En match, del 2 Har du ikke læst del 1, kan du gøre det HER Næste morgen var Ellen den første til at vågne. "Om på maven" sagde hun i en tone, der ikke tålte modsigelse. Jeg vendte mig. Mon man stadig kunne se striberne her fra i går? Hun rakte ind under mig med venstre hånd og tog et fast greb om den lille fyr, som var halvt rejst her fra morgenstunden. Så hævede hun højre hånd... Denne gang fik jeg slag med flad hånd på endebalderne. Klask, Klask, Klask, Klask, Klask! "Det var så bagsiden" sagde hun igen ildevarslende. "Vend dig om!" Selv om striberne skulle være væk, så kunne man sikkert se hendes håndaftryk nu.

Fingeraftryk bruges af politiet til at identificere folk med, hvordan er det med håndaftryk? Er de lige så individuelle? Kan man bruge håndaftryk på hud? De står sikkert ikke så tydeligt som f.eks. på glas. Måske afsættes der også her noget dna, som kan bruges til identifikation. Men som partsvidne vidste jeg jo udmærket, at aftrykkene stammede fra Ellens højre hånd. Klask! Min tankerække blev brat afbrudt! Tålmodighed var åbenbart ikke en af Ellens dyder. Og kyskhed var det vist heller ikke... Så to af de syv klassiske dyder manglede hun i hvert fald. Hvordan var det mon med de øvrige fem?

Lad os nu se, der er udholdenhed, ydmyghed, velvilje, barm..., barm..., nej, nu kom jeg helt ud af det! Klask! "Vend dig så om, nu er det den lille fyr, jeg skal have ram på". Ved synet af hendes truende bryster røg den min lille fyr helt til tops, kampberedt. Hun greb begærligt ud efter den og annoncerede: "Kære lille ven!” Den lille fyr blev helt forvirret. Ingen af de kvinder den tidligere have mødt, ja det var nu ikke så mange endda, havde tidligere talt til den!

Grebet ud efter den, ja, rusket i den, leget med den, set den vippe op og ned, nogle havde klemt den mellem deres bryster, nogle havde suttet på den, og de havde alle gemt den et hemmeligt sted, ja. Men aldrig var der nogen, som havde talt til den. ”Jeg holder meget af dig, men du skal lige vide, at jeg har i sinde at tømme dig! Helt og aldeles, uden nåde! Til allersidste dråbe mælk - uanset hvor lang tid, det vil tage mig. Og der bliver ikke tale om håndarbejde!" Den lille stivnede endnu mere ved disse ord. "Når vi så er nået dertil, så vil jeg fortsætte med det oftere, end du kan producere mere.

Hver nat skal beholdningen ned på nul! Og det sidste skud må blive tomt. Ja, for ellers kan vi jo ikke vide, om du er nede på nul, vel?" Den lille blev paf, i vildrede. Var der tale om løfter eller trusler? Var det overhovedet muligt at komme ned på nul? Det med de tomme skud var i hvert fald direkte mod jobbeskrivelsen! Noget af det var sikkert nok pral... Men det måtte gå, som det nu kunne. Den lille fyr er en optimistisk sjæl. Strejke kunne det jo ikke blive til. Når først Ellen slap herlighederne fri, så måtte man jo op at stå! Og der ventede i hvert fald en hel del sjov og ballade.

Ellen ventede dog ikke på svar, hun vippede mine ben op mod mit bryst, helt op med knæene ved siden af hovedet. Mine arme låste hun om knæhaserne. Amazone-stillingen! Klask! Klask! Som jeg lå der med blottet bag var fristelsen vist for stor for Ellen. Det kan jeg nu ikke bebrejde hende. Hun skilte mine ben, lænede sig ind over mig og fiskede den lille fyr frem. Hun lod sine bryster omklamre den, så den slet ikke kunne undslippe, selv om den skulle have ønsket det. Efter noget massage mavede hun langsomt sig højere op og endte med at vifte brysterne hen over mit hoved.

Jeg bøjede mig lidt op og gemte hovedet mellem dem, mens den lille fyr voksede sig stor og stærk. Pludselig rejste hun sig op på knæ og gemte halvt den lille fyr et sikkert sted, og så begyndte hun at rokke frem og tilbage, mens hun holdt fast om mine fodsåler. Den lille blev stresset og vidste knapt nok hvilken kugle, den skulle stå på for at holde balancen. Det blev værre endnu, da hun skiftevis gemte den halvt og helt og fortsatte med rokke. Jeg kunne lige få hænderne fri og gribe fat om hendes bryster. Men hun havde fuld kontrol, og til sidst måtte den lille fyr overgive sig i krampegråd.

Efter morgenmaden spurgte jeg: "Hvad havde jeg egentlig gjort?" "Du var lidt hård i går aftes, og så syntes jeg også, at du trængte til en endefuld!" "Jaså", sagde jeg, "og nu tror jeg så, at det må være dig, som trænger til nogle smæk, og det kan jeg gøre noget ved, inden vi skal på arbejde. Af med tøjet - nu!" Godt nok var der ikke så meget tid, men hun smed da tøjet. Dér stod hun så og præsenterede sig godt i bh og trusser. Den lille fyr rejste sig galant for damen. "Hov, hov, unge dame, "Af med tøjet”, betyder naturligvis alt tøjet! BH og trusser er skam også tøj! Husk det fremover!"

Jeg smed hurtigt mit eget kluns og rakte ud efter hende. Holdt godt fast om de nederste halvkugler - under trusserne, mens hun frigjorde de øverste for det helt unødvendige stof. Derefter tog jeg fat om dem, mens hun med lidt besvær fik sendt de ligeledes unødvendige trusser mod gulvet. Den lille fyr var i vejen her, for jeg holdt hende tæt ind til mig, og den lille fyr stødte op mod hende navle. Hendes bryster føltes behagelige mod min hud, og den lille fyr gik mod stjernerne. Så forsøgte jeg at række ned og smække hende, men det var næsten for akavet at komme til.

I stedet lod jeg hende stå skråt med spredte ben og med armene mod væggen. Så fik hun smækkene i den stilling. Min lille fyr var helt oppe på mærkerne, den glædede sig allerede til afstraffelsen af hende. Og hvorfor ikke lade den begynde fra denne stilling? Glemt var Ellens trusler. Det var nuet, det drejede sig om. Den legede, at den var en ridder med lanse, der tilføjede fjenden dybe stød fra mange vinkler. Det var nu ikke helt rigtigt, for i ridderturneringerne skal lansen holdes vandret for at få ram på modstanderen. Selv om den godt kunne tvinges lidt nedad, så var det aldrig gået. Den ville ramme langt over hovedet på den anden ridder.

Det lod jeg den nu ikke vide, for i denne situation - i virkelighedens verden - var vinklen helt perfekt. Jeg gav "ridderen" kontakt med fjenden, så turneringen kunne begynde. Selv tog jeg et solidt greb om hendes fyldige bryster. Så måtte ridderen stå for resten. Ingen tvivl om virkningen. Hun sukkede dybt, når stødene gik ind. På grund af de tidligere ture gik der lidt længere tid denne gang. Og jo, jeg skiftede også greb undervejs. Der var andre gode holdepunkter. Ikke mindst da hun vendte sig og fik ryggen mod væggen. Hun kunne fortsat bevæge bagdelen fra side til side, og det gjorde hun. Dette fik det efterhånden til at synge i mine kugler.

Ridderen holdt inde, og vi stod et stykke tid, sammensmeltet. Hun, spiddet på ridderens lanse, og jeg med et solidt greb om hendes bagdel. Hun førte sine fingre langsomt ned langs min rygrad, mens sangen blev kraftigere og kraftigere. Da hun nåede helt ned og greb fat om mine endebalder, eksploderede det hele i et sandt festfyrværkeri, som gennemrystede os begge. Nu stod vi vist lige! En serie kampe med klare vindere, men i grunden ingen tabere. Noget andre sportsgrene kunne lære af! Vi har aftalt at mødes igen i aften, så har vi weekenden for os - og Ellen har en plan! Nu må vi se, om jeg kommer ned på nul!

Men vi kom begge for sent på arbejde - og det var jo min skyld! Så jeg står nok til smæk igen.