Institut for eufori
Del 1 - Ankomsten

Bremser hvinede, et tog rullede ind på den øde perron og stoppede. Kun to mennesker stod af, en mand og en kvinde. Manden skyggede for solen og fik øje på den store varevogn, hvorpå der stod "Institut for eufori". Han tog et fast tag i den unge kvindes overarm og førte hende over mod bilen. Det var ikke til at se, om der var liv bag de sorte bilruder. Først da konduktørens fløjte havde lydt og toget var rullet ud fra stationen, blev bilens fordøre åbnet og en mand og en kvinde i hvide kitler steg ud. Ved synet af de hvide kitler, blev kvinden fra toget grebet af angst. Hun forsøgte at vriste sig løs, men de to fra bilen sprang til og holdt kvinden fast i hver sin arm. Hurtigt og rutineret blev hendes hænder fikseret på ryggen med et par blanke håndjern. Manden fra toget sagde et par beroligende ord til kvinden og kyssede hende farvel. Derefter fik hun en sort stofpose over hovedet og blev gennet ind på bilens bagsæde. Den anden kvinde satte sig ind ved siden af hende. De to mænd udvekslede et par bemærkninger og gav hinanden hånden. Bildørene smækkede og bilen kørte bort med stor fart. Manden hev en avis op af lommen og satte sig til at vente på næste tog tilbage.

Bilen skulle ikke langt, men den kørte en besværlig omvej ad markveje, gennem en skov og et par gange rundt i en lille landsby. Turen endte foran en gitterport. Chaufføren trykkede på en fjernbetjening, portene gled op og bilen trillede ad en lang allé ned til en stor herregård fra 17-hundredtallet. Sten og grus knasede, da bilen tog en tur rundt om en cirkelformet græsplæne midt på gårdspladsen og stoppede foran en majestætisk trappe op til hovedbygningen.

Den sorte stofpose blev fjernet og den unge kvinde blev bedt om at stå ud af bilen. En mand i sort jakkesæt ilede ned ad trappen for at tage imod. Så snart han havde solidt fat i kvindens overarm, smækkede bildøren og varevognen satte i gang med hjulspind i de løse småsten. Kvinden blev ført gennem det store hus og til et smukt værelse med udsigt til haven, hvor hun fik besked på at vente. Efter hvad der føltes som en uendelighed, gik døren op og en ældre herre kom ind. Han satte sig ved et stort skrivebord, kastede et blik på nogle papirer og rejste sig så igen. "Goddag frøken Mortensen. Jeg beklager den megen dramatik." Han gik frem for at hilse, men opdagede så, at kvinden stadig havde håndjern på. Han fandt en nøgle i en skrivebordsskuffe, fjernede håndjernene og gav så hånd. "Mit navn er Sandvig. Jeg er leder af dette institut. Vær så god at sidde ned. Allerførst skal jeg være helt sikker på, at De ved, hvorfor De er her?" "Øh... ikke helt," svarede kvinden, idet hun satte sig i en enorm Chesterfieldstol. "Jørgen sagde, at jeg skulle gennemgå en slags kursus." "Det er korrekt. Jørgen Klarsø er Deres... forlovede?" "Ja. Vi skal giftes til efteråret." Hun smilede rødmende. "På den betingelse, at De frivilligt gennemgår et kursus af tre ugers varighed, som Deres kommende mand og jeg har tilrettelagt." Hr. Sandvig så på hende over de uindfattede briller. "Åh, javel. Hvad går kurset ud på?" "Det vil De tidsnok få at vide i detaljer. Lad mig bare nøjes med at sige, at det har til formål at øge Deres bevidsthed om Dem selv som seksuelt væsen og evt. forbedre Deres evner på det seksuelle område. Udvide Deres seksuelle horisont så at sige." Kvinden så lettere overrasket ud; "Har Jørgen bedt om det?" "Det har han, kære frøken, men De må ikke opfatte det som en kritik. Vi kan alle sammen lære noget og blive bedre til det, vi gør. Så vidt jeg kan forstå, har De ikke så mange erfaringer på det seksuelle område?" Kvinden rødmede igen og kiggede ned. "Nej, jeg er faktisk næsten jomfru." "Der ser De. Derfor er det en helt naturlig ting, at Deres kommende ægtemand vil sikre sig, at han ægter en kvinde, som ikke mangler lyst eller evner i sengen. Jeg skal derfor spørge Dem, om de er indstillet på at gennemføre kurset?" Hun tænkte sig lidt om og knejsede så med nakken. "Og hvis jeg siger nej tak?" "Naturligvis kan De sige nej. I så fald har vi ikke bemyndigelse til at tilbageholde Dem mod Deres vilje. Men så bliver der næppe bryllup til efteråret. Elsker De Deres forlovede?" Nakken bøjede sig igen. "Naturligvis gør jeg det. Jeg vil gøre alt for ham, også gennemføre dette kursus, Hr. Sandvig." "I så fald er De her frivilligt og De kan ikke nægte at deltage i nogen af de aktiviteter, som kurset omfatter. Det vil jeg gerne have, at De skriver under på." "Hvorefter jeg har givet tilladelse til alt, hvad De måtte finde på at gøre ved mig?" "Nej, frøken, men alt hvad jeg har aftalt med Deres forlovede. Ikke i detaljer, men i store træk. Så hvis De stoler på Deres forlovede, behøver De ikke være nervøs." Kvinden bøjede hovedet for at tænke sig om. Men kun et øjeblik. "OK, så vil jeg godt skrive under. For Jørgens skyld."

Den nat havde hun svært ved at sove. Tankerne kørte rundt i hovedet, og hun var nervøs for hvad morgendagen ville bringe.

Morgenen oprandt med strålende sol. Kvinden – Marlene - vågnede langsomt og var først lidt i tvivl om hvor hun var. Pludselig slog det ned i hende. Åh ja – i dag sker det så. Hvad det så end er. Døren gik op og en purung pige kom ind. Hun smilede stort: ”Godmorgen – har du sovet godt”? ”Øh, ja tak” svarede Marlene og så bort.

Den unge pige stod med noget tøj i hånden. Hun rakte det frem mod Marlene og sagde ”Dette skal du have på mens du er her. Der er morgenmad i spisesalen om en halv time. Bare kom ned, så skal jeg vise dig hvor det er”. Stille og lydløst forsvandt hun igen.

I forbindelse med værelset var der et lækkert badeværelse. Marlene smuttede ud af sengen og ud i badeværelset. Hun tændte for bruseren og skyndte sig ind under den varme stråle. Hun strakte sig og lukkede øjnene mens det varme vand løb ned over hendes krop. Pludselig gav det et sæt i hende. Fra væggene i brusekabinen kom der lige med eet vand. Små brusere var sat ind i væggen, så strålerne ramte hende forskellige steder på kroppen. Uhmmm – det var dejligt. Hun mærkede varmen brede sig i kroppen, da hun fik vendt sig, så en af strålerne ramte hendes skridt.

Det var svært at forlade de varme stråler, men tiden løb.
Hun steg ud af badet, tørrede sig og fik kjolen på. Kjole og kjole var måske så meget sagt. Den var godt nok lang, men den blev lukket over den ene skulder og den samme side som lukketøjet var helt åben. Når hun bevægede sig, kunne man jævnligt se hendes nøgne krop. Det føltes temmelig ubehageligt, at alle skulle kunne se hende næsten nøgen. Hun tænkte sig om et øjeblik, knejsede med nakken og tænkte, at hun skulle vise dem, at hun ikke var til at kue.
Hun gik ud på gangen og ned af en bred trappe, hvor den unge pige ventede hende ved foden af trappen.

Hun smilede og gik foran ind i spisesalen. Der var samlet omkring 20 mennesker i alle aldre. Man kunne se, at de lige var ankommet, så Marlene følte sig pludselig ikke så alene mere.

Ved siden af hende sad 2 piger, der bestemt måtte være tvillinger. De var begge udstyret med et stort krøllet hår og havde samme slags kjole på som Marlene. De var vel omkring 19 år. Hun smilede til dem og fik et par forsigtige smil retur.
På Marlenes anden side sad en purung pige, der så meget forskrækket ud. Hun turde ikke se op fra tallerkenen, og Marlene følte straks omsorg for hende. Hun mindede sig selv om, at hun ville forsøge at få pigen i tale senere.

Lige overfor sad en smuk lyshåret pige, der så utrolig snobbet ud. Hun værdigede ikke Marlene et blik og sad rank og nægtede at spise. Det var ikke mad som hun var vant til .

Der var flest kvinder – vel omkring 15 stykker og 5 mænd. Kvinderne var alle klædt i samme slags kjole som Marlene, mens mændene havde en slags kjortel på.
Ud over de forsamlede ved bordet, sad personalet ved et bord ved siden af.

Da de havde spist, rejste Hr. Sandvig sig og bød alle velkommen endnu en gang.
”Når vi er færdige her, bedes I bevæge jer ind i den store sal ved siden af. Der vil blive vist en film, og for at aflæse jeres reaktioner af denne, sættes nogle måleapparater til hver enkelt af jer. Det er ikke spor farligt, så bare slap af og nyd filmen”

I den store sal stod omkring 30 brikse med måleapparater ved siden af hver enkelt. Der var skærm imellem briksene, så de dog kunne være lidt private. Det var Marlene meget glad for, for hun fandt hele situationen lidt ydmygende. Malene blev ført hen til den ene briks og lagde sig halvt ned. Ryglænet var slået op, så hun havde mulighed for at se filmen. Hun fik et håndtag i hver hånd, og blev bedt om at sprede benene en smule. En minidildo med ledning i enden, blev ført op i skeden. Den var kun omkring 3 cm, så det kunne næsten ikke mærkes. Den skulle sammen med håndtagene måle hendes reaktion på de forskellige klip i filmen.

Filmen startede med at man så en gammel flot Ford-T komme kørende med et nobelt ægtepar iført flot tøj fra gamle dage. Det var for at ”nulstille” alle tanker om sex..

Derefter blev vist en lang række små klip startende med et par der dyrkede almindelig sex, efterfulgt af en scene med pigesex, trekanter med hhv. 2 piger og en fyr, og 2 fyre og en pige. En hvid kvinde havde sex med en neger, udblokning, analsex, der var scener med sex udendørs, mange fyre om én pige og blid S/M. Derudover var der det lidt mere bizarre, som hård S/M, ophængning/bondage og bukake. Det sidste – bukake – kendte hun ikke navnet på, og det interesserede hende heller ikke. Det var vist japansk, og bestod af en kvinde der var gravet ned i sandet, så kun hovedet var frit.

Rundt om hende stod 8 – 10 mænd og onanerede for til sidst at sprøjte kvinden i ansigtet.
Det var ikke lige Marlenes smag.

Marlene kunne godt mærke, at der skete noget med hende under mange af scenerne. Hun glemte blufærdigheden og levede sig ind i scenerne. Da filmen var færdig, drev hun bogstavelig talt af liderlighed. Da hun rejste sig og gik ud af salen, kunne hun se, at det samme gjaldt mange af de andre. De havde blussende kinder, og rystede en smule på benene.

Der var nu en pause på 2 timer, hvor alle gik ud i den store have. Der stod borde med frokost, drikkevarer og frugt.
Marlene gik hen til de 2 tvillingepiger og sagde hej. De smilede til hende og snart gik snakken. Den purunge sky pige fik de også trukket med i samtalen. Hun hed Laura, og var her fordi hendes mor mente at hun skulle have taget mødommen på en ordentlig måde og ikke noget fjummer med en jævnaldrende. Hun skulle fra starten vide, hvad sex egentlig var for en størrelse og hvor godt det kunne være. Hendes mor havde selv haft nogle dårlige oplevelser i starten af sin seksuelle debut, og det skulle datteren ikke opleve.

Tvillingepigerne Pia og Mia havde også haft nogle dårlige oplevelser, og havde svoret, at de aldrig ville i seng med en mand igen. Da der var gået næsten 1 år efter deres mislykkede sexforsøg, besluttede moderen at sende dem hertil. De var meget urolige ved tanken om hvad der skulle ske.
Marlene selv fortalte, at hun skulle giftes, og at hendes kommende mand ville have at hun skulle vide alt om sex og samtidig ville han finde ud af, hvad hun tændte mest på.

Den snobbede pige - Victoria – sad for sig selv og kiggede hånligt rundt på de andre.
De øvrige deltagere var forsamlet i små grupper og snakken gik lystigt, for alle var her jo mere eller mindre med samme formål.

I en af grupperne stod Tom – den helt unge mand, der skulle læres op til at blive en god elsker. Det havde hans mor bestemt, og faderen var rasende. Han havde jo klaret sig udmærket – om moderen havde noget at klage over måske? Hun havde undladt at svare ham og blot sagt, at sådan blev det. De andre 4 mænd i den lille gruppe var der vist med samme formål som Tom.

Efter frokosten var alle til samtale omkring deres resultat af prøven. Marlene var ikke overrasket over sit resultat, da hun jo selv kunne mærke, at hun havde tændt helt vildt på pigesex, S/M i enhver afskygning – måske særlig dominansen - og flere mænd om én pige. Hr. Sandvig fortalte hende, at hun skulle gøres interesseret i de fleste former for sex, og at de ville begynde samme eftermiddag. De ville dog starte blidt og roligt op med Marlene, med de ting hun havde reageret på under prøven.

Alene tanken gjorde Marlene våd igen og hun næsten glædede sig til de næste mange dage.

Men også kun næsten. Hun var lidt nervøs, eller rettere lidt skræmt, men hun stolede på, at Hr. Sandvik ville passe på hende – trods alt.