Tilbage i haltresserne var der både karle og piger på gårdene, og alle havde de faste pligter så som at malke, muge og feje gården og meget andet. Pigerne skulle hente æg og fodre hønsene, jo der skete noget.

På Enggården var Marie enepige og Kalle anden karl.

Hønsehuset var et stort rum, hvor den ene ende var skilt fra med en væg af hønsetråd og lægter, så der var plads til fodret i hønsehuset. Hjalet var i den af samme ende som foderrummet, da det var den ende, der var mindst lys.

Marie skulle hver dag hente æg og fodre hønsene. Hun lagde mærke til, at en af hønsene havde lavet en rede inde under hjalet, og hver dag blev der lagt et nyt æg, som hun lod ligge, hun syntes dog, det tog forlang tid og hjalp til, ved at hun lagde et æg mere i reden, hun håbede, at den høne som have lagt det første æg blev skruk, det lykkes også, da der var ti æg i reden.

Det var en påskelørdag, Marie var gået i hønsehuset som sædvanlig for at fodre. Kalle var i gang med at feje gårdspladsen, da han så Marie smutte ind i hønsehuset, og var hurtige til at følge bagefter. Inde i hønsehuset stod Marie bøjet over en sæk med korn, og Kalle lukkede stille døren og satte krampen på indvendig, inden han listede sig ind på Marie og gav hende et klap bag i.

- Nu har jeg dig, sagde Kalle, og skubbede hende ned over en kornsæk, - du har drillet og udfordret mig i en hel måned, så nu må du tage følgerne.

Han rullede hendes ankellange nederdel op, så den lå på hendes ryg, derefter trak han hendes bomuldstrusser ned, så han kunne løfte hendes ben ud af dem, så skubbede han benene fra hinanden, han krammede hendes baller, bagefter lod han en pegefinger følge revnen mellem ballerne, han lod lige fingerspidsen glide lidt ind i den brune ring. Det fik hende til at prøve at komme op, men blev igen skubbet tilbage.

Fingeren fortsatte ned over mellemkødet til skamlæberne, som blev nulret og gnebet, klitten fik også en tur, og da han kunne mærke safterne begynde at sejle ud af hende, rettede han sig op, og kom hurtig ud af bukserne, og med en mega stiv pik angreb han hende, som hun nu lå. Han borede sig helt i bund i en lang glidende bevægelse, og så fik hun, hvad han mente, hun have godt af. Resultatet kom bare alt for hurtig for dem begge, og med et brøl til guderne kom de næsten samtidig.

Skrukhønen fløj af reden ved de høje skrig, og ud af reden fulgte ti små gule kyllinger.

Kalle og Marie kikkede på hinanden og Kalle sagde god påske.

Maria ville vide hvornår de igen skulle mødes, og efter at have aftalt det, listede de ud af hønsehuset hver for sig.