Davids dagbog, del 2
Har du ikke læst del 1 kan du gøre det HER

Resumé
David blev efter svindel på firmaet afrettet af Hr. Rattan. Men perkerdrengen Mustaphas tog magten over David og opsøgte ham i tide og utide. Det handlede om afstraffelse og tage imod både oralt og analt, og når David var opsætsig truede Mustapha med ”fætrene” – en dag gik det galt…

Kapitel IV - Fætrene.

Jeg lærte at underkaste mig Mustaphas pik. Både i munden og i røven. Samtidig blev jeg mere og mere slave. Jeg lærte at sidde på hug nøgen og glatbarberet medens Mustapha spiste pizza og så fjernsyn med MIT fjernsyn. Kun når han havde brug for noget, fik jeg lov at rejse mig og hente det. Han rådede suverænt over min krop, hvad enten det drejede sig om straf eller seksuelle ydelser. Jeg fandt mig i det, dels af angst for noget ukendt der var værre, dels fordi jeg var lammet, mentalt og fysisk overfor perkerdrengen, der var kommet ind i mit liv så dramatisk. Det skete altid om aftenen eller natten I MIN EGEN LEJLIGHED, men jeg havde intet at sige. Jeg var bare… Mustaphas slave. Et urent svin Det laveste der findes. En fredag aften indtraf katastrofen. Mustapha havde været der natten før og krævet sit ret. Mit arme røvhul var endnu ømt og min ryg havde striber fordi jeg ikke havde været hurtig nok. Jeg var alene i min lejlighed ganske som i gamle dage. Klokken var omkring otte. MEN SÅ KOM DER EN SMS: “KOM NED PÅ PARKERINGSPLADSEN BAGVED EJENDOMMEN. PÅKLÆDNING T-SHIRT OG COWBOYBUKSER... INTET ANDET!” Jeg kikkede ud ad vinduet. Pladsen var næsten tom. Det regnede stille men vedvarende. I et hjørne holdt en stor vogn. Tre skikkelser stod lænet op ad den. FÆTRENE! Jeg anede ikke mine levende råd. Blev jeg her oppe, kom de og hentede mig. Låsesmeden kunne jo komme ind alle vegne. Jeg så i ånden hvordan de bandt mig, gav mig noget i munden og slæbte mig ned ad trappen til vognen. Jeg valgte at komme ned. Hurtigt skiftede jeg til den ønskede T-shirt og cowboybukserne. Der stod de så... 3 perkere, alle ældre end Mustapha, ca. min egen alder. "Nå sådan ser han ud. Mustaphas slave... svinet." Stå ret! KLASK KLASK FÆTRENE SLOG LIGE SÅ GODT SOM MUSTAPHA "Hvem har sagt at du skulle have sko på?" Skoene kom af og med dem strømperne. Jeg stod barbenet på den våde asfalt og ventede. Hvad nu? "Ind på bagsædet med dig".. To satte sig ind til mig. En på hver side medens den tredje satte sig bag rattet. Vognen startede. "Tag det roligt," lød det fra den ældste, "Mustapha har ringet, at han er forsinket, men vi måtte gerne lege med slaven indtil han kom. Vi kan jo starte her!" Jeg mærkede hvordan de to på bagsædet begyndte at knappe mine bukser op. Så blev de hevet ned og den ene udbrød: "Han har jo underbukser på. Hvem har bedt dig om det, køter?" "Ingen" mumlede jeg svagt. Jeg var klar over at jeg havde lavet en bommert. Først skoene, nu underbukserne. Straffen lurede lige om hjørnet. Jeg blev lagt over den enes knæ. De famøse underbukser blev trukket ned… og så begyndte røvfulden. Det var den ældste. der slog. Og han slog hårdt! Jeg skreg og hylede, men ingen kunne høre noget udenfor vognen, regnen overdøvede alt, desuden var vi kommet ud på landet. hvor der ingen trafik var. EN NY OMGANG AF DEN ANDEN FÆTTER. Han slog langsommere men mere intensivt. Jeg skreg igen. Omsider nåede vi vort mål. Et gammelt bondehus eller husmandssted. Jeg anede ikke hvor. “UD!!” Jeg nåede lige at hive underbukserne op, inden jeg tumlede ud i regnen. De andre bukser måtte jeg efterlade i vognen. De hev mig indenfor. Jeg stod forvirret og så på dem. “Nåde Herre. Jeg har ikke gjort noget.” Jeg stirrede på de tre fætre. De var lige så sportstrænede som Mustapha. Den ene var begyndt at famle med sit bæltespænde. KLASK. KLASK. Stå ret svin. KLASK IGEN. “Det hedder HR når du taler til os. Der er kun én HERRE, det er Mustapha. Har du forstået?” “JAVEL... HR”. “Det lader til at Mustapha er forsinket, men vi kan vel smide ham ind til FEDESEN, så kan han se hvad der venter ham,” foreslog den ene. De åbnede døren til et nyt rum og jeg fik et chok. På en briks midt i rummet lå en nøgen mand på omkring 30 år. Hans arme og ben var bundet til hvert sit hjørne af briksen. Hans mave hvilede på en stor pølle der fik hans røv til at stritte i vejret. Han var fed og alt hans flæsk dirrede ukontrollabelt. “Jeg hedder ikke Fedesen. Jeg hedder Andersen. Lad mig slippe. Sig til min kone at jeg aldrig skal gøre det igen. Lad mig komme hjem” Han græd og jamrede sig. ”Tag det roligt Fedesen. Du ved hvad der skal ske. Du kommer ikke hjem igen. Når vi er færdige med dig bliver du solgt.” "NEJ NEJ... JEG VIL IKKE SÆLGES"! HYLEDE HAN. "JEG VIL HJEM!" Svaret var et spanskrør. Det susede over hans fede røv, omkring 30-40 gange. Han skreg og hylede medens striberne groede frem. "Nu ved du hvad der sker med dig hvis du ikke adlyder," sagde den ene fætter til mig. "Javel... HR." "Godt, tag bukserne af… og T-shirten” Jeg stod nøgen foran dem. Rød i hovedet. Hvad nu? "ONANER!" ”Kom så i gang! Vis os hvad din forfader hr. Onan lærte jer." Jeg var ved at synke i jorden af skam, men turde ikke andet. Jeg greb med hånden om pikken og begyndte at hive i den. Den begyndte at komme, og snart strittede den stift ud fra mit skridt. "STOP! Læg dig over Fedesen og bol ham." Jeg var lamslået: "Jeg har aldrig bollet en mand. Lad mig slippe, jeg KAN ikke. Jeg ved ikke hvordan man gør." forsøgte jeg. "Vi skal gerne hjælpe dig... Med den her." Spanskrøret susede gennem luften. "Fingeren ind først, smør den!" Han rakte mig en tube vaseline. Jeg smurte fingeren og stak den ind i hans hul, det føltes stramt.. Fedesen skreg af smerte, skam og ydmygelse. "NEJ I MÅ IKKE. IKKE EN SLAVE... DET GØR ONDT. Jeg begyndte at føle en ophidselse, pikken stod helt tyk og stiv! "NÅ.. IND MED DEN." Opfordringen var ledsaget at et rap med spanskrøret. Jeg lagde den til rette og trykkede den ind. Røvhullet var stadigt stramt selvom det var smurt, men pludselig ophørte modstanden.. Jeg havde passeret ringmusklen. Fedesen skreg og skreg, og jeg selv blev mere og mere ophidset. Jeg jog den ind og ud, indtil jeg kom med et brøl. DET FØLTES SOM EN HÆVN FOR ALLE DE GANGE MUSTAPHA HAVDE KNEPPET MIG. Godt, hiv den ud. Så kom antiklimakset. Jeg stod skamfuld med pikken hængende og rød i hovedet, medens jeg så det dryppe ud af Fedesens røvhul. "Jeg håber du nød det" sagde en af fætrene. "Det er sidste gang du har fået lov til at få udløsning uden at spørge din Herre. FORSTÅET?” De tog fat i mig og klemte et slags spændbånd rundt om pikroden. Jeg forstod meningen. Mustapha kom lidt senere. "Nå, I er kommet i gang. I må gerne bruge ham." Jeg tiggede og bad Mustapha om at skåne mig, men det hjalp ikke. "Gør hvad du får besked på slave." Jeg lærte det hurtigt. Knæl foran fætteren. Træk hans bukser ned og hiv pikken ud. Sut den til den er stiv. Så skal han have et kondom på og læg dig ned på briksen på maven med spredte ben. Når fætteren var færdig var det omvendt. Slik kondomet rent, det smagte bittert af gummi. Tag det af og slik selve hans pik ren. Det skete flere gange med hver i aftenens løb. Jeg var taknemlig over at de trods alt brugte kondom.

Kun Mustapha gjorde ikke. MEN HAN ER JO OGSÅ MIN HERRE.

-------------

Det var første gang. De kørte mig hjem tidligt om morgenen og smed mig af på parkeringspladsen. I den følgende halve år fik jeg regelmæssige "invitationer" altid pr SMS og som regel fredag aften. Jeg kendte reglerne. Skjorte og bukser. Intet andet. Ydmyghed over for både Mustapha og fætrene, ellers vankede der i milde tilfælde ørefigner. Jeg lærte at stå ret uden at lukke øjnene.. I svære tilfælde var det spanskrøret: BUKSERNE NED. LÆG DIG OVER BRIKSEN. OP MED RØVEN! Og så var det 20-30 rap, jo mere jeg hylede, jo flere fik jeg. Sommetider trøstede Mustapha mig bagefter, men ikke altid. Så måtte jeg selv leve videre med en gloende ende.. Som regel var Fedesen der også. Han gjorde indtryk af at være fætrenes slave og bo permanent i hytten. Han blev behandlet endnu hårdere og gik jamrende rundt medens han græd. "Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg skal aldrig gøre det igen"... Hvad det så end var han havde gjort. Sommetider overnattede vi i huset. Fedesen og jeg. Vi sov nøgne på gulvet og var lænkede sammen med en MEGET kort halslænke. Vores kroppe lå helt ind til hinanden. Jeg begyndte at kompensere for mine ydmygelser ved at lege med Fedesen. Han vred sig. "NEJ DU MÅ IKKE TAGE MIG I NOSSERNE... AUGH AUGH MIN PIK ...DU MÅ IKKE. Det gav mig en vis erstatning for alt det jeg blev udsat for af fætrene og Mustapha. Næste dag måtte vi arbejde hårdt. Først morgenmad til fire. Ristet brød kaffe marmelade osv. Vi selv fik kun havregryn med mælk som vi måtte indtage siddende på hug. Bagefter var der opvask og rengøring og til sidst det værste… INSPEKTIONEN! Hvis bare én af fætrene fandt noget at udsætte var det prygl til både Fedesen og mig. Først en skrigende Fedesen. Jeg så hans hvide røv blive stribet, medens den gik op og ned. Bagefter lagde jeg mig frivilligt på briksen. Jeg vidste hvad der skulle ske. Enten var det en af fætrenes brede livrem over min nøgne ryg eller spanskrøret over en ditto ende.

Jeg hylede, og bad om forladelse, men intet hjalp.

-----

En dag bemærkede en af fætrene: "Han burde egentlig mærkes, ligesom de andre". Jeg skælvede da Mustapha tog et lille skrin frem. En anden fætter kom med en indvending: “Vi har ikke gas nok på blæselampen.” Jeg udstødte et brøl: NEJ... I MÅ IKKE BRÆNDEMÆRKE MIG. HØRER I IKKE DET .... JEG VIL IKKE. Jeg slog og sparkede da de lagde mig ned. En satte sig på min ryg, to andre holdt mine arme. Jeg fik et bind for øjnene og kunne mærke at de viklede en slags bandage rundt om min hals. SÅ HØRTE JEG BLÆSELAMPEN LIGE VED SIDEN AF MIG OG MÆRKEDE DENS VARME. Jeg skreg endnu mere. men kunne ikke røre mig, tre perkere holdt mig. Fast. “HOLD HAM STILLE. DER ER IKKE MEGEN GAS TILBAGE.” Jeg mærkede noget mere rundt om halsen, noget der blev varmt. Så var det forbi. Blæselampen blev slukket, jeg fik en spand koldt vand over nakken. Det sydede. De fjernede bindet fra øjnene og jeg så at jeg rundt om halsen havde en bandage at noget der lignede asbest og ovenpå den en stållænke. Asbesten blev hevet af og jeg så at jeg nu havde en lænke om halsen. Den er så kort at jeg ikke kan få den over hovedet, så den sidder der hele tiden. Den er svejst sammen uden nogen form for lås. I den sidder der en slags “hundetegn” en dråbeformet metalplade med en indskrift på begge sider. Det hele sidder så tæt om halsen at jeg ikke kan læse indskriften Da jeg kom hjem fik jeg ved hjælp af et spejl tydet indskriften. På den ene side stod: SVINET DAVID. På den anden:

MUSTAPHAS SLAVE

PS. Jeg er ikke den eneste med et slavetegn. Forleden dag så jeg en ung mand ved kassen i et supermarked. Tæt om halsen dinglede det dråbeformede skilt. Jeg så på ham, og han så på mig, medens han rødmede. Men ingen af os sagde noget. Senere har jeg set to kvinder med skiltet, godt skjult under et halstørklæde.

DER ER ÅBENBART EN USYNLIG HÆR AF SLAVER, HVORAF JEG, SVINET DAVID, BARE ER EN ENKELT.

--------------

V Solgt

Jeg var Mustaphas slave i lidt over et år. Han fjernede enhver selvstændighed fra mig, som regel med tørre tæsk. Jeg forstår ikke, hvordan jeg kunne holde det ud, men et eller andet knyttede mig til ham, måden han tæmmede mig på, EN BLANDING AF HÅN, PISK OG TRØST, gjorde at jeg vidste, at jeg VAR hans slave, og han forsømte aldrig at minde mig om at jeg varet USSELT URENT SVIN. Når jeg virkelig havde fået prygl, kunne jeg ligge over hans knæ og græde, medens han strøg mig gennem håret.

Skulle jeg komme i tvivl, behøvede jeg bare at se på mit slaveskilt, der hang om halsen på mig, lige så umuligt at få af, som at jeg kunne blive til andet end det jeg var:
SVINET DAVID... MUSTAPHAS SLAVE

------------

Fætrene derimod frygtede jeg. Den rene og skære frygt. De var brutale. Jeg vidste, at når jeg kom ud til Ali, Muhamed og Mahmoud, stod den på PISK, PIK OG YDMYGELSE. Både Fedesen og jeg arbejde hårdt. Rengøring, vask polering af deres bil. Intet kunne gøres godt nok, altid endte det med prygl. Fedesen var blevet slankere, men der var stadig masser at hvid hud at give røde striber. Også han var blevet forsynet med et slavetegn. Hvad der stod på det, fandt jeg aldrig ud af. Når vi sov sammen, var vi lænkede og jeg "legede" med ham. Han græd og tiggede mig om at lade ham i fred men jeg nød at: DER VAR ÉN DER VAR LAVERE END MIG.

En aften i fætrenes hus fik Fedesen og jeg besked på at vaske os, vi fik rent tøj på, T-shirt og et par boxershorts, intet andet. "Hænderne om på ryggen." De blev bundet, og vi fik et bind for øjnene.

-----------

DET VAR FEDESEN DER FØRST GÆTTEDE HVAD DET SKULLE SKE. "NEJ.. NEJ I MÅ IKKE SÆLGE MIG. JEG VIL IKKE. Han skreg og hylede. "JEG VIL IKKE, JEG VIL HJEM... SIG TIL MIN KONE AT JEG ER ARTIG... JEG SKAL ALDRIG GØRE DET MERE!!" Vi blev gennet ud i bilen og kørt et eller andet sted hen, stadig med bind for øjnene. Så var det ned af en kældertrappe, bindet blev fjernet og jeg så at jeg var i et stort rum. Der var mange mennesker. En 6-7 stykker var nøgne kun iført slavemærke om halsen. 3 var piger og en så ud til at være en trans. Båndene blev fjernet. "Tøjet af. Hænderne om bag hovedet." Vi blev stillet op ad væggen sammen med de andre. Det gik op for mig, hvad der skulle ske. Vi skulle sælges ved aktion! Vores fremtidige Herrer inspicerede os. De følte på os ALLE steder. Aldrig har jeg følt mig så ydmyget, og som så meget slave. Jeg så på Mustapha. "Lad mig blive hos dig, tryglede jeg. Jeg skal adlyde altid." Men der var ikke noget håb at hente. En efter en blev vi hevet op på et podium. Vi måtte vende og dreje os medens køberne der sad mageligt på stole så på os fra alle sider. Fedesen græd og græd, men han var ikke den eneste. Tårerne løb ned af kinderne på de fleste af os. Han udstødte et skrig, da det gik op for ham, at han var solgt til to store fyre i læderveste med tatoveringer. Så var det min tur. Gennem en tåge af tårer og røg, så jeg ud over forsamlingen. Der var en Herre på anden række. Har så rar ud. Jeg bad til himlen, at det måtte blive ham der købte mig. "1 GANG… 2 GANG… 3 GANG… SOLGT TIL DEN HERRE PÅ 2. RÆKKE."

Jeg græd indvendigt men denne gang af glæde. "Tøjet på!" Min ny Herre tog fat i Mustaphas slaveskilt. "Nå, du hedder David. Ud i vognen med dig Sæt dig på bagsædet. Bøj hovedet helt ned mellem benene. Så kører vi hjem med dig."

--------------------

VI Min ny herre.

Jeg har nu haft min nye Herre i 1 1/2 år. I begyndelsen var det hårdt. De første nætter græd jeg uafbrudt. Han forlanger meget, sommetider synes jeg at jeg arbejder 24 timer i døgnet. Min "rigtige" arbejdsgiver blev mere og mere utilfreds med min indsats om dagen. Til sidst foreslog seniorchefen hr. Nussbaum. at jeg skulle søge et andet job. for som han sagde: "Pengehandel er ikke noget for Dem." Han havde så evigt ret. JEG SKULLE ALDRIG HAVE HANDLET MED PENGE, ISÆR IKKE ANDRES. Det var det der bragte mig til min nuværende status som slave... helt nede i bunden. Et svin der bare har at adlyde. Jeg fik en pæn kompensation af Nussbaum, så jeg kunne beholde min lejlighed, men den har jeg opgivet nu. Jeg sover på en madras i min Herres kælder. Min Herre er streng. Men retfærdig. Ligesom Mustapha bruger han både spanskrør og pisk og desuden har han noget han kalder en paddle. Det ligner et fladt boldtræ, langt og med et håndtag. Han bruger det over min bare røv. Det gør rasende ondt, med det sætter ingen striber, som spanskrøret gør. På den anden side, er han god ved mig, og lærer mig mange ting, bl.a. at lave mad og at servere, både for ham selv og hans venner. Det er sjovt, men hvis det mislykkes, og han ser at det er sjusk er det: "Bukserne ned og op med røven." Så hyler og skriger jeg, medens spanskrøret eller padlen rammer mine stakkels baller. Jeg kender min plads, Mustapha lærte mig den, og min nuværende Herre gør intet for at ændre den! Han råder over mig 24 timer i døgnet... også om natten. Når han kalder på mig, ved jeg hvad han forventer OG JEG GØR DET... MUSTAPHA HAR OPDRAGET MIG GODT! Jeg har altid tøj på, selvom det somme tider kun er et par boxershorts eller nogle snævre trusser, det er kun når jeg skal straffes, at jeg er nøgen. Min Herre insisterede fra første dag på, at jeg ikke måtte klippe mit hår, men at det skulle være en lang tyk pisk ned af ryggen. Det er min stolthed nu. Jeg passer og plejer den, og min Herre roser den. Men jeg ER hans slave. Han har fået navnet Mustapha slebet ud på min slavetegn og sit eget sat ind. Jeg må ikke få udløsning selv, og slet ikke lege med mig selv. Gør jeg det, er det jeg får straf. Det er nede i kælderen det foregår. "TØJET AF! LÆG DIG PÅ RYGGEN, SPRED BENENE. Så bliver benene hejst op i to kroge i loftet, godt spredte. Jeg tigger og be'r medens de kommer nærmere og nærmere loftet. "JEG SKAL NOK VÆRE ARTIG… JEG SKAL IKKE GØRE DET IGEN. LAD MIG SLIPPE HERRE." Til sidst hviler jeg kun på skulderbladene og albuerne alt andet er lodret. SÅ KOMMER STRAFFEN! 40-50 slag med pisken fra knæene og ned over røven! Jeg skriger AUUUGH… AUUUUGH NÅDE HERRE, JEG SKAL IKKE GØRE DET IGEN! Men jeg ved at straffen er retfærdig

JEG ER HANS SLAVE .... JEG ER FOR EVIGT SVINET DAVID.

------

VII Epilog.

Dette KUNNE være beretningen om vekselereren Davids forvandling til en slave. Det kunne være noget helt andet. I fantasiens verden er alt som bekendt muligt. Hvem ved måske dukker David op igen en dag? Indtil da: Jeg håber I har haft lige så stor fornøjelse af at læse denne dagbog som jeg har haft af at skrive den.

Lad mig høre om det.

Hilsen JESPER