Dumme penge, del 3 Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du finde dem HER Resume: Universitetsstuderende Sørine er havnet i en situation, hvor hun er blevet nødt til at takke ja til klassekammeraten Andreas' tilbud om at låne hende penge. Men Sørine kunne ikke betale tilbage. Hun blev hun desperat over sin sorte samvittighed, at hun tilbød ham sig selv. Men det lader nu til, at Sørine både nyder at "skulle" - og egentlig også nyder Andreas. Som tiden skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at det godt kunne være en udfordring med én, der godt kunne lide det lidt hårdt.

Det var bestemt også udfordrende, når budgettet ikke var til det store gear og det ikke var til at gøre Sørine til kort-nederdel-og-netstrømpe-pige. Andreas kunne nu også godt lide Sørine i stramme cowboybukser, men det kunne have været rart at kunne slå ud med armene og kunne købe noget sexet engang imellem. Ikke desto mindre var det blevet tydeligt, at Sørine nød, når Andreas overfor hende optrådte krævende og bestemmende. Om nydelse i sig selv var det helt rigtige udtryk, kunne man altid diskutere, men hun blev umådelig tændt. Sørine stod bukket over stolen på sit værelse og holdt fast i stolebenene med hænderne, som Andreas havde forlangt. Andreas sad på hendes seng og nød synet af den nøgne pige.

Hendes røv havde et sart rosa skær. Det var ikke en stor endefuld, hun lige havde fået. Måske havde det bare været en mærkbar antydning. "Hvorfor? Jeg har ikke gjort noget!" havde hun halvhjertet protesteret. Andreas havde nydt, at hun trods dette ikke havde gjort anstalter til at slippe, og han havde oplyst hende om, at det overhovedet ikke skyldtes, at han var utilfreds, men at han mente, at det var godt, hvis hun engang imellem blev mindet om sin plads. Til Andreas' glæde – men han kunne nu også godt undret sig over hende - havde hun blot sagt "OK" til den forklaring. Og intet tydede på, at det ikke var ok. Han strøg hende blidt mellem benene.

Den uventede berøring fik hende først til at hoppe, men kort efter kom hun med dybe, velbehagelige suk. Det var lækkert, hun var sådan, syntes Andreas. Men det var ikke Andreas' mål at nusse hendes skridt. Han havde faktisk købt noget til at berige deres sexliv, ikke stort, men lidt har vel også ret. Han tog stille tuben med glidecremen i den ene hånd. Den skulle ikke være kold, det havde hun nemlig ikke fortjent. Og mens han ventede, kunne hans blide fingre lige så godt drive Sørine længere ud ad liderlighedens vej. Hun nød hans blide berøringer, nød at tage imod, nød de bølger af lyst, som hendes køn sendte til hendes hjerne.

Og han kunne høre det og føle det. Mon ikke glidecremen var ved at være klar? Først nu smed han bukserne. Sørine syntes ikke længere, det var mærkeligt, at hun var nøgen, når han ikke var. Tvært imod, hun syntes, det var så liderligt. Hun sukkede forventningsfuldt, da hun kunne mærke hans pik. Han trak sig lidt væk. Hun sukkede igen, lidt skuffet. Uden at hun kunne se det, smurte han sin pik og to fingre. Så placerede han blidt to fingre ved hendes stjerne. "Men…," sagde hun. "Ikke dér," hviskede hun, da han blidt begyndte at trykke med en finger. Andreas fik ikke mange nanosekunder til at reagere, for splitsekundet efter sagde hun: "Ikke dér! Ikke i det hul!"

og det var ikke stille. Andreas trak overrasket fingrene til sig. "Ok," mumlede han. Og havde han ikke været så tændt af forspillet, havde han måske reageret mere hensigtsmæssigt end at stikke pikken i det hul, han vidste, han måtte bruge. Han fik da afløb for det opsparede behov, men det var en underlig lystløs omgang, og han kunne ikke rigtigt finde ud af, om han var vred, skuffet eller bare irriteret på hende eller på sig selv. Det varede ikke længe, fra han havde tømt sig, til han var på vej hjem. Sørine på sin side var også irriteret.

Og det var lidt mærkeligt, for han havde jo sådan set gjort, hvad hun havde bedt om: han havde bestemt og været lidt hård ved hende. Men det havde ikke været i Sørines tanker, at han kunne forlange sex bagi. Og var det ikke også noget underligt noget … der, hvor lorten kom ud? Underligt rastløs samlede hun sit tøj sammen og fik det på. En kop te ville være dejlig nu. På vej til køkkenet rendte hun ind i mor. Mor så alvorlig ud. "Sørine," hun rømmede sig, "jeg tror ikke, at jeg nogensinde har blandet mig i dit sexliv," indledte hun, og det var tydeligt, at Sørine lige nu ikke var den eneste, der vred sig indvendigt.

"Det er din gode ret, at sige fra, når du ikke vil… i røven… og … og jeg ved ikke, hvad du har prøvet eller hvad du ved – og jeg skal slet ikke vide det." Mor rømmede sig igen. Så rødmede hun: "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det… og det er ikke fordi jeg er hysterisk erfaren… men i numsen… kan være… virkelig skønt." Nogle gange var mor irriterende. Lige nu var hun pisseirriterende, men samtidig følte Sørine sig i dette øjeblik virkelig tæt på sin mor. Samtidig var Sørine paf. Hendes mor??!!?? "Jeg tror ikke, jeg skal sige mere, medmindre du vil," sagde mor og gav Sørine en flugtvej. "Vil du også have en kop te?"

spurgte Sørine. Mor nikkede. Aftensmaden blev sen den aften. Til gengæld var Sørine temmelig sikker på, at ikke mange af hendes veninder havde haft en mor-datter snak som denne. Sørine var tænksom, da hun senere tog sin tablet frem på værelset. Internettet måtte have nogle svar omkring analsex. Men denne aften var internettet et helvede. For de søgeresultater, hun fik på søgningen om analsex, ville hun ikke engang se på. Der gik en tid med søgeresultater, som enten var kiksede eller decideret ulækre, indtil hun fandt på at kombinere søgningen "analsex" med ordet "safe". Så begyndte der at dukke brugbare resultater op. Åbenbart havde flere landes sundhedsmyndigheder vejledninger om analsex. Hun vendte flere gange tilbage til en australsk side.

Konklusionen var meget enkel: Skulle man i gang med analsex ("which can give considerable pleasure to both women and men") skulle man have masser af tid, masser af tålmodighed, masser af glidecreme og en fælles vilje til at udforske det område sammen og hos hinanden. På et eller andet tidspunkt fik hun på fornemmelsen, at hun nok burde ligge i sin seng. Hun så på klokken og slukkede tabletten. Hun tog telefonen og sendte en sms: ring hvis du er vågen. Der skete intet. Noget frustreret gik hun i seng. Måske var analsex slet ikke så unormalt? Måske havde hun nægtet Andreas noget, han med god grund havde troet, han måtte?

Hun havde vel sådan set givet ham lov at bestemme? Tankerne væltede rundt i hendes hoved, indtil hun langt om længe faldt i søvn – uden at vide, at Andreas havde haft det på omtrent samme måde, indtil han var faldet i søvn. Morgenen var ikke mindre frustrerende. Og Sørine vidste, at sådan en skoleugedag ikke ligefrem bugner af muligheder for den slags samtale, hun havde i tankerne. Andreas sad allerede på sin plads, da Sørine trådte ind i lokalet. Mange af de andre var også kommet allerede. Hun fik bøjet sig ned til ham: "Undskyld," hviskede hun, "Kan vi tale efter endt dag?" Han nikkede – og gav hendes hånd et flygtigt klem, som beroligede hende lidt.

Og alligevel var dagen uendeligt lang og uforløst. Sørine tog en dyb vejrtrækning, da hun senere lukkede sin værelsesdør efter dem. Andreas satte sig på hendes seng. "Undskyld," mumlede hun og stirrede i gulvet. Hun var selv overrasket over, hvor brødebetynget hun var. Hun stammede videre: "Jeg… jeg… har vist nægtet dig noget… som … som jeg selv har givet dig ret til." "Er der mere, du vil sige, før jeg siger noget?" spurgte han, ikke sikker, at hun var færdig. "Jeg… Det kunne jeg bare ikke rumme," forklarede hun. Så samlede hun sig, mødte Andreas blik, og fortsatte: "Har du… jeg mener… analt?" Andreas rystede på hovedet. "Men jeg kunne nok bestå en teoriprøve i analsex,"

tilføjede han med et skævt smil, "jeg opsamler jo gerne ny viden, du ved." "Du aner ikke, hvor pinligt det var," udbrød hun, og fortalte hele historien om sin søster, om sine internetoplevelser og viste ham den australske side. Så sammenfattede hun det hele i spørgsmålet: "Kunne vi ikke… forsigtigt udforske det område sammen hos hinanden?" "Du mener… sådan uden at jeg kan bestemme dér?" Andreas skulle sikre sig, at han havde forstået. "I hvert fald nu," mumlede hun. Andreas så ikke vred ud, konstaterede hun lettet. Så nikkede han: "Og nu bestiller du en buttplug, som bliver en del af forskningsprojektet," fastslog han. Hun nikkede forsigtigt. "Men jeg har som sædvanlig ingen penge," indvendte hun. "Det løser jeg!"

Så tilføjede han: "Men selv om jeg er med på det her, så var jeg skuffet over dig i går. Du havde lovet, men leverede ikke varen. Der var lidt dum gås over dig igen." Sørine nikkede tavst. "Det betyder, at… at jeg kommer til at mærke det, har du sagt," sukkede hun og prøvede at indstille sig på næste endefuld uden at vide, hvordan man gjorde. "Og derfor," tog han ordet igen, "tager du nu trusserne af. Og du tager først trusser på igen, når pluggen er kommet, og vi har haft lejlighed til at udforske din røv." Sørine måtte lige tænke over den besked. "Men… sport," prøvede hun at indvende, men opgav protesten. "Ok,"

sagde hun og begyndte at fumle med sit bæltespænde. Andreas rejste sig: "Vel hellere trusseløs i omklædningen end med knaldrød røv," kommenterede han hendes protest. Der var en drillende tone over ham, som Sørine inderst inde godt kunne lide. "Joeh," svarede hun mellem hun trak sine ben fri af først det ene og så det andet bukseben. Så gik det bedre med trusserne. "Også resten?" spurgte hun, da hun stod med rumpen bar. Han smilede og rystede på hovedet. "Af en eller anden grund synes jeg, det er ubeskriveligt meget mere sexet, når du er i bar røv, end når du er helt bar. Selv om… du også er ubeskrivelig lækker helt bar."

Hun smilede forsigtigt og strøg håret ud af ansigtet. "Og så tror jeg, jeg kender én, som trænger til et kys og til at høre, at jeg ikke er vred," fortsatte han. Hvor meget ret han havde, opdagede Sørine først, da hun mærkede lettelsen, da hun mærkede hans arme om sig, og da hun mærkede hans læber mod sine, nærmest smeltede hun. Hans hænder, som strøg over de bare balder, var en ekstra gevinst. "Vi må være stille, der kan være andre hjemme," hviskede hun, mens Andreas hænder gik på opdagelse under hendes blå-hvid-stribede overdel, og lige før hun lynede hans gylp ned. Han nikkede bare med et varmt smil.

Efter et øjeblik tilføjede han: "Jeg tror nu nok, at du har frihed til at være lidt mere larmende her." "Åh Gud, ja," nåede Sørine at sige, før hun måtte fnise. Efter dét ville lidt støn og skrig nok ikke gøre noget. Han tog bukserne af og satte sig på Sørines stol. Han trak hende til sig. De var stille, da Sørine red ham til en voldsom og tiltrængt udløsning. "Op på sengen!" forlangte han, da han var færdig, "jeg vil lege med dig!" Sørines hoved blev urolig, hendes mave blev glad. Ting kunne være nemmere, hvis hun var enig med sig selv, tænkte hun. Hun lagde sig på sengen med spredte ben. Andreas så sig omkring.

Han fandt Sørines sove-T-shirt og bandt det for øjnene. Så prøvede han at binde hendes hænder til sengegavlen med sit bælte. "Jeg har tørklæder i anden skuffe i skabet," oplyste Sørine, da det ikke gik så godt. Hun lå med bind for øjnene og afventede det videre. "Jeg… jeg tror, jeg er… plaskvåd nu," fremstammede hun, da Andreas bandt hendes hænder. Hun smilede. Og Andreas var både lykkelig over, at han var på rette spor, og over, at Sørine lige nu kom med så klare meldinger. Der var flere tørklæder, så lidt efter lå Sørine bundet på hænder og fødder. Roligt lagde han hånden på hendes køn. Det gav et lille sæt, afløst af et dybt, nydende suk.

Sørine lå og affandt sig med sin skæbne, ikke altid at kunne forstå Sørine, men altid at være Sørine, som lige nu var helt overvældet af følelsen at være bundet, halvnøgen, i Andreas' vold. "Nu har jeg tænkt mig at pine dig," sagde han stille. Der kom en ubestemmelig lyd fra hende. "Med spørgsmål," tilføjede han. Sørines mundvige bevægede sig opad. En finger trængte ind i hende. Hun sukkede. "Jeg kan nemlig ikke finde ud af," sagde han tøvende, "og det blev ikke bedre i går, hvad du helt nøjagtigt mener, når du siger, at jeg må bestemme, og at jeg må være lidt hård." Uden varsel stødte han to fingre ind i hende et par gange. Hun stønnede.

"For er det nogle helt bestemte ting, som du tænder på, måske lidt lækker bondagesex eller dirty talk, når det passer dig," sagde han stille, mens han flyttede hænderne til Sørines mund. Hun åbnede den villigt. "Eller er det er selve konceptet, at du ikke skal eller kan bestemme noget, altså at du er i min vold, uden ansvar, uden skyld, der tænder dig?" afsluttede han spørgsmålet og tog sine renslikkede fingre ud af hendes mund. Sørine var lidt lettet over, at hans fingre forsvandt. Ikke fordi hun havde noget imod fingrene. Det var bare svært at få ro i hovedet, når hun både skulle forholde sig til spørgsmålet og fingrene. "Det… det er," begyndte hun. Andreas gav hende tid.

"Ikke… ikke et ondt ord om lækker bondagesex. Men... Det er mere… end det," svarede hun tøvende, "men jeg … jeg tør ikke bare sige ja til det andet." At Andreas nikkede, kunne Sørine ikke se. "Så jeg skal bestemme… og så skal jeg alligevel ikke bestemme, når noget ikke passer dig. Det..." Andreas tænkte sig om, "… det tror jeg bliver svært," konstaterede han med oplevelsen af Sørines vægring over for analsex i baghovedet. "Vil du ikke nok tage tørklædet væk, så jeg kan se?" bad Sørine. "Næ," konstaterede han kort. Sørine behøvede ikke se. Hun skulle tænke og mærke efter. "Ok," mumlede hun. "Du… du får det til at lyde kompliceret. Det… det behøver det ikke være. Jeg…

jeg mener… du… du bestemmer, og jeg… kan sige fra, hvis det er for meget. Og så snakker vi om det." Hun havde tænkt tanken færdig og behøvede ikke stamme den frem: "Så behøver du ikke gå og være bekymret for, om du overskrider min grænse, og jeg behøver ikke være bange for det." "Hm," sagde han og tænkte. Faktisk lød Sørines forslag ikke kompliceret. Men når han tænkte over det der i går, så var han blevet skuffet. Men hører skuffelse ikke til livet? "Ok," hørte han sig sige, da han havde tænkt over det. Han lagde en hånd på Sørines venusbjerg. Det gav et sæt i hende. "Ok?" Sørine var ikke helt sikker på, hvad det betød.

"Så siger vi det," oplyste han og fortsatte: "Og så får jeg lyst til at kræve, at du ikke mere bruger 'nej' overfor mig. Men det duer nok ikke helt i virkeligheden. Hvis du for eksempel ikke kan sige nej til at mødes, når du virkelig ikke kan. Men du må ikke bruge ordet. Du skal sige en hel sætning i stedet, 'jeg kan ikke…', 'kan vi aftale noget andet…' eller worst case 'du må ikke…'. Så ved jeg, at det ikke bare er noget, du kom til at sige, men noget, som du har tænkt over." Uden at afvente Sørines reaktion strøg han blidt over hendes klit. "Men…," sagde Sørine, men kom ikke længere, før han afbrød hende.

"Og det samme gælder 'men' i starten af en sætning!" tilføjede. "Forstået," kæmpede hun frem. For en finger var blevet til to, og var trængt ind i hende. Og hun havde sommerfugle i maven. Hjertebanken. Og var hamrende liderlig i hendes situation. Det her var bare vildt. "Hvor er det vildt, det her," konstaterede han, bøjede sig ned og gav hende et langt kys. "Mmm," sukkede hun samtykkende. "Og nu vil jeg ikke høre en lyd!" forlangte han. Sørine så lidt opgivende ud med et skævt smil. Han begyndte at fingerkneppe Sørine seriøst. Og han havde lært, hvordan hun skulle have det. Eller rettere, hun havde lært ham det. Det var tydeligvis svært at være stille.

Hun vred sig under behandlingen. På trods af hans ordre sukkede hun hørbart, da han kom op i sengen. Andreas lod det passere, og hans lem passerede Sørines skamlæber. Hendes orgasme blev hørbar, men den blev ikke støjende. Et indeklemt "Nnnngnnnbg!" blev det til. "Undskyld," hviskede hun, da han lagde en finger over hendes læber, mens han kneppede sig til en udløsning i den lækre fisse, som Sørine havde stillet til rådighed- stort set uden betingelser. Hvor fedt var det lige? Med et lavmælt, tilfredst grynt tømte han sig for anden gang på kort tid i hende. Og i næste øjeblik hørte de nøglen i entredøren. Sørine var hjemme. Hurtigt fandt de deres tøj og tog det på.

Andreas fulgte med en vis undren med, da Sørine tog tøj på. Da hun var færdig, funderede han i et øjeblik over sit næste træk. Normalt var han jo flink og overbærende, men nu måtte Sørine gerne lige mærke, at deres roller var klare. Hun havde oven i købet selv bedt om det. "Hvad har du lavet forkert indtil nu?" spurgte han stille. Da han så Sørines overraskede ansigt, måtte han erkende, at han frydede sig indeni. Sørine tænkte et øjeblik. "Jeg… jeg sagde noget, da jeg fik… orgasme." "Korrekt. Men jeg kunne se, at du kæmpede for at lade være. Så havde der ikke været det andet, ville jeg have set gennem fingre med det,"

oplyste han med et smil. "Det andet…?" sagde Sørine spørgende. Hun sendte ham et spørgende blik. "Dit tøj," antydede han. Sørine kiggede ned ad sig selv. Så slog det hende. "Åh gud, det havde jeg glemt," udbrød hun og fik travlt med at tage cowboybukserne af, mens hun spekulerede over, hvordan hun kunne glemme det. Lidt tøvende trak hun bukserne helt op, da hun havde smidt trusserne. Hvordan mon det ru stof ville føles direkte mod hendes følsomme køn. "Jeg skal lige sige hej," sagde hun, "jeg kommer igen." Andreas nikkede, inden hun gik. Det gav ham lidt tid til at overveje en passende straf. "Din top," forlangte han, da hun kom tilbage. "Bh'en,"

tilføjede han, da Sørine havde smidt blusen uden protest. "Hænderne bag ryggen," var den sidste kommando, inden han trådte hen til hende og tog fat i hendes bryster. Så hårdt, at hun åbnede munden i noget, der lignede et lydløst skrig. Hun var lige ved at flytte sine arme, men opdagede og fik kontrol over reflekserne. Da Andreas så gav hendes bryster et par syngende lussinger, kunne man se smerten i ansigtet, mens hendes ene hånd holdt fast i det andet håndled bag ryggen uden mindste tegn på modstand. Efter et par slag var det nok, syntes han. Man kunne se, hvor han havde ramt. Man kunne se, at Sørine måtte koncentrere sig for ikke at skrige.

Og med andre i huset var det også en vigtig faktor. Han kyssede hende blidt på panden. Og Sørines ansigtsudtryk skiftede. Hun smilede. Andreas var trådt i karakter. Det havde gjort ondt, men på en eller anden forskruet måde gjorde det også godt. Hun forstod det ikke. Det var bare sådan. "Må jeg bruge hænderne igen?" spurgte han. Og da han nikkede, greb hun hans nakke og pressede grådigt sin mund mod hans. Hen under aftenen var Andreas på vej hjem. De havde egentlig bare hygget og holdt om resten af dagen. "Tak for i dag. Det var skønt," havde Sørine sagt inden han gik. Det beroligede ham, for han syntes selv, han havde været hård ved hende.

Og når alt kom til alt, og lige så usikker han var overfor sin plads i forhold til Sørine, så var det jo vidunderligt, at hun ville dét og ville ham. Fortsættes HER Husk: Skriv i min gæstebog! HER Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL. Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?