Det var i maj 2003, vi var en lille gruppe på 10 unge, 5 kvinder og 5 mænd, alle fyldt 18, fra en klasse på Handelsskolen i Svendborg. Vi havde det vældig godt og skægt sammen. Vi mødtes ofte om fredagen efter skoletid på vores yndlingssted, ”Bowleren”. Vi drak gerne øl og raflede, inden vi tog hjem og skiftede tøj for at fortsætte senere på aftenen på et eller andet diskotek. Den fredag, jeg her vil fortælle om, var det Lisbeths fødselsdag, så det var hende, der spenderede de to første omgange øl, inden det blev de to tabere, der måtte betale omgangen. Vi var i et usædvanligt godt humør alle 10.

Måske nok fordi et af de fag, vi bestemt ikke syntes om, blev der ikke eksamen i det år. Det blev måske også til flere omgange rafling, end det plejede. Vi kom til at tale om vore børnefødselsdage, og hvad vi fik sådan en til at gå med. ”Spillede I også hos jer: Hvem flaskehalsen peger på”? spurgte Lisbeth. ”Ja, mon ikke! Og så tog vi fat på at fortælle om de skægge ting, man havde fundet på, at den, der ejede panten, skulle gøre. Lisbeth, fødselsdagsbarnet, er den helt sikre mest erfarne og ældste af os, spurgte: ”Skulle vi ikke prøve at lege det igen? Vi kan tage hjem til mig.

Mine forældre er 14 dage i Spanien, så vi har hele huset for os selv.” ”Ja, men hvad skal vi lade ejermanden af pantet gøre?” kom det fra Henrik. ”Det skal jeg nok bestemme,” sagde Lisbeth, ”det er min fødselsdag! Jeg fortæller jer om det, når vi kommer hjem.” ”Ja, men skal vi ikke først have noget at spise?” spurgte Katrine. ”Jo, nu skal I bare høre her!” Lisbeth rejste sig op og dirigerede. ”Drengene køber rødvin på vej ud til mig. Mor og far har gin og sodavand i huset, så det behøver I ikke købe. Winnie, Mathilde og Michelle køber pizzaer med. Vi giver dem hver 100 kr. Maria går med mig direkte hjem og hjælper.

Så kan drengene senere få, hvad der bliver tilovers til hjælp til rødvinen. Det ordner vi, når vi er der alle sammen. I ved, hvor jeg bor. Jeg siger jer, det bliver vovet og dristigt, men vi kender hinanden så godt. Det får I mere at vide om senere. Jeg håber, I er friske!” Vi havde godt hørt noget om swingerklubber, men vidste egentlig ikke noget om det. Var det mon sådan noget, Lisbeth havde tænkt sig, for hun var altså mere fremmelig end vi andre. Spændende var det. Da vi kom, stod der i deres havestue 10 drinks klar. Det var gin og tonic, som vi godt vidste, var fødselsdagsbarnets foretrukne.

Da alle var samlet, sagde værtinden: ”Jeg er glad for, I alle kom med hjem, så vi kan fejre min fødselsdag lidt anderledes, end vi ellers har gjort. Når vi nu har spist, vil jeg fortælle jer, om min ide. Jeg har et stort ønske, og det er, at I alle bliver og vil være med. Det kan blive skægt, ufordrende og for de fleste af jer sikkert lidt grænseoverskridende. Skål og velkommen!” Det var en stærk drinks og oven på øllerne, gjorde den hurtig sin virkning, så der blev talt meget og højt. Dertil kom, at alle blev meget kærlige over for hinanden med hænge lidt om halsen, kysse til flere sider og megen latter.

Lige meget hvad der blev sagt, blev der grinet. Vi var på nuværende tidspunkt allerede godt påvirkede. Snarere halvfulde. Glade og frie. Vi spiste pizzaerne og drak rødvin til – nok også mere, end godt var. Men skægt havde vi det, husker jeg. Da vi var færdige, kom Elisabeth med tre kartonner is, som også blev spist. Så tog hun igen ordet. Der blev forbavsende hurtigt stille. Vi var stadig spændte på hendes ide. ”Nu skal I høre. Vi skal lege det, som I godt kender. Vi sætter os inde i dagligstuen på gulvet i rundkreds. Vi drejer flasken, og første gang, den lander på en, rejser vedkommende sig op og tager sin ene sko af og lægger i kurven.

Det er det første, man skal tage af. Det er så den pant, man har afleveret. Næste gang flaskehalsen peger på en, rejser vedkommende sig op og tager en beklædningsdel af, hvis den ene sko er taget af, og nu er det efter eget valg. I må selv om, hvor I vil lægge det tøj, I tager af. Man fortsætter med at spille med, selv om man er blevet helt nøgen. Vi standser denne første del af legen, når alle enten er nøgne eller kun sidder med en enkelt del på. Når vi er nået dertil, går vi i gang med anden del. Den består i, at panterne skal indløses. Vi begynder med en damesko.

Jeg trækker en sko op, og den som den tilhører, går hen og trækker en seddel i damebunken. Der er nemlig to bunker, og i hver ligger der sedler i små kuverter, hvor der står på, hvad man skal gøre. Man må ikke åbne kuverten, før alle har fået trukket sin sko og sidder med en kuvert. Det består af fem forskellige ting, som skal udføres parvis, og som vi andre må se på, bliver udført. Ingen svarede. Vi var målløse. Det var sikkert meget vovet, dristigt og helt sikkert grænseoverskridende for os alle, når Lisbeth havde skrevet sedlernes indhold.

”Ja, lad os bare komme i gang det med det samme!” kom det fra Henrik, som var den, der altid var med på det værste. ”Godt!” sagde Lisbeth, ” men er der nogen, som ikke tør være med?” Maria begyndte: ”Har man slet ikke mulighed for at sige nej, når man har læst, hvad der står på sedlen?” ”Der er fem forskellige dele, så I kan nok regne ud, man skal udføre det sammen med den, der har trukket en tilsvarende seddel fra den anden bunke, så det passer til de fem par, vi er,” svarede Lisbeth. ”Hvad nu, hvis man ikke vil udføre det, der står, hvad gør man så?

Skal man så gøre noget andet i stedet for eller betale noget? Er der slet ingen mulighed for at blive fri?” ”Nej, for så er ideen i legen jo væk. Men man kan bytte sedler indbyrdes. En dreng med en dreng og en pige med en pige.” ”Kan vi få at vide, hvad de fem ting er, så vi kan få chokket nu?” kom det fra Katrine, der altid er ret frisk. ”Det kunne jeg selvfølgelig godt, men så forsvinder noget af spændingen!” Der var helt stille.

”Vil det sige, at hvis man ikke vil, så forlader man selskabet og er ikke med resten af aftenen?” ”Ja!” kom det kort fra Lisbeth og hun fortsatte: ”men vi kender hinanden så godt, at det kan da ikke betyde noget for nogen af os.” ”Jeg er ikke sikker på, jeg tør være med,” sagde Maria. ”Kunne vi ikke bare få tingene at vide, så man ved, i hvilken retning det kan gå?” spurgte Michelle. ”Ja, det kan I godt. Men kun en af de fem ting. Der bliver f. eks. tale om, at et par skal danse, lige som de er.” Der var igen fuldstændig stilhed. Ingen sagde noget. Vi kikkede nysgerrigt rundt.

Det var som om lystigheden, de skægge bemærkninger og latteren helt var forstummet. Jeg så over på Maria, der sikkert var den af os, der var mest genert og mest blufærdig. Hun så bare ned i gulvet. Selv sagde jeg endelig: ”Det vil sige, hvis de begge er nøgne, skal de danse ude på gulvet nøgne, mens vi andre kan stå udenom og glo?” ”Ja, netop! Det er da ikke så slemt, vel? Lad os nu komme i gang. Vi skal have noget mere at drikke! Skål alle sammen. Vær nu lidt friske!” kom det ivrigt fra Lisbeth. Vi skålede, flere tømte glasset helt. Der var ingen, der sagde noget.

Vi gik ind i stuen og satte os i en rundkreds på gulvet, og Lisbeth drejede flasken som den første. Den landede på hende selv. Hun rejste sig hurtigt op, tog sin ene sko af og lagde i kurven. Hun drejede flasken igen. Henrik rejste sig og tog sin sko af. Det gik fint. Alle - minus Maria - havde lagt en sko. Så nu nærmede det spændende sig. Heldigvis landede den på Lisbeth, som hurtigt smed sin anden sko. Det gik vældig fint fremad med at lægge tøjet. Ind imellem skålede vi, så lystigheden vendte efterhånden tilbage. Vi blev mere og mere pjattede. Det kneb først, da Maria skulle vælge mellem at lægge bh eller trusser. Hun valgte bh.

Henrik var helt nøgen, lige som Lisbeth og et par af de andre. Nu sad vi 10, hvor 4 stadig havde et stykke tekstil på, så nu skulle vi i gang med at vælge en af de små kuverter med sedlerne i, når ens sko blev rakt op. Kuverterne var i fem forskellige farver. Vi vidste, at vi ikke måtte åbne kuverten, før Lisbeth gav besked om, hvordan det skulle foregå. Det var ulideligt spændende. Hvad mon der stod på den seddel i den kuvert, man havde i hånden? Den sidste sko, hun trak op, var hendes egen, og hun gik hen og tog den sidste lille hvide kuvert.

Da hun så, hvilken farve kuvert, der var tilbage, så hun helt skuffet ud. Hun kunne åbenbart huske, hvad der var i kuverterne. ”Nu skal I bare høre. Jeg kan sige, at de to, der har en grøn kuvert hver, skal gøre det sammen, der står. Man må selv bestemme, om man vil gøre det med det samme, eller man først vil gøre det, når man har set på et af de andre gøre det, som de skal. Har I helt forstået?” ”Vil det sige, at det par, som skal danse sammen, godt må vente med at gøre det, til de har kigget på et andet par, der måske er gået i gang?” spurgte Henrik.

”Lige netop, og det kan godt være, at to par laver noget på samme tid hvert sit sted, og det betyder, at de så kan ikke se, hvad det andet par laver.” Henrik havde samme farve kuvert som Maria. Hun så meget nervøs og betænkelig ud. ”Husk, I må godt bytte med en anden nu, eller når I ved, hvad den anden skal, hvis I kan blive enige om at bytte. Jeg vil godt bytte med dig, Maria!” Maria, som stadig havde sine trusser på, rakte sin kuvert hen til hende, og de byttede. Ingen andre gjorde det. Det var en hvid, Maria fik i stedet for den røde. Så må de to med blå kuvert åbne og læse.

Ingen går i gang, før de fire første har åbnet.” Mathilde læste sin: ”Danse som du står i et helt nummer fra en plade, I selv vælger!” ”Så må hvid kuvert åbne!” Maria læste: ”Gøre gymnastik i 5 minutter samtidig med partneren!” ”Så må grøn kuvert åbne!” Winnie, læste højt: ”Gå i brusebad med partneren!” Nu blev der grinet højt og kigget. Vi havde begge stadig trusser på, men de ville jo helt sikkert komme af, når vi skulle bade sammen.

”Så kan gul kuvert åbne!” Jeg, Michelle, der sikkert blev helt rød i hovedet, da jeg så hvad der stod, læste højt: ”Gå i spabad med partneren!” ”De to røde kuverter venter vi lidt med, Nu skal vi først have noget mere at drikke!” Hun kom med mere gin, whisky og vodka sammen med flasker med tonic, appelsinvand og dansk vand. Alle skænkede godt op i deres glas, som de alle ville drikke sig mod til. Henrik var blevet helt stille. Indholdet i sin kuvert kendte han ikke, men han så noget betænkelig ud. Vi skålede igen, og Lisbeth sagde: ”Nu må den røde kuvert åbne!” Hun havde jo selv sådan en.

Henrik rev lynhurtigt sin kuvert op, blev næsten bleg og læste så: ”Skal bolle med sin partner et sted, de kan blive enige om!” ”Nej, det kan du ikke mene, Lisbeth!” ”Nå, du vil måske ikke bolle med mig. Det har du da ellers tit lagt op til. Nu har du chancen!” sagde Lisbeth med et frækt grin. Hun fortsatte: ”Så må I gå i gang! Brusebad og spa er i samme badeværelse, men I kan sagtens være der to par. Ja, det kan vi andre også for den sags skyld.” Det var tydeligt at høre, hun var ved at være godt fuld. Hun gik over til Henrik.

De var begge helt nøgne, og hun begyndte at tage ham i skridtet. Vi andre kiggede. Tænk, hun gjorde det, uanset vi var rundt om dem. Nu gik Maria ind i den anden stue med sin partner, og de begyndte at lave lidt gymnastik. Ingen kiggede vist særligt på dem. Samtidig rodede det par, der skulle danse, efter en plade. Det var kun ham, der var helt nøgen, hun havde stadig sine trusser på. De omfavnede varmt hinanden. Jeg tænkte på, om hun mon fik lov til at beholde sine trusser på, når de kom i gang med dansen. Det tydede det ikke ligefrem på, da de ikke var kede af hinanden.

De fandt pladen, lagde den på og dansede ud. Han havde begge sine hænder omme på hendes bagdel helt nede ved trussekanten, som han løftede lidt ud i. Selv skulle jeg i spabad med Svend. Han var en lidt tilbageholdende flink fyr, der også stod helt nøgen. Vi fulgtes sammen ned til badeværelset og åbnede for vandet. Lisbeth og Henrik talte sammen. Jeg så lige, inden jeg forsvandt ned i gangen, at han rystede kraftigt på hovedet, men Lisbeth lagde sin arme om halsen på ham og gav ham et langt kys, som han helt tydeligt gengældte. Det ville være spændende at se, hvad det blev til, og om vi så mere til dem denne aften.

Da vi var kommet ind på badeværelset, hørte vi, Lisbeth råbe til Henrik: ”Jeg henter nu tæppet alligevel!” Hvor pokker ville de mon være? Inde på badeværelset var det andet par allerede godt i gang med at sæbe hinanden ind klar til at tage brusebad. Det var tydeligt gennem ruden – selv om den var dugget – at de begge sæbede hinanden grundigt ind over hele kroppen. Jeg smed resolut mine trusser og stillede mig op i spaen. Min partner kom hurtigt efter. Vi sæbede os selv ind, skiftedes til at bruse os af, inden vi fyldte karret helt med dejlig varmt vand. Vi kunne tydeligt se, de to i bruseren kyssede og krammede hinanden voldsomt og kærligt.

Nu var Winnie vist ikke så ked af det og genert mere. Mig og min partner satte os tæt sammen. Begge havde vi taget vores glas med, og vi skålede. Pludselig tog han mig rundt om nakken, bøjede mit hoved hen til sig og kyssede mig. Det kom så overraskende, at jeg ikke gjorde modstand. Det var nu rart. Han begyndte også at røre mine bryster ganske forsigtigt. Han gjorde det ret rart.

Da vi to par i henholdsvis bruser og spa havde været der en halv times tid, og vi havde kysset og krammet ret intimt, kom det fra Winnie: ”Skal vi fire ikke følges ned i stuen og se, om Lisbeth og Henrik er der?” ”Jo, lad os det, vi tager bare et håndklæde om os, så vi ikke bliver for kolde!” tilføjede jeg. Som sagt, så gjort. Vi skyndte os alle fire ned ad gangen og ind i stuen. Midt på spisestuebordet lå Lisbeth på et tæppe. Selvfølgelig stadig helt nøgen. Henrik stod nedenfor og nulrede hendes brystvorter med den ene hånd, mens den anden var nede i hendes fisse. Det var tydeligt, Lisbeth nød det.

Det kunne både ses og høres. Hun stønnede og gispede efter vejret. Så kom det lidt efter fra hende hviskende: ”Henrik knep mig. Jeg vil kneppes nu. Jeg trænger sådan! Kom nu op til mig!” Han krøb straks op på bordet, og efter at havde spredt hendes ben lagde han sig på hug mellem dem og gned igen hendes fisse og nulrede vorterne. Lisbeth rejste sig lidt op: ”Kom nu, Henrik! Jeg vil ikke vente længer på din pik!” ”Tag lige hendes arme og hold dem ud til siden!” sagde han kort henvendt til de to, der var vores partnere, ”så kan hun nemlig ikke kradse mig!” De gjorde det straks.

Henrik krøb nu op på hende, førte sin stive pik ind i hende og begyndte at pumpe løs. Hun sukkede dybt og højlydt. Han stønnede også voldsomt, og Lisbeth prøvede at vende og dreje sig, men kunne ikke, fordi hendes arme blev holdt af de to andre mænd. Hun gispede højt og nærmest råbte: ”Mere, mere Henrik! Åh, du gør det godt. Bliv ved. Ja, hurtigere, mere, mere. Knep mig, knep mig!” Så kom hun i en dejlig orgasme, og lige efter kom Henrik også. De to slap hendes arme. Hun klemte Henrik ned til sig, kyssede ham og sagde: ”Du er jo en skøn elsker. Hvorfor prøvede du på at blive fri?

Var jeg så forfærdelig at kneppe med?” ”Nej, men jeg ville ikke ligge her. Jeg ville have været nede på dit værelse alene med dig. Det var bare det.” ”Ja, men så kunne de andre jo ikke se os!” kom det fra Lisbeth. Jeg må lige slutte med at fortælle, at Henrik blev ikke eneste, der bollede med Lisbeth på hendes fødselsdag, og hun var heller ikke den eneste pige, der den aften bollede. Vi var flere. Mage til fødselsdag og børneleg har jeg ikke siden oplevet. Men Lisbeth har snart fødselsdag igen! Vi er stadig gode venner alle 10.