”Mmmm, sikken en dejlig morgen”, var det første Birgitte tænkte, da hun havde åbnet øjnene. Solen strømmede ind af en lille sprække ved persiennerne. Det var lige efter sommerferien med Dorthe. Første dag på arbejdet. Birgitte glædede sig til, at se sine kolleger igen, efter 3 uger sydpå. Typisk hende. Altid anderledes end alle andre. De fleste ville nok have foretrukket en meget længere ferie. Men ikke Birgitte. Ud af sengen og fuld af energi. Efter bad, børsten tænder og pålægning af makeup, stod Birgitte foran klædeskabet. ”Hvad skal jeg tage på... denne her?... nej... Her.” En blomstret, løs sommerkjole blev fundet frem. Et par hvide trusser blev trukket op og kjolen sad på hende få sekunder efter. Birgitte kiggede i spejlet. ”Ikke værst” mumlede hun for sig selv. Solen havde givet hende en dejlig glød. Hun drejede rundt... og kjolen stod som en stor blomst omkring hende. ”Nej, jeg gider ikke at have trusser på i dag. Ikke i det dejlige vejr”. Det havde hun nu sjældent på om sommeren. Den lækre følelse af et vindstød, der sendte en lun vind op af hendes lår og helt op omkring hendes skød.

Som en usynlig tunge, der kælede med hende på åben gade. Det ville absolut ikke gøre noget i dag, når hun lige var nybarberet. Så glat som resten af hendes hud. Undtagen en lille, pikant trekant lige over hendes bløde skamlæber.

Nej... ikke flere tanker. Birgitte kunne mærke at fantasien begyndte at sende små signaler til hendes skød. Musikken blev slukket. Vinduer lukket.
”Hvad var nu det... regn? Nå pyt” En lang tynd frakke blev taget på. Og så gik det ud af døren. Bussen skulle nås.

Der stod mange ved stoppestedet. Ikke alle havde paraplyer med, så de lignede et eller andet druknet vraggods.
Der kom hendes bus. Som sædvanlig skulle der mange med. Men i dag blev bussen totalt stoppet. De stod som sild i en tønde. Birgitte stod langs væggen, hvor der er lavet plads til barnevogne. Hun stod næsten oppe i nakken på den ældre kvinde foran. Ligeledes stod der en person bag hende. Og han stod temmelig tæt på hende. Endelig satte bussen sig i bevægelse.

Ikke speciel følsom fod han har, ham buschaufføren. Alle i bussen blev kastet lidt frem og tilbage. Birgitte blev næsten mast mellem de to personer. Kvinden foran hende duftede ikke alt for godt. Og ham bag ved blev presset meget tæt op imod Birgitte. Underligt, han blev næsten hængende oppe på hendes skuldre. Og hvad var det? Havde han ikke den frækhed, at presse sit underliv mod hendes balder. Det var da utroligt!! Nej, det måtte være Birgittes fantasi, som spillede hende et pus. Bussen bremsede hårdt op. Birgitte blev presset bag ud. Ind mod fyren. Altså!!! Han kunne da give lidt plads. Bussens døre åbnede sig og folk strømmede ud og andre ind.

Mmmm... der kom et af de der lune vindstød. Birgitte lukkede øjnene, og mærkede hvordan denne lune vind gled op langs hende ben. Fornemmelsen gjorde, at hun, et kort øjeblik, glemte hvor hun var. Hun spredte benene lidt, gjorde plads til ”tungen” som søgte om mod hendes skød. Ååååh, en herlig fornemmelse. Birgitte stødte hofterne lidt bagud, for, lige som at tage bedre i mod. Hun bed sig i læben da vinden ramte hende lige på skamlæberne. Hun bøjede lidt i knæene. I det samme kom hun tilbage til virkeligheden. Hvad havde fyren bag hende gang i? Hun var helt sikkert på, at hun kunne mærke hans lem, og den var ikke i en slap tilstand lige nu? Du godeste.

Fyren pressede sit lem mod hende. Birgitte var lige ved, at vende sig og stikke ham en lussing. Men vindens kælen, tætheden og hans organ mod hendes balder, sendte alt for mange gnister rundt i hendes krop! Hun kunne mærke hvordan hendes brystvorter begyndte at stritte.

”Fanden stå i det” tænkte hun og stødte bagdelen mod hans underliv. Reaktionen udeblev ikke. Han gengældte hurtigt hendes opfordring. Han reagerede yderligere ved, at lade en hånd røre ved hendes hofte. Lod den glide ned langs hendes ben. Han stødte igen mod hende og hun mod ham. Birgitte kunne mærke, at hun var på vej til at blive godt våd nu. Turde han mon gå videre? Det skulle i hvert fald prøves. Uuhm... nu havde hans fingre fundet slidsen i frakken og han begyndte at hive kjolen op. I løbet af få sekunder kunne hun mærke hans jeans, mod hendes bare balder.

Hun stak en hånd ind under sin frakke og samlede kjolen, så han ikke skulle koncentrere sig om det. Den anden hånd lod hun forsvinde om bag sig. Og fandt hurtigt hans lynlås. Trak ned i den. Nu var det hans tur til at hjælpe. Birgitte kunne mærke, at han fumlede med ved sit lem. Splitsekunder efter mærkede hun pikken ligge mellem hendes balder. Præspermen flød allerede fra den. Ned mellem revnen. Ned mod det bagerste hul.

Han gik lidt i knæ og trak pikken ned. Birgitte rejste sig lidt på tå. Uuuh... nu gled den ind under hende og lagde sig uden på hendes skamlæber. De var svulmet godt op nu. Hun kunne mærke at han tog fat om sin pik og at han ville have den ind i hende. Det skulle han så sandelig får lov til. Eller med andre ord. Han skulle ikke få lov til at slippe nu.

Birgitte svajede lidt lænden. Og i det samme gled den lidt ind. Hun lukkede sine øjne og nød øjeblikket.

I dette øjeblik var det som om, de blev alene i bussen. Ikke fysisk, men mentalt var der ikke andre den morgen i Linie 21.

Cm efter cm gled han ind i hendes varme fisse. Åååh hvor han fyldte hende... og i næste nu var han i bund. Igen et øjebliks stilhed. Gad vide om andre så, hvad de to lavede. Birgitte var ligeglad. Hun ville havde denne pik. Og det var nu! Manden bag hende virkede ikke som om han var uenig med hende. Han begyndt, at kneppe hende i ganske stille bevægelser. De var begge klar over, at det ikke skulle være voldsomt, og at de måtte tilpasse dem bussens bevægelse. Men det kunne godt gå hen og blive svært. Birgitte stødte atter mod ham og fandt hans stille, glidende rytme.

Mærkede hvordan pikhovedet næsten var ude i fri luft, før de atter blev til een! Birgittes safter begyndte stille at glide ned af hendes lår. Ophidselsen blev støre. Hun måtte virkelig holde godt fast i standeren ved siden af hende. Hun begyndte at støde hårdere mod hende. Og han mod hende. Stødene blev kortere, men heftigere. Birgitte kunne mærke at det var lige op over nu for hende. Hun førte en hånd ind under frakken og kjolen. Hun kunne lige nå hans nosser. De var godt spændte. Det var helt sikkert også tæt på for ham. Ååååh... nu begyndte det at rulle. Orgasmen kom stille. Som en snebold der startede oppe på et bjerg... som ganske lille...

og blev større og større. Rullede hurtigere... for til sidst at ramle mod et kæmpe træ og der ved smadres totalt. Som en eksplosion. Birgitte gav efter i knæene. Spændte i lårene. I kroppen. Svajede. Føltes næsten som hun blev holdt op af hans pik. Bussen stoppede i det samme. Fyren stødte hårdt ind i hende og lod sin sæd finde vej op i hendes, efterhånden meget våde indre... hun kunne mærke at den blev en del stører i det samme. Men hun kunne også høre, at han lod et lille gips fare fra hans læber. Gad vide om hun havde været lige så højlydt da hun kom. Nå, blæse være med det.

Han stødte til endnu et par gange og tømte sig helt. De stod stadig helt tæt. Birgitte kunne mærke at hans lem blev mindre... at der blev plads til at deres safter begyndte at løbe ud af hende.

Hun tog et lille skridt fremad. Han gled ud, med et ikke hørligt svup. Det var i hvert fald den fornemmelse, Birgitte havde. Hun lod kjolen falde ned. Og hun kunne helt sikkert høre, da han lynede sine bukser. Hov, det var da i sidste øjeblik. Her skulle hun af..

Birgitte vendte sig om. Gav fyren et kys på kinden. Det var første gang at hun så ham. Ikke værst. Så tog fanden ved hende..:

”Kl. 18:00 på cafe Rene” hviskede hun hæst!

I næste nu stod hun ude på gaden.

Solen var atter kommet frem. Hun stod stille et øjeblik, for at tage i mod solens stråler. Og mærkede efterdønningerne af det, der lige var sket. Og fyrens sperm og hendes egne safter der stadig løb i små streger ned af hendes lår. Noget af det var ved at tørrer og begyndte at stramme huden en smule. Det skulle få lov til, at blive siddende der resten af dagen, så hun hele tiden vil blive mindet om oplevelsen.

Birgitte gik, lige så skinnende som solen, ned af gaden. Med det dejligste smil på sine læber.

”Sikken en herlig start på en mandag morgen, kan man forlange det bedre?” Sagde hun højlydt. Folk der så hende, gengældte hendes smil, uden at vide årsagens til hendes, indre, boblende glæde.

---------------

Vil du læse fortsættelsen af dette heftige møde – klik da på ”Café René” under andre historier af samme forfatter. /red.