Brunos nye liv
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

En læservalgt fortsættelse til Brunos skæbne.

110 personer mente at Bruno fra “Brunos Skæbne” burde være solgt til den mystiske dame der bød på ham. I betragtning af 3095 personer har været inde på novellen synes jeg at det er lidt magert. Flere kunne have stemt eller skrevet i min gæstebog.

Men de og alle andre skal ikke skuffes… Hilsen Jesper

----------------

Brunos ny liv - Hvor er mine 3 bluser. Hvorfor er de ikke strøget? Et gys farer gennem min krop. - Jeg har glemt det Madame. Jeg skal gøre det lige med det samme. - Du behøver kun den blå. Den skal jeg bruge NU… FATTER DU… NU? Bagefter må vi jo se hvad vi kan gøre for at styrke din hukommelse! - Ja Madame. Jeg styrter ind i påklædningsværelset. Der hænger de famøse 3 ustrøgne bluser. Jeg griber den blå og går i gang med samme. Om 10 minutter skal Madame få den, endnu varm fra strygebrættet. Og bagefter? “Styrke din hukommelse.” Hvornår og hvordan? Jeg ryster. Hvad vil det blive? “Staven”, eller jeg slippe med spanskrør eller måske bare en endefuld over Madams knæ med bukserne nede og min nøgne røv strittende op?

Ikke “staven” bare ikke den. Kære Gud bare ikke den. Jeg skal nok tage spanskrør eller røvfuld uden at kny selv om det gør rasende ondt i uger derefter og jeg ikke kan sidde ned de første par dage. Bare ikke “staven”.

--------------

Jeg hedder Bruno og er 20 år. I 4 måneder har jeg været Madames personlige slave. (se Brunos skæbne). Det var i hård konkurrence med en herre. Jeg gik for 9700, men jeg ved ikke hvad det var for 9700. Jeg blev ført ned fra podiet hvor jeg havde stået uden en trævl på kroppen medens alle bød på mig. Jeg kunne intet se. Mine øjne var blændede af tårer. De tog mig ind i et lille rum og gav mig nogle af mine egne klæder på. Resten samt min slavekontrakt og øvrige papirer fulgte efter i en plastpose. Så nu tilhører jeg altså Madame. “Frivilligt” for så vidt som jeg frivilligt har underskrevet en kontrakt. Alternativet ville have været værre, måske have kostet mig livet, så hellere blive slave frivilligt. Jeg nåede lige at få et glimt af min nye ejer inden de trak en hætte over mit hoved. I slutningen af trediverne, lyst hår, slank med et hårdt udtryk i ansigtet.

Iført hætte, bar overkrop, mine egne bukser og bare fødder og med den før omtalte plasticpose i hånden blev jeg smidt ind i en bil og kørt til mit fremtidige opholdssted.

--------------

Vi stansede ud for en stor villa i gammel stil. Hætten kom af, og jeg befandt mig i en stor gammel stue med moderne design møbler. Nu kunne jeg rigtig se min nye ejer. Omkring de 40, lidt ældre end jeg først havde troet. Benet, markeret ansigt, med make-up. - Tag bukserne af! Jeg løsnede bæltet og lod dem glide ned til anklerne. Jeg havde ingen underbukser indenunder, bare mine egne bukser som jeg havde haft på da jeg blev ført til auktionshuset. Nu stod jeg igen helt nøgen. I begyndelsen havde det generet mig meget ikke at have tøj på, men de ti dage, medens jeg ventede på at blive solgt sammen med 9 andre ligeså nøgne medslaver, havde gjort at jeg havde vænnet mig til det. Det var åbenbart en slaves lod, og jeg havde jo frivilligt accepteret det. - Hvad hedder du? Spurgte min herskerinde. - Bruno, hviskede jeg med nedslagne øjne. - Godt. Fra nu af tilhører du mig, og hvis du ikke adlyder, bliver du straffet… HÅRDT. Har du forstået? - Nicolai! Råbte hun. Ind trådte en mand på omkring de 45. Han var barbenet og kun iført et par bermudashorts og en T-shirt. Øjensynlig en anden slave. Rundt om halsen havde han et ca. 5 cm bredt tykt halsbånd af metal med nogle firkantede dimser udvendigt. - Giv ham hans halsbånd på. Nikolai bøjede mit hoved ind over et bord, og jeg mærkede hvordan et halsbånd magen til hans egen blev lagt rundt om mig. Det strammede da Nikolai med en særlig tang satte det fast i nakken på mig med to nitter. - Se på mig sagde damen. - Det du har fået på er et specielt slavehalsbånd. Det kan meget. Det har en GPS, så jeg altid kan se, hvor du er. Men det kan også straffe dig. Se på Nicolai! Hun tog en slags fjernbetjening frem. Nicolai udstødte et brøl. - NEJ Madame. NEEEJ. Jeg har ikke gjort noget. NEEEJ. De må ikke. AUUUUUGH! Han udstødte et hyl, medens han vred sig, så faldt han om på jorden og rullede rundt som en epileptiker, medens han stadig skreg. Madame slap “staven” og straks blev Nicolai normal igen.. - Ser du, det er elektrisk, og giver dig stød, enten hvis jeg trykker på en knap, eller automatisk. Rundt om haven og huset går der en gul stribe. Overskrider du den, får du automatisk stød. Nu ved du det, så pas på. Hun vendte sig mod Nicolai. - Giv ham noget tøj på. OG DU RØR IKKE HANS KROP! Fortæl ham, hvorfor du er her. - Jeg.. jeg er bøsse. Jeg kunne ikke holde mig fra unge mennesker. Her har jeg ingen lejlighed til at blive fristet. Jeg skal nok være lydig Madame. - Godt. Hvis han så meget som strejfer din krop, så siger du det til mig. Og du vil se Nicolai blive straffet. Hvis du ikke fortæller det, vil I begge komme til at vræle. Og så for fremtiden tiltaler du mig som MADAME!

Jeg nikkede tavs og fulgte med Nicolai for at få tøj på

-------------------

Jeg fik tøj på ligesom Nicolai. Jeg kunne se, hvordan han slugte min nøgne krop, medens han tog tøjet frem. Under hans bukser bulede det. Pikken strittede frem, men han beherskede sig. Nok se, men ikke røre. Han kendte åbenbart straffen.

Siden er tiden gået. Mest med husgerning. Det er et stort hus, og selvom Madame bor alene, skal alt skinne og stråle inklusive have og bil. Jeg HAR prøvet at få tæsk, mange gange, og tre gange med “staven“. Den første gang var min egen skyld. Jeg krydsede den gule linje uden at tænke over det. Først en svag snurren, og så kom selve stødet. Jeg skreg og hylede. Min krop blev helt lammet, jeg faldt om på jorden i kramper. Så gik det pludselig over, og jeg kunne kravle i sikkerhed. De to andre gange var for dovenskab. Jeg troede, at jeg kunne tage mig et hvil bag et brændeskur, men så kom Madame.

Hun har et øje på hver finger (samt et utal af overvågningskameraer). Jeg nåede lige at bede om nåde, da hun hævede stave. Så kom stødet og den vanvittige smerte.

Nicolai lider alverdens kvaler, når han ser på mig. En dag blev det for meget. Vi deler celle om natten. Der sover vi uden tøj på. Pludselig greb han mig og kyssede mig heftigt. Jeg mærkede hvordan hans pik strittede frem, medens hans hænder søgte min.. Så gik det op for ham, hvad han havde gang i. Han slap mig øjeblikkelig, men for sent. Han burde have tænkt over, at netop cellen havde et kamera. Næste dag var det ud i haven. Bukserne af og bøj dig over havebordet. Først Nicolai. Den store mand skreg som en baby, medens det sagde SCHWICH.. SCHWICH og blodet løb ned af hans ben fra hans ende. 40 slag! Og bagefter var det mig.. Samme dosis. Jeg skreg lige så højt: AUUUGH!! AUUUUUGH! Ooooooh… Iiiiiiiigh! - Nej ikke mere Madame.. Mine bønner hjalp ikke Jeg hørte bare SCHWICH når kæppen kom susende og et sekund senere kom en brændende smerte.

Den nat sov jeg på maven, medens jeg græd og tænkte på, at bare jeg dog havde fulgt min stedmors råd, så var jeg ikke landet i alt det lort, som jeg nu betalte for.

-----------------

Jeg står med den blå bluse i soveværelset. Den er helt glat og hænger på en bøjle. - Læg den på sengen, men forsigtigt, og kom så her over. Madame har sat sig på en stol. - Bukserne af og læg dig over mit knæ. Pyha. Jeg slap for staven. Det bliver “kun” røvfuld. Det kan være slemt nok for Madame slår hårdt. Maven over Madames venstre lår, op med ballerne og benene spredte. Jeg ved hvordan det skal være og kan mærke hvordan mine nosser hænger frit ned medens min pik rammer hendes lår. Hun hiver min T-shirt op til skuldrene og trykker min krop ned mod låret med venstre hånd, samtidig med at hun med højre ben fikserer mine lår. Nu ligger jeg helt fast med røven åben. Hendes varme højre hånd glider ned ad min ryg og ind i revnen med det åbne hul. Så kommer det. KLASK KLASK. Et smæld for hver gang hendes håndflade rammer en af mine baller. Jeg ved at jeg ikke må skrige, men jeg kan ikke lade være. - AUGH… AUGH NEEEJ! AUGH! Ikke mere Madame. UNDSKYLD… OM FORLADELSE. Jeg prøver alt, men lige lidt hjælper det. Mine baller gløder som to stykker gloende kul. Efter nogen tid skifter hun til at slå på indersiden af lårene. Huden er tynd, og jeg skriger endnu mere. Jeg mærker, hvordan min pik bliver stivere og stivere. Jeg kan ikke holde det tilbage. Spermen sprøjter ud over Madame. KLASK... KLASK. Endelig bliver hun færdig. - Rejs dig køter! Jeg er ikke sen. T-shirten falder på plads af sig selv, men bukserne ligger stadig om anklerne. Jeg knuger mine hænder om min ende. Hele mit underliv er som et stykke tatar. Min pik er stiv og stritter op i en vinkel på 45 grader. Også mit ansigt er rødt. Tårerne løber ned ad mine kinder, og jeg skiftevis græder og snøfter. - Godt så har du måske lært det? Jeg går nu, men når jeg kommer tilbage forventer jeg alt det andet tøj strøget og lagt på plads. Ellers er det spanskrøret. NU VED DU DET!

Madame sejlede ud iført en nystrøget blå bluse og en ren nederdel..

Jeg er begyndt at stryge. Det svir og gør ondt så jeg har ikke taget bukserne på. Det vil tage hele eftermiddagen og en del af aftenen så jeg kan godt glemme alt om aftensmad. Men hvis jeg ikke når det, venter der et spanskrør forude… ovenpå en maltrakteret ende!

--------------------

Et par dage senere annoncerede Madame, at hun skulle være væk et par dage. - Men tro ikke at I to kan slapper af. Min nevø og min niece kommer og passer på jer. Og I har at adlyde dem. TIL PUNKT OG PRIKKE. Nevøen og niecen ankom. Begge. ca. 18-19 år. - Her er staven, spanskrøret ligger inde på kontoret sammen med en pisk. Nicolai skal kørers hårdt og Bruno er ganske ung så han trænger til at blive afrettet. Held og lykke. Nicolai og jeg stod ganske stille, andet kunne vi ikke gøre. Gad vide hvad de unge mennesker ville finde på under påskud af at “opdrage” os.

Et var sikkert: Det var os det ville gå ud over… og det ville gøre ondt.

-------------------

De unge mennesker spiste og drak godt den aften. Maden havde Nicolai lavet, jeg serverede. Selv fik vi et simpel, med dog rigeligt måltid fra fryseren. Ingen overdådighed her.

Næste morgen var det mit job at rede senge og gøre i orden i gæsteværelserne. Nevøen var ved at give Nicolai instruktion i at slå græsplænen. - Det kan gøres på 20 minutter, ellers er det den her. Jeg hørte Nikolai halvgrædende bede for sig. - Nej Herre, ikke “staven,” jeg skal nok…

- Så kom i gang!

Pludselig stod niecen foran mig medens jeg var ved at skifte lagen. - Nå du er tantes ny slave. Tag dit tøj af. Hvad hedder du? - Bruno mumler jeg. Jeg er 20 år. Jeg tager tøjet af, det er jeg efterhånden så vant til, men alligevel rødmer jeg hver gang, især når det er overfor en pige der er yngre end jeg selv, men som fuldstændig har kommandoen. - Du har en stor pik Bruno. Hvor lang er den? - 15 cm, svarer jeg på lykke og fromme. Jeg har aldrig målt den. - Læg dig på sengen, på ryggen. Hænderne op over hovedet. Jeg nyder det uvilkårligt. For første gang i en rigtig seng i over 4 måneder, med rigtige lagner. Normalt sover Nicolai og jeg på hver sin briks lavet af brædder og med grove lærredslagner over en madras lavet af hø. Her er det en rigtig fjedermadras med hvide lagner og puder. Hvor længe var Adam i paradis? Bruno var det i mindre end 3 minutter. - Få den op at stå. KOM SÅ I GANG. To drønene ørefigner understreger, at det er alvor. - Du vover på at få udløsning. To nye klask. Jeg hiver og slider samtidig med jeg ved at der er en grænse. Jeg har ikke haft rigtig udløsning siden jeg blev slave. Madame sørger for at det ikke sker. Hun våger over lagnerne og finder hun det mindste plet er det omgående 10 rap med spanskrøret. Det er især Nicolai, det går ud over. Han stønner hver nat, medens han forsøger at beherske sig. Min pik stritter. Forhuden er trukket tilbage, og pikhovedet er vådt af præsperm. Jeg kan ikke mere. Og pludselig er hun der! Med snuptag er cowboybukser og trusser forsvundne, og hun sidder oven på mig, medens hun rider mig. Jeg skriger og skriger - NEJ… NEJ. De må ikke frøken. Ikke DET. KLASK klask. Nye ørefigner.. - Her bestemmer JEG slave, og du vover at få udløsning. Jeg stønner og prøver at holde mig tilbage, men til sidst må jeg give efter. - Nåde… nåde. Lad mig komme. Jeg kan ikke mere. Lad mig få udløsning, frøken. Niecen nåede ikke at svare, før jeg eksploderede. Så var det overstået, Frøknen slap mig med et - Føj hvor du lugter. Gå ud og blive spulet med haveslangen, og bagefter laver du et dejligt varmt bad til mig.

Jeg burde have været glad, for at jeg havde fået sex, efter mere end 4 måneders cølibat, men som jeg stod der, under den kolde haveslange, følte jeg bare en enorm ydmygelse og skam. Jeg er ikke et menneske, ikke engang en slave. Bare en hund, der må lægge sig på ryggen og underkaste sig.

---------------------

Nicolai nåede selvfølgelig ikke at slå græsplænen på de 20 minutter og måtte gå den tunge gang ind på Madames kontor og hente pisken. Kort efter kunne jeg høre smældene på den bare ryg blandet med Nicolas hyl. Den nat og de følgende, sov han på maven!

Sådan gik dagene. Hårdt arbejde og hårde straffe. Vi begyndte at længes efter at Madame kom tilbage.

--------------------

En eftermiddag efter at jeg havde serveret the spurgte nevøen: - Sig mig Nikolai. Hvor mange år har du været tantes slave? - 5 år, men før den tid var jeg 6 år hos en anden herre. Det var før Madame købte mig. - Er du stadig bøsse, lød næste spørgsmål. - Nej, jeg har lært at være “ren”. (Det var en sandhed med modifikationer, tænkte jeg og mindedes de blikke han havde sendt mig, når han troede, vi var udenfor overvågningskameraerne.) - Så kan du jo hjælpe mig med Bruno, du ved jo, hvordan det foregår, og tager ikke skade mere. Bruno, tag dit tøj af. NU. Det kom som et lyn fra klar himmel. Jeg har altid været “straight” og afskyet alt homo. Nu skulle det gå ud over mig selv. Læg dig over bordet, spred benene. Åbn dit røvhul, og du, Nicolai, holder ham nede. - La’ vær' nej, tiggede jeg. - Jeg har aldrig haft noget op i røven. Hold op!!! Herre ikke mere. Først var det en finger der undersøgte mig, så blev det til to. Der var næsten ikke plads. Det gjorde rasende ondt da røvhullet blev udvidet. Så kom nevøens stive hårde pik. Rå uden at være smurt, pressede den ringmusklen op. Jeg følte, hvordan han trak den ind og ud indtil udløsningen kom. Jeg stønnede, jamrede mig og skreg, da han trak den ud, tårerne løb ned ad mig. Aldrig havde jeg troet at noget sådant skulle overgå mig. Men nevøen var mere sulten. Han vendte sig mod Nicolai. - Nå vækker det gamle minder? Lad os se hvad du kan? Nicolai reagerede helt modsat mig. Helt roligt, næsten smilende tog han bukserne af og bøjede sig ind over bordet. Så kom nevøen endnu engang. Nicolai sagde ikke et ord, men hans krop vred sig som en orm, medens han stønnede, og savlet drev ud af munden på ham. Omsider var nevøen færdig, også med ham. Nicolai rejste sig, sagde ikke et ord. Jeg så hvordan det løb ud af hans hul. - Tro ikke at I er færdige. Bruno, slik ham ren! - Nej nej jeg vil ikke AUUUUGH! … Iiiiigh! Nevøen havde aktiveret “staven.“ Kun et kort øjeblik, men nok til at al vilje forlod mig for en skærende smerte. Jeg sank på knæ bagved Nicolai og begyndte at slikke hans revne. - Godt, sørg for at komme helt ind, lød det fra niecen, der havde været ivrig tilskuer. Jeg skilte hans baller og stak tungen så langt ind, som jeg kunne. Det smagte modbydeligt. Hvor langt kan man synke, selvom man er en slave?

Lidt kompensation fik jeg dog, da Nicolai bagefter måtte slikke mig.

-------------------

Om aftenen lå vi begge på maven på vores bræddesenge. Pludselig mærkede jeg, hvordan Nicolai lagde sig ovenpå mig og begyndte at slikke min ryg. En varme for igennem mig. Jeg vidste, at det var forkert, og at vi begge kunne blive straffet, men alligevel var det så dejligt. Jeg følte, hvordan hans hånd søgte ned mellem mine spredte ben og greb fat, først om mine nosser, så om min stive pik. Jeg forsøgte at dreje mig for at kysse ham og selv få fat i hans pik. Samtidig tænkte jeg igen: Hvor dybt kan en slave synke. Dette er ikke dig, men en anden der er kommet i paradis.

Næste dag betalte vi begge prisen, 50 slag med spanskrøret og løftet om, at sådan ville det være resten af ugen… En høj pris for et kort ophold i himlen.

---------------

Madame er kommet hjem igen. Alt er ved normale, men jeg er begyndt at tænke: Er det sådan resten af mit liv vil forme sig. Nicolai har været slave i 11 år. Vil han dø som slave? Hvad med mig selv? Vil jeg blive solgt videre når jeg bliver ældre og Madame finder en yngre slave på en auktion. Vil jeg nogensinde få min frihed igen.

Et er sikkert: Den dag jeg underskrev min slavekontrakt ændredes mit liv totalt til en rejse ind i det ukendte. Gad vide hvad der var sket, hvis det ikke var Madame der havde vundet ved auktionen, men den let feminine herre der også bød?

Vil du læse mere af samme forfatter - så tilmeld dig s nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.