Husk at deltage i konkurrence på i perioden 19.10-30.11 2014 hvor Sextoysonline.dk er sponsor Jeg troede ikke mine egne øjne. I skovbunden lå direktørens snerpede sekretær, frøken Møller med tøj og hår i uorden, ridende på værkfører Jensens pik, oven i købet i sit bageste hul. Og ikke nok med det, jeg var så tæt på, at jeg kunne høre hendes fjogede grin, da direktør Olsen med bukserne nede om hælene førte sit stive og fedtede lem ind i hendes rødhårede kusse forfra. De to mænd kneppede nu den ellers så sippede og snobbede sekretær hårdt i en sandwich, forfra og bagfra. På chefsekretærens ansigt kunne man se, at hun nød det til fulde.

Hvordan kunne det her ske? Vi var på skovtur med firmaet ”Jern og Hul”. Jeg var bare en ung praktikant, og ved frokosten var vi flere, der konstaterede, at den ellers så kontrollerede frøken Møller var ved at være noget småfuld. Hun åd chefen med øjnene og grinede himmelhøjt af hans gamle vittigheder, der blev mere og mere sjofle. Ilse Møller med det røde, krøllede hår og de store briller, var direktør Olsens sekretær. Hun gik i en stram sort nederdel og hvid skjortebluse, altid knappet højt op i halsen. Frøken Møller var en typisk chefsekretær, snobbet, fedtende for direktøren, tog altid ledelsens parti og behandlede alle os, der ikke var på chefniveau, som skidt.

Men efter en hel del snapse, som direktøren og værkfører Jensen havde hældt i hende, var ”ståltrussen”, som nogen i firmaet kaldte hende, ved at gå lidt op i limningen. Jeg fandt sammen med nogle andre kolleger, men en time senere var jeg listet ud i skoven for at tisse, og som jeg var på vej tilbage, kunne jeg høre nogen pusle i skovbunden et sted i nærheden. Jeg gik lidt tættere på og så til min overraskelse direktøren og frøken Møller i tæt omfavnelse. Chefen havde hånden inden under hendes bluse og et godt greb i hendes bryster. Hun grinede bare åndssvagt og lod ham gøre, som han ville.

Det er ikke pænt at lure, siger man, men det her var altså så spændende, at jeg var nødt til at se, om det her virkelig kunne passe. - Må jeg se Deres patter, frøken Møller? spurgte direktøren og uden at vente på svar, knappede han sekretærens bluse op og med lidt fumlen og hiven fik han også flået sekretærens bh halvt af, så hendes små, spidse bryster kom til syne. - Næh, ved De nu hvad, direktør Olsen, protesterede frøken Møller i et ikke særligt overbevisende forsøg på at være ærbar.

- Åh, lad være, frøken Møller, de er da pæne, sagde direktøren og tog hårdt på dem, frøken Møller lagde hovedet tilbage og fnisede tøset, da direktør Olsen tog en af hendes små mandariner i munden. Efter at han havde leget med sekretærens bryster et godt stykke tid, begyndte hans hånd at finde vej op under hendes nederdel. - Nej nå må De virkelig holde op, hr. direktør, sagde frøken Møller forarget og spredte benene, så direktøren bedre kunne komme til. Da frk. Møllers nederdel var temmelig stram, var der ikke meget plads til chefens pølsefingre, så de enedes om at det nok var bedre, at nederdelen kom af, hvilket direktøren var meget behjælpelig med.

Nu sad den ellers så snerpede sekretær i laksefarvede trusser, stiletter og en opknappet bluse og en brystholder, som ikke rigtigt længere tjente noget formål, eftersom brysterne hang ovenud og med den fulde direktørs hånd godt oppe i skridtet på sig. Og hun så ud til at hygge sig gevaldigt med det. På mig havde synet en dobbelt virkning. På den ene side virkede det frastødende med de to halvgamle, berusede mennesker, der stadig med størstedel af tøjet på lagde op til et knald i skovbunden. Direktøren var oven i købet gift. På den anden side virkede det vanvittigt pirrende at se den ellers så snerpede og snobbede sekretær halvnøgen og opløst af liderlighed.

Synet var på en måde vanvittig usexet og på en anden måde enormt ophidsende. Få minutter efter havde direktøren også fået trukket trusserne ned på frøken Møller. Chefsekretæren havde overraskende nok en ordentlig, strittende, rødhåret fjams, nåede jeg at se. Direktøren anbragte sig nu mellem frøken Møllers lår og fik med lidt besvær bragt sin stive pik i stilling, ivrigt hjulpet af sin sekretærs lille hånd og øjeblikket efter kunne jeg se hans blege baller bevæge sig op og ned i en kendt rytme, mens frøken Møller lå i skovbunden med spredte ben og stiletter strittende op i luften, stønnende: -Åh, hr. direktør… hvad er det dog, De gør ved mig… jeg har dog aldrig været med til noget lignende!

- Åh, frøken Møller, Deres fisse er pragtfuld. En stram og våd frøkenfisse, lige som jeg kan lide den, snøvlede direktøren. Men det blev vildere endnu. For efter et par minutters ind-og-ud rejste direktøren sig op og sagde: - Nu skal De faneme sutte pik på mig, frøken Møller! Frøken Møller mumlede noget om, at det plejede hun sandelig ikke, men hendes mumlen blev kvalt, da direktøren uden videre proppede pikken langt ind i munden på hende. - Åh, ja, sådan, frøken Møller, sagde direktøren, mens han holdt sin sekretær fast i håret, så hun ikke kunne flytte hovedet, samtidig med at han pressede underlivet så langt frem som muligt. - Slug den helt, din liderlige kælling!

Helt ind, din so! Det er løgn, tænkte jeg, at den frøken Møller, der ellers på arbejdet snerpede ballerne noget sammen, når nogen sagde det mindste frækt, overhovedet ikke reagerede på at blive kaldt ”so” og ”en liderlig kælling”. Men tværtimod var det som om, at jo grovere og mere plat, direktøren blev, jo mere nød hun det og gav sig hen. Måske var der omsider én, der havde fundet frem til frøken Møllers indre” liderlige kælling”. Den havde unægteligt været godt gemt! Frøken Møller suttede og slikkede, så mundvand og præsperm sprøjtede til alle sider.

Efter en tid gryntede direktøren, rejste sekretæren op og stillede hende med ansigtet mod et træ, bukkede hende ned, så hun stod med de nøgne balder strittende lige op mod direktøren. Han ville åbenbart have den store pakke, for uden indledende øvelser sprang han på sekretæren, trængte ind i hende og gav sig til at kneppe hende hårdt bagfra med voldsomme stød, mens han brølede: - Tag den, din frække fisse. Jeg skal faneme give dig så meget pik, så du ikke kan sidde ned i næste uge. Det er vel det, du gerne vil have?

På de lyde, hun udstødte, var der noget, der tydede på, at direktør Olsen havde ret: Det var lige præcis det her, direktionssekretær, frøken Ilse Møller gerne ville have. Det blev værre endnu, for mens direktøren var godt i gang med at gennempule sin sippede sekretær, hørte jeg det brage i skoven ved siden af mig og få meter fra mig kom værkfører Jensen gående. Han havde sikkert også været ude at tisse, men havde fået færten af noget spændende. - Hva’ fanden, står I her og knepper? grinede han. - Knud Erik og frøken Møller, nu har jeg sgu aldrig kendt magen. Værkføreren og direktøren har noget sammen fra deres unge dage, så de er perlevenner.

Direktøren fortsatte i alt fald ganske uanfægtet med rytmisk at hamre sin pik op i frøken Møller, der åbenbart befandt sig i sin helt egen verden, for hun hverken hørte eller så åbenbart noget. Værkføreren fik en idé: - Er der plads til én til? Frøken Møller vendte sig om og så forfærdet ud, men værkføreren havde allerede lynet ned, fisket kalorius ud og uden videre forhandling stukket den i munden på hende. Scenariet forekom mig mere og mere mærkværdigt, for frøken Møller var åbenbart helt på den anden side af alle forbehold og satte grådigt munden på værkførerens store, stive jern. Direktøren og værkføreren nikkede til hinanden hen over frøken Møllers ryg og grinede.

- Det er sgu ligesom firmaskovturen for to år siden, kan du huske, da vi ordnede hende den lille Dorrit fra bogholderiet. Dejlig stram fisse, og ikke til at stoppe, da vi først fik hende op at køre. De to herrer forlystede sig længe med frøken Møller i hver sin åbning. På et tidspunkt sagde værkføreren: - Jeg kunne s’gu også godt tænke mig at få noget sekretærfisse, skal vi ikke bytte plads? Det gjorde de så, mens værkføreren høfligt sagde til frøken Møller: - Frøkenen kunne vel ikke tænke sig en ordentlig gang håndværkerpik? men uden at vente på svar gled han med et stort grin op i frøken Møller bagfra, der, hvor direktøren lige havde været.

Jeg blev mere og mere ophidset af at kigge på, så jeg listede mig tættere på for at se mere. På et tidspunkt trak værkføreren en tube op af lommen, kom noget på fingrene og satte en langfinger op mellem frøken Møllers baller. Omsider var der noget, der kunne få sekretæren til at reagere, hun prøvede at trække hovedet til sig og sige noget, men direktøren holdt hendes hoved fastklemt omkring pikken, mens værkføreren havde et fast greb om den anden ende. - Bare rolig, frøken Møller, det er bare lidt glidecreme, så går det hele meget lettere! Sekretæren kæmpede imod, da Jensen satte sin langfinger op i måsen på hende og grinede.

- De går vist og klemmer ballerne sammen så meget til daglig, frøken Møller, jeg tror De trænger til at få løst lidt op hernede. Bare rolig, jeg skal nok hjælpe Dem! Chefsekretæren vred sig som en orm på krogen, men lige meget hjalp det over for de to mænd, der holdt hende i en skruestik og direktørens pik kvalte hendes svage protest. Efter kort tid opgav hun og hengav sig så til værkførerens finger og dens leg med hendes ringmuskel. Værkføreren kunne åbenbart sit håndværk, for da han lidt efter flyttede sin pik opad til frøkenens jomfruelige røv, gjorde hun ikke modstand, men bøjede sig lydigt frem, så han lettere kunne komme til.

Med en forsigtighed, man ikke skulle have tiltroet manden, trængte værkføreren langsomt i frøken Møllers bagparti, hun jamrede lidt i en blanding af smerte og dyb nydelse. Værkføreren begyndte nu at arbejde med systematisk at røvpule frøkenen, langsomt ind og hurtigt ud, mens han højlydt kommenterede: - Der kan De se, frøken Olsen, det er slet ikke så slemt. Indrøm nu bare, at De kan lide det. De er jo blandt venner. Han trak sekretæren i håret, så hun kunne stønne en bekræftelse. Værkføreren nikkede og sagde sagkyndigt til direktøren: - De rødhårede er s’gu altid de mest liderlige. Efter et par minutter blev de tre enige om at sadle om.

Nu var det værkføreren, der lå på jorden på ryggen, mens direktøren galant hjalp frøken Møller til at sætte sig ned på Jensens pik med bagdelen vendt mod værkførerens ansigt. Det tog lidt tid igen, men denne gang kunne jeg se frøken Møllers ansigt. Hun var først anspændt og koncentreret, derefter sænkede der sig et saligt udtryk på det ellers så stramme og kontrollerede ansigt. Direktøren hjalp frøken Møller til at ligge helt ned. Jensen sikrede sig et solidt tag i frøkenens små bryster, hvorefter direktøren lagde sig mellem hendes vidt spredte ben, trængte ind i hendes kusse og begyndte at kneppe løs, mens frøkenen stønnede af fryd og liderlighed.

Det var åbenbart en stor fornøjelse for hende at blive bearbejdet i begge huller af de to hanhunde. Det varede dog kun kort tid, så begyndte den rødhårede at klage og hyle som en hund, samtidig med at hendes krop gennemrystedes af en voldsom orgasme. Direktøren trak sig ud og med et par hårde ryk sprøjtede han højt sin sæd ud over frøken Møllers ansigt. Hun så salig ud. Og øjeblikket efter råbte værkføreren: - Dér røg raketten! Hvorefter han væltede frøken Møller af sig, rejste sig op og lynede bukserne op. - Nu skal vi faneme have en kold bajer sammen, Knud Erik.

Og da var det, at værkføreren vendte sig over mod mig i skovkanten, kiggede på mig og sagde: - Jamen, der har vi jo vores lille, søde praktikant. Kom og vær med! Der er altid plads til én til! Lad bare være, du kan jo godt lide at se på. Han kiggede igen på direktøren: - Knud Erik, kan du huske, da vi to ordnede den lille kontorelev på 17 ved julefrokosten for to år siden på dit kontor. De unge og de snerpede er altid de sjoveste at kneppe! De lader, som om de ikke vil, men når man først får trusserne lokket af dem, kan de ikke få pik nok!

Og det gik op for mig, at værkføreren hele tiden havde vidst, at jeg var der! -- Vi pakkede sammen og tog tilbage til sommerhuset, ”værkfører Jensen”, der igen var min mand Carsten, ”direktør Olsen”, der nu igen var vores ven Frank og ”frøken Møller”, der igen var Franks kone Gitte, min bedste veninde og mig, der havde været praktikanten, der så på. I forhold til de andre rollelege var vi meget stille denne gang. Vi havde været ude i et grænseområde, hvor vi skulle bruge lidt tid til at finde os selv igen. Efter aftensmaden tøede stemningen lidt op igen og jeg sagde: - Gitte, du er så stille.

Du havde selv ønsket både at spille sekretæren på skovtur og at prøve sex med to mænd. Men var det for meget, da det kom til stykket? - Nej, det var fint, jeg kunne have brugt kodeordet, hvis det var blevet for meget, sagde Gitte. - Men det var spændende at prøve det hele og I gjorde det godt, drenge! sagde hun til Frank og Carsten. - Det var lækkert at blive brugt godt og grundigt i mund, hoved og røv af to mænd, der vidste, hvad de ville. Har I det godt med det? - Jo, sagde Gittes mand Frank, som altid lidt genert og rødmende.

Det var frækt at dele sin kone med en god ven og at mærke en anden mand oppe i dig samtidig med mig selv. - Bestemt, sagde min mand Carsten. Men der skete også noget ved det her rollespil. Når jeg er sammen med Anne, arbejder jeg på at gøre det godt for hende i sengen. Men denne gang levede jeg så meget ind i historien, at jeg bare var fyldt af fornemmelsen af, at det var skønt at få den arrogante kælling af en sekretær ned med nakken. Der var en hel del skadefryd i det knald, men det gav ikke mindre energi. - Jeg skal fortælle jer noget, sagde Gitte.

- Jeg har selv oplevet den her historie med frøken Møller. Det var mig, der stod og lurede i krattet dengang som ung praktikant. Det, der skete dengang, lignede meget det, vi genopførte i dag. Da værkstedsføreren råbte til mig, løb jeg min vej. Det efterlod en sær blanding af skam og ophidselse, en skam over at have luret, en skam over at se frøken Møller ydmyget af to mænd, der i grunden var ligeglade med hende og samtidig en lyst over præcis de samme ting, som frastødte mig. Jeg kan stadig se det for mig og det ophidser mig stadigt. Derfor prøvede jeg at gennemleve det i dag.

Det var stærkt, jeg er glad for at vi gjorde det, men jeg tror på den anden side ikke, at jeg behøver at gøre det igen. - Så det var derfor, du havde lige præcis det 80ér tøj og den røde krøllede paryk på. Det var sådan, frøken Møller så ud dengang. Men hvad skete der bagefter? spurgte Carsten. - Det er faktisk en grim historie. For om mandagen var det ude over hele firmaet at direktøren og værkføreren havde kneppet frøken Møller og lavet en sandwich på hende i skovbunden. Som det altid går i den slags, falder det tilbage på kvinden. Frøken Møller mistede al autoritet. Hun måtte rejse fra firmaet inden der var gået et år.

Olsen og Jensen var ligeglade. Hun troede, at hun ville få del i magten ved at gå i seng med toppen. I stedet blev hun udnyttet og udstødt. Det gik op for hende, at hun ikke var noget særligt, kun én i en række med Dorrit fra bogholderiet og den 17-årige kontorelev i kopirummet. Så det er en ubehagelig fortælling om magt og sex og om kvinder, der tænder på mænd med magt og penge og som vil gå i seng med dem, der har den. - Sagde overlægens kone, grinede Carsten. Gift med en mand med position og penge! - Nemlig! Og ikke mindst én, som har en kæmpestor pik! grinede Gitte tilbage.

Jeg scorede manden, som har alt, hvad en kvinde vil have! Gitte trykkede Frank i hånden, han blev som sædvanlig flov og rød i hovedet, men også lidt glad for sin kærlige kone. Han trykkede hende tæt ind til sig og kyssede hende på stedet. - Men hvad med dig, Anne? spurgte Gitte og så på mig. Du var den passive. Fik du noget ud af det? - Jo, sagde jeg og rødmede også lidt. To ting. For det første var det stærkt at se ens bedste veninde blive bollet hårdt af to mænd, hvor den ene var ens egen mand. Det var stærkt grænseoverskridende - men jeg indrømmer: det tændte mig at se på! - Og for det andet?

Jeg var kobberrød i hovedet, da jeg sagde: - For det andet kunne jeg godt selv tænke mig at blive taget af to mænd! Der blev helt stille. Frank og Carsten så på hinanden og på Gitte. De nikkede kort alle tre. Så rykkede Frank over i sofaen til mig og spurgte: - Skal du have mere rødvin, Anne? mens han hældte op til mig. Carsten havde allerede rejst sig og var gået ud for at hente glidecremen.