Kors i hytten! Hvad har jeg dog gjort??? Selvfølgelig er det lige det jeg vil - hvad jeg har drømt om, tænkt på i månedsvis og planlagt i mindste detalje - og nu ligger jeg hér... fuldstændig hjælpeløs og der er intet jeg kan gøre ved det, før det om mange timer er blevet lyst nok til, at jeg kan se kombinationslåsenes tal, så jeg kan sætte koden til friheden igen! Det gør forfærdelig ondt. Mine stakkels brystvorter.

For kun ganske få minutter siden var jeg fri - nu ligger jeg med mine ben spredt så meget ud til siden, at det er umuligt at bevæge dem. Mine ankler, knæ, talje, bryst, nakke og hoved er bundet - sikke et syn! Det føles som om, at jeg er ved at flække i to dele med mine ben spredt så voldsomt!

Hvad nu hvis jeg får krampe i benene? Jeg føler mig utrolig nøgen med mine knæ bundet ud til siderne og med mine våde åbninger fyldt ud. Jeg prøver at bevæge mine hofter vel vidende, at kæden som holder dem fast ikke giver den mindste mulighed for at komme fri. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs. Ikke en gang mine albuer kan jeg løfte.

Jeg forsøger at dreje hovedet, men snorene i hver side af mit hovedseletøj med kneblen giver sig ikke det mindste, så jeg skal virkelig bruge kræfter, når jeg ved solopgang skal dreje mit hoved nok til at se kombinationslåsene, som holder mine håndled. Hvad nu hvis jeg ikke kan??? Jeg SKAL - det bliver jeg simpelthen nødt til!!!

Jeg synker en mundfuld af let syrlig væske og mærker mere sive ned gennem slangen, som går gennem min knebel. Hvor lang tid vil det mon tage de frosne tis-terninger at smelte? Jeg fyldte en hel isterningbakke fuld af mit eget tis i beholderen, som hænger over min seng. Bliver jeg nødt til at drikke det alt sammen, inden jeg kan komme fri? En ting er sikkert; når beholderen mister vægt nok, vil den blive trukket længere op mod loftet af de gamle håndjern, som er bundet fast i den anden ende af snoren, som holder beholderen.

Jeg ved ikke hvornår det vil ske, men jeg ved, at jeg ikke kan forhindre den i det. Mine brystvorter har endelig affundet sig med smerten. Jeg føler ikke længere den stikkende smerte fra nålene, som jeg stak gennem mine brystvorter og gennem hullerne i tøjklemmerne. Jeg må indrømme, at det er en dejlig smertefuldt detalje oven i min selv-bondage.

Mine tanker går tilbage til beholderen og dens snor ned til mine brystvorteklemmer. Hvor meget smerte vil de blive udsat for, når håndjernenes vægt vil begynde at trække den langsomt lettede beholder op og dermed hive i mine hjemme-piercede brystvorter? Jeg forestiller mig, at jeg først vil mærke et lille træk og som tiden går, vil trækket blive kraftigere og kraftigere. Mine nu ømme bryster vil snart blive fyldt med smerte.

Pludselig begynder min dildo at vibrere og det giver et lille sæt i mig...... som fornyer smerten i mine brystvorter - avs! Lige hvad jeg gerne vil ha' mer' mer' - stop ikke nu, vibrer løs, tag mig, nyd det Jannie, hold ud! Lige som min krop var begyndt at tage imod, stoppede vibrationerne.

Nu bliver jeg nødt til at vente et helt kvarter inden den næste fisse-nydelse. Havde jeg dog bare sat timeren til at være tændt noget længere. Det her skal helt sikkert holde mig på kanten af ophidselse. Jeg er bare så liderlig. Bare 2 minutter mere - please.

Jeg bliver nødt til at indstille hele mit sind på fuld valuta for pengene, næste gang dildoen starter - og jeg vil være parat! De mørke natteskyer uden for mit vindue gør, at jeg dårligt kan se beholderen med dens forbandede slange ned til min mund. Jeg havde tidligere vendt mit vækkeur, så jeg ikke kan komme til at se hvad klokken er. Ikke at vide hvad klokken er, er en del af legen.

Jeg tro, at jeg faldt lidt hen, for pludselig vågnede jeg af en drøm ved, at dildo begyndte at vibrere igen - og jeg var IKKE klar! Jeg bliver nødt til at nyde det så meget jeg kan, forsøger at bevæge mine hofter og forestille mig, at jeg bliver taget mod min vilje. Stop ikke!!!

Men igen stoppede den og nu ligger jeg så her igen - frustreret - og skal atter vente i 15 lange minutter. Jeg fantaserer om, at jeg er en fuldstændig afklædt ung pige, som er bundet og lænket til en seng, kneblet og tortureret. Holdt fanget og konstant taget af en stor lyserød dildo, som hamrer løs i min udspilede fisse og stopper hver gang jeg er millimeter fra at komme.

Jeg falder i søvn flere gange, kun for at blive vækket af min plastik-elsker. Så tæt på udløsning. Min opsvulmede klitoris behøver bare et enkelt minuts stimulation til hver gang. Et eller andet sted mellem den tiende og femtende gang min plastik-ven går i gang, mærker jeg, at min krop endelig er med.

Og så sker det! Jeg trækker vildt og voldsomt i kæderne, som holder mine håndled, jeg forsøger at løfte mine hofter, skriger et af kneblen dæmpet skrig og ryster gennem en fantastisk orgasme - i hvert fald en otter på en skala fra et til ti. Jeg føler endnu en orgasme komme, men vibratoren stopper og forhindrer min orgasme.

Nu vil jeg virkelig gerne fri, så mine fingre kan komme lige præcis dér hen, hvor de kan gøre allermest gavn lige nu! Jeg er lige ved at græde. Mine øjne er helt våde af tårer og jeg er lige ved at gå i panik. Jeg må endelig ikke miste kontrollen nu, jeg må forsøge at slappe af.

Endelig får jeg kontrol med min vejrtrækning og efter få minutter falder jeg i søvn, med mit pis som stille fylder min mund og som jeg ufrivilligt sluger, mens jeg sover. Da jeg atter vågner, er det af en helt anden årsag; smerterne er vendt tilbage til mine brystvorter.

Beholderen er uden tvivl blevet hejst længere op og hvis jeg bevæger mig en lille smule, kan jeg mærke trækket i mine bryster. Jeg kan forstærke smerten ved at få mine bryster til at bevæge sig. Gad vide hvor længe endnu jeg skal holde mig selv fanget og tortureret? Bliver himmelen lysere eller er det noget jeg bilder mig ind? Hvis den er, går der stadig en time til, inden jeg har en chance for at se tallene på kombinationslåsene.

Smerten i mine brystvorter er nu konstant - eller skulle jeg sige "sød"? At vågne og se mig selv lænket og stramt bundet er både en mærkelig, speciel og vidunderlig oplevelse, noget som jeg har vænnet mig til at nyde mere og mere. Jeg falder i søvn nogle gange og hver gang jeg vågner, er smerten i mine brystvorter tiltaget.

Det bliver lysere uden for - nu kan jeg se den fjerneste væg. Jeg kan ane den stramme snor, som trækker i tøjklemmerne og jeg kan lige nøjagtig løfte mit hoved nok til, at kunne se mine stakkels udstrakte brystvorter. Mit pis render stadig lige så stille ind i min mund.

Pludselig kommer jeg til at tænke på, om jeg mon kan blive syg af at drikke mit eget pis, om jeg vil kunne klare smerten, når jeg trækker nålene ud af mine brystvorter. Smerten vil helt sikkert være overvældende, når jeg fjerner tøjklemmerne. Mine fingre bliver ved med at sove....... mon jeg kan dreje kodelåsenes cifre? Og kan jeg overhovedet dreje mit hoved nok til, at kunne se kodelåsenes cifre?

Jeg ryster mine hænder lidt for at få lidt følelse i dem og forsøger at dreje mit hoved forsigtigt eksperimenterende til begge sider. Jeg kan kun lige ane låsene med eet øje, remmen fra mit hovedseletøj ved min næse spærrer udsynet for det andet øje.

Vibrationstid igen! Kom så Jannie! Jeg har mistet al kontrol med min krop, så jeg kan lige så godt bevæge mig så meget som det nu er muligt og forøge smerten. Og nu skal jeg pisse - jeg kan alligevel ikke holde mig eller gøre noget ved det, så jeg lader bare pisset flyde... og det gør jeg og mærker min krop blive våd af alt mit pis.

Hvad tænker jeg dog på??? På en eller anden måde er mine ene øreprop faldet ud, da jeg øvede mig i at dreje hovedet og nu kan jeg pludselig høre. Hvor er det bare dejligt - jeg kan høre en bil køre ned af vejen. Jeg har det allerede meget bedre, nu er der nemlig håb om snart at komme fri - måske kan jeg få kombinationslåsene op nu?

Jeg tvinger mit hoved til den ene side og anstrenger mig for at se tallene på låsen, men der er endnu ikke lys nok. I stedet forsøger jeg at få endnu en orgasme, nu hvor min dildo igen gik i gang, men jeg når ikke rigtig helt med.

Jeg prøver igen, om jeg kan se tallene på den ene kombinationslås. Med min tommeltot drejer jeg langsomt og meget forsigtigt tallene - et efter et. Rolig! Jeg tror den er der nu......... jeg trækker i låsen og til min store overraskelse sker der intet! Jeg prøver igen og denne gang går den op - YES!!!

Og NU skal jeg fri!!! Uden de store problemer får jeg også åbnet den anden lås. Efter at fået befriet begge mine håndled, får jeg rystet noget følelse tilbage til mine fingre. Jeg fjerner den anden øreprop og begynder at mærke, at alt er som det skal være.

Jeg løsner snorene som holder mit hovedseletøj og løfter mit hoved for at se mine stakkels brystvorter. Sikke et syn! De ser så misbrugte ud. Jeg løsner snoren til beholderen og ligger jamrende vel vidende, hvad jeg bliver nødt til om lidt.

Min ene hånd tager fat om den ene nål - den anden hånd flytter sig automatisk ned til min fisse. Jeg kombinerer smerte og lyst et par gange mere, inden jeg løsner mig selv og begynder at planlægge min næste oplevelsesrige selv-bondage.

Har du nogle gode idéer og forslag til nye oplevelser, er jeg meget nysgerrig efter at afprøve dem (og måske endda skrive om det) - og jeg bliver især nysgerrig, hvis de kommer fra en pige *smmf*

Skriv til mig på @ brug gæstebogen

Knuzer Jannie