Beskyttelsesforeningen del 3

Hvad mørket gemte

Total mørke og stilhed, et lille smæld eller eksplosion, de så et blink, og efter det intet. En stemme i mørket spurgte efter en lommelygte, lighter, tændstikker eller noget at se med, men ingen havde nogen af delene. Møg, ung som ældre havde de glemt det. Ingen vinduer hvor lyset kommen ind, ikke et enkelt glimt, kaos i lokalet.

Dette havde ingen forudset. Et eller andet lys måtte der jo være her. Skikkelser stødte sammen men ingen fand noget som kunne give lys. Opsynsmanden var bundet og han var tavs. Den ældste dommer var, da lyset gik, optaget med intime bevægelser. Nu var de skjult af mørket.

Ingen så hvad pigen på bordet oplevede og de to yngste dommere holdt en defekt lampe med ledning. Den kvindlige dommer var til daglig brutal i sin opførsel, hvad om hun udvidede virksomheden nu. Støn var det eneste som hørtes i rummet og det var mange.

Alle blev overrasket af mørkets magt, det var utroligt at de ikke havde tænkt på at en sådan situation kunne opstå. Der var en spændt situation i hele rummet som indeholdt så tæt en stemning fra før. Ingen vidste hvad der foregik i øjeblikket, det kunne ikke fortsætte.

Ååå, ååå, åååååå, hørtes tydelig. Hvem var det? Det var en voksen stemme. Åååååå, jjaaaaa, ååååå, jaaahhhhh. Det var opsynsmandens røst som lød og til slut jamrede sig i mørket.

Et skrig fra pigen, skælvende som en fiol. De måtte finde lys, nogen måtte komme til fornuft og gøre noget. Det raslede i noget metal eller tykt plast fra noget der faldt på gulvet og et AUU, blev stønnet ud i rummet.

Hvor var sikringerne, hvor var skabet, opsynsmanden måtte løsnes og træde i funktion.

"Opsynsmand, kan du finde skabet? Har du en lommelygte et sted?"

Opsynsmanden havde overtaget, det var han klar over i mørket.

"Nu ved jeg jo ikke om jeg kan hjælpe jer, en skadefro røst, lidt hæs, men med en sikkerhed om at så der var mørkt var han i sikkerhed."

Et lavt skrig hørtes igen, det var pigen på bordet. Der var lidt panik i stemmen, noget ondt blev udført i mørket. De to yngste dommere havde revet noget ned fra det tunge egebord og var tydeligvis i bevægelse et eller andet sted.

Det var panik rundt om i rummet, ingen tvivl om det. Den kvindlige dommer havde ikke åbnet munden, og det var skræmmende for de som kendte hende. Dommerne burde få fart på, de ældre ventede skadefro, de yngste kunne ikke takle denne situation, alle havde noget at tænke på, og lyset var væk.

Lokalet var støttet af staten, men reglene var ikke fulgt, de ældre ønskede det, men de yngre gav fanden i det. Dette var krise, alvorlig krise og dette ville få medlemmene til at samle sig om opgaven, ellers var det ude med dem.

Det raslede i kæderne længere inde og en ting var sikkert, kæderne var fæstnet på opsynsmanden, nogen forsøgte at løsne ham. Lyset måtte komme, men det tog sin tid når ingen vidste hvor sikringerne var og ingen havde tændstikker eller batterilys.

Efterhånden havde alle fået nattesyn, så de kunne skimte omridset af bordet i midten af rummet. Alle de involverede i rummet begyndte at se svagt forskel på faste genstande og blanke ting rundt om i rummet.

To personer ved bordet kunne svagt anes, de yngre dommere holdt sig til bordkanten og vandrede rundt på hver sin side. Pigen lå bagover strakt ud og et mørkt hovede var stadigvæk i hendes skød, nemlig den kvindlige dommer. Hendes hænder kunne skimtes på pigens spidse bryster, en på hver af dem.

Ikke en lyd kom fra hende nu og den ene af de yngste dommere nærmede sig hendes hoved på sin vej rundt om bordet. Det så bestemt ikke ud til at alle var interesseret i at lyset kom tilbage sådan lige med det samme. De var i bevægelse sådan at det så ud som om de ledte efter skab, sikringer, eller noget at lyse med.

Den anden af de unge stødte mod den kvindlige dommer og han synes nok mørket godt kunne vare lidt længere, som han stod der og gramsede med begge hændene under hendes skjørter. Hun var så optaget med det på bordet, at hun ikke lod sig forstyrre af noget andet, det var tydeligvis længe siden hun havde fået en sådan anledning til at dyrke sine lyster i fred for andre.

Kæderne raslede igen, og det tætte begmørke var lidt lettere. En person bevægede sig sagte fremover fra platforment hvor knægten og nu opsynsmanden havde stået. Det var nu muligt at skimte lidt i mørket. Han var stadig nøgen, og bagved ham var den ældste dommer ligeledes nøgen. Gad vide hvad der havde foregået i mørket. Dommeren havde nok forsynet sig fra hans krop på skammelig vis, jo det var nok ugler i mosen.

Opsynsmanden gik sagte frem mod bordet og alle kunne skimte at han stadigvæk var nøgen og at hans pik han lige ned nu. Han bevegede sig mod indgangspartiet som var åbent ind mod rummet og bevægede sig forsigtigt hen hvor skillevæggen skulle sættes op.

En nøgle blev taget ned fra væggen og han åbnede skabet. Alt dette rod bare for nogen sikringer, han fumlede med nogen æsker og skruede på nogle dingenoter og endelig kom lyset igen.

De blinkede med øjnene alle sammen, så lige lidt som havde der været mørkt. Men det varede ikke længe. Den unge knægt sad på den ældstes skød og de sad ikke roligt, men stoppede straks da lyset kom.

En af de yngste havde sin pik i munden på pigen og den ene fod på bordet, hendes hoved var bøjet bagover for at tage imod ham. Skørtet på den kvindlige dommer lå langt oppe på ryggen, hendes bagdel blinkede hvid og rund i lyset. Hendes ansigt var begravet i pigens skød.

Hun rettede sig hurtigt op og missede mod lyset. Fissesafter løb fra hendes kinder. Opsynsmanden havde dækket sit lem med hænderne, og var på vej hen for at hente sine klæder ved platformen.

Alt var pludselig tilbage i den gamle gænge, og dette skulle ikke ske en gang til, det var alle klar over.

Da han passerede pigen, skævede opsynsmanden til den som havde pikken i hendes mund, og på den kvindlige dommer som forsøgte at samle sine skørter og pigens trusser og få orden på alt det som lå rundt om dem. Knægten gned sig op af dommeren og en stiv pik kom til syne, den havde nok ikke ligget op langs hans ryg. Pigen kom op og stå og han som havde været i hendes mund måtte slippe hende.

Hvad ville der ske nu? Opsynsmanden vidste alt, alle var afsløret og ingen kunne gøre noget ved historien, som var sand. Muligheden havde været bedre til at begynde med, men nu havde det taget overhånd, så de måtte redde stumperne.

Dommerne nærmede sig bordet, nikkede til hinanden, udvekslede blikke og nogen korte ord, så tog de opsynsmanden mellem sig. Forklaringen kom nu på bordet. De havde købt denne bygning af kommunen til nedrivning og klaret at redde den med nød og næppe ved hjælp af lån, og de havde søgt statsstøtte for at restaurere og føre huset tilbage til gammel kulturtradition, og ingen skulle vide at de havde ritualer der og klubbhus med ugenert beliggenhed midt i centrum.

Ritualene og orgierne var nedarvet i flere generationer, men de fik stats- støtte for at bringe huset tilbage til dets tidligere funktion, derfor måtte de finde et navn som kulturen var tjent med, det blev : Beskyttelsesforeningen for bybebyggelse. Nu havde de afsløret sig selv og tableauet de havde sat i værk for at få folks opmærksomhed rettet mod huset, ja den kunne de bare glemme.

De to nøgne unge skulle stå i kæder i kors på torvet og vride sig til folks medynk og råbe deres krav og ønsker om flere penge. Den gik ikke nu, de unge kunne overtage hele klubben og kæmpe deres egen kamp efterfølgende.

En Beskyttelsesforening som denne, ville ikke kunne tåle opmærksomhed fra offentligheden.

Oversat til dansk af Nanna Naye iflg. personlig tilladelse.