Som fortsættelse af SOLGT kommer nu... Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER At betale prisen - del 5 Resumé: Ikke alle bryder sig om Julie i efterkrigstiden, og i nødværge er hun nødt til at skyde en "indbrudstyv" – panisk flygter hun ud til Paul med sin datter Caroline. Paul der udnyttede hendes svaghed for dominans og smerte under sit ufrivillige ophold hos ham i krigstiden men samtidig ubevidst blev far til hendes barn. Hun vågnede næste morgen, da Caroline ublidt rev hende i håret. Hun knugede den lille pige ind til sig, til hun sprællende begyndte at brokke sig. Hun så op og kiggede på hans bekymrede ansigt. Hun så spørgende på ham.

”Er du ok?”Hun nikkede. Ja det var hun. Lige nu i hvert fald. Hun regnede med at hun var i sikkerhed her, men hun måtte snart videre. Hun måtte gå under jorden med Caroline. Der var ingen anden løsning. Caroline sprællede sig fri og kravlede ned på gulvet. Hun gik hen til sin far og trak ham i buksebenet til han tog hende op. Hun lå smilede og betragtede dem. Far og datter havde det godt sammen, det var der ingen tvivl om, men den rynke han havde fået i panden klædte ham ikke. ”Der er morgenmad om fem minutter.

Så se du nu at komme i bad og få tøj på, så dækker vi bord imens.” Hun strakte sig dovent og gik ud på badeværelset. Da hun tørrede sig efter badet, fik hun øje på sig selv i spejlet. Hun stirrede forbløffet på den tilfredse og afslappede kvinde, der kiggede på hende derindefra. Hun var ikke i tvivl om, hvor den tilfredse mine stammede fra. Hun rødmede let ved tanken om hendes opførsel aftenen før, men hun vidste, at det var sikkert nu, da hun ikke ville se ham mere når Caroline og hun forsvandt. Hun måtte have datteren i sikkerhed uanset, at det ville blive hårdt både for Caroline og Paul.

Men mon ikke han var enig med hende? De havde jo begge været vant til at vurdere risikoen for opdagelse og kendte, fra hver deres side, til at skjule sig godt. Hun klædte sig på og nød, at hun ikke skulle have et øre på Caroline. Det her var luksus. Hun gik smilende ud i køkkenet ledt på vej af duften af varmt brød. Caroline sad i sin stol med syltetøj i hele hovedet og smilede, mens hendes små fingre krammede en bolle. Hun kyssede sin datter i håret, da hun gik forbi hende og satte sig så på sin plads. Hun kiggede ned på tallerkenen og så, at der lå to pas.

Hun åbnede det ene og stirrede forbløffet på, hvad der lignede et fuldkomment ægte pas til Caroline. Kun var det ikke det navn der stod i det. Hun tog det andet og stirrede forbløffet på et billede af sig selv, dog havde hun mørkt hår og en kraftig makeup på. Navnet var heller ikke hendes. Hun klappede det sammen og kiggede spørgende på ham. ”De er ægte.” ”Jamen hvordan?” ”Jeg har stadig mine kontakter og, når du nu har formået at gøre så mange mennesker sure, ja så frygtede jeg, at det kun var et spørgsmål om tid, før I ville få brug for nye identiteter.

Alt er i orden, der er bankkonti i dit navn som har været i brug længe, fødselsattest på Caroline osv. De to personer eksisterer tilsyneladende, man skal i hvert fald se meget godt efter, hvis man skal se, at de ikke gør.” Hun gloede måbende på ham. ”Du er ikke den eneste, der er god til dit job Julie, men vi kan snakke, når Caro skal sove til middag, for der er nogle ting, vi skal have fundet ud af nu.” Han smilede skævt til hende og de spiste deres morgenmad i fred og ro. Formiddagen gik hurtigt, men det hjalp også, at hun i dag havde sovet længe for første gang siden Caroline blev født.

Hun følte sig udhvilet og glad og nød at tusse rundt sammen med Paul og Caroline, mens de hjalp hinanden med at rydde op og gøre rent. Det ellers så ulastelige hjem, bar præg af, at han havde haft et sygt barn, men i løbet af ingen tid, havde de ved fælles hjælp, fået fjernet de værste fedtfingre og samlet legoklodserne op bag sofaen. Det var en formiddag med smil og latter og snart lå Caroline og sov. Da hun kom ind i stuen efter at have puttet hende, sad han i sofaen. Han gjorde tegn til, at hun skulle sætte sig ved siden af ham og rakte hende et krus kaffe. ”Du vil under jorden nu ikke sandt?

” Hun nikkede lettet. Så havde han altså forstået fornuften i det. ”Der kan man bare se, man kan tro, man kender et menneske til bunds og så lærer man noget nyt. Jeg havde aldrig troet, at du så nemt gav op og lod dig kue til tavshed.” Han så let hånligt på hende og hun stirrede rasende retur. ”Det handler ikke om mig. Det handler om min datters sikkerhed.” Hun rejste sig halvt op, men han lagde en hånd på hendes arm og trak hende ned at sidde igen. ”Hør efter. Hør nu for en gangs skyld efter. Der er andre end dig at tage hensyn til her.

Du kan ikke bare skalte og valte med andre mennesker liv mere. Du svigter Caro, mig, alle de kvinder, som dine ord kunne have reddet i fremtiden og du svigter dig selv.” Hun stirrede målløs på ham. Forstod han da ingenting? ”Du er en kujon.” Hun gispede højt og ville svare ham med han afbrød hende. ”Hør så efter! Lige så snart du er ved at miste kontrollen, bliver du bange. Du er rædselslagen for ikke at kunne styre det hele. Jeres aktioner var planlagt ned i mindste detalje så alt var under kontrol, du havde fuldstændig styr på den mand, der stod i din stue, men da politiet kom, knækkede du.

Nu ser du muligheden for en situation du ikke selv kan kontrollere og så tager du sagen i egen hånd og genvinder kontrollen ved at stikke af. Du er en tåbe. En vaskeægte tåbe. Hvis du ikke var så bange for at miste kontrollen, kunne det være, du var villig til at overveje, hvad jeg kunne gøre for jer. Du har ret. I skal ikke tilbage til den lejlighed. Det er alt for usikkert. Men du skal ingen steder. I bliver her hos mig. I er i sikkerhed her.” Hun jamrede. ”Jeg vil ikke være din slave.” ”Du gode Gud. Er der nogen der har sagt du skulle være det?

Jeg har aldrig haft et ønske om, at du skulle være min slave. Du er ikke en slave, du kunne måske kues og trues til at blive det, men jeg kuer ingen. Hvornår har jeg tvunget dig til noget, du ikke ville? Det er rigtigt, at var der nogensinde en kvinde, som berettigede slaveri, så er det dig, for du har ødelagt så meget for os alle tre med din stædighed, men nu stopper det. Giv slip. Du er ikke alene om det her.” Hun var mundlam. Han havde jo ret. Hun ville have kontrollen og han havde aldrig bedt hende om at være slave i hans hjem. Hun havde bare troet, at det var sådan han ville have det.

Hun havde aldrig spurgt ham. ”Jeg troede …” Hun gik i stå. ”Ja. Jeg ved godt hvad du troede og det er måske også min fejl, at jeg lod dig blive i troen, men jeg ville så gerne have, at du fandt ud af det selv. Jeg var i perioder hård ved dig dengang, men din stolthed og stædighed var ved at gøre mig vanvittig. Det er den i øvrigt stadig.” Han lo og trak hende ind til sig. Hun puttede sig ind i hans favn og nød trygheden. ”På to punkter, nej på tre vil du ikke kunne bestemme egenrådigt. Caroline er vores datter, ikke kun din.

Hvad der angår os begge og livet i dette hus, besluttes i fællesskab.” Han løftede hendes ansigt op og så smilende på hende. Hun så spørgende på ham, han havde kun nævnt to punkter. Han smilede skævt. ”I min seng bestemmer jeg og jeg alene Julie.” Hun gøs, men det var ikke af skræk indså hun til sin forbavselse. Hun nikkede kort. Han havde ret. De to første punkter kunne ikke diskuteres. Det var blot ret og rimeligt og det tredje punkt ville hun slet ikke diskutere. Det var som det skulle være og som de begge ønskede det, selvom det var svært at indrømme for sig selv. ”Hvordan skal vi så gøre det?

Jeg mener, der er ikke meget fidus i, hvis Caroline og jeg skal være spærret inde her.” ”Det skal I heller ikke. Caroline skal i vuggestue og du skal passe dine skriverier om dine notater, deltage i de ting du har deltaget i osv. Du skal bare sørge for at understrege den triste påklædning man altid har set dig i og så må du finde dig i at gå noget anderledes klædt til daglig.” ”Jeg er nødt til at finde et arbejde. Jeg får ikke meget andet end æren ud af de konferencer og kan faktisk ikke deltage, medmindre jeg får billetten betalt.” Hun sukkede lidt flovt. Han smilede bredt.

”Tja, det skal ikke være for pengenes skyld, du skal arbejde, for du er en ret velhavende dame.” Hun gloede på ham, men han rejste sig bare og gik hen til billedet af Caroline, som han havde hængt op, der hvor tegningen af hende havde siddet. Han flyttede billedet og åbnede en boks, der sad bag det. Her tog han nogle papirer ud. ”Det her er dit.” Han rakte hende et stykke papir, med oplysninger om en konto i en schweizisk bank. En konto, der stod i hendes navn og hvor der stod 2 millioner frank. Hun så forvirret på ham.’ ”Hvordan?” ”Det er skam dine penge, du har ærligt og redeligt tjent dem. Tænk dig om.

Tror du, jeg ville røre de penge, jeg fik for at lade dem bruge dig den aften?” Hun gøs ved mindet. Så smilede hun bredt. ”Jeg var ikke klar over, at jeg var så mange penge værd.” Hun lo. Han lagde armen om hende og kyssede hende varmt. ”Din værdi, min dejlige, kan ikke gøres op i penge. Til gengæld lover jeg dig, at når Caroline er faldet i søvn i nat, kommer du til at betale af på din gæld til mig.” Han bed hende blidt i øreflippen og hun mærkede, hvordan hendes underliv trak sig sammen i forventning. Så slog en tanke ned i hende og hun så bekymret på ham.

”Vil jeg blive straffet, hver gang jeg gør noget, du ikke bryder dig om? ” Han lo stille og lunt. ”Frist mig ikke Julie. Det ville sikkert gøre et liv med dig uendeligt meget nemmere, for jeg er bange for, at det vil slå gnister mange gange i tiden der kommer, men nej, ikke medmindre vi aftaler, at det er sådan og så kun for ganske specifikke ting. Nej min pige. Den lille hvide løgn du stak dem i Haag, vil du afregne for resten af dit liv. Men hvem siger, at jeg behøver at have en undskyldning for at lege med dig? Du ved nok. Min seng.

Min vilje.” Hun tog sit kaffekrus og nippede til den halvkolde kaffe, mens hun forsøgte at rumme, det han havde sagt. Han så på hende og så lidt bekymret ud. Han sukkede. ”Det er ikke helt retfærdigt af mig, at jeg udnytter, at du er så rystet, som du er nu, men jeg vil ikke risikere at miste jer igen og bare rolig, jeg forventer ikke, at du stiltiende finder dig i mine beslutninger, når du først har sundet dig. Det ville være dejligt, men så naiv er jeg ikke.

Jeg vil foreslå, at du tager dig en lur, for du er stadig træt efter i går og i aften vil du foretrække at være frisk.” Han smilede drillende til hende, da hun rejste sig og gik i seng. Ja hun var træt. Det føltes som om, at hun aldrig ville kunne sove sig fra den træthed, der sad i knoglerne på hende. Hun faldt hurtigt i søvn og vågnede ikke før Caroline og Paul kom ind for at sige, at der var aftensmad nu. Hun undrede sig stille over, hvordan hun var begyndt at tænke på ham som Paul. Før havde hun tænkt på ham som Kaptajnen, hendes ejer eller blot ham.

Måske hang det sammen med, at hun nu så mange flere sider af ham end dengang. For en gangs skyld var hun alene om at bade og putte den trætte Caroline. Han havde bedt hende om det, da han havde noget han skulle have lavet og hun nød tiden alene med sin datter. Han kom dog ind for at kysse den lille pige godnat og det var en træt og tilfreds lille pige, der faldt i søvn. Da hun gik ind i stuen efter at have puttet Caroline, mærkede hun, at hun både var småtændt og nervøs. Det føltes sært på denne måde selv at have bedt om det, men den var jo sådan det var.

Hun ønskede det jo lige så meget som han gjorde. Han sad ved skrivebordet da hun trådte ind, men så op på hende og smilede. ”Sover hun?” ”Ja. Hun faldt i søvn med det samme.” ”Kom her.” Hun gik hen til ham og han trak hende ned, så hun sad på hans skød, med hans arme omkring sig. Hun kunne mærke, hvordan en kriblende varme begyndte at sprede sig i hendes krop i forventningen om, hvad der skulle ske. Han åbnede en skuffe i skrivebordet og tog et stykke flettet læder frem. Det var langt og smalt kun lidt bredere end et kraftigt snørebånd. Han flyttede hendes hånd og bandt det om hendes hals.

”Så længe det sidder om din hals, er det mig der bestemmer. Protester og dårlig opførsel vil blive straffet. Det er udelukkende mig, der bestemmer, hvornår du skal have det på, og hvornår det skal af igen. Forstår du det?” Hun rødmede og nikkede. ”Rejs dig op og tag dit tøj af.” Hun adlød med hænder, der rystede af begær. Hvordan kunne en så enkel ordre tænde hende så meget? Hurtigt stod hun nøgen foran ham og han betragtede hende smilende. ”Stå pænt!” Hun gøs, lige den ordre tvivlede hun på, at hun nogensinde ville komme til at nyde, men hun foldede hænderne bag sin nakke og spredte benene. Han rejste sig og gik rundt om hende.

Han lod sin hånd falde med et klask på hendes balde og hun gispede højt. Hun mærkede, hvordan varmen fra balden spredte sig ned mellem hendes ben, og hun svajede dybt i ryggen, indbød til mere. Igen faldt hans hånd på hendes balde. Hun strammede grebet om sin nakke og koncentrerede sig om at svaje i ryggen og nyde det. For det var det hun gjorde, hun nød det. Slagene begyndte at falde tæt på hinanden og langsomt lod han styrken i dem stige. Hun kunne mærke, hvordan hendes balder brændte og hendes skød nærmest dryppede. Så stoppede han. Hans hånd gled blidt rundt på hendes glødende balder og hun kunne ikke kvæle en stønnen af nydelse.

Han gik rundt om hende, løftede hendes ansigt op og så hende ind i øjnene. Han kyssede hende varmt og hun gengældte ivrigt hans kys. Han trak sig lidt væk og betragtede hende smilende. Hun gengældte hans smil. Han gik væk så hun ikke længere kunne se ham og hun lukkede øjnene og nød fornemmelsen af varme i kroppen. Det gjorde ondt, men det var så dejligt. ”Læn dig frem og tag fat i kanten på skrivebordet.” Hun for forskrækket sammen, da hans stemme lød helt tæt på hendes øre, så slap hun grebet om sin nakke og tog fat i skrivebordet.

På denne måde blev hele hendes krop tilgængelig for ham og hun mærkede hvordan han fingre gled rundt på hendes drivvåde skamlæber. Hun bed sig i læben for ikke at stønne højt af nydelse. Så mærkede hun noget hårdt og kantet der bed sig fast i den ene skamlæbe og hun jamrede sagte. Det gjorde ondt. Det samme gentog sig med den anden, men hun genkendte nu fornemmelsen fra, når han havde sat klemmer i hendes bryster. Smerten fortog sig langsomt og hun slappede det faste greb hun havde haft om kanten på skrivebordet. Han trak lidt i klemmerne for at sikre sig at de sad fast, så mærkede hun et underligt træk i dem, der blev ved.

Hun gispede og stod lidt uroligt. Så mærkede hun, hvordan trækket i skamlæberne ændredes, som om han havde hængt noget i klemmerne. ”Stå pænt.” Hun rettede sig forsigtigt op, men ikke uden at sætte det i svingninger. Hun stønnede sagte. Han blev stående bag hende og greb fat om hendes bryster. Han æltede dem hårdhændet for så at nulre vorterne. I starten blidt men langsomt mere og mere hårdhændet. Han havde klædt sig af, for hun kunne mærke hans nøgne krop mod hendes glødende balder. Hans stenhårde lem stødte mod hende og øgede trækket i hendes skamlæber. Han klemte hårdt om hendes brystvorter og hun mærkede smerten skyde gennem hende som lyn.

”Læn dig frem og tag fat i kanten på skrivebordet.” Hans stemme lød hæs og fremmedartet, men hun adlød omgående. Han stødte hårdt og hurtigt op i hende og snart blev trækket i hendes følsomme skamlæber øget i takt med hans hårde stød i hendes krop. Hun jamrede højt. Hans hænder lå fast om hendes hofter og trak hende indover hans pik. Hun kunne mærke at hun var ved at komme. ”Må jeg ikke nok komme?” ”Jo kom. Kom nu.” Hans ene hånd gled ned mellem hendes ben, kneb blidt i hendes klit og rev så klemmerne af hendes skamlæber. Hun skreg og skreg, mens orgasmen skyllede gennem hendes krop, sammen med smerten fra hendes skamlæber.

Han kom kort efter hende. Hårdt og hurtigt. Hun kunne mærke hvordan hendes ben rystede under hende og han trak hende forsigtigt med sig ned i sofaen. ”Vil du virkelig undvære noget så perfekt som dette Julie? Hun rystede på hovedet og smilede til ham. Fortsættes HER