En familie opdrages, del 2
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Bemærk: Alle karakterer i denne historie er 18 år eller ældre.

Det går fremad… men langsomt
Vi har vænnet os til altid at være nøgne indendørs, men det holdt hårdt, især for Merethe og mor. Skammen sidder stadig i dem. Jeg undgik spanskrøret, fordi jeg var blandt de yngre. (Efter 3 måneder nåede Merethe de 18 år. Hendes fødselsdag var en "festforestilling" - et orgie i skrig, bønner og gråd. Jeg deler værelse med hende, hele torsdag nat græd hun ved tanken om, hvad der skulle ske fredag, og da det kom til stykket, måtte både far og jeg holde hende over pøllen, medens hun hylede sit - Oooooooooooh, avvvvvvv. Lad mig slippe. Jeg kan ikke! Efter det, var det kun mig, der fik med hårbørsten, de andre fik alle spanskrøret, under store hyl og ditto striber.)

Jeg må nødtvungen indrømme, at Rolf aldrig slår uden grund. Det er altid en straf for noget vi har gjort, noget vi ikke har gjort, eller et påbud vi har overtrådt! Men himmel, hvor gør det ondt, både røvfulde og hårbørste.

En eftermiddag brød jeg sammen. Årsagen var, at jeg var bagefter med hele 8 matematikopgaver. Jeg vidste, hvad det betød: Først røvfuld, så fredagstæsk på sofaen, og alt sammen på en ende, der var øm af forrige uges straf for ikke at have ryddet op efter mig. - NEJ, NEJ, skreg jeg, jeg vil ikke, jeg kan ikke. Jeg forstår det ikke. - Hvad er der galt, spurgte Rolf. - Alt hvad der har med matematik at gøre. Jeg forstår intet. Jeg KAN intet. Du kan lige så godt give mig røvfuld nu og på fredag… og på næste fredag. Jeg forstår det ikke! - Rolig, lød Rolf. Kom med din matematikbog, så finder vi ud af det. Han brugte en halv time til at sætte mig ind i matematikkens grundbegreber og for først gang begyndte jeg at fatte, hvad det drejede sig om. - Nu løser du de første 4 opgaver. Det kan gøres med det, vi lige har talt om. Du må godt komme og spørge, men kun to gange. Tredje gang ved du, hvad der sker! Jeg asede og masede med at klare det selv, vel vidende at jeg kun havde to skud i bøssen. Tredje gang… jeg følte på min nøgne ende. Siden brugte han tid hver uge til at hjælpe mig, jeg fandt ud af, at det ikke var så indviklet endda, det var faktisk sjovt, og stolt var jeg, når jeg havde klaret en opgave selv. Rent bortset fra den praktiske fordel det havde for min ende. Den var øm nok af andre ting, hvor jeg efter Rolfs mening ikke var op til standard! Bagefter gjorde han det samme med historie, som jeg hidtil havde betragtet som en sort klat. Men egentlig taget er det jo interessant.

Resultatet var, at jeg avancerede fra nummer 18 til en 7. plads i skolen. Jeg var rævestolt, men det havde sin pris. Mange fredag nætter tilbragte jeg på maven uden noget tæppe. Min røv var varm nok i sig selv!

Selv fars forretning gik frem. Han er en god sælger, men kan ikke holde styr på noget. Jeg hørte, hvordan onkel Arthur og Rolf planlagde sammen med ham. Det lød, som om banken var faldet til ro, og skat var passiveret… indtil videre. Men så falder han i. Kommer hjem blanket af i poker. Han ved, hvad det medfører. Han går selv op og henter hårbørsten, kommer ned og lægger sig over Rolfs knæ… og så kommer hylene. Ooooooooh Oooooooooh... Han har efterhånden vænnet sig til at skrige mindre, men det kommer alligevel! Nej... nej, ikke mer'! Fredag ved han, hvad der skal ske. En skideballe fra Rolf medens alle vi andre hører på, og så er det sofaen Han lægger sig over pøllen med en blanding af anger og angst, mest det sidste, og så kommer spanskrøret SWICH AUGH AUGH... 40 gange. 40 skrig op i det høje C. En røv der vrider og vender sig, medens noget vådt løber ned over sofaens læder - AUGH... AUGH Rolf stop. Jeg gør det ikke igen. Jeg lover det. OOOOOH! Ikke mer'

Hele weekenden vandrer han rundt nøgen med sine striber. At sidde ned er umuligt, og han ved, at på mandag skal han på arbejde.

-------------------------------

Dagligliv
Jeg ved, hvad der skal ske på fredag. Jeg blev grebet i at spille computerspil på min egen computer, selvom Rolf har indskærpet, at det kun er til "fagligt" brug. Røvfulden, der fulgte umiddelbart, var ikke så slem. Jovist gør det ondt… helvedes ondt, for Rolf slår hårdt, men på en eller anden måde ved jeg, at jeg har fortjent det. Rolf slår kun, når der er en grund til det. Det ved jeg godt. Og jeg er ved at få en hud som en elefant på ballerne. Det er fredagen. Jeg ved, at jeg pisser af skræk, allerede når jeg lægger mig over pøllen, og det selvom jeg nyder det privilegium "kun" at få med hårbørste, fordi jeg stadig er ung.

Det bliver en søvnløs nat på maven, en lørdag/søndag hvor jeg kun sætter mig på en stol med den yderste forsigtighed, og helst på en med mange puder!

Fra tid til anden ser vi onkel Peter og tante Aurora. Det er altid om fredagen. De ved, hvad der skal ske og lægger sig lydigt på sofaen, men så begynder hylene og bønner om forladelse, blandet med løfter om aldrig at gøre det igen. NEJ… NEJ. Oooovvvv! Jeg ved ikke, hvem der skriger højst, onkel Peter eller tante. Far og mor er ikke så begejstrede for det. Far ryster, når han ser sin storesøsters røv. Som regel er det ham lige efter. Over en pølle der er drivvåd. - Spred benene, lyder det fra Rolf. Tante Aurora adlyder, og vi kan alle se, hvordan det løber ud af hendes huller.

Mor ryster og bævrer, når hun knæler foran onkel Peter og famler efter hans pik. Hun er ved at gå til af skam, medens hendes mand og børn ser på det.

---------------------------------------------.

Vi lærer det
Det har varet lang tid nu. Vi, og specielt vores ender, har vænnet sig til det som det normale, men vi reagerer forskelligt. Mærkværdigvis er Merethe den, der er blevet mest forandret. Fra at have hylet hver fredag og gået rundt med striber ugen igennem, er hun blevet lydig. Passer sin skole, læser på sine lektier og holder orden på sit værelse. Der kan gå lang tid, mellem hun er over sofaen, men så kan det også høres vidt omkring. Far og mor skammer sig stadig dybt, når de går nøgne omkring, men de har lært at indordne sig og tage deres straf som fortjent. Mor har fået lov til at besøge veninder igen, men skal stadig være hjemme senest kl. 9 om aftenen. Økonomien er stadig stram og styres af Rolf. Selv er jeg klar over, at det betaler sig at opføre sig ordentligt, men det er ikke altid, at jeg lever op til det. Så betales der med en gloende røv!

Det går fremad i skolen, Rolf hjælper mig. Der er utroligt, så meget han ved, jeg beundrer det. Han er ved at blive en slags rollemodel for mig Men kun til en vis grænse. En grænse, der nås om fredagen!

---------------------------------------------

Tiden går
Alt kan blive rutine selv streng opdragelse og klø. Jeg er kommet i gymnasiet nu. Høje karakterer, det skyldes både mit hoved og min røv. Sidstnævnte i forbindelse med Rolf. Jeg sled og asende, men ikke altid nok. Far og jeg skiftedes til at gøre pøllen våd om fredagen, somme tider begge to! Mor er også en flittig deltager, men Merethe er en sjælden gæst. Jeg er ved at blive helt bekymret for hende, er hun ved at blive genopdraget? Onkel Peter og tante Aurora kommer her stadig. Og mor ryster stadig, når hun knæler foran onkel Peter og griber efter hans pik. Tante Aurora er stærkt medvirkende til, at vi har måttet skifte pøllen ud. Hendes fede krop maser pøllen i stykker samtidig med, at hun skriger sine: - AAAAAVVVVV… IKKE MER', ROLF, LAD VÆRE, JEG GØR DET IKKE IGEN! Pøllen er som en våd svamp, når spanskrøret endelig er færdig med hende. Det er direkte ulækkert for far og mig at lægge sig over den bagefter.

Derfor er den blevet udskiftet… Gad vide hvor længe den ny holder?

---------------------------------------------------------

Enden er forude? Men hvilken ende
Dagene slæber sig af sted, de bliver til måneder. Og månederne til år. Det her skal vare 4 år! Inden den tid vil jeg være fyldt 18 år. SPANSKRØRET. Jeg skyder tanken fra mig, men tiden går. Merethe er begyndt på en sygeplejerskole, men hun bor stadig hjemme. Hun har fået lov til at have sit tøj på indendørs. Undtagen fredag og i weekenden. Rolf har en eller anden forbindelse på skolen for han overvåger hende, og det sker, at hun må deltage i fredagsafstraffelserne. Så skete det. Jeg fyldte de 18 år. I en hel måned holdt jeg den gående ved at være ekstrem artig og lydig, men selvfølgelig faldt jeg i til sidst. Det var vinter, og jeg havde fået lov til at løbe på skøjtebanen med mine klassekammerater… Og selvfølgelig kom jeg for sent hjem! Rolf ventede allerede, da jeg kom ind af døren. Der var intet at gøre. Tøjet af og over hans knæ. KLASK, KLASK. - Auuuugh! Ååååååhhhhhh! Nej du må ikke Jeg har fået nok.. Det var som om Rolf slog hårdere, nu da jeg var blevet 18. Jeg vred og vendte mig, men han var stærkere. Jeg kunne sprælle lige så meget jeg ville, han holdt mig bare fast, medens slagene haglede ned over mine stakkels baller, og jeg skreg mit: - AUUUUGH… ÅÅÅÅÅÅÅHHHH til ingen nytte. Det var tirsdag aften. Så var der 3 dage til fredag aften! 3 dage til at tænke på striber, til at genkalde sig hvordan far, mor, Merethe og ikke mindst onkel Peter og tante Aurora skreg, når Rolf svang spanskrøret. I 2½ år har jeg set, hvordan de har vredet deres røve, medens de hylede Auugh Augh! Stop det! Og i 2½ år har jeg set dem stå op af væggen med hænderne over hovedet, medens striberne hævede på den røde baggrund, og det dryppede fra de åbne sår. NU VAR DET MIG! De var der selvfølgelig alle sammen. Inklusive tante Aurora og onkel Peter. Først fik far. Han havde ikke ført sit kunderegnskab ajour. Så, fik mor for ikke at have vasket vores tøj i tide. Så var det mig: Jeg kan ikke se klart, alting tåger for mig, medens jeg lægger mig over pøllen. Den er våd. - Hænderne frem, stræk dine ben! Nu kommer det. Jeg ved godt, at jeg har gjort noget galt. Rolf har ret til at straffe mig. Jeg ved det godt. OOOOOOH!… Augh! NEJ, NEJ DET KAN IKKE GØRE SÅ ONDT. Først lyden af spanskrøret, når det kommer susende, så smældet når det rammer kødet på min røv. .. Så smerten, det føles som jeg bliver spaltet i to stykker. Jeg var ikke bedre end de andre. Jeg hylede og skreg. Bad Rolf om at stoppe, medens jeg lovede at være artig resten af mit liv. Jeg ved ikke, hvor mange slag jeg fik, det hele gled ud i en gloende smerte over mine stakkels baller. - Så er det nok. Op med dig! Jeg knuger hænderne til min røv, det er, som har jeg været en tur i helvede. - Vend dig om. Jeg ser på de andre. - Tante Jette, du ved, hvad du skal. Mor ryster, medens hun knæler foran onkel Peter og tager fat i hans pik. - Du, Rolf peger på tante Aurora, ned foran Jan. Han skal have en fødselsdagsgave. - Nej nej, du må ikke. Han er en voksen mand nu. Hører du. Han er en voksen mand. Tante Auroras fede krop dirrer, medens hun lægger sig på knæ og tager fat i min pik. Jeg har aldrig prøvet det før. Det er en blanding af skam og forventning. Jeg ryster lige så meget som tante Aurora. - Nå, lad os så se et godt blowjob… fra jer begge! Jeg kunne mærke, hvordan tante Aurora trak min forhud tilbage, inden hun begyndte. Ærlig talt nød jeg det! Min pik blev stiv. Jeg mærkede, hvordan jeg begyndte at komme og hørte tante Aurora hulke, da min sperm løb ind i hende.

Det var så det. Jeg havde fået en uventet fødselsdagsgave fra Rolf via min grædende tante, men jeg kunne godt have undværet den, hvis jeg var sluppet for spanskrøret samtidig. Det sved og sved. Jeg vidste, at hele weekenden ville jeg kun kunne stå op.

--------------------------------------------

Sidste omgang
Der skal være familieråd på lørdag! Man vil diskutere, om vi stadig skal være under Rolfs kontrol. Merethe er allerede flyttet, på sygepleje kollegium. Hun er en velopdragen blid ung pige nu, som endog sagde pænt farvel til Rolf og takkede ham for at han havde taget sig af hende. Fars forretning er nu i rolig gænge, og han selv er holdt op med at drikke, det samme gælder mor. Men begge er de klar over, at de lige som Onkel Peter og tante Aurora behøver en fast hånd til at styre dem fra tid til anden. Og mig selv? Jeg er 18 år og aser og maser i gymnasiet, det er hårdt arbejde, hvis jeg vil ligge på toppen, og skulle jeg være i tvivl, er der Rolf til at minde mig om det. Jeg har fået spanskrør adskillige gange siden, det gør afsindigt ondt, men hver gang har der været en god grund. Jeg hader Rolf, når han fredag aften siger: - Jan op på pøllen! Men alligevel er han den, jeg kommer til, når jeg er i nød eller har lavet lort. Han er den, jeg stoler mest på!

Tiden vil vise det... måske på gensyn.

JAN