4 år efter - af Jesper Skribenten deltager i september måneds skribentkonkurrence Vil du også være med? Se menuforsiden! Til læserne: Normalt planlægger jeg mine noveller, så der er en afslutning. Læseren får i mange tilfælde hvad der videre skete med personerne. Men enkelte svæver i luften. Man ved ikke rigtigt hvad der skete… eller ikke skete. Det er overladt til læserens fantasi. Det sker at læsere skriver enten i min gæstebog eller mailer mig direkte for at få at vide: Hvad så? Det er tilfældet med de to noveller ”Ridser i lakken” fra 2009, og ”Rattans Dilemma” fra 2010, der hænger sammen men som ender ud i det blå.

I den første ”låner” den unge Henrik P firmaets helt nye direktionsbil for at imponere sin Hanne. Det går galt, han ender i en tjørnehæk, og bilen får ridser i lakken. Han får valget mellem at blive afskediget eller at få en omgang hos hr. Rattan, indehaver af Rattan Import/Export. Han vælger det sidste og får selv ”ridser” i røven. Senere skriver han selv til hr. Rattan og beder om at få en ny omgang. Han har været Hanne utro, og hun nægter at tage ham tilbage, med mindre han møder op med nye ridser samme sted som før.

Resultatet er, at han en søndag formiddag grædende forlader Rattan Import/Export med en gloende ende medbringende det selv samme spanskrør, som har givet ham de nye ridser, samt et brev til Hanne, hvori hr. Rattan opfordrer Hanne til selv at opdrage Henrik med spanskrøret. Fire måneder senere skriver Henrik til hr. Rattan og trygler ham om at gøre noget ved Hanne. Hanne har taget Rattans ord til sig, og ved den mindste ulydighed straffes ikke alene Henrik, men også Hannes yngre bror Per. Rattan er i et dilemma. Hvad skal han gøre? Det er her novellen stopper, men nogle har opfordret mig til at fortælle, der videre skete med den lille familie, Hanne, Henrik og Per.

Den er tænkt som en selvstændig novelle, men forstås bedst hvis man har læst de to foregående. Hilsen Jesper 4 år efter Jeg er på vej hjem. En dejlig juniaften efter en fredag med omtrent hedebølge. Jeg er fuld, resultatet af for mange bajere efter fyraften med sjakket fra tømmerpladsen. Jeg er 29 år, hedder Henrik og arbejder som assistent hos Jakobsens Byggemarked A/S. Et pragtfuldt job. Halvt administrativt arbejde med planlægning, halvt arbejde på tømmerpladsen i det fri. Det giver frisk luft, brun hud og muskler. Ved siden af mig går Per, Hannes lillebror. Han er 25 år… og fuld.

I modsætning til mig, der er iført en let påklædning, sandaler, shorts, T-shirt og nu her til aften en let vindjakke med lynlås, er Per i ”fuld ornat” lange bukser med pressefolder, hvid skjorte med slips, jakke og pudsede sko. Det kræver boghandler Andersen, hvor han er ansat som ekspedient. Jeg bryder mig ikke om Per. Han er en pivskid, en bangebuks og en kujon. En rigtig kontormand, der sjældent får sol på kroppen, heller ikke i fritiden, hans hud er helt bleg. Lige nu er han endnu mere bleg, han ryster og har svært ved at styre benene, det er ikke alene bajerne der gør det, det er skræk. Selv har jeg det ikke for godt.

Mit hjerte hamrer, fuldskaben er ved at giver plads for koldsved og angst. VI ER PÅ VEJ TIL HELVEDE… VI ER PÅ VEJ TIL HANNE. Hanne er Pers storesøster og min samlever. 28 år, sekretær, en flot intelligent blond pige. Sportstrænet, hun dyrker triatlon, har løbet 2 halvmaraton. Jeg er dybt fascineret af hende, og det er nok min ulykke. Jeg er tryllebundet, og kan ikke forlade hende. Vi bor alle tre i et hus, som hun og Per har arvet. Det hele begyndte for fire år siden. Min chef, direktør Jensen, havde fået en ny bil. En kæmpe Mercedes som havde garage på tømmerpladsen. Jeg vidste hvor reservenøglen lå, og søndag aften ”lånte” jeg den for at imponere Hanne.

Det endte galt …i en tjørnehæk. Buler og ridser i den fine metallak! Mandag måtte jeg stille hos Jensen, og vores sagfører, advokat Cain. Jensen var fair. Efter Cains råd fik jeg valget mellem afskedigelse og anmeldelse til forsikringsselskabet med påfølgende politi indblanding eller korporlig afstraffelse hos hr. Rattan. Det er en mand der driver et firma, hvor han uddeler straffe til folk, der ønsker et eller andet diskret afsluttet uden indblanding. Jeg valgte det sidste. 40 rap med et spanskrør. Aldrig har jeg har jeg troet at noget kunne gøre så ondt. Jeg skreg, medens tårerne løb ned ad mit ansigt og blodet ned ad mine ben.

De første 30 slag fik jeg stående, medens jeg hold hænderne om anklerne, men de sidste 10 måtte hr. Rattan binde mig med spredte ben til en buk. Så troede jeg, at det var overstået, men nej. Et lille halvt år senere var jeg til en personalefest, hvor jeg var Hanne utro. Hun blev rasende og truede med at smide mig ud, hvis jeg ikke stillede med lige så mange striber, som den gang med bilen. Jeg måtte skrive til Rattan og bede om mere, og en søndag formiddag forlod jeg ham med hænderne knuget over en blodig røv og medbringende det spanskrør, jeg selv havde smagt… samt et brev til Hanne.

Brevet indeholdt en meddelelse om, at han ikke ville se mig igen, og at det var op til Hanne, selv at opdrage mig. Siden har det været Rattans gamle spanskrør både til mig og lillebror Per. Jeg har vænnet mig til det. Det er prisen for at leve med Hanne. Per derimod, hyler og skriger, når det er hans tur… som nu, hvor vi er på vej hjem efter at have skejet ud. Der er lys i stuen. Det lover ikke godt. Vi forsøger at snige os ind, men det mislykkes. Hanne er der sammen med sin kusine Gitte. - Stå ret. Ånd på mig! Føj I stinker af øl. KLASK KLASK. Et par solide ørefigner til hver af os.

Det svier. Per begynder at græde. - Kom ind i stuen. Af med tøjet. - Lad os slippe, Per begynder ned det samme at bede for sin ende. - Du må ikke give os spanskrør, medens Gitte ser på det. - Du får ikke spanskrør, men en solid røvfuld, og det bliver Gitte selv, der kommer til at give dig den! Kom så i gang! Per er askegrå i ansigtet. Langsomt begynder han at tage tøjet af. Det lægges pænt sammen. Selv ved jeg, at der ikke er noget at stille op. Jeg lyner vindjakken ned, T-shirten kommer af. Jeg står med nøgen overkrop og stirrer stift på Hanne. Selv nu er jeg fascineret af hende.

Det har været varmt hele dagen, og hun er kun iført en top og et par gamle cowboybukser, hvor benene er klippet af så højt oppe, at det er et under, at bukserne stadig er et stykke. Hendes hud er brun og hendes lårmuskler er hårde af den megen løbetræning. Så kommer mine egne shorts af. Indenunder er der kun et par små briefs, men jeg ved, at der ikke er noget at gøre. Også de kommer af sammen med sandalerne. - Hænderne om bag nakken, spredte ben. Per ryster som det berømte espeløv, det drypper svagt fra hans pik. - Se de to fulderikker, Gitte. Er de ikke sølle? Man siger at potensen falder når spritten går ind.

Lad os se om det er rigtigt… OP MED DEN! Både Per og jeg ved, hvad hun mener. Pers ansigtsfarve skifter fra askegrå til rød, medens han famler efter sin pik. Selv er jeg både rasende og flov. Jeg skal vise hende, at jeg stadig er en mand! Den begynder at hæve sig og blive stiv. Til sidst stritter den skråt op. Forhuden er trukket tilbage og fugtig, så Hanne kan se, at den stadig er parat. Hanne trækker to stole frem fra spisebordet og sætter dem over for hinanden. STRAFFEN KAN BEGYNDE! - Per du lægger dig over Gittes knæ, og du, Henrik, kommer her!

Da begge piger er højrehåndede, betyder det, at vi kommer til at vende ansigtet hver sin vej. Jeg er anbragt sådan, at mine øjne er ca. 50 cm fra Pers røv. KLASK. Det starter. KLASK KLASK. Gitte og Hannes hænder rammer vores nøgne baller, sommetider samtidig. Et automatisk tælleværk går i gang i mit baghoved. 2, klask… 3, klask… 4 osv. Per hyler allerede nu. Jeg er forarget. Han har haft 4 år, fra den dag da Hanne sprang ud som S, stort S, med Rattans spanskrør, og stadig hyler han. Selv prøver jeg at beherske mig. Det er prisen for at være hos Hanne.

Jeg bider tænderne sammen selvom jeg ved at før eller senere kommer jeg selv til at skrige. Det er endnu aldrig slået fejl. AAUUUIII… ÅÅÅGH… IIIOOWWW. Nej... nej… 28, klask... 29, klask. OOOHH… OOOHH! Jeg er selv begyndt at skrige. Jeg kan se Gittes hånd hver gang den rammer Pers små hårde baller. Det giver et smæld og kødet ryster. Farven skifter fra hvid til rød til blå. Det er første gang Gitte giver os røvfuld. Skal det til at blive en vane? Skal hun også håndtere spanskrøret? EEEEHHH!! Selv har jeg ingen fornemmelse af min egen røv. Kun Hannes stadig klask på et område, der skriger af smerte, ligesom jeg selv.

Jeg ligger over Hannes knæ og prøver på at vride mig, men kan ikke, for min pik og mine nosser er klemt fast mellem Hannes nøgne lår. Hendes muskler holder dem som i en skuestik. Det gør ekstra ondt! 48... 49... 50. AUGH AUGH. OOOOOOHHHH!!! - Så stopper vi, siger Hanne. - Op med jer! Nu har I forhåbentlig lært noget! Vi har ingen kommentarer. Begge masserer vi vores mishandlede baller. Per tuder og jeg selv snøfter uafbrudt. Vores pikke hænger slapt ned, medens det stadig drypper fra dem. - Der står noget kold pizza i køkkenet, og bagefter er det direkte i seng. I morgen er det 50 gange med spanskrøret, lige efter morgenmad.

Jeg ligger på maven, nøgen og uden dyne. Det brænder i min røv. Det er ikke første gang jeg har fået røvfuld, det har varet 4 år nu, og at jeg skal have spanskrør i morgen er heller ikke noget nyt. Endefulden er kun en opvarmning. Jeg er ydmyget, ikke alene fysisk men også psykisk. Jeg vil have hævn, ligegyldigt på hvem. En dør går op. Det er Per der smutter ind. Må jeg ikke nok ligge hos dig. Det gør så ondt, og jeg er så bange. Han er nøgen ligesom jeg og prøver at krybe ned i min seng. Jeg bliver rasende. 25 år og har endnu ikke lært at tage sine tæsk.

Jeg var samme alder, da jeg første gang stod hos hr. Rattan. Med besvær vender jeg mig om på ryggen, det gør ondt. - OK Læg dig ned på maven med hovedet mellem mine ben. Du ved hvad du skal gøre. - Må jeg ikke nok blive fri. Må jeg ikke bare ligge? – Enten kommer du i gang NU, eller du forsvinder, og jeg siger det til Hanne, er svaret. Det hjalp. Han finder min pik, putter den i munden og begynder at sutte. Det lyder som en kalv der får mælk. Det er skønt, jeg nyder at den rejser sig og bliver stiv. Han er startet udefra og arbejder sig opad, op mod mit skridt.

Den varme tunge arbejder, medens jeg kan mærke, hvordan jeg trænger længere og længere ind i munden. Normalt er jeg til piger, men en sjælden gang nyder jeg mit eget køn, som nu i nat hvor det giver afløb for aftenens ydmygelse. Åååååågh. Jeg mærker hvordan pikken bliver stiv. Oooogggghhhh, nu kommer jeg. Jeg sprøjter ind i Per. Han prøver at sluge det hele. Om han er glad for det eller han føler sig ydmyget, ved jeg ikke. Jeg er ligeglad. Det er MIG der skal tilfredsstilles. Vi slapper af begge to, jeg kan høre, hvordan Per græder, sagte men hele tiden. - Spred benene. Jeg kan føle at der er mere i mig. - AUGH. Du må ikke.

Min røv gør så ondt. Hun slog så hårdt, Gitte. - Du ved hvad der skal ske. Enten åbner du selv, ellers gør jeg det. Han vælger det første. Han ligger stadig på maven medens hænderne krænger de røde baller til side. Han prøver at dulme smerten ved at bide i hovedpuden. - EEEEEEGGGGH!! NEJ NEJ OOOOOWWWW. Min pik er atter parat. Jeg lægger mig oven på ham og gør klar til at støde den ind. - ÅÅÅÅGGGHHH…ÅÅÅÅÅGGGGH… Jeg støder den ind og ud, indtil jeg kommer. Så trækker jeg den ud. Den er smurt ind i en blanding af hans blod og min sperm.

Han fik lov til at ligge hos mig til solopgang, så listede han ind til sig selv igen. Morgenmad. Hverken Per eller jeg har lyst til ret meget, og det kniber med at sidde ned. Hanne derimod spiser med god appetit. Gitte er taget hjem aftenen før. Sidste akt er åbenbart Hannes eget. Så starter vi. - Tag tøjet af begge to. Det er hurtigt overset. Ingen af os har meget på. Hvorfor skulle vi det? Det skal jo alligevel af. Et par shorts og en T-shirt det er alt. - Drej jer så jeg kan se det hele. Har i sovet godt i nat?

Ingen af os føler trang til at svare, vi står bare med spredte ben og hænderne foldet bag nakken. Ligesom i går. - Per hent en stol. Hvem af Jer vil have først? Stadig intet svar. – Godt, vi slår plat og krone. Det blev Per, der skulle lægge for. - Bøj dig. Læg håndfladerne på stolesædet. OP MED RØVEN… HØJERE! - NEJ, NEJ, Hanne, du må ikke. Jeg skal nok være artig. Han ryster over hele kroppen, og jeg kan se, at han er ved at brække sig, det drypper ud af munden. Hans ende stritter op, alt er rødt, også hans røvhul. Gad vide om Hanne har bemærket det? - KOM SÅ.

Ned med de hænder og op med den røv. Per må adlyde. SCHWICH. Rattans spanskrør kommer susende Det er ikke særlig tykt, men smidigt. - AUGH. Hanne venter til han helt har absorberet smerten. Så kommer det næste. - AUGH… EEEGH. Stop det Søs. Jeg kan ikke, la’ vær’ Søs. Her hjælper ingen bønner. Der findes ingen søsterlig rabat. Schwich schwich spanskrøret forsætter. Det samme gør Pers skrig. - Så hold dog op knægt! Hvis du fortsætter får du ti ekstra for at flæbe. Det hjælper… for en tid, men så kommer han igen. – OOOOGHH ÅÅÅÅGH AUW. Stop det Søs. Det stopper først ved 50 slag. - Bliv stående Hvad var det jeg lovede dig hvis du flæbede?

– Nej nej. Søs ikke mere Undskyld. Jeg kan ikke tage mere. Ikke desto mindre blev det til endnu ti. Han vrælede uafbrudt, medens den sidste rest af hud forsvandt. - Henrik, din tur! Jeg indtager Pers plads. Hanne er varmet op nu. Jeg lukker øjnene. Spanskrøret suser ned mod min røv. – Hold de baller oppe. Jeg kan mærke at det strammer i dem fra i går. - OOOOHHHH. EEEGGGH. Jeg bider tænderne sammen. Jeg vil ikke have ti ekstra. - NEJ… NEJ… AUGH. Det lykkedes mig at lade være med at hyle, kun at stønne, men slagene rev op i den omgang Hanne gav mig i går aftes. - ÅGH… ÅGH!

Ved slag nummer 30 sprang min hud, og ved nummer 40 mærkede jeg, hvordan det begyndte at løbe ud at mit hul. Ved 50 var det overstået, og jeg fik lov til at rejse mig op og stille mig ved siden af Per. Der står vi. Et ynkeligt par. Hanne ser ud til at nyde det. Hvad er der sket med hende, siden hun for 4 år siden fik Rattans brev? Blev hun forvandlet til en ”S”, en heks, eller en Schwich, der nyder at straffe os Og dog. Jeg kan stadig ikke undvære hende. - Nå. Nu skal I på arbejde. Hun tager en pose frem. Ud af den kommer 2 buttplugs og to jockstraps.

Her er en til hver. Hun peger på de to buttplugs. Få den op i røven NU! To nøgne mænd der selv skal ydmyge sig. - Jeg kan ikke græder Per, jeg ved ikke hvordan. Jeg har ikke prøvet det før. Lad mig slippe Søs. - Hjælp ham Henrik. Stakkels Per. Han må igen stå bøjet med spredte ben, medens han knuger hænderne om anklerne. Han hyler og græder, da han får den ind . - AUUGH…AUUGH. La’ vær’, den er for stor, der er ikke plads. Men ind kom den, selvom hans røvhul blev mega udvidet. Så er det mig. Jeg er rød i hovedet som en krebs.

Jeg har heller ikke prøvet det før, men set det blive gjort på andre… og nu har jeg jo erfaringen fra Per. - Vend dig om, så jeg kan se dig bagfra. Hanne er ubarmhjertig. Jeg tager en dyb indånding. Med venstre hånd åbner jeg mit hul og med højre presser jeg bæstet ind i min røv. Det er stort, men heldigvis smurt. Jeg stønner, nu forstår jeg hvorfor Per skreg. Så kom den pludselig med et svup. Den havde passeret ringmusklen. Jeg skubber den længere op, lige så langt som jeg kan. Den fylder det hele ud og giver en permanent smerte. Fint, så tager I dem her på. Hun rakte os de to jockstraps. OG INTET ANDET!

- Derefter går I i gang med at luge haven, den trænger til det, og I stopper først, når jeg siger til. Vi arbejdede fra ti morgen til seks aften med at luge og rive haven, kun afbrudt af en frokost. Det skal siges, til Hannes ros, at hun sørgede for rigeligt vand, så vi ikke dehydrerede. Vi lå på knæ, og solen brændte ubarmhjertigt på vores ryg og nøgne røv der pegede lige op mod Zenith. Jockstrappen hjalp ikke spor. Hanne selv var ligeledes flittig, hun beskar træer, samtidig med at hun holdt øje med os. Hvis vi holdt for lange pauser, slog hun os med en gren over den bare ende.

Ligegyldig om det var Per eller mig udstødte vi et skrig når den ramte de blåstribede baller. 2-3 slag og vi kunne mærke hvordan blodet igen løb ned ad lårene. Efter 3-4 omgange, var der ingen af os der havde lyst til ikke at være flittige. Hver gang vi bevægede os for meget, kunne vi mærke buttpluggen bevæge sig i os. Efterhånden havde vi vænnet os til at vores hul var ca. 1½ normal størrelse. Omkring klokken seks slap vi fri. Pers hvide hud var rød overalt, og min egen røv brændte som solen selv. - Ok, tag jeres normale tøj på.

I beholder pluggen i jeres røv den næste uge og tager den kun ud, når det er helt nødvendigt. Søndagen var næsten ligeså slem som lørdagen. Vi lignede indianere med vores solskoldede rygge og ødelagte bagdele under tøjet. Og selvom vi købte kold yoghurt til at lægge på ryg og røv om natten, hjalp det ikke. Det vil knibe med at sidde den følgende uge, især i begyndelsen, og selv om vi ved, at Hanne ikke kan inspicere os på vores arbejdspladser, vover ingen af os at fjerne buttpluggen unødigt. Hvad er det sket med Hanne. Hvorfor blev hun som forvandlet, da hun fik hr. Rattans brev, eller lå det allerede i hende i forvejen?

Hvorfor er jeg ikke bare skredet. Er det ikke alene Hanne der en blevet en S, men mig der er sprunget ud som m? Er det noget jeg altid har drømt om? Jeg ved det ikke, men jeg ved at det vil fortsætte på den måde. Jeg er fanget i et edderkoppespind Om en måned eller et par uger vil jeg igen skulle stå, alene eller sammen med Per, og se på hr. Rattans spanskrør, der ligger på bordet. Jeg ved hvad der skal ske: - Tag tøjet af, bøj dig over stolen. Er man først inde i Hannes spind slipper man aldrig ud. Forbandet være den dag, da jeg stod hos hr. Rattan første gang!

Det er de spørgsmål jeg stiller sig selv, medens smerten bider i min ende og ydmygelsen i sit sind. Forfatteren kender heller ikke løsningen hvis der da findes nogen. Er der nogen andre tør give et bud? Jesper Glæder du dig til en evt. fortsættelse eller andre noveller af samme forfatter - så tilmeld dig s nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.