starter under stoffet, og det er helt umuligt at få øjnene fra hans pik, som helt synligt dingler lidt inde under stoffet. Sig mig, har han ikke underbukser på? Hvem har dog fundet på, at han skal have det kostume på foran børnene? Kan han lide at blive vist frem på den måde, eller synes han selv, det er lidt pinligt?

Det er umuligt ikke at komme til at forestille sig, hvordan man lister sine hænder op under dragten og nipser hans stive brystvorter blidt, mens man med den anden hånd kæler for det bløde stof over hans pik, indtil den er så stiv, at stoffet strammer og gør ondt på ham. Jeg kan næsten mærke, hvordan den svipper op og rammer mine læber, når jeg krænger stoffet over pikken, jeg kan næsten allerede smage og dufte hans pik...

I min vilde fantasi føler jeg, det er som om han kigger direkte på mig og smiler. Jeg ved godt, det er en drøm, men det er som om, han går hen lige i min retning, og jeg griner fjoget ved tanken om det. Indtil det går op for mig, at han rent faktisk virkelig står lige foran mig...

”Så er det din tur,” siger han til mig med største naturlighed, som om jeg var ét af børnene.

”Men... men...”, stammer jeg, men han tager bare min hånd (hvilket jeg jo ikke kan stå for), og fører mig op forbi alle ungerne, der stirrer ondt på mig.

”Og hvad ønsker du dig så til jul?” spørger julemanden med slet skjult træthed i stemmen. Jeg finder mig selv på knæet af den store tykke mand og bliver straks helt rød i hovedet. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige.

”Lad nu være med at gøre det mere pinligt for os begge end det allerede er,” hvæser julemanden så til mig hvislende ud gennem læberne med irritabel hidsighed i stemmen, mens han stadig prøver at smile til børnene. ”Tror du ikke godt, jeg ved, hvad du ønsker dig?” Han stirrer direkte på hjælpenissen, der spankulerer rundt og viser sine perfekte baller for næsen af os. ”Hvem ville ikke gerne begrave sin pik i den røv i ét langt hårdt stød? Han gør det kun for at drive mig til vanvid, jeg er tvunget til at sidde her og stirre på ham hele dagen, jeg kan ikke holde det ud!

Prøv at mærke.” Min krop dækker for det, så ungerne kan ikke se noget, men lynhurtigt tager han fat i min hånd og fører den ned mellem sine ben, hvor jeg kan mærke en kæmpestor pik dunke. Han kigger mig desperat ind i øjnene.
”Det gør så ondt. Den har været stiv i flere timer nu.”

Jeg kigger et øjeblik tilbage ind i hans næsten våde øjne. Det er synd for ham. Så læner jeg mig ind over ham til hans øre og lader som om, jeg hvisker mine juleønsker til ham, selv om jeg i virkeligheden bare stønner liderligt. Under dække af min jakke lister jeg min hånd ned i hans røde bukser og finder hans utroligt store pik, som jeg ret hurtigt kører op og ned på. Det tager kun et par strøg, før jeg mærker julemandens store bamsekrop sitre under mig, og jeg kan høre, han kæmper for ikke at sige en høj lyd. Han pik har pumpet en kæmpe klump sperm ud i hånden på mig.

Jeg ser ikke tilbage på ham, da jeg hopper ned fra hans skød igen. Jeg går bare direkte ned til den kinky nissehjælper og lader ham føre mig ned fra podiet igen - og lige inden jeg er nede, tager jeg ham i hånden, den hånd der er fyldt med julemandens næsten snehvide ladning.

”Tak for hjælpen,” siger jeg bare, og så går jeg videre. Først omkring 10 meter længere henne kigger jeg mig hurtigt tilbage. Nissehjælperen står helt roligt og kigger ned i sin hånd, og jeg er ikke helt sikker, men ser det ikke ud som om, der har rejst sig et lille telt i hans tynde, fine bukser? Bag ham hører jeg fra julemanden et højt rungende: ”Ho ho ho...”

Forfatteren er nu -