Ulla rakte hånden ud og fandt snoozeknappen på vækkeuret. Langsomt åbnede hun øjnene og smilede, da hun fik øje på alle idolplakaterne med Robbie Williams, der næsten dækkede alle væggene i hendes gamle pigeværelse. Der var noget trygt ved at vågne på den måde, selvom kontrasten til de hvidmalede vægge med de få indrammede kunsttryk i hendes egen lejlighed næsten ikke kunne være større. Hun så på uret. 3:30. Også her var kontrasten til at tage og føle på. Ovre i København var hun aldrig nogensinde stået så tidligt op en lørdag morgen. Derimod var det tit sket, at hun ikke var kommet i seng på dette tidspunkt.

I går havde hun også sovet til klokken 10, som ferier var beregnet til, men da hun dukkede op i forældrenes køkken i krøllet T-shirt og joggingbukser, helt uden makeup og med morgenhår, så sad skytten fra nabogodset der og drak kaffe sammen med hendes forældre.

- Hej Per.

Hun havde overvundet sin første indskydelse til at løbe sin vej, og havde tvunget sine ben til at bære sig hen til bordet, hvor hun satte sig ned.

- Hej Ulla. Jeg hørte, at du var hjemme igen, og så ville jeg lige kikke forbi og sige, at vi savnede dig ved jagten for vores klappere i januar.

Hun havde kun været hjemme to dage, og alligevel vidste alle det. Også det var meget lidt københavnsk. Derovre anede hun ikke spor om, hvad de andre i opgangen foretog sig.

- Desværre læser jura ikke sig selv. Desuden nåede jeg kun at være klapper en enkelt gang, mens jeg havde juleferie, så det er ok.

Lige siden hun som 16-årig var blevet sendt over på godset til den nyansatte skytte med en pose nybagte boller fra sin mor og havde fundet ham i fuld gang med at grave nye stolper ned i en fasanvoliere og set, hvordan hans muskuløse overkrop glinsende af sved, så havde hun interesseret sig lidenskabeligt for jagt. Hun gik altid med i klapperkæden, der drev vildtet frem mod skytterne, når der var arrangeret jagtselskab.

- Det synes jeg ikke, så jeg ville høre, om du ikke ville med på pürch efter de sidste spidsbukke i stedet for?

- Det er jo nærmest et tilbud, som man ikke kan sige nej til.

- Fedt, hvis du kommer over til mig i morgen ved 4-tiden, så kan vi være på plads inden solopgang.

Vækkeuret buzz'ede igen. Død og kritte. Hun sprang ud af sengen. Hun ville altså nå at få børstet det lange brune hår og flettet det pænt i en lang fletning. Makeup var der ikke tid til, men det kunne også være det samme. Erfaringen havde lært hende, at selv vandfast mascara fik een til at ligne en vaskebjørn efter et par timers trasken rundt i en såt.

Et par minutter i 4 stillede hun forpustet sin cykel op af et af de store egetræer uden for skyttehuset. Der hang en dejlig svag duft af brændt birketræ i luften og blandede sig med kaprifoliens skarpe blomsterlugt. Hun stod et øjeblik og nød, at selvom det var midt i de lyse nætters tid, hvor det aldrig blev helt mørkt, så var stilheden så total, at det næsten rungede mellem træerne. Det slog hende, at hun aldrig nogensinde havde nydt stilhed så meget. I København var der altid larm, og forskellen på dag og nat var mest, at om natten kom lyset fra gadelamperne i stedet for fra solen.

- Godmorgen!

Pers stemme bragte hende brat tilbage til virkeligheden. Lydløst var han dukke op bag hende.

- Jeg var lige ovre ved mosen, og mosekonen er godt i gang med at brygge, så der er ikke særlig store chancer et godt skudfelt, så vi må hellere forsøge os oppe i bakkerne.

- Ok. Skal du ikke have en riffel med?

- Næ. Jeg ved jo, at du er lige så god som din far med den riffel.

Han nikkede mod hendes fars gode gamle pålidelige Sauer 202, som hun havde slænget over skulderen. Selvfølgelig vidste han, hvordan hun skød med riffel. Han var jo frivillig instruktør på den lokale skydebane og dermed den egentlige grund til, at hun havde plaget sine forældre om at måtte tage riffeltegn.

- Ja ... nu ... jeg fik altså aldrig nogensinde skudt en buk.

- Så er det da også på tide.

Han smilede til hende. Kom. Vi går.

I tavshed gik de ind igennem skoven. Da de nåede skovbrynet, tog Ulla riflen ned af skulderen og satte lydløst magasinet på plads. Så forsigtigt som muligt skubbede hun bundstykket frem, indtil et tørt klik meddelte, at nu var det låst, og sikringen var slået til. Så fortsatte de forsigtigt langs med den yderste række grantræer.

Pludselig stoppede Per og løftede meget langsomt sin hånd og pegede opad mod bakketoppen lige foran dem. Først kunne Ulla ikke se, hvad han pegede på, men så fangede en bevægelse hendes blik, og hun anede lige hovedet af en buk, der stod øverst på bakken og skuede ud over terrænet. Så traskede den langsomt hen over toppen og forsvandt på den anden side.

- Spidsbuk, Per var ikke i tvivl. Han så os ikke. Vi trækker en lille smule ind i skoven og fortsætter. Hvis han står nede i dalen på den anden side, så har du et fint skudfelt. Der er 8 minutter til solopgang, så du har god tid til at finde en behagelig skydestilling. Jeg prikker dig på skulderen præcis klokken 4:42, når der må skydes.

Ulla nikkede. Hun gik foran op gennem træerne. Det sidste stykke møvede hun sig frem på maven, mens hendes puls steg langsomt, i takt med at hun nærmede sig de yderste træer. Så dukkede spidsbukken op i dalen foran dem 50 - 60 meter væk. Hun lagde sig godt til rette og fandt bukken i kikkertsigtet. Hendes hjerte hamrede af sted med mindst 160 slag i minuttet. Hun forsøgte at tvinge det ned i en normal hastighed ved at trække vejret i lange langsomme stød.

Så mærkede hun, at Per kravlede op på siden af hende og lagde sig ned, og hendes hjerte galopperede igen af sted endnu vildere end før. Hun koncentrerede sig i stedet for om bukken i kikkertsigtet. Det slog hende, hvor perfekt pelsen faldt i med omgivelserne, til trods for at den var brun, og omgivelserne var grønne.

Per prikkede hende på skulderen. Hun trak vejret dybt og åndede halvt ud. Blodet ræsede så voldsomt rundt i hendes krop, at hun kunne høre hvert enkelt hjerteslag som et gong på en stortromme i sine ører. Hun forsøgte at få trådkorset anbragt lige bagved spidsbukkens forben, da en sveddråbe trillede ned af panden og lagde sig i hendes øjenkrog og sved ad h. til. Hun tørrede den væk med bagsiden af hånden. Dyb indånding og ånde halvt ud. Trådkorset kørte rundt og rundt i store cirkler.

Per kravlede helt tæt op ad hende og lagde en arm hen over hendes skuldre. Han satte munden helt hen til hendes øre.

- Det er bare bukkefeber. Vi har alle sammen prøvet det. Luk øjnene og slap helt af et par minutter.

Bukkefeber! Ordet ramte hende som en kølle. Hun havde drømt om, hvordan det ville imponere ham, når hun iskoldt lavede det perfekte skud, og nu var hun så høj på adrenalin, at riflen dirrede i hendes hænder. Hun drejede hovedet over mod Per og sekundet efter deres næser strejfede hinanden, mærkede hun hans læber mod sine. Det kom så pludseligt, at hun stivnede et kort øjeblik, og han trak sig tilbage med et bekymret udtryk i øjnene.

Hun nåede lige at slå sikringen til på riflen, før hun smed den fra sig og kastede sig over ham. Hun slog armene om hans hals, pressede sin mund fast mod hans og nærmest voldtog ham med tungen, mens de tumlede rundt, og hun endte under ham. Hun mærkede hans hænder gled ind i mellem dem og begyndte at kramme hendes bryster. Hun slap taget om hans hals og tog i stedet fat i hans skovmandsskjorte og flåede den op, så knapperne røg til alle sider. T-shirten fik samme tur og hun kunne endelig lade fingrene glide ned over hans brystkasse, som hun havde forestillet sig så mange gange.

Per rejste sig op på knæene og med rystende hænder knappede han hendes bukser op. Da hun reagerede ved at løfte numsen fri af jorden, tog han fat buksebenene og hev dem af hende med et ryk. Så tog han fat i hendes trusser og rev dem i to stykker med en hurtig bevægelse. Hun gispede over den pludselige brutalitet, men spredte sine ben. Per flåede sine egne bukser ned og kastede sig over hende. Hun mærkede hans stive pik køre lidt frem og tilbage mod hendes lår.

Så rakte han en hånd ned, og med et par fingre skilte han hendes skamlæber ad og ledte pikken på rette vej. Med et dybt suk trængte han helt i bund i hendes våde fisse med et enkelt hårdt stød. Han tøvede et øjeblik og nød fornemmelsen af hendes varme silkebløde fisse, der klemte om hans pik. Han så nydelsen stråle ud fra hendes øjne og gav hende et hurtigt kys på hendes indbydende læber. Hun slog armene om hans hals og besvarede kysset. Så trak han sig langsomt ud og stødte igen og igen. Efter få stød kom han og faldt sammen ovenpå hende.

Ulla måtte bide sig hårdt i læben for ikke at skrige sin frustration højlydt ud, da hun mærkede, at han sprøjtede sin sæd op i hende, uden at hun havde fået den forløsning, som hun havde været så tæt på, og som hun trængte så voldsomt til. Han lå lidt og gispede, inden han udbrød:

- Undskyld. Det var ikke meningen. Jeg har bare drømt om dig så længe, og så kunne jeg ikke styre mig.

- Det er da ok.

Ulla forsøgte med et tappert smil.

- Nej det er bestemt ikke ok.

Per satte sig op og kørte en finger et par gange frem og tilbage på hendes ophovnede skamlæber. Hun stønnede højt, og snart sejlede hele hans hånd med hendes safter.

- Du fik jo slet ikke noget ud af det, din stakkel.

Hans ru hænder pressede blidt hendes ben fra hinanden. Så bøjede han sig ned og kyssede hendes blomst. Først slikkede hans tunge bare ganske overfladisk på hendes fisse, mens han nød smagen af hende, men gradvis trængte tungen længere og længere op og strejfede med jævne mellemrum hendes klitoris. Hver gang gav det et ryk i hende, og drillende flyttede han tungen lidt væk igen. Inden længe fik kombinationen af hans varme ånde og hendes stigende liderlighed hendes fisse til at føles nærmest gloende. Hun krydsede sine ben bagom hans ryg og forsøgte at presse hans mund endnu tættere på og tungen endnu længere op.

Hun mærkede endnu engang, at en orgasme begyndte at bygge sig op.

- Rolig nu.

Per tog godt fat om hendes ankler og tvang dem langsomt fra hinanden og rettede sig op. Desperat forsøgte hun at klemme ham tilbage, men han var for stærk. Han smilede drillende til hende og trillede hende så om på maven. Han tog fat om hendes hofter, og tilsyneladende uden anstrengelse løftede han hende op på alle fire. Han aede hendes faste baller et par gange. Ganske ømt og forsigtigt. Så gav han den ene et rask klask.

Forventningsfuld skyndte hun sig at svaje indbydende i ryggen. Ude af stand til at modstå længere, stillede han sig hen bag hende og stødte langsomt pikken i bund i hendes hungrende fisse, mens han nød fornemmelsen af hendes villige fisse, der strammede mere og mere om hans pik for hver eneste centimeter, han trængte længere ind. Nu hvor han allerede var kommet een gang, tog han sig bedre tid og kneppede hende i et roligt tempo, og hver gang han kunne mærke, at hun var på nippet til at komme, holdt han en lille pause.

Til sidst kunne Ulla ikke vente længere og rakte en hånd bagud og forsøgte at ramme sin klitoris med en finger. Da Per opdagede det, satte han farten op og kneppede hende så hurtigt og hårdt, som han kunne. Så kom hun med en voldsomhed, som hun aldrig havde prøvet før. Per fortsatte et par sekunder mere, og så kom han også.

Forpustet slap han hende, og hun trillede udmattet om på ryggen. Tavst rakte hun armene op mod ham, og han lagde sig straks ned til hende. Et stykke tid lå de og kyssede. De forsøgte hele tiden at komme så tæt på hinanden som muligt, og de endte til sidst i et virvar af sammenflette arme og ben.

Pludselig stivnede Per midt i et kys.

- Se der, mumlede han i hendes øre.

Hun fulgte hans blik og så, at bukken pludselig var dukket op igen nede i dalen cirka på det sted, hvor hun før havde forsøgt at få den i kikkertsigtet. Hendes blik faldt på riflen, der lå en halv meter væk, men for at få fat på den, måtte hun først vikle sig ud af Pers favn.

- Skal vi ikke lade den gå? Jeg har alligevel fået den sommerbuk, jeg gik efter.

Tæt omslyngede lå de og betragtede bukken esse. Pludselig stoppede den op og vejrede i luften, mens den årvågent kikkede rundt. Så lagde den nakken tilbage og udstødte et højt brunstbrøl. I det fjerne kom der et svar. Så vendte den rundt og forsvandt