En direktør på knæ - del 1

Jeg så mig om. Jeg havde udrettet det forventede. Stillet lysene i en kreds. Stillet den magelige stol frem og hældt vin i glasset. Gjort som jeg skulle og kunne nu kun vente, vente på ham.

Vi var startet på samme tid og i samme afdeling i firmaet. Gennem tiden havde vi arbejdet meget sammen, men hvor jeg er seriøs og ambitiøs er han langt mere nonchalant, og han har ikke gjort den store karriere, hvorimod jeg lige er blevet udnævnt til direktør, den første kvindelige direktør fra egne rækker. Hvordan det hele startede kan jeg ikke huske, men et meget blødt hjerte for ham har jeg vist altid haft. Til gengæld ved jeg noget om, hvordan situationen har udviklet sig, for han registrerer alt og fortæller mig om det bagefter.

Her stod hun så. Den kølige, kontant og handlekraftige kvinde i det store konferencelokale, et par timer før hendes første bestyrelsesmøde. Resultatet af en popup-meddelelse om, at vi skulle mødes i lokalet et par timer før bestyrelsesmødet, hvor han skulle deltage som medarbejderrepræsentant.

Hans meddelelse havde været kortfattet og klar. Selv om jeg altid forsvinder ind i mig selv, eller ud af mig, hvad man nu behager, når jeg får en besked fra HAM, så var der vist alligevel en anelse kontakt med omverdenen, men bagefter kan jeg se, at det kun var lidt. Jeg registrerede nemlig skridt på gangen til bestyrelseslokalet og konferencelokalet, rum, der kun er adskilt af mit og min sekretærs kontor. Ingen usikkerhed. Det var jo hans beslutning, jeg opfyldte.

Som jeg har lært kikkede jeg ikke op, men stod med bøjet hoved og ventede, mens han satte sig. Jeg kunne høre glasset blive løftet og vidste, han smagte på vinen. Jeg havde sjusket lidt med en del af ordren og var frydefuldt spændt på konsekvensen, men måtte foreløbig vente.

Hans besked til mig havde været klar. Nøgen i konferencerummet, cirkel af lys. Tøjet pænt på stol. Når jeg kommer viser du dig frem og derefter tilfredsstiller du dig selv godt og grundigt.

- Du kan begynde!

Jeg hævede armene, drejede mig meget langsomt for ham, standsede næsten umærkeligt i de vinkler jeg havde lært, han nød mest at betragte mig. Standsede med front mod ham og lod hænderne starte deres arbejde.

Hæmningsløs, jeg der dårligt nok viste mig nøgen for min ægtefælle, der vel ikke vidste, jeg havde købt en bodystocking med hægter i bunden, så jeg altid var lettilgængelig for HAM, der kunne bruge mig, som han ville - og gjorde det. Viljeløs, jeg, som ledede et stort firma med fast hånd, og vist også var kendt for at gøre det samme på hjemmefronten.

Jeg havde sådan en lyst til at se ham i øjnene. Den voksede i takt med, at jeg kom nærmere og nærmere resultatet af mine hænders vandren på min krop, jeg kæmpede, kroppen var begyndt at sitre, jeg ville være lydig, men jeg måtte se, om han var tilfreds. Mine øjne søgte hans, men der var ingen bifald at spore.

Han sad bare henslængt og betragtede mig neutralt, konstaterede blot, at det skulle gøres om, og jeg måtte med hele min krop og sjæl skrigende efter at han kom hen og bare rørte mig lidt, begynde igen. Anden gang er sværere, fordi jeg er så mæt i hele kroppen, men han gav mig ikke lov at slippe, og han siger, det er noget vås, at jeg har sværere ved det anden og tredje gang. Så har jeg fået ind i mit system, som han beskriver det, at jeg blot er en viljeløs slavetøs, der skal opfylde hans mindste vink.

Jeg elsker at høre det, at være det og vide, han kan gøre ved mig, hvad han vil. Han siger tit til mig, at jeg ikke har grænser, og jeg kan godt selv fornemme, at jeg næsten jubler, når jeg giver ham ret.

Da han syntes, jeg havde arbejdet nok med mig selv rejste han sig roligt. Gik nærmere mig. Konstaterede, at der havde været et par kiks. Øjnene og tøjet var ikke lagt sammen. Desuden vidste jeg godt, jeg ikke måtte trygle om at blive rørt ved under orgasmen.

Om jeg godt vidste, han blev nødt til at straffe mig for det? Om jeg vidste?

Jeg kunne have skreget "kom i gang", og har også gjort det flere gange ifølge min ejer. Jo, jeg vidste, det havde en konsekvens. En elsket, tryg konsekvens. Nu var jeg for alvor hans. Og aldrig var jeg kommet hjem med et synligt mærke på kroppen, men aldrig var jeg kommet hjem uden at kunne føle konsekvensen i kroppen i flere dage. Bare jeg ikke besvimede for tidligt denne gang.

Han kom helt hen til mig, og jeg lagde hovedet på hans brystkasse, da han greb mig om nakken. Nu skulle jeg for alvor føle, hvad jeg var

.....fortsættes