Carl Erik havde et meget selvstændigt lederjob på en større kartonnagevirksomhed i Københavns-området. Han havde været i virksomheden stort set siden han kom på arbejdsmarkedet, nu havde han været der i 25 år og var blevet hyldet på behørig vis. Direktør Jens Petersen – aldrig kaldt andet end "JP" havde været med siden firmaets grundlæggelse for 30 år siden, de sidste otte år som ret enerådende direktør.

Nu var Carl Erik så blev kaldt til en samtale hos direktøren inden fyraften, hvilket han var lidt spændt på, da han ikke normalt var indbudt til direkte samtale hos chefen. Til stede hos "JP" var også hans sekretær gennem de sidste fem år – en kvinde der stod respekt om i firmaet, hun var vel omkring de 40 år, og unge tunger påstod, at det var hende der i virkeligheden var chefen.

Carl Erik var noget overrasket over, at sekretæren låste døren inde fra i direktørlokalet straks efter at han var blevet bedt om at tage plads, og han var nu også lidt overrasket over sekretærens påklædning. Godt nok gik hun under navnet "Smukke" blandt nogle af de mandlige medarbejdere, men at hun ligefrem var trukket i ret fræk påklædning, overraskede godt nok Carl Erik. Det var ikke mindst hendes ret åbenstående bluse, der både glædede og undrede Carl Erik, jo, han kunne godt se, at det var spændende sager, hun gemte på der inde bag den løse bluse med et par knapper ubrugte.

"JP" forklarede med næsten andagtsfuld stemmeføring, at firmaet havde set sig nødsaget til at beskære alle overflødige udgifter, hvorfor man havde kikket lidt på medarbejdernes private tele- og IT-forbrug.

- Jeg har konstateret at du indenfor det sidste halve år har anvendt op til et par timer om dagen på at kikke på internet-programmer rent privat, fastslog "Smukke" med alvor. Det svarer til, at du i virkeligheden det sidste halve års tid har fået udbetalt løn af firmaet for i hvert fald 200 timer som du udelukkende har brugt på at kikke på eller downloade pornografiske programmer på firmaets computerskærm.

- Er det noget du uden videre kan bekræfte? spurgte sekretæren, nu i det skrappe tonefald, hun var kendt for i firmaet, og både "JP" og "Smukke" kikkede strikse på Carl Erik, som i noget forplumrede vendinger forsøgte at snakke uden om.

- Ja, joe, men måske havde han kikket lidt, men det havde været meget, meget begrænset, og det var kun sket ved tilfældigheder.

"JP" bad så sin sekretær om at dokumentere den undersøgelse, hun havde foretaget, og det var ikke sarte oplysninger, hun kunne lægge frem. Dag for dag med nøjagtige tidspunkter og med titler på de film, Carl Erik havde kikket på, læste hun nu op, og det var nok så bizarre sager. "Oprør i kvindefængslet", "Den genstridige novice blev opdraget", "Hun måtte af med dusken", "Her er det os der bestemmer" osv., osv.

- Er det ikke alle disse perverse film, du har kikket på? spurgte sekretæren… du har da vist en ret enestående smag for ydmygelse af kvinder, føjede hun så lidt nedladende til og rettede sig samtidig op og pressede de efterhånden rimelig synlige bryster frem.

- Er De klar over, at det er en alvorlig sag? fastslog "JP" mere end han spurgte. "JP" var De´s med alle sine medarbejdere, og han var kendt som en herre, der forlangte ærlighed og høj moral i sit firma. De undgår naturligvis ikke en alvorlig straf – De mister Deres arbejde, det har De vel forstået, men det kan også meget let ende med en tur bag tremmer, med mindre De har en god undskyldning for deres svindel overfor firmaet, sagde direktøren.

- Jamen jeg har ikke kikket så meget porno, undskyldte en nu meget chokeret Carl Erik.

- Du har vist særlig interesse for filmen "Oprør i kvindefængslet" – den har du studeret otte gange. "JP" og jeg har naturligvis også kikket på denne perverse film, oplyste sekretæren nu, og så føjede hun til, at det åbenbart var scenerne, hvor den kvindelige fængselsleder blev overfaldet af nogle af de indsatte kvinder og i den grad misbrugt seksuelt. Jeg tror ikke at "JP" og jeg var helt uberørt af filmen – var vi vel? spurgte sekretæren sin direktør.

- Nej, det var vi vel ikke, men hun havde nu også nogle flotte patter, konstaterede "JP", og Carl Erik var lige ved at falde ned af stolen efter den vending og det ordvalg, samtalen pludselig havde fået.

- Jeg blev nu mest ophidset af scener i filmen "Den genstridige novice blev opdraget", fastslog den meget bestemte sekretær så, og hun fortalte, at det var den superlækre nye novice i klostret, der havde gjort et så stort indtryk på hende – og ikke mindst den måde hun måtte "ned med nakken" på, og sikke en lækker fisse hun havde! Dejlige nærbilleder, jo, kan du huske hvor liderlig jeg blev af at se denne tøs, spurgte sekretæren så sin direktør, som bare konstaterede et – Ja mon ik'!

Den film har du kikket på fem gange i din arbejdstid indenfor et halvt år, og du har sikker også spillet pik masser af gange – har jeg ikke ret? spurgte sekretær helt uden omsvøb.

- Fortæl os så lige, hvad det er du syntes bedst om i de mange film, du har kikket på? spurgte sekretæren, nu igen i en bestemt og krævende toneføring.

- Jeg var nok mest vild med den lede kvindelige fængselsinspektør. Det var vildt at se, hvordan de indsatte tog sig af hende – ikke mindst den superlækre negerluders behandling af inspektørens herlige patter – åh jo, det giver mig ståpik at tænke på den scene, fortalte Carl Erik.

Så begyndte "JP" og hans sekretær at udveksle nogle dæmpede bemærkninger, og det endte med at "JP" gav Carl Erik ordrer til – hvis han ville beholde sit job, at gå ud på badeværelset og tage sig et hurtigt bad – og så igen komme ind på direktørkontoret uden en trevl på kroppen for at bevise, at han havde fået ståpik ved at tænke på scenerne i filmen om oprøret i kvindefængslet.

– Måske står den stadig, ellers kan det jo være, vi har noget at vise dig, som i hvert fald kan få den op at stå, fastslog "JP" i en rimelig imødekommende tone – og uden at tiltale Carl Erik som De.