For at får den rette forståelse af denne noveller bør man læse del 1 først - læs den her

En direktør på knæ - del 2

Jeg stod nøgen i konferencerummet. Havde lige tilfredsstillet mig selv på hans befaling, som han tidligere på dagen havde sendt mig pr. mail. Jeg havde begået et par fejl. Mine øjne havde søgt min ejers, jeg havde ikke lagt tøjet sammen, og jeg havde tryglet ham om at røre mig, da min orgasme var ved at tage magten fra mig.

Jeg er gift, men ikke med min Herre. Det stiller nogle krav til ham. Jeg kan ikke godt komme hjem med for tydelige tegn på, at jeg af og til må straffes for min forsømmelighed eller uduelighed. Jeg skulle straffes nu. Jeg blev grebet om halsens bagside, og mit hoved blev presset ind i gruben ved min Herres hals. Der blev jeg holdt i et jerngreb, mens han havde sin hånd fri til at arbejde på min krop.

Mine bryster er ekstremt følsomme. Han har tidligere, hvor vi endnu ikke havde udviklet vort forhold til at omfatte straf og smerte, tilfredsstillet mig ved fjerlette berøringer af mine brystvorter. Det gjorde han ikke nu. En blev klemt fuldstændigt flad og drejet 180 grader rundt og holdt der.

"Var der ikke nogle kiks i din forestilling"

Ganske neutralt spurgt, som forhørte han sig om prisen på en vare. Det gjorde så ondt, jeg ikke kunne svare. Slet ikke behageligt, men han havde ret til det. Han vidste det, jeg vidste det. Jeg nød hans ret til mig.

"Du må ikke, det gør ondt"

Fortalte han bagefter at jeg havde klynket, hvorefter jeg havde udstødt mine kraftige orgasmelyde ind i min traditionelle besvimelse. Jeg er så vant til den, til at vågne op og se ham bøjet smilende over mig, at det ikke længere forskrækker mig. Er også vant til, at han overhoveligt ikke lader mig komme mig over min kraftige reaktion og smerten, før han tager ved mig igen.

Denne gang hev han mig op, placerede mig trods mine protester igen i "smertestillingen", greb om den anden brystvorte og klemte.

"Nej, du må ikke. Jeg er slet ikke klar."

Han ignorerede mine protester, og snart lå jeg igen i tåger på gulvet. Da jeg kom til mig selv, sad han i stolen og nippede til vinen.

Nu må du gerne vise mig, at du har øvet dig rigtig godt og gjort fremskridt.

Sandheden er, at jeg lever i et ægteskab med meget lidt og meget puritansk sex. Sådan var det også i starten med min ejer, men jeg har vist aldrig haft nogen form for hæmning over for ham. Han skulle bare lære, at han havde enhver ret, og at intet var og er "for meget". Derfor havde jeg trods min alder ikke nogen erfaring med oralsex, og efter første gangs manglende succes var jeg sat til at øve mig flere gange dagligt.

Jeg er blevet god til at have banan og agurk i munden, men det er sandelig ikke det samme som at have min Herre i munden. Slet ikke. Jeg bliver altid overrasket over hans sædafgang, og kan ikke afpasse min vejrtrækning så jeg kan sluge hans sperm. Smagen og fornemmelsen er mig også imod, men det har jeg jo ikke ret til at reagere på. Så det er rent teknisk, jeg har øvet mig, og jeg er blevet bedre. Det roser han mig for. Jeg kan tage ham dybt i munden, men da det oftest er ham, der tilfredsstiller sig i min mund, rækker mine evner ikke til at afpasse min vejrtrækning efter min pligt.

Jeg knælede for ham og foran ham. Lynede op og havde lidt besvær med at lirke hans stive lem fri af bukser og underbukser. Det tegnede ikke godt. Det kunne han ikke være tilfreds med. Og nogen hjælp fik jeg ikke. Han ikke så meget som lettede sig en anelse i stolen. Det gjorde mig nervøs, hvilket ikke bedrede situationen.

Der gik nogen tid, før jeg havde ham fri og gennem tågerne kunne se hans lem for mig. Som jeg havde lært samlede jeg hænderne på ryggen. Det er munden, jeg skal bruge, ikke hænderne, er jeg blevet opdraget til. Hans lem var fugtigt. Dejligt, for så reagerede han da på mig og kunne finde mig seksuelt tiltrækkende.

Det gik rimeligt med at skubbe hans forhud ned med munden, og jeg kunne begynde på at finde det rigtige tryk med læberne, mens jeg lod dem glide ned over ham, så langt, jeg magtede. Det var ikke langt nok. Hans hænder greb om mit hår og trak mig brutalt længere ned. Jeg kunne mærke, at angsten var ved at gribe mig. Jeg kunne ikke få vejret, nok mest af psykiske årsager.

Det var ikke længe siden, han havde taget mig i munden, hvor jeg manglede luft i så høj grad, at jeg bed ham for at komme fri. Det var ikke klogt gjort. Mine skamlæber var smertende ømme i flere dage. Jeg kæmpede for at bevare så meget ro, at jeg kunne kontrollere min vejrtrækning nogenlunde, men nogen form for ros gjorde jeg mig ikke fortjent til. Og jeg fik den heller ikke.

Du er en elendig slavetøs. Er du ikke til for at give mig glæder?

Han ventede ikke på svar. Trak mig i håret op at stå. Han virkede næsten vred, da han trak mig hen til bordet, slyngede mig ind over det, hårdhændet vendte mig, så jeg lå på ryggen, og stadig med et hårdt greb om mit hår trak mit hoved ud over bordkanten. Jeg vidste, hvad jeg skulle, og jeg prøvede på at være en god slavinde. Åbnede pænt munden og tog imod ham.

Brutalt, næsten dyrisk tog han sin ret over mig. Pressede sig hårdt helt ned i min hals, så jeg ikke kunne trække vejret og fik kraftige opkastningsfornemmelser af hans pres mod min drøbel. Han blev ved og ved, mens jeg mærkede, at jeg manglede luft. Blev kun lidt urolig, men mindre og mindre bevidst.

Hvilken tilstand, jeg var i, da han trak sig ud, kan jeg ikke rigtigt beskrive, men jeg var noget omtåget. Jeg blev kommanderet hen til væggen, som jeg skulle stå med front mod i et skridts afstand. Hænderne hvilende på væggen. Benene spredte, meget.

Det første slag mod mine skamlæber overbeviste mig om, at jeg måtte lære at være en god, nyttig slavinde. Jeg hviskede, at jeg nok skulle være til glæde, men slagene haglede mod mit ømme skød. Præcise slag, der var kommet af smertende træning.

Bagefter fik jeg at vide, jeg var sunket om uden et ord. Lidt ros fik jeg da. Jeg var god til at tage min straf.

Efter denne lille succes blev jeg bagbundet. Fik ordre til igen at lægge mig i den gode stilling på bordet, så han kunne bruge sin ret. Angsten for dels ikke at være god nok, dels for ikke at kunne få vejret, den var ikke så stor, at den trængte gennem min seksuelle underkastelse. Gud, hvor jeg elsker at være helt uden ret. At blive brugt ud over mine grænser.

Jeg kom op på bordet, og han brugte mig. Mit hoved var bøjet så langt bagover, at intet kunne hindre hans anvendelse af mig. Munden stod slapt åben. Modstanden var væk. Han tilfredsstillede sig stille og roligt i mig.

Ganske naturligt. Det er hans klare ret. Også selv om jeg manglede luft og besvimede.