Resumé:

Vi havde besluttet at udfordre tankerne om dominans og da børnene var fløjet fra reden, meldte vi os ind i en klub, hvor min mand Peter fik sin indvielse. Han blev brugt af Grethe og Jytte, der erfarent påført ham smerte og nydelse og sidenhen måtte han sprøjte i alles påsyn, hvilket var en ekstrem overvindelse for ham, men når lysten er størst siver modviljen lige så stille ud. Der er nu gået et stykke tid siden denne oplevelse (kan læses HER) og I skal nu høre om hvad der videre skete..

Ved Peters indvielse i klubben gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg tænder på at se andre kvinder udøve dominans over Peter. Det var derfor velkomment, da Grethe en dag nævnte, at hun og et par af de andre rutinerede dominaer havde talt om at indkalde Peter for rådet.

Domina rådet er en lille klub i klubben bestående af nogle af de meget rutinerede piger. De ejer i fællesskab et sted på landet, hvor de har indrettet sig med alle muligheder for at lege med den erotisk dominans og tortur. Stedets beliggenhed er kun kendt af en lille snæver kreds, og de medlemmer, som har været der, er åbenbart pålagt tavshedspligt, for det er kun i rygteform stedet og aktiviteterne omtales blandt medlemmerne.

Glad og forventningsfuld takkede jeg ja-tak til Grethes tanker om at indkalde Peter. En uges tid efter dumpede et brev i neutral kuvert ind af postkassen. Til mig var det en indbydelse til en weekend på landet fra lørdag middag til søndag aften den sidste weekend i august. Jeg skulle medbringe Peter og stille ham til rådighed for rådet. Det blev sidst i indbydelsen præciseret, at jeg selvfølgelig gerne måtte deltage i rådets virksomhed hele weekenden.

Til Peter var der i kuverten en blanket, som han skulle underskrive og returnere for at indbydelsen var gyldig. Blanketten havde følgende ordlyd:

"Undertegnede masochist-slave Peter ....... accepterer ved min underskrift herunder at give møde for domina rådet i anledning af de klager, der berettiget er rejst over min opførsel ved flere medlemsaftener i klubben. Jeg stiller uden forbehold mig selv, min krop og alle mine lyster til rådighed for domina rådet fra lørdag den 29. august 2009 kl. 12.30 og indtil rådet beslutter min frigivelse. Jeg accepterer uden forbehold at underkaste mig alle de straffeforanstaltninger og andre ting, domina rådet måtte idømme mig og iværksætte, idet jeg er indforstået med, at der ikke godtages nogen form for stop-ord. Jeg er indforstået med uden tøven at efterkomme et hvert ønske og krav, der stilles til mig af en af domina rådets medlemmer.

Jeg accepterer uden forbehold domina rådets afgørelser, idet jeg på forhånd afstår fra på noget område at sige rådets medlemmer i mod. Jeg accepterer uden forbehold, at jeg alene må tale efter særlig tilladelse – og da kun med de høflighedsformer, jeg bliver instrueret i. Jeg er indforstået med at overtrædelser heraf vil blive straffet. Jeg accepterer uden forbehold, at jeg – efter domina rådets bestemmelse - kan straffes for enhver afgivelse af lyd under de lege og straffe, rådet måtte udsætte mig for.

Jeg accepterer, at dette tilsagn ikke kan kaldes tilbage.

Den august 2009

________________________________

Masochist slavens underskrift"

Peter læste teksten igennem flere gange, før han efter lidt tøven satte sin underskrift og gav mig papiret tilbage. På den lille bule i hans bukser konstaterede jeg med glæde, at han reagerede positivt på den forestående weekends ukendte oplevelser. Jeg skyndte mig at lukke kuverten, og vi gik straks hen til postkassen, hvor Peter selv måtte poste brevet.

De praktiske ting aftalte jeg med Grethe pr. telefon uden Peters medvirken. Han forsøgte flere gange at udfritte mig, om det var noget jeg havde tilrettelagt sammen med de andre dominaer i klubben. Men jeg kunne kun henvise ham til, at det, han havde skrevet under på, var alt, hvad han havde behov for at vide. Nu havde han jo skrevet under på at være til rådighed, og så måtte han jo tålmodigt vente og se, hvad der ville ske.

Men der var ingen tvivl om, at fantasien hos os begge kørte på højtryk. Forventningens glæde var nok størst hos mig. Som dagen nærmede sig fornemmede jeg en tiltagende og pirrende frygt hos Peter over, hvad det nu var, han havde indladt sig på. Selvfølgelig huskede jeg ham også på, at med vort kendskab til Grethe og de andre dominaer var der ingen tvivl om, at han gik en "hed" weekend i møde – og jeg undlod selvfølgelig heller ikke at pirre ham med, hvor uigenkaldeligt han havde forpligtet sig til at overgive sig fuldt og helt i domina rådets vold.

Da lørdagen endelig kom, holdt vi på mødestedet i god tid. Mødestedet var parkeringsgården bag ved den bygning, hvor klublokalerne har til huse. Præcis kl. 12.30 kom Grethe ud sammen med Pia, som er hendes faste tøs. Som altid var Grethe udfordrende klædt i høje sko, kort nederdel og en sommer bluse, som gav et pikant indtryk af kavalergangen. Pia var mere ordinært klædt i sommertøj – men alligevel sådan, at man fornemmede en flot og velskabt pigekrop bag tøjet. Vi udvekslede hjertelige knus alle fire. Men pludselig forandrede blikket i Grethes øjne sig. Hun tog et plastchartek op af tasken og lod mig se, at det var erklæringen, som Peter havde underskrevet.

"Kan du bekræfte, at det er Peters underskrift, og at han frivilligt har skrevet under?"

"Godt", sagde hun, da jeg havde bekræftet det. Og hun vendte sig mod Peter og sagde: "Tag så dit tøj af."

"Jamen Grethe" begyndte Peter tøvende – mere nåede han ikke at sige, før Grethe med en skarp og iskold stemme skar igennem: "Klokken har passeret 12.30, og din erklæring er gældende." "For det første tiltales jeg herefter nådige frue – og for det andet har du kun taleret efter særlig tilladelse." "Og jeg behøver vel heller ikke at repetere, at du med din underskrift har overgivet dig helt til vores forgodtbefindende, og at du har forpligtet dig til at efterkomme enhver ordre fra mig og de andre medlemmer af domina rådet."

Peters ansigtsudtryk var skønt – forskrækkelsen over skiftet hos Grethe fra den varme og venlige kvinde til den kontante og skarpe domina var tydelig. Nu var han fanget af sin underskrift, legen var i gang, og han måtte lade tingene ske. Grethe fortsatte: "Kan du så komme i gang – om mindre end 1 minut er du nøgen – ellers vil du bitterlig fortryde – du har allerede erhvervet dig et par slemme antegninger i karakterbogen, som vil blive afregnet i løbet af weekenden."

Jeg forstod fuldt ud Peters nølen – at klæde sig nøgen på en offentlig plads ved højlys dag var lidt af en overvindelse. Men han tog sig sammen og fik startet – med blikket flakkende rundt, om der kom fremmede ind i gården. Da han skulle i gang med at trække underbukserne af drejede han lidt rundt med ryggen mod os. Det affødte en hurtig og kontant ordre fra Grethe: "Vend dig om med front mod os" – "NU" – kom det som et pistolskud fra Grethe. Lidt tøvende fik han sig vendt mod os og fik omsider også det sidste beklædningsstykke af og forsøgte at dække sin manddom med hænderne.

"Fold hænderne på ryggen" kom ordren fra Grethe.

Pia samlede Peters tøj sammen, puttede det i en plastpose, som jeg låste ned i bagagerummet på vores egen bil. "Det kan du godt undvære de næste mange timer" – lod jeg ham vide. "Dit ur vil jeg også have." Det kom i min håndtaske. Jeg forbarmede mig så over ham og gav ham sandalerne – nå det var vist med den bagtanke, at det jo nemt kunne ske, at vi fik lyst til at lufte ham i det fine vejr.

"Vi må hellere komme af sted" sagde Grethe – "Pia, vil du sætte ham hen i bilen? – du ved, hvordan jeg vil have det – præcis som du selv så ofte har prøvet det."

Pia tog Peter ved armen og trak ham over til en bil, som holdt i den anden ende af gården. Han fulgte lidt tøvende med – og med blikket flakkende omkring – var der mennesker i nærheden, som kunne se ham. Jeg nød situationen – han var totalt overrumplet over en start, han ikke havde drømt om, da han så rask underskrev erklæringen.

Men jeg var ikke i tvivl om, at det pirrede ham at underkaste sig, bryde nogle grænser og være udstillet helt nøgen i det offentlige rum. Han kunne ikke skjule lidt bevægelse i pikken, som truede med at rejse sig, da Pia tog ved ham. Desværre kom der ingen mennesker ind i gården, medens vi var der. Måske de omliggende bygninger var virksomheder, der var mennesketomme på en lørdag.

Bilen var en stor personvogn med 2 rækker sæder i passagerafdelingen. De 3 forreste stod med ryggen mod førersædet og havde faste armlæn. Her blev Peter placeret i det midterste, og Pia fik hurtigt fæstet hans arme til armlænene med nogle remme. Om anklerne fik hun behændigt placeret manchetter og kunne så med remme trække hans ben ud i en meget spredt stilling, som gav et fint udsyn til de ædlere dele fra bagsædet, hvor Grethe og jeg tog plads. Til sidst spændte hun sikkerhedsselen på ham, og han var dejlig fikseret.

Pia kiggede op på os – ventede vist på godkendelse af Peters anbringelse – og hun havde også svært ved at få blikket fra Peter og hans manddom, som allerede havde rejst sig til en pæn størrelse, medens hun bandt ham fast i sædet. Grethe så hen på Pia og sagde: "Du må hellere give ham en blindfold på, han behøver ikke at vide, hvor vi tager hen. Og få så dine øjne væk fra ham – nydelsen skal være vores på turen."

Og hun tilføjede: "Sæt dig ind og kør os ud til gården ad de små veje."

Det var tydeligt, at turen påvirkede Peter. Selv om han intet kunne se, var han ikke i tvivl om, at Grethe og jeg sad over for ham med frit udsyn til den manddom, hvis rejsning han ikke havde så meget kontrol over. Han kunne bestemt også høre den omgivende trafik uden at kunne se, om andre trafikanter så ham, når vi holdt stille for lyskryds og lignende.

Ind i mellem, medens vi blot hyggesludrede under turen, lod Grethe eller jeg flere gange, lidt tilfældigt, en fod glide op ad hans spredte ben og hen over indersiden af lårene, indtil tæerne hvilede på hans nosser eller masserede ham blidt på mellemkødet. Han prøvede ihærdigt at beherske sig og være helt stille. Den stive pik havde han vist opgivet at ændre på. Men det var umuligt. Hver gang en af vore fødder kom over knæhøjde på ham, pressede det på, og der kom en liderlig stønnen fra ham. Jeg kunne ikke lade være med at fortælle Grethe, at det lød som sød musik i mine ører.

"Ja" – sagde Grethe – "han er i fuld gang med at overtræde bestemmelserne i erklæringen. Så vi får fornøjelsen af det hårde arbejde med også at straffe ham for det senere."

Turen – og fornøjelsen over Peters reaktioner – varede kun en lille halv time. Og efter et stykke på små skovveje kørte vi ind på gårdspladsen til domina gården, som efter alt at dømme var et nedlagt landbrug, der havde gennemgået en gennemgribende modernisering.

Hvad weekenden herefter bød på af dejlige oplevelser, må I have tålmodighed til at vente med at høre om, til jeg får nedfældet næste beretning – så fortsættelse følger.

Fortsættes HER

Knus Lise