Det forunderlige liv, del 6
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé
Prebens erotiske oplevelse med en person han ikke havde forbundet med erotik, bliver sat lidt i skyggen af gensynet med de 2 togpassagerer, 2 mennesker der roder op i fortiden, en fortid der er mere interessant end Bitten troede muligt og gammel forelskelse får en opblussen. Planer viser sig uholdbare, men Maiken skaber nye rammer, og et surt ribs bliver ”prøvesmagt”, smagen af ribs viser sig fra en knap så syrlig side. og tingenes udvikling drejes endnu engang.

Persongalleri:

Preben: Hovedperson Kirsten: Preben barndomskammerats mor Bitten: Kirstens datter Joan: Bittens datter Maiken: Prebens eksvenindens datter

Jan: Maikens mand

Næste morgen vågnede jeg som den første, lå og kiggede på de to smukke kvinder, nød samværet og havde det dejligt med, at de åbenbart ikke følte hverken jalousi eller havde ejerfornemmelser, lige da jeg ville til at lette mig, kom Joan ud af søvnens favntag. Jeg sagde ikke noget, kunne se hun var lidt forvirret, skulle lige have geografien på plads, men stille begyndte hun at smile, kiggede på mig, gav mig et blidt kys og sagde tak for i går. Vi lå bare ganske stille, hun vendte sig helt mod mig og spurgte stille om jeg ville hjælpe hende, hvortil jeg sagde, at hvis det var mig muligt, var der intet, jeg hellere ville. ”Jo ser du, i går skete alt i et vildt kaos, smukt grænseoverskridende og himmelsk, men en ting savner jeg stadig svar på, nemlig om jeg kun kan med en mand, når der er en anden kvinde indblandet, eller om jeg ville kunne nyde at elske, kun med en mand?” ”Ved du hvad, det er altså ikke en bøn men et tilbud, det ville jeg meget gerne være en del af, når du er rede, ja så lader vi det bare ske helt af sig selv.”

Der kom ikke rigtig nogen kommentarer, men derimod følte jeg en søgende hånd under dynen. Hånden gled stille ned omkring mit total afslappede køn, langsomt kyssede hun mig spillede en lettere onanirytme på mig, alt imedens jeg søgte hendes krop, fornemmede dens varme, brysternes spændstighed og de nærmest knudehårde rosenknopper, lod mine fingre søge hendes køn, langsomt spredte hun sine ben og da jeg ville dykke ned og varme hende endnu mere op med tungeleg tyssede hun på mig med en finger oppe mod læberne, spredte benene endnu mere, bad mig bare komme ind i hende.

Hun var meget våd og det hun ønskede var ikke det vilde jag, ikke orgasmer, blot oplevelsen af at have en mand inde i sig, fornemme hvordan det oplevedes, bare stille erotisk leg. Vi lå længe hvor jeg støttende på albuerne langsomt bevægende mig i hende kyssede hendes bryster blidt, med små lette slik ind imellem.

Uden at glide ud lagde vi os på siden, lå helt stille ingen rytmiske bevægelser, blot nærheden og den gensidige varme klamrede os tæt til hinanden, og langsomt slappede jeg af, gled stille ud af hende, ingen af os var kommet, men det var for mig en intens og meget smuk oplevelse, en oplevelse som jeg ikke var ene om, hun lå og tårerne trillede stille ned over hendes kinder, smilede til mig og sagde, at det nok var noget af det dejligste og smukkeste man kunne forstille sig, nærhed, ømhed og en stille morgen, hvor vi blot nød at være sammen.

Jeg stod stille op og gik i gang med at varme rundstykker, lave kaffe, finde lidt pålæg frem og gå ind for at kalde på de to, da jeg åbnede døren blev jeg stående helt stille for det jeg så, var egentlig lidt det samme, blot denne gang med to kvinder der i et blidt favntag gav hinanden et varmt god morgen, jeg rømmede mig let og gav smilende besked om at morgenmaden var serveret, varmen i stuen behageligt og levende lys på bordet.

Morgenmaden blev indtaget i en eftertænksom stilhed, det var som om mange ord ville ødelægge stemningen, samtidig følte jeg en forunderlig fornemmelse af at noget, måske stort og ganske uventet, var i gære.

Da vi alle var mætte og sad afslappet med en kop kaffe tog Joan ordet. ”I har begge givet mig et ganske anderledes syn på livet, jeg vil ikke græde over de år der er spildte, men fortrækker at skue fremad. Som jeg har det lige nu, er alt perfekt og jeg ved godt sådan kan det ikke være hele tiden, men jeg erkender blankt at jeg er biseksuel, min glæde ved at være sammen med Maiken er ikke bare stor, men langt ud over det enorme. Beklageligvis så har jeg opdaget at jeg under ingen omstændigheder kan leve uden en mand, det har morgenstunden lært mig, men Maiken og jeg har erkendt vi begge er meget glade for hinanden og at vi elsker at deles om dig når det er muligt. Der er bare et lille problem i hele denne kabale, jeg kan ikke rigtig se mig selv leve et liv uden dig Preben, jeg ved godt der er mange andre og meget yngre mænd, men det er altså dig jeg vil have, kan jeg ikke det, ja så må jeg nøjes med Maiken, for det jeg har oplevet som fuldstændig naturligt med dig, kan ingen mand eftergøre.”

For første gang i mange år manglede jeg ord, anede ikke hvad jeg skulle sig, for Joan var netop en kvinde sådan som min kvinde skulle være, mit problem var det ganske enkelte at ikke nok var jeg ældre end Joan, men også ældre end hendes mor, jeg havde det lidt svært med inde i mit hoved at forstille mig en svigermor der er yngre end mig selv, samtidig kunne jeg jo kun beklage at jeg hovedkulds havde forelsket mig for første gang i over 40 år.

Jeg blev kort og hurtigt klapset af, Joan mente at det eneste der tyede på jeg var ældre var at jeg vrøvlede, et postulat Maiken underbyggede, ligesom jeg blev belært om at det vi alle tre havde sammen på alle måder skulle forsætte, selvom Maiken nok mente at skulle hun nogensinde blive forelsket ville der kun være én mulighed og det var Joan, for de sidste par dage havde lært hende at hun var biseksuel med en overvægt mod det lesbiske men samtidig satte hun stor pris på specielt min pik.
Efter denne morgensvada forslog jeg, at vi gik en tur til havet, vinden var frisk, ikke for kold og vi havde jo rigeligt varmt tøj med.

Turen blev en ind imellem meget stille tur, men også en tur hvor mange praktiske ord blev sagt, et var hvad Joan havde proklameret ved morgenbordet, en ganske anden ting var hvordan hverdagen skulle skrues sammen, for blev det efter hendes hoved var jo intet som tidligere, samtidig havde jeg en meget stor, meget dårlig samvittighed, for det var jo ikke lige det resultat jeg havde lovet Bitten. Nærmest en fuldstændig vanvittig udvikling. Jeg havde ikke formået at kunne tro, så meget kunne ske på så kort tid, på den ene side frygtede jeg lidt udviklingen, på den anden side var jeg lykkelig på en nærmest vanvittig glad måde.

Medens jeg tumlede med alle disse tanker var jeg kommet væk fra pigerne, de var langt foran, den ene vendte sig og råbte at de gik foran hjem og lavede kaffe og fandt en lille skarp frem, så jeg kunne bare tage den med ro.

Da jeg ca. en halv time senere kom op til huset var der kun Joan til stede, hun forklarede at Maiken havde taget bilen for at handle nogle ting hun manglede, ligesom vi så på den måde fik lidt kvalitetstid sammen, tid som hun allerede havde planlagt for hun trak mig ind til sengen, klædte sig af, lagde sig nøgen under dynen og bad mig komme ned til hende. Nok er jeg ingen helt ung mand, men jeg slog et par rekorder i hurtigafklædning, røg ind under dynen, favnede min kvinde og gav hende et dejligt, langt dybt kys. Febrilske som et par pubertetsunger styrede vi mod hinanden, rørte kyssede legede og kælede for alle mulige steder på kroppen for til sidst at favnes i et erotisk favntag hvor min pik nærmest blev suget ind. Fornemmelsen af hendes musklers malkende bevægelser gjorde det meget svært ikke bare at komme, men ville dog hun skulle have lidt nydelse også, så en fugtig fingerspids nussede hendes klit alt imens jeg med hendes ben på skuldrene kom helt i bund i hende, lod den ligge helt inde i denne levende malkemaskine alt imedens hun ved fingrenes leg blev mere og mere urolig, for til sidst at bede mig kneppe hårdt og hurtigt, hun trængte mere til pik end orgasme, alligevel lykkedes det at komme, om ikke samtidig, så kom hun lidt efter jeg havde skudt hende fuld af livgivende sæd. For i samme øjeblik, hvor hun atter kunne tale, sagde hu. ”Kære Preben, du ved jeg indtil i går nærmest var jomfru, jeg tager ingen p-piller, bruger ikke anden prævention, er i den absolutte farlige periode i min cyklus, så derfor skal der kneppes så meget som muligt, for Maiken og jeg talte om, at det var på tide du blev far, ligesom du trænger til en kone, så derfor frier jeg til dig og beder dig gøre mig til en ærbar kvinde og ikke lade mig opdrage faderløse børn.”

Weekenden var egentlig blevet sat på skinnerne for at tage fusen på Joan, men lige nu følte jeg lidt at de to unge kvinder i den grad tog mig om røven. Jeg var temmelig forundret over at min eneste følelse var en nærmest hysterisk glæde, jeg, den evige ungkarl, gik med åbne øjne en smuk skæbne i møde, på en eller anden måde blev alle de problemer som jeg tidligere havde ment stod i vejen til småjusteringer, for dybest set var det jo vore valg, vores liv, og om føje tid, vores ægteskab og vores familie.

Alt imens vi lå og småpludrede hørte vi Maiken råbe, at nu var det sgu tide vi blev lidt sociale, for vi havde travlt, meget travlt. Jeg kiggede måbende på Joan der grinte højt og længe, ”hvad pokker har vi så travlt med?” ”Jo ser du, vi har inviteret mine forældre på en lidt sen frokost, jeg sagde til dem at der var et par temmelig alvorlige problemer vi skulle have sat på plads, problemer som vi egentlig havde ordnet, så det var mere en information hvorefter de så selv kunne afgøre hvad de mente, en mening som ikke ville forandre noget.”

Jeg fik for første gang i mit voksne liv en fornemmelse af nervøs mave, det var jo netop et af de kardinalpunkter jeg end ikke havde fantasi til at gennemskue hvordan vi skulle håndtere, men atter en gang var jeg af ungdommen sat på plads og helt ude af spillet.

Jeg måtte opgive at hjælpe med frokosten, jeg var simpelthen skide nervøs og havde pludselig, efter mange år, lyst til at ryge og drikke mig en gedigen kæp i øret, men pigerne støttede mig nu ganske godt, altså ind imellem de ikke kunne lade være med at grine af mig, men i sandhed så anede de jo intet om den ballast jeg slæbte rundt på, det er nok ikke mange der knepper både mor og datter for at ende som ægtemand til barnebarnet og dermed far til oldebarnet, jeg følte mig slet ikke stolt over situationen, men på den anden side, ja så havde jeg jo det lort jeg selv havde skidt. Efter at have vandret hvileløs rundt i godt en time kom Joans forældre trillende op til sommerhuset, begge smilende men også lidt mystificerede for det var jo lidt af en besked de havde fået og de ville sætte stor pris på at blive ordentlig informeret før frokosten. De to unge damer havde på en eller anden måde forudset der skulle snakkes først, så der var dækket op på sofabordet med hvidvin og ostepinde. Da vi var blevet bænket tog Joan ordet, uden nogen formildende omstændighed gik hun lige til flæsket. ”Ser I mor og far, jeg har hele mit voksenliv været lidt af en prøvelse, al min surhed og snerpethed blev styret af det faktum, at jeg aldrig havde turdet give så meget slip på mig selv, at jeg fik sat orden og ord på mit erotiske liv, men jeg må sige at to mennesker, Maiken og Preben, ikke bare har åbnet mine øjne, men har vist sig som to mennesker jeg på ingen måde vil undvære, derfor har jeg bedt Preben, efter et døgns kendskab, at gifte sig med mig, og da Preben er en modig mand har han sagt ja.” Der blev meget stille, nærmest uhyggelig stille, forældrene kiggede rundt på os tre, sagde ikke så meget, jeg søgte at få øjenkontakt med Bitten, men hun undveg, faderen kiggede bare, tror han var lidt rundforvirret. Pludselig kiggede Bitten op, hun smilte og havde tårer i øjenkrogene. ”Ved du hvad Joan, det er sgu det mest fornuftige du både har sagt og gjort i hele dit voksenliv, tillykke til jer begge. Og du Preben, endelig var der en kvinde i min familie der kunne få skovlen under dig.” Joan kiggede meget glad på sin mor, gav hende et smækkys og forsatte. ”Mor jeg er altså ikke færdig endnu, for i hele mit voksenliv har jeg troet jeg var lesbisk, hvilket jeg indtil i morges ikke var helt sikker på, men jeg ved nu, at det er jeg ikke, jeg er biseksuel, derom ingen tvivl, en tilstand som Preben til fulde har accepteret, specielt så længe jeg holder mig til Maiken, hvilket jeg håber kan blive livsvarig, sidst men ikke mindst, så vil jeg prøve på at blive gravid, der er sgu for få børn i denne familie.”.

Alle smilede og kiggede på mig, jeg søgte at finde en grimasse der var passende, men stadig følte jeg lidt dårlig samvittighed, synes lidt jeg var en røv med ører.

Bitten smilte til mig, lagde sin hånd over min og fortalte at hun og hendes mand absolut ingen hemmeligheder havde for hinanden, heller ikke om hvad der var sket mellem os, så måske skulle vi for at styrke familiesammenholdet, lægge alle kort på bordet, for sådan som hun opfattede det, ja så var Maiken jo også familie.

Det blev en meget lang snak, hvor Bitten og jeg supplerede hinanden, begyndende med at Bitten fortalte hvad hun og jeg havde oplevet sammen for kort tid siden, forklarende at hun i den grad havde haft det dårligt, ikke fordi vi havde gjort det, men fordi hun som en kryster havde gjort det bag om ryggen på sin mand, den slags gør man bare ikke når man elsker hinanden.

Men efter en lang og til tider meget heftig snak, havde manden udvist den kærlighed de delte og sagt at han ikke kunne klinke det skete, men måtte lære at leve med det, at han med fornuften forstod hvad der var sket, men at det skar i hjertet, men bundlinjen var at de stadig elskede hinanden og de vidste begge at noget lignende aldrig ville ske igen.
Herefter var det mest min beretning der blev lagt blot, intet blev skjult, for grundproblemet med et så skævt forhold som over 25 års aldersforskel var, skulle alt bygge på ærlighed, en svær men absolut nødvendighed for, ikke bare en god begyndelse, men et solidt sammentømret kærlighedsægteskab.

Der blev stirret, måbet, rømmet en del og sendt meget specielle øjne. Efter Bittens og min fælles fortidsberetning var mine øjne klistret fast på Joan, hvad nu?

Ville hun løbe skrigende bort, føle sig misbrugt og snavset, opfatte mig som jordens største røvhul, mænd ved jo i virkeligheden ikke ret meget om kvinder, hvilket atter engang blev understreget, for Joans reaktion var et kæmpeknus og et vidunderligt kys.
”Den fortælling mor og dig har givet os andre indblik i, gør at jeg om muligt elsker dig endnu mere, jeg er stolt af mine forældre, nok mest far der kunne tilgive mor, men jeg forstår mors handling, det eneste jeg er ked af er at mormor ikke lever, for med hendes lune og store kærlighed ville hun have elsket det der er sket,” en oplysning hendes mor var fuldstændig enig, men hvad med mig, jo jeg tror nok jeg havde den samme fornemmelse som en dødsdømt der er blevet ført til den elektriske stol og så bliver frikendt i sidste øjeblik.

De eneste der intet havde sagt var Joans far og Maiken, de smilede dog begge.

Maiken mente at skæbnen jo altid har sin egen mening om, hvad der skal ske, så det var jo alle tiders held at mormoren havde haft mod til at gøre mig til en ordentlig elsker så alle andre kvinder kunne få glæde af det, og Joan jo af alle kvinder nok var den eneste der rigtig havde ret til mig.
”Amen,” sagde Joans far, ”nu vil jeg fanme have frokost, gerne et par voksne snapse og godt med øl, og du tier stille Bitten, for vi kører ingen steder, vi overnatter i gæsteværelset og de tre deler den seng de sikkert vil komme til at dele mange gange i fremtiden.”

Fremtiden er en satans til drillepind, intet gik som forudsagt, min herlige svigerfar og jeg spillede i den grad mentalt op til hinanden, man skulle tro vi havde kendt hinanden hele livet, så vi snakkede skålede, endte faktisk med at dele en tremaster, godt med øl og cognac til kaffen. Om der blev serveret aftensmad aner jeg ikke en dyt om, men næste morgen vågnede jeg i min seng, ikke med pigerne men svigerfar, vi havde været så plakatfulde, at de dejlige kvinder i fællesskab havde puttet os, hygget sig sammen resten af aftenen, for til sidst at deles om de tre senge i gæsteværelset.

Dagen efter var der tunge skyer over vore hoveder, munden var som sandpapir og kraniet var som en byld. Når man så samtidig skal drilles konstant af tre meget drillesyge kvinder, ja så er al ondskab samlet på meget lidt plads. Man skal så vidt mulig forjage ondt med ondt, så ret tidlig på dagen tvang vi et par morgenbajere ned, det har en fantastisk effekt, men smager ad helvede til. Langsomt blev vi mennesker og efter en god frokost uden sprut og en lille middagssøvn, kunne vi i to biler trille hjemad.

Da vi kom til min hjemby var det en ganske naturlig ting at Joan og Maiken fulgte med op i lejligheden, Bitten forslog at vi i løbet af nogle dage fik snakket lidt om hvordan fremtiden skulle være, for der var godt nok mange ting der skulle falde på plads.

Hvor skulle vi bo, hus eller lejlighed, hvordan med at tilpasse hinandens arbejde, ja så havde vi jo også et lille hængeparti med Maiken, skulle hun blive på djævleøen eller søge tilbage til hjembyen, bo alene eller sammen med os, og hendes rappenskralde af en mor skulle jo også pacificeres på en eller anden måde, for med både Maikens og mit kendskab til hende, så kunne det let ende i den bare og rene ondskab.

Så nok så fremtiden ufattelig smuk ud, men der var en del knaster, men det gode ved problemer er, at kan man holde humøret oppe, og tager man problemerne en efter en i hoved og røv, ja så løses de, ja nærmest smuldrer væk.
Det første der trængte sig på var løsningen med Maiken, dels var hun ikke interesseret i at blive i København, dels frygtede hun opgøret med sin mor, for ingen af os troede på det ville kunne undgås.

Maiken var parat til at flytte hurtigst muligt, hun havde ikke et job på hånden i Jylland, men var parat til at gå arbejdsløs, blot vi var i nærheden, hvilket jo egentlig mest var Joan der trak. De to dejlige kvinder kom tættere og tættere på hinanden, ikke på min bekostning, men derimod på en måde der gjorde at mit samliv med Joan blomstrede, der var ingen tvivl hos nogen af os, vi ville giftes, ligesom det også så ud til at vores erotiske indsats skulle bære frugt,

Endelig fik Maiken taget sig sammen til at konfrontere moderen, for ligesom ikke at være mental nøgen spurgte hun om det måtte være i lejligheden, hvilket jeg forklarede hende var et tåbeligt spørgsmål, skulle hun dele bo med Joan og mig, ja så var det jo på lige fod også hendes hjem. Moderen var mildest talt på hysteriets grænse da hun dukkede op, dels synes hun datteren var tåbelig at forlade en så god mand som Jan var, ligesom det var endnu mere tegn på en begyndende sindssyge at hun både ville flytte og starte en ny tilværelse som arbejdsløs, men det der var det mest ondsindede var dog, at jeg, Preben, var en del af det hele, det var sikkert mig der havde sat griller i hovedet på tøsen og det alene for at genere hende. Maiken var beundringsværdig rolig og lod moderen rase ud, da så moderen langsomt løb tør for skyts tog Maiken til genmæle. ”For det første mor, så har jeg ikke forladt Jan, Jan har forladt mig fordi han ikke længere gad leve sammen med den dødknepper jeg var, takket være din konstante indblanding og påvirkning. Og gud fanden var Preben indblandet, for han har som en virkelig god ven og som mand lært hende hvad erotik egentlig drejede sig om. ”Så kære mor, jeg er kommet til at elske at få pik, men at jeg vil flytte har ikke noget med pik at gøre men derimod fisse, for jeg er meget forelsket i Prebens kommende kone, Joan, hvorfor jeg med begges fulde accept og ønske vil og skal dele bord og seng med dem begge, mit liv er endelig blevet MIT liv på mine præmisser, om du kan lide det eller ej, rager mig en høstblomst, jeg tager den mulighed for et lykkeligt liv som er serveret, vil nyde, leve og elske hver eneste dag resten af mit liv.”

Om Maikens mor kunne lide eller acceptere fandt vi ikke ud af, hun rejste sig, tog sit overtøj, gik ud og smækkede i den grad døren så vi nærmest troede hele bygningen skulle brase sammen, men vi har en formodning om at hun nok ikke helt delte Maikens synspunkt.

Fortsættes HER