Administrator - del 1

Jeg forsøgte virkelig. Prøvede at skjule min sædvanlige irritation og tale pænt til Ole. Det var umuligt. Han var endnu mere skvattet og underdanigt krybende end sædvanligt. Samtidig var det irriterende, at han var så barnagtigt henrykt over sin nye bil. En bil, vi slet ikke havde råd til, en bil, firmaet havde købt til ham, påstod han. Han, en ganske almindelig funktionær. Det skulle nok passe. Den strenge varme gjorde det ikke lettere for mig at se positivt på Ole. Selv om jeg lige havde været i bad, følte jeg mig allerede svedig. Jeg valgte min letteste sommerkjole, også selv om den havde en tendens til at klistre til kroppen, hvis jeg svedte.

Jeg ville en gang imellem ønske, jeg var lidt mere fri, lidt mindre genert. Lige nu ville jeg ønske, at jeg kunne finde på at gå uden BH. Vejret var ikke lige til det "panser", men jeg ville aldrig gøre det. Aldrig. Det var for dristigt.

Mens jeg pakkede vimsede Ole endnu mere irriterende rundt om mig for at tækkes mig. Det var noget værre end normalt, og der faldt vist nogle drøje hug til ham.

Weekend med hans chefer på firmaets landsted. Ole skulle sikkert arbejde, og jeg skulle være opvarter, men de kunne tro nej. JEG rørte i hvert fald ikke en finger. Det var helt sikkert.

Jeg må indrømme, at det var rart med den nye bil. Aircondition var en stor behagelighed denne dag. Alligevel gik Ole mig på nerverne i en grad som sjældent før. Han plaprede løs om, hvor højt han elskede mig, hvor smuk jeg var, og hvor godt jeg så ud med kjolen og den opsatte frisure. Til sidst kunne jeg ikke styre mig og udbrød mere aggressivt end pænt var, at nu skulle han altså holde sin kæft.

Trods mit dårlige humør måtte jeg indrømme, det var et smukt syn. Den hvide gård liggende hævet over havet, og ikke andre bygninger så langt øjet rakte.
Mens vi kørte de sidste par hundrede meter ad den støvede grusvej til ejendommen steg humøret lidt. Det kunne måske blive en helt god weekend alligevel.

Samtidig med, at vi rullede op foran hoveddøren blev den åbnet. Der var åbenbart holdt øje med vores ankomst. Havde Ole nogensinde fortalt, hvad ejerne af hans firma hed? Var det min manglende interesse for alt omkring Ole, der gjorde, jeg ikke vidste det? De hilste hjerteligt på Ole og sagde, det var godt, han kunne levere. Mig ignorerede de nærmest, men den ene lagde dog en hånd på min ryg og nærmest skubbede mig op ad trappen, mens Ole begyndte at tage bagage ud af bilen. Hånden på min ryg havde udspilede fingre og gled ganske uhæmmet op og ned som

for at registrere. Hvordan skulle jeg reagere i den situation. Skulle jeg kort og godt frabede mig at blive berørt, eller skulle jeg forsøge at klare situationen mere elegant for Oles skyld?

Jeg forsøgte at fange hans blik, da vi kom ind i hallen, men han så væk, næsten smed min taske på gulvet og mumlede, han havde glemt cigaretter, og så strøg han ud af døren. Så sprang bomben. - Vi vil gerne lige se dig først. Du kan lægge dit tøj på stolen der. Ganske neutralt konstateret, som havde han afgivet en bestilling på en dagligvare. Jeg var sikker på, jeg ikke havde hørt forkert. Jeg må have set måbende ud, men den ene gentog roligt, at de ville se mig, så jeg kunne lægge mit tøj på denne stol. Det var stadig sagt venligt, men som var det den naturligste sag af verden. Det her var bare for meget.

Jeg vendte mig rasende og begyndte at gå mod døren. Om jeg så skulle gå hjem, ja så gjorde jeg det. Jeg nåede ikke mange skridt, før jeg blev grebet meget hårdt i håret og trukket tilbage. Ind midt i stuen, hvor de stod om mig, uden at slippe mit hår. Den ene slog mig med stor kraft med bagsiden af hånden hen over brysterne. - Vi vil ikke sige tingene to gange. Ved det andet slag eksploderede det. Min verden ændrede sig fra da af totalt. En sær, ukendt varme bredte sig i mig, og noget, der nærmest var en forløsning af noget ukendt fyldte mig.

Stemmerne var igen rolige, og som bad de mig polere et glas gentog de, at jeg skulle klæde mig af og vise mig frem for dem, langsomt drejende med hævede arme. Den totalt checkede personlighed gled ud af mig. Langsomt begyndte en helt ny mig at tage kjolen over hovedet. Fik besked på, at den skulle lægges pænt sammen. Lagde den på stolen, knappede uden nogen form for blufærdighed BHen op og lagde den på sin plads. At tage trusserne af gav mig heller ingen skam.

- Det var bedre. Jeg tror, hun allerede ved, at hun er vores ejendom, og jeg tror sørme, hun kan lide det. Drej dig nu, registrerede jeg gennem et tågeslør..

....fortsættes