Vi skal have et nyt spanskrør. Det gamle knækkede i går... over min røv! Jeg havde "kun" fået omkring 10 rap af Lars da det splintrede. Det stoppede dog ikke Lars. Resolut lagde han mig over sine knæ og fortsatte med at give mig en endefuld af en styrke jeg ikke havde fået siden jeg var teenager og min far tog sig af min opdragelse.

Lars er min mand som jeg elsker og respekterer enormt. Han bærer mig på hænder og fødder, men jeg ved at hvis jeg skejer ud så falder straffen prompte... og hårdt.

Det var det der skete i søndags, og nu ligger spanskrøret der i to dele, minus de splinter som jeg måtte hive ud af min egen røv. Det var ellers et spanskrør med traditioner. Lars fik det af min far, der havde brugt det flittigt både på mig og min bror i vores teenager år. Jeg kan endnu mindes når vi blev beordret op på vores værelser.

Så kunne jeg høre Peter: "Nej, nej ikke på den bare" og far: Få så det tøj af knægt, tag fat om anklerne STÅ DOG STILLE eller får du ekstra."

Så kom skrigene. AUUGH ÅÅGH NEJ AUGH. LAD VÆRE JEG ER ARTIG... UNDSKYLD IKKE MERE...

Det tog sin tid for far slog både hårdt og længe, og selv efter at han var holdt op fortsatte Peter med at jamre sig. Så gik der kun et par minutter så var far hos mig. Jeg kendte proceduren: Af med nederdel eller jeans. Fingrene ind i elastikken til trusserne, medens jeg tiggede og bad om at få lov til at beholde dem på. Det lykkedes kun sjældent. De endte som regel nede om anklerne.

Min smidige pigekrop bøjede sig automatisk. Håndfladerne i gulvet, stive knæ og benene let spredte for at stå bedre fast. Far trak blusen næsten helt op til skulderen og så var vi klar.

Så skete det! Jeg hylede lige så meget eller mere som Peter: "AUW AUW STOP.. MOAR MOAR.

Men mor kom ikke til hjælp, hun skulle ikke have noget at gøre med spanskrøret, dertil havde hun prøvet det for ofte selv. Jeg prøvede at stå stille, medens spanskrøret trak sine spor over mine små faste baller. Først en susen i luften, så smellet når det ramte den bare hud og lige efter smerten der bredte sig ud over hele underlivet og til sidst bevidstheden om endnu en rød stribe, der ville gøre det smertefuldt for mig at sidde ned de næste par dage.

Jeg troede det var færdigt da jeg giftede mig med Lars, men far forærede ham spanskrøret endda som bryllupsgave og traditionen fortsatte.

Men nu ligger det der... i to dele. Godt det samme! Men hvad bringer fremtiden?

Lars er kommet hjem med et nyt spanskrør. Der er længere, men tyndere end det gamle. Det er sikkert også smidigere, det svirper mere! JEG SÅ DET DA HAN PAKKEDE DET UD OG JEG GYSTE... DET ER BEREGNET TIL MIG!

Han brugte hele aftenen i går til at slibe det ny spanskrør, så der ikke kommer splinter i min ende. Nu ligger det der, gult og glat.

"Jeg ved ikke om jeg skal give det olie, eller lægge det i vand," sagde han.

PS det gamle spanskrør er kommet til ære og værdighed. Den korte stump er smidt væk, men den længste er nu en blomsterpind, så hver gang jeg ser hen i vindueskarmen kan jeg mindes da den fik min røv til at blomstre.

Det sker i dag! Jeg har jokket i det, der er rod med min konto i banken. Jeg ved det.. og Lars ved det.

Han kom smilende hjem: "Hej, du ved hvad der skal ske. Tag tøjet af... alt sammen"

Jeg hader det! Det er ren ydmygelse, at gå nøgen rundt indtil det behager min mand at straffe mig. Det kan tage timer inden han gør det, og i den tid går jeg rundt uden tøj og som en slave samtidig med jeg ikke ved hvornår straffen begynder... om 5 minutter eller om to timer?

Denne gang gav Lars sig god tid. Vi spiste, jeg uden tøj, vi så TV avis. Jeg måtte gå i køkkenet og lave kaffe, alt imedens jeg blev mere og mere desperat. HVOR MEGET OG HVORNÅR? Det eneste sikre var at det ville involvere det ny spanskrør som lå skinnende på bordet, glinsende af olie. Parat til brug!!

Først klokken halv ti tog Lars spanskrøret.

"Læg dig over stolen, op med din røv.. Helt op"

Jeg startede med at gå i panik. Jeg smed mig foran han og forsøgte at knappe hans bukser op.

"NEJ, NEJ LAD MIG SLIPPE, JEG SKAL VÆRE GOD VED DIG... HØRER DU".

"KOM SÅ OP OVER DEN STOL OG FÅ DEN RØV OP"

Jeg adlød rædselsslagen. Allerede inden det første slag begyndte jeg at hyle.. Så kom det. Det ny spanskrør var som jeg havde frygtet smidigt. Det sagde SCHWICH hver gang det ramte mig. Jeg skreg og skreg medens jeg håbede på et mirakel, et jordskælv eller lignende. Det gjorde vanvittigt ondt. Spanskrøret var superbøjeligt og velsmurt med olie. der var intet håb om at DET ville knække!

NEJ, NEJ AUUUGH. STOP, JEG ER ARTIG.

Lige lidt hjalp det. Lars kørte sit eget løb, der omfattede mange og hårde slag med det nye instrument. Min røv var ved at gå i opløsning da han endelig stoppede.

"Op med dig og gå op i soveværelset, så kommer jeg når jeg har lagt spanskrøret på plads!"

Nu ligger jeg der, på sengen. Alt gør ondt og jeg ved med mig selv at jeg ikke ville kunne sidde ned de første 14 dage Jeg venter bare på at Lars kommer op og kræver sin ret som mand og husbond.

Han klæder sig af og kryber ned til mig.

Så siger han smilende: "NÅ HVAD SYNES DU SÅ OM DET NY SPANSKRØR?"